L 191 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven.

(Ændring af aldersgrænsen for nævninge og domsmænd).

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Betænkning afgivet

Betænkning

Afgivet: 26-05-2015

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2015

20141_l191_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2015

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. april 2015 og var til 1. behandling den 7. maj 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, jf. REU alm. del - bilag 236. De indkomne høringssvar er omdelt som bilag 1 og 2.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, RV, EL, SF og SIU) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Trine Bramsen (S) Julie Skovsby (S) Astrid Krag (S) Mette Reissmann (S) Jeppe Bruus (S) Rasmus Prehn (S) Jeppe Mikkelsen (RV) Zenia Stampe (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) fmd. Pernille Vigsø Bagge (SF) Pernille Skipper (EL) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Henning Hyllested (EL) Doris Jakobsen (SIU) Kim Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Inger Støjberg (V) Søren Pind (V) Jan E. Jørgensen (V) Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Susanne Eilersen (DF) Kim Christiansen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Mai Mercado (KF) nfmd. 

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)47
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)12
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Alternativet (ALT)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 191

Bilagsnr.
Titel
1
Høringsbrev, høringsliste og høringssvar
2
Supplerende høringssvar
3
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 191

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvilke ressourcer arbejdsgruppen om udvælgelse af lægdommere har til rådighed, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om redegørelse for, om medlemmerne af arbejdsgruppen om udvælgelse af lægdommere er frikøbte/delvis frikøbte, til justitsministeren, og ministerens svar herpå