Spm. nr. S 1037

5) Til fødevareministeren af:

Flemming Damgaard Larsen (V) :

Mener ministeren ikke, at det er helt urimeligt, at de stramme danske gødningsregler betyder, at der de seneste år har været et fald i proteinindholdet i vårbyg, således at det til stadighed bliver vanskeligere at producere dansk øl på danske kornprodukter?

Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet lyder: Mener ministeren ikke, at det er helt urimeligt, at de stramme danske gødningsregler betyder, at der i de seneste år har været et fald i proteinindholdet i vårbyg, således at det til stadighed bliver vanskeligere at producere dansk øl på danske kornprodukter?

Fødevareministeren.

Danmarks Radio bragte for lidt tid siden under overskriften »Løkke og Kristian Jensen i øl-bommert« en artikel, der handlede om netop det her spørgsmål, fordi Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen havde sagt nøjagtig det samme, som spørgeren siger her, nemlig at man ikke kan brygge øl på dansk byg i Danmark, hvilket simpelt hen er decideret usandt.

I 2014 havde vi ikke bare en god høst af byg, mange bryggere har kaldt det den bedste i 100 år, og der bliver brygget øl i Danmark på dansk byg. Lad mig komme med et citat af brygmesteren på Fuglsang:

»Vi importerer ikke byg. Det kan ikke betale sig for os at hente byggen i Frankrig. Og det giver heller ingen mening, fordi der er så meget byg i Danmark,...«.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre fra spørgeren, hvad det er, der har ændret sig, siden spørgerens formandskab blev hældt af brættet og måtte indrømme, at det, de sagde, ikke var rigtigt, siden spørgeren nu igen bringer spørgsmålet op.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Nu er spørgetiden her jo for det første beregnet til, at folketingsmedlemmer kan stille spørgsmål til regeringens ministre og ikke omvendt, og jeg tror, at vi skal holde os til at følge forretningsordenen på det punkt.

For det andet vil jeg sige, at ministeren åbenbart ikke har hørt efter eller læst godt nok, hvad jeg spørger om, for det er ikke det, som ministeren nu refererer, som jeg spørger om. Jeg spurgte: Mener ministeren ikke, at det er helt urimeligt, at de stramme danske gødningsregler betyder, at der i de seneste år har været et fald i proteinindholdet i vårbyg, således at det til stadighed bliver vanskeligere at producere dansk øl på danske kornprodukter? Jeg har ikke sagt noget om, at der ikke bliver brygget øl på danske kornprodukter. Jeg siger bare, at det bliver vanskeligere på grund af det fald, der er i proteinindholdet. Det er det, jeg spørger ind til, og det vil jeg gerne have et svar på.

For det er jo således, at landbruget er et af de største eksporterhverv, vi har i Danmark, og en meget vigtig del af Danmarks dna både økonomisk og kulturelt. Kvaliteten af høstens udbytte varierer naturligvis fra år til år, men det er dokumenteret, at der er sket et fald i proteinindholdet i vårbyg, og på sigt har det konsekvenser for produktionen af god malt, som skal bruges til øl.

Altså: På sigt har det betydning. Det er det, jeg spørger ind til. Og der er det, at jeg godt vil have ministeren til at svare på, om ministeren mener, at det er rimeligt, at danskerne om ganske kort tid kan blive nødt til at importere vårbyg med tilstrækkelig højt proteinindhold, således at der ikke længere er tale om dansk øl produceret på danske råvarer, altså danske kornprodukter. Det er det, jeg spørger om.

Fødevareministeren.

Måske hørte spørgeren ikke rigtig efter, hvad jeg svarede. Meldingen fra bryggerne var, at sidste års høst af maltbyg var den bedste i 100 år – den bedste i 100 år. Derfor er der ikke tale om et fald. Når det er det bedste i 100 år, er det godt.

I øvrigt kan jeg måske lige tilføje, at det ikke er sådan, at det bare handler om, at proteinindholdet skal være så højt som muligt. Tværtimod skal proteinindholdet ligge inden for et bestemt interval, det må heller ikke være for højt. Men faktum er, at det faktisk går rigtig godt med den danske kornproduktion i forhold til at brygge øl.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Det vil altså sige, at ministeren mener, at fordi man et enkelt år har haft en god sæson i forhold til de foregående 99 år, er der ikke noget problem. Så afviser ministeren altså problemet ved at pege på, at der et enkelt år ikke har været et problem i forhold til de foregående 99 år. Er det ikke en lidt forenklet eller rettere sagt meget forenklet måde at stille det op på?

Ministeren.

Nej. Det var præcis det, jeg startede med at sige i mit første svar, som spørgeren så ikke var tilfreds med, fordi jeg forholdt mig lidt mere generelt til det. Jeg sagde: Generelt set er svaret på det spørgsmål, som spørgeren stiller her, nøjagtig det samme som svaret på det spørgsmål, som Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen stillede, da de sagde: Er der et problem her? og hvor ikke bare jeg som minister, men også Danmarks Radios Detektor, altså under overskriften »Løkke og Kristian Jensen i øl-bommert«, måtte slå fast, at det absolut intet havde på sig. Jeg ved ikke, om spørgeren ikke har set Venstres egen udtalelse, men Venstre var da også tvunget til at gå ud og sige: Nå, der var nok ikke noget problem alligevel.

Hr. Flemming Damgaard Larsen, sidste runde.

Faktum er, at i sammenligning med Frankrig, Tyskland og andre EU-lande har danske landmænd dårligere muligheder for at gøde deres marker, selvom de er underlagt de samme EU-krav til et godt vandmiljø, og det har jo stor betydning for danske landmænds konkurrenceevne internationalt set, når tyskerne, franskmændene og andre kan lave kornet med et bedre indhold, end danskerne kan. Derfor får dansk landbrug et konkurrenceproblem her.

Synes ministeren ikke, at det er et problem, eller er ministeren ligeglad?

Fødevareministeren.

Det var dog utroligt. Nu er det tredje eller fjerde gang, at jeg siger: Nej, jeg synes ikke, det er et problem, fordi det helt objektivt set ikke er et problem. Spørgeren hørte måske ikke, hvad jeg sagde, da jeg citerede brygmesteren fra Fuglsang, som siger, at det ikke kan betale sig for dem at hente byggen i Frankrig – spørgeren referer til Frankrig – fordi de har det i Danmark. Jeg kan også citere bryggeren fra Valsemøllen, og han siger, at op imod 80 pct. af deres hvede – altså den, de bruger til at lave hvedeøl af – kommer fra Danmark, og at de kun bruger førsteklasses kvalitet.

Så nej, uanset hvor mange gange spørgeren spørger, begynder vand jo ikke at løbe op ad væggen, vand løber ned ad væggen. Altså, vi har god kvalitet af korn til at brygge øl af i Danmark, og vi eksporterer endda noget af det korn til at brygge øl af til andre lande.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er til beskæftigelsesministeren af hr. Martin Geertsen.

(Talen er under udarbejdelse)