Spm. nr. US 7

Tak. Jeg vil meget gerne spørge statsministeren om regeringens dimensioneringsplan. En af de ting, vi ved med ret stor sikkerhed, er, at jo længere væk man kommer fra metropolerne København og Aarhus, desto vanskeligere er det at finde højtuddannet arbejdskraft. Et eksempel er Mors, hvor den praktiserende læge har 4.500 patienter, fordi det simpelt hen er meget, meget vanskeligt at få praktiserende læger til at bosætte sig så højt oppe nordpå. Det er en udfordring, som vi ser på med meget stor alvor, og hvorom man kan sige, at det jo ville have været oplagt i en dimensioneringsplan at sige, at der i hvert fald skulle flere lægestuderende til Aalborg, for det ville faktisk betyde, at det var muligt at rekruttere de praktiserende læger efterfølgende. Men fred være med det.

I regeringens dimensioneringsplan vælger man at sige, at de i Nordjylland, på trods af at Nordjylland har 12 pct. af de studerende, skal stå for 23 pct. af dimensioneringsnedskæringen. Og det betyder, at på de humanistiske fakulteter vil sprogfagene forsvinde. Det er en meget stor udfordring, og derfor spørger jeg også statsministeren, om statsministeren fortsat mener, det er klogt, at man kører med en model, hvor man centralt fra bestemmer, hvad det er for fag, der skal skæres væk, fordi det så betyder, at der ikke længere bliver uddannet gymnasielærere i Nordjylland.

Jeg kan sige til statsministeren, at ud af samtlige gymnasielærere i Nordjylland, der er over 60 år gamle, har 71 pct. en humanistisk baggrund. Og det er altså folk, der snart går på pension. Tror statsministeren virkelig, at det vil kunne lykkes gymnasierne i Fjerritslev og Brønderslev at rekruttere de gymnasielærere, der så ikke længere skal komme fra Aalborg Universitet, fra Aarhus og København, hvis regeringen vælger at nedlægge sprogområdet fuldstændig?

Statsministeren.

Uddannelses- og forskningsministerens tanker og planer om dimensionering er jo noget, der efterhånden er godt gennemarbejdet. Det er noget, man diskuterer med kommunerne; det er noget, man diskuterer med de videregående uddannelser. Og det, der jo er grundlaget for dimensioneringen – det er også noget af det, der er gået lidt tabt i den store debat, der har været – er, at der er for mange dimittender, der ikke kan få et job. Derfor skal vi fremadrettet fokusere vores uddannelser, sådan at vi uddanner de unge ikke til arbejdsløshed, men inden for områder, hvor de har mulighed for at få et job efter endt uddannelse. Og det tror jeg egentlig der er rigtig mange der er enige med ministeren og regeringen i er en god idé. Hvorfor skal de unge efter endt uddannelse først dér opdage, at der rent faktisk ikke er job til dem?

Derfor er vi gået i gang med den her dimensioneringsplan. Den skal selvfølgelig tilrettelægges ud fra regionale behov og ud fra de videregående uddannelsers synspunkter, og derfor er ministeren også gået ind i en grundig dialog med dem og har nu besluttet at udskyde dimensioneringsplanen et år, sådan at man kan få bedre muligheder for at drøfte det her med uddannelsesinstitutionerne og selvfølgelig også de berørte regioner.

Fru Lene Espersen.

Jeg vil sige til statsministeren, at hvis det, statsministeren sagde, stod til troende, ville jeg faktisk være mere rolig, fordi pointen jo netop er, at for hver højere læreanstalt er der måske forskellige behov, man skal ind at se på.

For Nordjyllands vedkommende – og der kan statsministeren jo spørge sin egen partifælle, borgmesteren i Aalborg – er der ingen tvivl om, at det vil være dybt skadeligt, hvis det er sådan noget som sprogfagene, der bliver skåret væk. Der er nul arbejdsløshed. Det er nemt at uddanne i tysk, og vi ved, at vi snart løber tør for gymnasielærere. Hvorfor i alverden nedlægger man så sprogområdet, så man skal konkurrere med resten af landet om at få de få, der bliver uddannet, f.eks. få lokket dem i Aarhus eller København til Brønderslev eller Fjerritslev. Det tror jeg bliver meget, meget vanskeligt.

I det hele taget er pointen jo, hvorfor man ikke lader universiteterne gøre det selv. Jeg kan sige, at Aalborg Universitet faktisk har valgt at sige, at de hellere selv vil stå for den dimensionering. De kan se, at der bliver uddannet for mange sociologer og for mange socialrådgivere, og derfor har Aalborg Universitet faktisk valgt at sige: Kan vi ikke gør det i stedet for? Jeg forstår ikke, at regeringen vil ind at diktere, præcis hvad det er for uddannelser, der skal lukkes ned, særlig når det er på områder, hvor der slet ikke er nogen arbejdsløshed.

Et andet eksempel, jeg gerne vil spørge ind til hos ministeren, er på det område, som jeg ved også ministerens hjerte banker for, nemlig det internationale. På Københavns Universitet har man på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier jo både Asien og Mellemøsten. Også her vil man skære ned på antallet af fag. Mener statsministeren virkelig, at det er rigtigt, at man skærer ned på de områder, hvor der er behov for at have eksperter lige her og nu, hvor Mellemøsten er i brand?

Statsministeren.

Jeg må beklage over for ordføreren, at jeg ikke har tallene for dimensioneringen for tysk på Aalborg Universitet foran mig og ikke kan gå ind i den drøftelse. Jeg vil anbefale, at man diskuterer det med uddannelsesministeren, fordi det er det rigtige sted at tage de her drøftelser.

Nu bliver der også tid til det. Vi har jo netop besluttet, at vi vil udskyde det her et år for at få bedre tid til dialogen med uddannelsesinstitutionerne og selvfølgelig også de relevante regioner.

Men det, jeg tror er vigtigt i den her sag, er målsætningen. Målsætningen er, at vi ikke skal uddanne de unge til arbejdsløshed, men at vi tværtimod skal sikre, at vi sporer de unge ind på de uddannelser, hvor vi ved der er behov for dem efter endt uddannelse. Der er jo ikke noget værre for de unge, end at de står der med en kandidateksamen og de så først der finder ud af, at de ikke kan bruge den til særlig meget. Derfor er der rigtig god grund til dimensionering.

Nu tager vi lidt ekstra tid til at diskutere det med dem, som skal føre det ud i livet, og jeg vil anbefale, at man på de konkrete ting i forhold til konkrete linjer tager drøftelsen med den relevante minister.

Fru Lene Espersen, sidste omgang.

Jeg vil sige til ministeren, at hvis nyheden er den, at man har droppet dimensioneringsplanerne og vælger at sige, at man tager et år, hvor det diskuteres med universiteterne, hvordan det gøres bedst, så er det da dagens gode nyhed, for det eneste, jeg har hørt ministeren sige, er, at man udskyder implementeringen i et år, og det er jo noget helt andet.

Men jeg må sige til statsministeren, at det, der jo er bekymrende, er, at man laver sådan en one size fits all, én størrelse skal passe alle, som man trækker ned over alle videregående uddannelsesinstitutioner.

Vi fejrer reformationen, der er vist også kæmpet for at afsætte penge til det. Hans Tausen gennemførte reformationen i Viborg, og efterfølgende valgte han at undervise i hebraisk på Københavns Universitet i 1536. Der står hans lærestol i dag. Den bliver afskaffet med regeringens plan. Det kan simpelt hen ikke være rigtigt. Jeg må bare opfordre statsministeren til i stedet for at komme med en plan, hvor man lukker uddannelser, hvor der er nul arbejdsløshed, at lade universiteterne gøre det selv, sådan som Aalborg Universitet lægger op til. De ved jo, hvor skoen trykker, og de ved, hvor folk kan komme i arbejde, frem for at det er regeringen, der gennemfører en slagtning af nogle humanistiske uddannelser, som samfundet rent faktisk har brug for.

Så slutter statsministeren.

Som jeg også nævnte før, udskyder vi implementeringen – det tror også jeg sagde – og jeg synes, at det er urimeligt at beskylde regeringen for at slagte uddannelser. Det er en helt almindelig diskussion, vi har nu, om, hvordan vi kan sikre, at de unge ikke uddanner sig til arbejdsløshed. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor Det Konservative Folkeparti ikke er enig i, at vi skal sikre, at de unge kommer ind på de uddannelser, hvor vi er mere sikre på, at der er arbejde til dem, frem for uddannelser, hvor vi ikke er så sikre på, at der er arbejde til dem. Det er så synd for de unge, at de går på en lang videregående uddannelse, og først når de dimitterer, går det op for dem, at det er svært at finde et arbejde. Så jeg må sige, at jeg nærmest ikke kan genkende Det Konservative Folkeparti i den her udtryksform, altså at man slagter uddannelser.

Tak til fru Lene Espersen, og tak til statsministeren.

Spørgetimen er sluttet.