Betænkning afgivet af Børne-
og Undervisningsudvalget den 24. maj 2016
1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til
lovslaget. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
har stillet ændringsforslag nr. 3, og et mindretal i udvalget
(EL, ALT, RV og SF) har stillet ændringsforslag nr. 1, 2 og
4.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. maj 2016
og var til 1. behandling den 11. maj 2016. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Børne- og
Undervisningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
ministeren for børn, undervisning og ligestilling sendte den
23. marts 2016 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm. del - bilag
139. Den 4. maj 2016 sendte ministeren for børn,
undervisning og ligestilling de indkomne høringssvar og et
notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Danmarks
Lærerforening.
Ministeren for børn, undervisning og
ligestilling har over for udvalget kommenteret den skriftlige
henvendelse.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 4
spørgsmål til ministeren for børn, undervisning
og ligestilling til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (S, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af ministeren stillede
ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af
mindretallet stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget
støtter forslaget, men udtrykker bekymring over, at loven
har været fremsat uden om forligskredsen og i øvrigt
ligger uden for folkeskoleloven. Socialdemokratiet ønsker
ikke, at det fremadrettet bliver praksis at fremsætte forslag
på børne- og undervisningsområdet uden om
forligskredsen og uden for folkeskoleloven. Socialdemokratiet
hæfter sig derfor ved, at ministeren i udarbejdelsen af
forslaget har imødekommet partiets krav om at indføre
en solnedgangsklausul og dermed anerkende, at denne lov er et
udtryk for en ekstraordinær situation og ikke udtryk for
fremtidig praksis. Det har været en forudsætning for
Socialdemokratiet at gøre loven midlertidig samt
gennemføre en grundig evaluering, hvilket imødekommes
af ministerens ændringer, hvormed loven ophæves efter 5
år, og en evaluering af lovens virkning afgives til
Folketinget i 2019.
Desuden har det været
afgørende for Socialdemokratiet, at ministeren har
indarbejdet en række forbedringer efter partiets
ønske, herunder at de nye særlige undervisningstilbud
skal etableres i tæt tilknytning til uddannelsessystemet,
hvad enten det er en folkeskole, 10. klasse eller
ungdomsuddannelse, samtidig med at også de frie og private
skoler skal tage en del af ansvaret. Yderligere er det blevet
præciseret, at alle dele af uddannelsessystemet skal
samarbejde og sammen med kommunerne finde de løsninger, der
giver de bedste tilbud til de berørte børn og unge,
ligesom undervisningstilbuddene skal kunne etableres på
tværs af kommunegrænser, såfremt dette kan
medvirke til et bedre undervisningstilbud.
Endelig hæfter Socialdemokratiet sig
ved, at de særlige tilbud om grundskoleundervisning er en
midlertidig mulighed for kommunerne, men at undervisningen fuldt ud
skal stå mål med det, der almindeligvis kræves i
folkeskolen, hvilket det forventes at regeringen løbende vil
sikre. Det vil det, at kravene til personale svarer til de krav,
der stilles til friskoler, også bidrage til. Hvad angår
bekendtgørelsesændringen vedrørende
modtagelsesklasser, jf. lovforslagets bemærkninger, vil
Socialdemokratiet bemærke, at der også her må
være tale om en midlertidig løsning, der skal give
mere fleksibilitet til at løse den aktuelle situation, og at
hensigten i det hele taget fortsat må være at benytte
de eksisterende rammer for modtagelsesklasser så vidt muligt
med henblik på at skabe det bedste grundlag for en vellykket
integration.
Et mindretal i
udvalget (DF, EL, ALT, RV og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
stemmer for de stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
bemærker, at de stemmer imod lovforslaget, fordi det hverken
er fugl eller fisk. Hvis man går ind for integration, virker
forslaget mod hensigten, fordi det vil give asylbørnene
dårligere sprogundervisning, og hvis man ikke går ind
for integration af flygtninge, giver forslaget ikke
asylbørnene de nødvendige kompetencer til, når
de skal hjem igen. Ingen partier burde derfor kunne stemme ja til
lovforslaget. Lovforslaget er udelukkende skabt for at spare penge
i kommunerne, som sidder med ansvaret for de alt for mange
flygtninge, der hver dag i de sidste mange år er væltet
ind over grænserne på grund af de nuværende og
tidligere regeringers slappe migrantpolitik. Det er forkert at lade
kommunerne løse en opgave gennem folkeskolen, som er
regeringens og Folketingets - nemlig at standse
tilstrømningen og sende flygtninge hjem til lejre i
nærområderne. Flygtninge skal ikke integreres, men kun
være her midlertidigt. Lovforslaget er en
discountløsning, som ingen har gavn af bortset fra
kommunernes pengekasser. Det kommer til at gå ud over danske
skoleelevers indlæring, fordi lærerne nu også
skal til at håndtere dårligt indslusede asylbørn
ved siden af de store udfordringer med mindre forberedelsestid,
inklusion og folkeskolereform.
Enhedslistens, Alternativets, Radikale
Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget
bemærker, at lovforslaget efter deres opfattelse åbne
for en forringelse af skoletilbuddet til de flygtningebørn,
der kommer til Danmark. Partierne finder det stærkt
kritisabelt, at der med lovforslaget åbnes for kommunale
skoletilbud uden for rammerne af folkeskoleloven. Et sådant
skoletilbud er efter partiernes opfattelse på kanten af
grundloven og skaber med manglende krav til bl.a. holddannelse,
klassestørrelser og kvalifikationskrav til
lærerpersonalet risiko for, at undervisningen ikke vil
stå mål med undervisningen i folkeskolen. Det kan
både på kort og længere sigt vanskeliggøre
flygtningebørnenes integration i det danske samfund, ligesom
det vil kunne påvirke skoledagen negativt for andre
børn, når flygtningebørnene senere skal
inkluderes i den almindelige undervisning i folkeskolen.
Mindretallet skal samtidig beklage, at
ministeren gennem en bekendtgørelsesændring vil
hæve klasseloftet i modtageklasser med op til 50 pct. og
øge det mulige spænd over klassetrin fra tre til fem,
da sådanne ændringer må forventes at forringe
elevernes udbytte af undervisningen i modtageklasserne.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Ny paragraf
Af et mindretal (EL,
ALT, RV og SF), tiltrådt af et mindretal (DF):
1)
Efter § 20 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01. Folkeskolelovens
§ 28 gælder tilsvarende for særlige tilbud om
grundskoleundervisning.«
[Krav til
lærerkvalifikationer]
Til § 21
2) I
stk. 2 ændres »31. juli
2021« til: »31. juli 2019«.
[Fremrykning af tidspunkt for
ophævelse af loven]
Ny paragraf
Af ministeren for
børn, undervisning og ligestilling, tiltrådt af
et flertal (S, V, LA og KF):
3)
Efter § 21 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 02. I lov om
folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1534 af 11. december
2015, foretages følgende ændring:
1. I
§ 33, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »i en kommunal international
grundskole«: », i et kommunalt særligt tilbud om
grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og
unge«.«
[Lovteknisk
konsekvensændring]
Ny paragraf
Af et mindretal (EL,
ALT, RV og SF), tiltrådt af et mindretal (DF):
4)
Efter § 21 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 03. Ministeren for
børn, undervisning og ligestilling afgiver en
redegørelse til Folketinget om lovens virkning frem til den
1. maj 2017.«
[Fremrykning af tidspunkt for
evaluering af lovens virkning]
Bemærkninger
Til nr. 1
I lighed med de gældende regler for
folkeskolen bør undervisningen varetages af
læreruddannet personale. Opgaver, som ikke vedrører
undervisning, kan varetages af andet kvalificeret personale. Hertil
kommer, at der kan »ansættes personer med særlige
kvalifikationer til at undervise i enkelte fag« (jf.
folkeskoleloven § 28, stk. 2).
Til nr. 2
Det særlige undervisningstilbud er en
nødforanstaltning, som er udarbejdet, i lyset af at det ikke
har været muligt at indhente forskningsmæssig viden og
erfaringer fra praksis. Når viden og erfaringer efter tre
hele skoleår er tilgængelig, ophæves loven, som
eventuelt kan erstattes af anden lovgivning.
Til nr. 3
Med tilføjelsen af », i et
kommunalt særligt tilbud om grundskoleundervisning til visse
udenlandske børn og unge« i folkeskolelovens §
33, stk. 2, 1. pkt., præciseres det, at undervisningspligten
også kan opfyldes i et kommunalt særligt tilbud om
grundskoleundervisning. Den foreslåede ændring er af
ordensmæssig karakter.
Til nr. 4
Af lovforslagets bemærkninger til
§ 21 fremgår det, at ministeriet vil sørge for,
at der iværksættes en evaluering af loven i
foråret 2019. Ændringsforslaget indebærer, at
tidspunktet for evalueringen fremrykkes til foråret 2017,
idet ministeren efter den 1. maj 2017 skal afgive en
redegørelse til Folketinget for den hidtidige virkning af
loven.
Evalueringen bør fremrykkes, idet de
frie rammer for implementering af loven vil medføre en meget
forskelligartet implementering af det særlige tilbud. I det
lys er det afgørende hurtigt at skabe overblik over lovens
anvendelse og udbrede kendskabet til gode og mindre gode
erfaringer.
Redegørelsen sendes til Folketinget
senest den 1. juni 2017. Evalueringen skal indbefatte en opsamling
af tilgængelig viden på området med henblik
på at forbedre integration og undervisning af
flygtningebørn.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
nfmd. Pernille Bendixen (DF)
Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF) Alex Ahrendtsen
(DF) Marie Krarup (DF) Anni Matthiesen (V) Peter Juel Jensen (V)
Jan E. Jørgensen (V) Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V)
Jane Heitmann (V) Laura Lindahl (LA) Merete Riisager (LA) Anders
Johansson (KF) Annette Lind (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Erik
Christensen (S) Julie Skovsby (S) Mattias Tesfaye (S) Pernille
Rosenkrantz-Theil (S) fmd.
Pernille Schnoor (ALT) Eva Flyvholm (EL) Jakob
Sølvhøj (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten
Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 10 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 190
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | Henvendelse af 10/5-16 fra Danmarks
Lærerforening | 5 | 1. udkast til betænkning | 6 | Ændringsforslag fra ministeren for
børn, undervisning og ligestilling | 7 | 2. udkast til betænkning | 8 | 3. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 190
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
10/5-16 fra Danmarks Lærerforening, til ministeren for
børn, undervisning og ligestilling, og ministerens svar
herpå | 2 | Spm., om forældrene til et tosproget
barn, der af kommunen henvises til et særligt tilbud om
grundskoleundervisning, har ret til i stedet at få barnet
indskrevet i folkeskolen, til ministeren for børn,
undervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå | 3 | Spm., om det foreslåede særlige
tilbud om grundskoleundervisning vil kunne karakteriseres som et
folkeskoletilbud, selv om det ifølge lovforslaget oprettes
uden for rammerne af folkeskoleloven, til ministeren for
børn, undervisning og ligestilling, og ministerens svar
herpå | 4 | Spm., om forslaget indebærer en
begrænsning af rettighederne for udlændinge under 25
år i henhold til lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., til ministeren for børn,
undervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå |
|