Spm. nr. S 597

14) Til klima-, energi- og bygningsministeren af:

Thomas Danielsen (V) (medspørger: Kristian Pihl Lorentzen (V) ) :

Hvordan kan regeringen i lyset af ministerens egne oplysninger regne med, at der kommer 28,5 mia. kr. ekstra i kassen til at finansiere Togfonden DK, når ministeren selv indrømmer, at indtægterne er faldende?

Skriftlig begrundelse

Ministeren har lavet en opgørelse, der viser, at der ikke er kommet så meget som én dråbe olie op af Nordsøen som følge af den sidste udbudsrunde af nye kontrakter i Nordsøen (den sjette udbudsrunde). Ministeren udtalte på den baggrund i Børsen i november 2014 om indtægterne fra Nordsøen, at »Indtægterne har været faldende i en periode. Jeg tror ikke, der står så mange nye felter på spring«.

Værsgo.

Tak, høje formand. Hvordan kan regeringen i lyset af ministerens egne oplysninger regne med, at der kommer 28,5 mia. kr. ekstra i kassen til at finansiere Togfonden DK, når ministeren selv indrømmer, at indtægterne er faldende?

Begrundelsen for spørgsmålet er, at ministeren selv har lavet en opgørelse, der viser, at der ikke er kommet så meget som en dråbe ekstra olie op af Nordsøen som følge af den seneste udbudsrunde, og ministeren udtalte på den baggrund i Børsen i november 2014:

»Indtægterne har været faldende i en periode. Jeg tror ikke, der står så mange nye felter på spring«.

Ministeren.

Mange tak. Provenuet til Togfonden DK blev oprindelig beregnet som det akkumulerede statslige merprovenu fra harmoniseringen af nordsøbeskatningen. Der er dermed afsat en ramme på 28,5 mia. kr. til udmøntning i forbindelse med Togfonden DK svarende til summen af de årlige statslige merindtægter. Jeg kan i øvrigt henvise til finansministerens svar på Transportudvalgets spørgsmål 814 fra juni sidste år.

Uanset længden på profilen for henholdsvis udgifterne til Togfonden DK og merprovenuet fra harmoniseringen af nordsøbeskatningen vil der fortsat være afsat 28,5 mia. kr. til Togfonden DK.

Som det fremgår af skatteministerens svar på Skatteudvalgets spørgsmål 33 fra november sidste år, vil eventuelle afvigelser mellem det forudsatte og det realiserede merprovenu fra harmoniseringen af nordsøbeskatningen blive håndteret i forbindelse med den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken i overensstemmelse med de mellemfristede finanspolitiske målsætninger.

Energistyrelsen udgav i juni 2014 rapporten, der hedder »Danmarks Olie- og Gasproduktion 2013«. I rapporten er det oplyst, at det forventes, at produktionen af olie og gas generelt aftager, men at produktionsniveauet stabiliseres i 2016 og 2017, og stabiliseringen skyldes hovedsagelig påbegyndelsen af produktion fra Hejrefeltet. Siden udgivelsen af rapporten er produktionsstarten for Hejrefeltet blevet udsat til 2017. Den udsættelse er forårsaget af, at bygningen af produktionsanlægget er blevet forsinket, men bortset fra dette er der ikke væsentlige ændringer i forventningerne til dansk olie- og gasproduktion.

Der er stadig et stort potentiale for olie- og gasindvinding i den danske del af Nordsøen, og regeringen har derfor sammen med branchen igangsat arbejdet med en langsigtet olie- og gasstrategi for at realisere potentialet.

Tak til ministeren. Så er det hr. Thomas Danielsen.

Tak for det. Det er noget bekymrende, at regeringen løbende vil korrigere finansieringen. Det er jo sådan, at regeringen har valgt at basere sine forventninger til olieprisen på Det Internationale Energiagentur, IEA, som skiller sig ud ved, at deres langsigtede scenarier har en helt anden kalkule end stort set alle andre. De forventer nemlig, at olieprisen vil være stabilt stigende.

Derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at bede ministeren om at komme med en kommentar til den norske energiprofessor Ole Gunnar Austviks udtalelse, når han er en af dem, der siger, at man ikke bare kan regne med en støt stigende oliepris, når man skal opnå finansiering af projekter. Er ministeren enig i den udtalelse?

Ministeren.

Tak for det. Jeg er i hvert fald af den overbevisning, at olieprisen kommer til at gå op og ned; jeg er også af den overbevisning, at man på længere sigt vil se en oliepris, der ligger over det niveau, vi ser i dag, eftersom en lav oliepris som i dag i sig bærer kimen til en højere oliepris senere.

Men at man sådan skulle kunne påregne og med akkuratesse sige, præcis hvordan prisudviklingen vil være, er jeg selvfølgelig enig i er en meget svær disciplin.

Hr. Thomas Danielsen.

Den norske energiprofessor står ikke alene med sin kritik af regeringens måde at finansiere Togfonden DK på. F.eks. har Jens Hauch, der er vicedirektør i tænketanken Kraka, også kritiseret regeringen for måden, man finansierer Togfonden DK på, og udtaler, at det er uheldigt at basere sikre udgifter på usikre indtægter. Kan regeringen og ministeren slet ikke se nogen udfordringer i, at man baserer sikre udgifter på usikre indtægter?

Ministeren.

Jeg er bange for, at spørgsmålet i vidt omfang ligger uden for mit ressort, da jeg ikke har meget at gøre med selve finansieringen af Togfonden DK. Men jeg kan i hvert fald sige, at vi påregner, at der fortsat vil være olie og fortsat vil blive hevet olie op af Nordsøen, og at harmoniseringen også kommer til at give et merprovenu i fremtiden.

Så har vi en medspørger, og det er hr. Kristian Pihl Lorentzen, som får ordet nu.

Tak. Jeg vil godt skrue tiden tilbage til den 1. marts 2013. Da var der et stort anlagt pressemøde, hvor statsministeren, transportministeren og klima- og energiministerens forgænger i embedet var til stede. Og da sagde ministerens forgænger følgende:

Det er et forholdsvis forsigtigt skøn, vi anvender her. Vi har brugt de fremskrivninger, som vi har brugt hele tiden, så det er ikke sådan, at vi har kalkuleret med en kæmpe stigning, som ikke var der før. Vi har ikke brugt pengene, før vi har fået dem. Det er vores håb, at vi kan gøre kagen endnu større i fremtiden.

Ville den nuværende klima- og energiminister have anvendt de ord, hvis han vidste, hvad vi ved i dag, nemlig at oliepriserne er faldet dramatisk og har efterladt et stort hul i Togfonden DK?

Ministeren.

Jeg skal ikke prøve retrospektivt at forestille mig, hvad jeg ville have sagt på det tidspunkt, hvis jeg havde haft de samme oplysninger til rådighed – formentlig det samme, men jeg ved det jo ikke. Til gengæld kan jeg sige, at olieprisen ikke kommer til fortsat at ligge på det nuværende niveau, og at begynde at lægge til grund, at den oliepris, vi ser nu, er den, som kommer til at være gældende i årene fremover, mener jeg ville være fuldstændig halsløs gerning.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak. Men jeg kunne måske spørge, om der er planer om – jeg forstår, at det er Energistyrelsen, som bidrager til at beregne den officielle oliepris, som staten anvender til sine kalkulationer, eksempelvis omkring Togfonden DK – at revurdere den pris, man anvender nu. For den ligger i hvert fald markant over den reelle markedspris.

Det andet, jeg godt vil spørge om, er, om det gør indtryk på ministeren, at tidligere direktør i Skatteministeriet og forhenværende formand for Nordsøudvalget Otto Brøns-Petersen har sagt følgende :

»Var vi blevet spurgt om at vurdere fornuften i at bruge alle pengene på en Togfond, er jeg ikke i tvivl om, at vi var kommet frem til, at vi ikke ville anbefale det. Det er en dårlig idé at øremærke skatter til bestemte formål. Det øger også risikoen, at man går i gang med at bruge så mange milliarder så tidligt på moderniseringen af jernbanenettet, før man ved, om pengene reelt også kommer ind i tilstrækkelige mængder. Det er ikke klogt.«

Ministeren.

Jeg er af den overbevisning, at når vi investerer merprovenuet fra harmoniseringen på Nordsøen i et kollektivt gode som ordentlige jernbaner, er det en udmærket måde at bruge en ressource, vi kun kan hive op af Nordsøen en eneste gang, på. Dermed sikrer vi, at det ikke kun er os, men også vores efterkommere og samfundet som sådan, der får gavn af det. Så på den måde er der en del af den politiske vurdering, der lige er blevet læst op, som jeg er lodret uenig i.

Som jeg gjorde rede for i mit tidligere svar, mener jeg jo bestemt, at de her penge kommer ind. Det er kun et spørgsmål om, over hvor lang en årrække de kommer ind.

Så går vi tilbage til hr. Thomas Danielsen, som er hovedspørger og får det sidste spørgsmål her.

Tak for det. Altså, jeg er stadig væk uforstående over for, at man insisterer på at implementere eller udrulle Togfonden DK, når nu man på nuværende tidspunkt kan se, at vi mangler 18 mia. kr. for at finansiere den. Det er et enormt beløb. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge, dels hvorfor man stædigt holder fast i, at man skal udrulle Togfonden DK, når der er et mindreprovenu på 18 mia. kr., dels hvilke konsekvenser det her får for oliepolitikken for ministeren.

For ministeren siger jo, at han har sympati for, at man bruger oliemidler til at finansiere den kollektive transport. Det er også en sympatisk tanke, men det må jo få nogle konsekvenser, når man så kan se, at de midler, man skulle opnå derved, ikke kommer i kassen.

Ministeren.

Tak for det. Nej, jeg er bange for, det er en fejlslutning at sige, at der kommer til at mangle 18 mia. kr., for det beror på, at man fremskriver den nuværende oliepris over de næste 20 år, hvilket som bekendt ikke er regeringens forudsætning for det her. Det er jo med olieprisen sådan, at når den kan komme ned på det nuværende leje fra 130 dollar pr. tønde, kan den søreme også komme op igen. Jeg tror, det ville være meget uforsigtigt at lægge til grund, at den nuværende oliepris vil fortsætte i hele den periode, der er sat af til at fylde Togfonden DK op.

Jeg siger tak til klima-, energi- og bygningsministeren og tak til hr. Thomas Danielsen. Vi er færdige med spørgsmål nr. 14.

Vi går videre til spørgsmål nr. 15. Det er til transportministeren, og det er stillet af hr. Kristian Pihl Lorentzen.

(Talen er under udarbejdelse)