Tak til ministeren.
Jeg synes jo, det er dejligt, at ministeren kan fortælle, at vi for den nette sum af 940.000 kr.
også får et lidt andet indhold end blot de her tre kostråd.
Det har jo heller ikke undgået min opmærksomhed, at måltidstænketanken har brugt 6 måneder på det her arbejde.
Jeg bilder mig ikke ind, at jeg er mere kvalificeret end ministeren, når det kommer til fødevarer.
Jeg tror, at der er mennesker derude med ekspertuddannelser og erfaringer, som er dygtigere end både ministeren og mig.
Men jeg hæfter mig ved nogle af de udtalelser, der har været i forbindelse med de her tre kostråd.
Bl.a.
siger Per Brændgaard, som også er ekspert, at det er en gentagelse af det, madeliten bliver ved med at sige igen og igen, og at der ikke er nogen nytænkning i det, hvilket jo ellers kunne have været formålet med at have sådan en tænketank.
»Lær at lave mad, nyd den, spis den eventuelt sammen med andre og brug nye råvarer« er der intet nyt i.
Kan ministeren, hvis nu selvindsigten mobiliseres til nye højder, ikke godt se, at de her tre kostråd ikke er nyskabende på noget som helst niveau?
Jeg husker faktisk, at da Mette Borgaard, min klasselærer i 5.
klasse, tog os med ned i skolekøkkenet til hjemkundskab, var det nogle af de samme ting, vi fik at vide.
Det er jo næppe overraskende kostråd, og det er jo også derfor, at jeg bliver en lille smule nysgerrig.
Når vi nu bruger så mange penge på det her, kunne det så ikke have været fordelagtigt, hvis man var kommet med noget lidt mere spidsfindigt og nyskabende og nogle lidt mere overraskende kostråd?
Som en af de andre eksperter siger:
Man kunne have spurgt en hvilken som helst 6.-klasse i Danmark og fundet frem til de samme kostråd.
Det havde måske bare ikke stået skatteborgerne i næsten 1 mio.
kr.