Betænkning afgivet af
Indfødsretsudvalget den 17. december 2015
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 18. november
2015 og var til 1. behandling den 8. december 2015. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Indfødsretsudval?get.
Dispensation fra bestemmelserne i
Folketingets forretningsordens § 8 a,
stk. 2
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra
bestemmelsen i § 8 a, stk. 2, om, at sagen først
må behandles i Tinget, 2 dage efter at
offentliggørelsen af betænkningen har fundet sted.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
udlændinge-, integrations- og boligministeren sendte den 21.
oktober 2015 dette udkast til udvalget, jf. IFU alm. del - bilag
11. Den 26. november 2015 sendte udlændinge-, integrations-
og boligministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse.
Et mindretal i
udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse.
3. Politiske bemærkninger
Enhedslistens, Alternativets, Radikale
Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke
støtte lovforslaget.
Lovforslaget indebærer en
genindførelse af en prøve med irrelevante
paratvidensspørgsmål om ældre Danmarkshistorie.
Personers eventuelle uvidenhed om Kalmarunionen eller Tycho Brahe
gør dem ikke mere eller mindre danske.
Indfødsretsprøven af 2015 vil
være et brud med de forbedringer, der blev gennemført
med indfødsretsaftalen fra maj 2013, hvor der blev skabt en
statsborgerskabsprøve, der vægtede aspekter af det
hverdagsliv og det aktive politiske liv, som møder borgerne
i et moderne samfund.
En paratvidensprøve med irrelevante
historiske spørgsmål vil de fleste veluddannede
ansøgere kunne forberede sig til og bestå uden
problemer. Til gengæld kan prøven udgøre et
problem for ansøgere uden langvarig skoleuddannelse. EL,
ALT, RV og SF mener ikke, at ansøgere skal stilles bedre,
fordi de har en boglig uddannelse.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
udtaler, at lovforslaget er en del af den aftale, som Dansk
Folkeparti indgik med regeringen og Socialdemokratiet den 5.
oktober 2015, og det imødekommer partiets vedholdende krav
om at gøre indfødsretsprøven bedre. Det er
efter DF's opfattelse nu sket. I 2013 indgik den socialdemokratisk
ledede regering sammen med Enhedslisten en aftale om
indfødsret, som betød betydelige lempelser bl.a. med
hensyn til sprogkrav og indfødsretsprøve, og derfor
stemte DF imod lovforslaget. DF bifalder, at Socialdemokraterne
efter valget har skiftet standpunkt og er gået med i den nye
aftale. Dermed sikres det, at der er lagt en fast kurs i
årene frem.
Med det nærværende forslag om
en ny indfødsretsprøve er der ifølge DF sket
en betydelig opstramning i forhold til kravene om viden om dansk
kultur og historie. Det er afgørende. Mennesket er per
definition et historisk væsen, hvor den kulturelle bagage i
høj grad danner rammen for den måde, som mennesker
lever på og forstår sig selv og det danske samfund
på. Det er helt afgørende, at fremmede, der kommer her
til landet med en anden historisk og kulturel baggrund og
ønsker at blive danske, bibringes en viden om Danmark og det
kulturelle og historiske fundament, som landet hviler på. Det
hører med til det at blive dansk, og det hører med
til det at blive dansk statsborger. Det er grunden til, at der er
en indfødsretsprøve. Prøven vil være
bygget op over multiple choice-modellen med flere svarmuligheder.
Der vil være 40 spørgsmål, hvoraf 32 skal
være korrekt besvarede, for at man kan bestå. 5 af
spørgsmålene vil være aktuelle, mens resten vil
knytte sig til en lærebog. I virkeligheden vil prøven
foregå som f.eks. en 9. klasseseksamen. Man forbereder sig
ved at læse og terpe i en lærebog, og man vil
efterfølgende gå op til eksamen i stof, som man har
forberedt sig på. Der er altså ikke tale om, at man
kommer op i totalt ukendt stof, men netop stof, som burde
være kendt, hvis man har læst på lektien. DF
nævner det, fordi en del politikere har fremmanet den falske
myte, at prøven skulle være sådan en
professortest i paratviden. Det er ikke tilfældet. I DF
glæder man sig over, at der nu kommer en ordentlig
prøve. Statsborgerskabet er belønningen for ordentlig
integration, og en del af integrationen består i, at man ved
noget om dansk kultur og danmarkshistorien. DF stemmer ja til
forslaget.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen. Der
gøres opmærksom på, at et flertal eller et
mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal
ved afstemning i Folketingssalen.
Christian Langballe (DF) fmd. Marie Krarup (DF) Martin Henriksen
(DF) Kenneth Kristensen Berth (DF) Jan E. Jørgensen (V)
Preben Bang Henriksen (V) Thomas Danielsen (V) Leif Mikkelsen (LA)
Naser Khader (KF) Kasper Roug (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S)
Karen J. Klint (S) nfmd. Mattias
Tesfaye (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Ulla Sandbæk (ALT)
Lotte Rod (RV) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 9 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag
1
Oversigt over
bilag vedrørende L 60
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra udlændinge-, integrations- og boligministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | 1. udkast til betænkning | 4 | 2. udkast til betænkning |
|