Tillægsbetænkning afgivet af Finansudvalget den 11. december 2014

1. Ændringsforslag

Der er stillet følgende ændringsforslag til finanslovsforslaget:

- Finansministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-447 og 506-580.

- Folketingets partier har stillet ændringsforslag nr. 448-505.

Følgende ændringsforslag tilbagetages: 215, 217, 219, 220, 234, 243, 293, 294, 440, 441, 442, 444, 445 og 446.

Partiernes stillingtagen til ændringsforslagene vil fremgå af afstemningerne ved 3. behandling.

2 Udvalgsarbejdet

Forslag til finanslov for 2015 blev fremsat den 26. august 2014 som lovforslag nr. L 201 og var til 1. behandling den 9. september 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Finansudvalget. Med udgangen af folketingsåret 2013-14 bortfaldt lovforslaget. Lovforslaget blev uændret genfremsat den 7. oktober 2014 og var til 1. behandling den 9. oktober 2014, hvorefter det blev henvist til behandling i Finansudvalget. Udvalget afgav betænkning den 6. november 2014. Lovforslaget var til 2. behandling den 13. november 2014, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Finansudvalget.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 7 spørgsmål til finansministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål 7, som udvalget forventer besvaret forud for 3. behandling.

Samråd

Udvalget har efter afgivelse af betænkning stillet 1 spørgsmål til finansministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et samråd med udvalget den 11. december 2014.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse.

Et mindretal i udvalget (LA) vil redegøre for sin stilling.

Venstres medlemmer af udvalget udtaler:

Selvom vi nu så småt er på vej ud af den internationale finansielle krise har krisen endnu ikke helt sluppet sit tag i dansk økonomi. Til trods for regeringens løfter om en hurtig kickstart af dansk økonomi har der været negativ vækst i både 2012 og 2013.  De seneste tal tyder på en beskeden vækst i 2014. Derfor er det forstemmende, at finanslovsaftalen er uden et eneste vækstskabende initiativ, uden en eneste privat arbejdsplads. Tværtimod reduceres beskæftigelsen med knap 1.000 personer.

Samtidig øger finansloven den offentlige gæld så meget, at det offentlige underskud formentlig ville overskride EU-reglerne, hvis ikke regeringen havde sikret 15 mia. kr. ekstra i kassen i 2015 ved at beskatte fremtidige pensionsmidler. Det er ikke en ansvarlig finanslov.

Venstre gik til finanslovsforhandlingerne med et ønske om at lægge fundamentet for et sundere Danmark, et ønske om, at flere danskere skulle være en del af fællesskabet, om, at vi målrettet skulle øge vores velstand. Venstre ønskede bedre velfærd for pengene og et Danmark, der er åbent for dem, der kan og vil.

Venstres finanslovsudspil tog udgangspunkt i et offentligt udgiftsstop. Det offentlige forbrug ville altså blive fremskrevet med pris- og lønudviklingen, men samlet set skulle der hverken bruges flere eller færre kroner næste år. På trods af udgiftsstoppet ville der med Venstres finanslovsudspil for 2015 bl.a. være mulighed for at afsætte en sundhedspulje på 1 mia. kr. og en tryghedspulje på ¼ mia. kr., begge dele, fordi disse områder har høj prioritet for Venstre. Og samtidig er der råderum til skattelettelser på i alt 5 mia. kr., som skal sikre flere private arbejdspladser.

Regeringen valgte en anden retning, en retning, der øger det offentlige forbrug på bekostning af jobskabelsen. Med årets finanslov forringes tilskyndelsen til at tage et arbejde, samtidig med at der ikke skabes en eneste privat arbejdsplads. Regeringen har desuden valgt at udskyde en lang række regninger for at give plads til nye velfærdsløfter. Det er unødvendigt og skader dansk økonomi.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at regeringen torsdag den 13. november 2014 indgik en aftale om finansloven for 2015 med sine støttepartier SF og Enhedslisten. Det var ingen overraskelse. Allerede ved finanslovsforslagets offentliggørelse i august måned gav finansministeren udtryk for, at man gerne så en aftale med de pågældende partier, og i forløbet frem mod aftalens indgåelse blev dette billede af forhandlingssituationen blot forstærket.

Dansk Folkeparti havde gerne set et reelt forhandlingsforløb, men regeringen valgte allerede efter det første indledende sættemøde ikke at indkalde os igen.

Som en nyhed havde regeringen i sit finanslovsforslag afsat en reserve på 1,5 mia. kr., som aftaleparterne skulle udmønte primært til mere og bedre velfærd. Det var et initiativ, som Dansk Folkeparti hilste velkommen. Men denne investering blev fuldstændig overskygget af de markante udgifter på asylområdet som følge af den massive tilstrømning af asylansøgere i 2014, som er en udløber af regeringens fejlslagne udlændingepolitik.

Udgifterne blev samlet set skønnet til at være over 4 mia. kr., hvilket regeringen måtte finde ny finansiering til i finansloven for 2015. Det var penge, som kunne være gået til eksempelvis et ekstra løft på ældre- og sundhedsområdet.

I finansloven for 2015 er det i øvrigt småt med velfærdsinitiativer. Aftaleparterne har valgt at skyde initiativer flere år ud i fremtiden. Eksempelvis afsætter man blot 50 mio. kr. i 2015 til at bekæmpe overbelægning på landets sygehuse med det formål, at færre patienter skal ligge på gangene. Dette har medført helt berettiget kritik fra bl.a. Lægeforeningen og Danske Patienter, som vurderer, at beløbet er alt for lille. Aftaleparterne har ligeledes valgt at sikre flere pædagoger i daginstitutionerne. Men samlet set betyder initiativet blot, at der tilføres 0,002 ekstra pædagog pr. barn. Det er hverken seriøst eller målrettet.

Aftaleparterne valgte også at nedprioritere dagpengeområdet ved at afvise en halvering af genoptjeningskravet, som kunne have hjulpet mange arbejdsløse danskere. Det er uforståeligt, at SF og Enhedslisten helt valgte at opgive det indlysende krav, når de havde mulighed for sammen med DF at rette op på situationen og give et håb for de mange borgere, der er blevet ramt eller vil blive ramt.

Dansk Folkeparti ser med bekymring på regeringens prioritering og håndtering af økonomien. Ud over de eksplosive asyludgifter, som venter i fremtiden, har regeringen valgt at udskyde en lang række andre store udgifter til efter det kommende folketingsvalg. Regeringens økonomiske politik balancerer i forvejen på et niveau, som ligger tæt på EU's maksimumsgrænse for statsligt underskud, og som i værste fald kan bringe Danmark i en vanskelig økonomisk situation, herunder med risiko for en EU-henstilling til følge.

Dansk Folkeparti vil stemme for finansloven for 2015, men  havde dog gerne set, at regeringen havde målrettet sin politik væsentligt mere i forhold til at sikre kernevelfærden og skaffe finansiering ved at normalisere udlændingepolitikken, som lige nu er totalt ude af kontrol.

Dansk Folkeparti havde gerne afsat en »ægte« ældremilliard til ældreområdet i kommunerne, nu hvor regeringens ældremilliard fra en tidligere finanslov ikke har sikret et ordentligt løft for vore ældre. Dansk Folkeparti havde også gerne sikret sundhedsområdet et ekstra løft på tilsvarende 1 mia. kr. til bl.a. at bekæmpe overbelægning generelt på sygehusene og sikre produktionskøkkener, som mangler på flere af de nye supersygehuse.

Dansk Folkeparti havde også gerne afsat midler til en halvering af genoptjeningskravet i forhold til dagpengeområdet og til en pulje til retsområdet. Dansk Folkeparti havde også gerne afsat midler til at videreføre boligjobordningen, til kultur, til yderområder m.v. finansieret bl.a. af en nedsættelse af udviklingsbistanden, en normalisering af udlændingepolitikken, bl.a. ved at genindføre starthjælpen, færre konsulenter i staten, og at selskabsskatten fastholdes i 2015 på det nuværende niveau.

Alle disse forslag har Dansk Folkeparti stillet som ændringsforslag, og de vil blive bragt til afstemning i Folketingssalen.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag

Der henvises til siderne efter udvalgssammensætningen.

Jesper Petersen (S) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Rasmus Prehn (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Camilla Hersom (RV) fmd. Jonas Dahl (SF) Frank Aaen (EL) Finn Sørensen (EL) Torsten Schack Petersen (V) Claus Hjort Frederiksen (V) Jacob Jensen (V) Kristian Jensen (V) Kristian Thulesen Dahl (DF) nfmd. René Christensen (DF) Ole Birk Olesen (LA) Mike Legarth (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.