Fremsat den 1. april 2016 af Jakob
Sølvhøj (EL), Pernille Skipper (EL), Orla Hav (S),
Pernille Rosenkrantz Theil (S), Karina
Adsbøl (DF), Karin Nødgaard (DF), Torsten Gejl (ALT),
Rasmus Nordqvist (ALT), Trine Torp (SF) og Jonas Dahl (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forenkling af hjælp til børn med
handicap
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte lovforslag inden udgangen af 2016 om ændring
af reglerne i lov om social service og andre love med henblik
på at sikre, at hjælp til forældre, der har et
barn med handicap, bevilges efter én samlet vurdering.
Lovforslaget skal sikre, at hjælpen er sammenhængende,
overskuelig, fleksibel og koordineret og dækker familiens og
barnets samlede behov, og at det er uden betydning for
forældrene, at hjælpen har hjemmel i flere love og
bestemmelser.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 114,
folketingsåret 2014-15, 1. samling. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2014-15, 1. samling,
sektion A, B 114 som fremsat.
Beslutningsforslaget indebærer, at
forældre, der har et barn med handicap, modtager hjælp
til dækning af familiens og barnets behov uden hensyn til, om
behovet imødekommes efter den ene eller den anden lov og
efter den ene eller den anden bestemmelse i de forskellige
love.
Det er i forvejen indgribende i en families
dagligdag at have et barn med et handicap. En af de største
belastninger for mange familier er imidlertid, at de befinder sig i
en stadig kamp med kommunen. Det skyldes bl.a. at den daglige
hjælp bevilges efter et stort antal forskellige regler,
hvilket betyder, at dele af hjælpen til stadighed er under
behandling/revurdering med deraf følgende usikkerhed,
udredning og beregning og herefter eventuelt ankesag.
Familierne er derfor løbende i kontakt
med flere af kommunens forvaltninger og med forskellige
sagsbehandlere, bl.a. afhængigt af hvordan den kommunale
forvaltning er opbygget. Hver forvaltning/sagsbehandler foretager
sin udredning efter hvert sit regelsæt og med forskellige
kriterier for, hvornår en given hjælp kan bevilges.
Hjælp kan bl.a. bevilges efter §§ 41, 42, 44, 45,
83, 84, 85, 86 og 93 i lov om social service
(lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015). Dertil
kommer hjælp, som efter sektoransvarlighedsprincippet er
bevilget af skolen, og hjælp efter sundhedsloven, hvis barnet
f.eks. er respiratorbruger. Opregningen er næppe
udtømmende.
Familierne får derfor ofte en
hjælp, der er sammensat af flere forskellige og af hinanden
uafhængige bevillinger, som tilsammen udgør et
uoverskueligt og uhensigtsmæssigt kludetæppe, som
modvirker sammenhæng og fleksibilitet i familiens dagligdag.
Hver type hjælp bevilges nemlig efter hvert sit sæt af
regler, med forskellige hjælpere, ofte med hver sin
arbejdsgiver (f.eks. kommunen, hjælperbureau, skolen,
forældrene selv, regionen) og efter hver sin overenskomst
eller eventuelt uden overenskomst og med forskellige
aflønninger og forskellige regler for arbejdstid, ferie og
lign.
Uanset at det er uden betydning for de samlede
offentlige udgifter, kan familien med et handicappet barn ikke frit
tilrettelægge sin dagligdag, fordi hver type af hjælp
forlods er bevilget og begrænset til bestemte steder og
tidspunkter, og ændringer er ikke mulige.
Når der f.eks. er
børnefødselsdag hos en af kammeraterne, kan barnet
med handicap måske ikke være med, fordi hjælpen
på det tidspunkt af dagen er bevilget af skolen, og den
forudsætter, at barnet er på skolen - og forbliver
på skolen, på trods af at kammeraterne fejrer
fødselsdag.
Når barnet med handicap er
fraværende fra skole på grund af sygdom, er der ikke
uden videre mulighed for at få hjælp til pasning og
lign. i hjemmet, fordi hjælpen i dagtimerne er bundet til
skolen. Forældrene må derfor ofte tage fri fra arbejde
ud over barnets 1. og 2. sygedag, fordi der ikke er nogen til at
passe barnet i hjemmet. Samtidig sidder hjælperen inaktiv
på skolen.
I andre situationer er familien nødt
til at have to hjælpere samtidig, fordi hver hjælper
har sit eget afgrænsede arbejdsområde. Det er
uhensigtsmæssig brug af offentlige midler, og det er
unødigt indgribende i familiens dagligdag at have flere
hjælpere samtidig i hjemmet, som også skal danne rammen
om familiens privatliv.
Forslagsstillerne ønsker med forslaget
at opnå, at forældre, der har et barn med handicap,
får samme fleksibilitet i tilrettelæggelsen af deres
dagligdag, som andre familier har, således at barnet med
handicap kan deltage i samme aktiviteter, alene eller sammen med
kammerater, som andre børn kan.
Dette skal opnås, ved at familien
modtager én samlet bevilling, der dækker samtlige
familiens og barnets behov, og at denne hjælp kan anvendes
frit ud fra familiens og barnets egen vurdering af, hvad der er
mest hensigtsmæssigt i forhold til familiens dagligdag.
I det omfang beslutningsforslaget har
økonomiske konsekvenser, vil der alene være tale om
administrative besparelser i kommunerne, idet hjælp til den
samme familie og det samme barn ikke skal behandles »i
småbidder« af flere forskellige forvaltninger og flere
forskellige sagsbehandlere.
Skriftlig fremsættelse
Jakob
Sølvhøj (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
forenkling af hjælp til børn med handicap.
(Beslutningsforslag nr. B 143 )
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.