Fremsat den 29. januar 2015 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om bedre rammer for inklusion i folkeskolen

Folketinget pålægger regeringen, at

1) sikre, at der i klasser med elever med særlige behov enten er en lavere klassekvotient, støttelærere eller to-lærerordninger,

2) udarbejde en national plan for efteruddannelse af landets folkeskolelærere til at løfte inklusionsopgaven,

3) stille krav til skoleledelserne om, at der i fællesskab med lærere, forældre og elev udarbejdes handleplaner for inkluderede elever,

4) kræve, at kommunerne bruger de ressourcer, der som følge af reformen er blevet frigivet fra specialområdet, på normalundervisningen, og

5) indlede dialog med kommunerne om, hvor mange ressourcer de mangler for at kunne implementere inklusionslovgivningen, så den gavner alle elever, og etablere en midlertidig økonomisk løsning, der tilvejebringer tilstrækkelig med ressourcer til inklusionsopgaven i kommunerne.

Bemærkninger til forslaget

Regeringen og KL indgik i 2012 en aftale om at inkludere flere børn med særlige behov i folkeskolens almindelige undervisning, jf. »Aftaler om den kommunale og regionale økonomi for 2013«. Aftalen har som mål, at 96 pct. af eleverne i folkeskolen skal modtage almindelig undervisning efter 2015. Tallet skal stige fra 94,4 pct., jf. »Omstilling til øget inklusion«, Undervisningsministeriet, (http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Inklusion-og-specialundervisning/Inklusion/Omstilling-til-oeget-inklusion). Det betyder, at 10.000 specialundervisningselever skal inkluderes i den almindelige folkeskole.

Enhedslisten stemte imod inklusionsloven (lov nr. 379 af 28. april 2012) - ikke fordi Enhedslisten som sådan er imod inklusion, men fordi inklusion kun kan lykkes, hvis der er de nødvendige rammer for det. Her 2½ år efter står det lysende klart, at rammerne for god inklusion stadig ikke er til stede.

Adskillige undersøgelser fortæller, at rammerne ikke er gode nok til inklusionsopgaven. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) siger i rapporten »Strategier for lærernes og pædagogers kompetenceudvikling«, Danmarks Evalueringsinstitut, 2013, at hver anden lærer ikke har fået den efteruddannelse, der er en forudsætning.

Samme billede ser Danmarks Lærerforening, hvor 85 pct. af lærerne siger, at de ikke er blevet uddannet til at inkludere elever, som før har modtaget undervisning i en specialklasse, jf. kronikken i Politiken den 13. maj 2014: »Bekymrende at inklusionsopgaven falder sammen med skolereformen« af Heidi Thamestrup, Landsforeningen Autisme, og Bjørn Hansen, Danmarks Lærerforening, 2014. I kronikken omtales børn med diagnoser som adhd, ocd, Tourettes syndrom, autisme, epilepsi m.fl. Landsforeningen for Autisme får ofte henvendelser fra forældre, der kan konstatere, at deres børn har mistet livsmod og udvikling, fordi de mistrives i et skoletilbud, der ikke har ressourcer eller viden til at matche børnenes særlige behov.

Herudover viser et Politikenrundspørge blandt 301 af landets skoleledere, at knap hver femte leder har oplevet, at forældre flytter deres børn fra skolen, fordi der er kommet flere børn med særlige behov. Samtidig er andelen af elever i private skoler steget fra 13 til 15 pct. siden 2008, jf. »Inklusion koster folkeskolen elever - forskere advarer om A- og B-skoler« af Pernille Mainz og Jacob Fuglsang, Politiken.dk, 10. juni 2014.

Der kan ikke være nogen tvivl om, at det ikke går godt med inklusionen. En af årsagerne er, at partierne bag inklusionsloven (V, S, DF, RV, SF, LA og KF) har villet bestemme oppe fra og ned og gennemtvinge en bestemt inklusionsplan uden at tage hensyn til dem, der skal løfte opgaven i praksis, og uden først at skabe gode rammer og betingelser for inklusionen.

Der er f.eks. langt fra tilstrækkelig med ressourcer til inklusionen. Revisionsfirmaet BDO siger i en undersøgelse lavet for Danmarks Lærerforening, at de penge, der umiddelbart er sparet ved inklusionen ikke følger med over i normalundervisningen, jf. analysenotatet »13 % færre kroner pr. elev på de almindelige folkeskoler«, Danmarks Lærerforening, 2014.

I en undersøgelse af Politiken Research siger 55 pct. af adspurgte skoleledere, at det kun er i nogle tilfælde, at der følger penge med de børn, der inkluderes, jf. artiklen »Ressourcer: Der følger ikke altid penge med elever« af Pernille Mainz, Politiken, den 8. februar 2014.

Hverken i finanslov for finansåret 2015 eller økonomiaftalen 2015 (»Aftaler om den kommunale og regionale økonomi for 2015«) er der afsat midler til den meget omfattende inklusionslov.

Det går ikke godt nok med inklusionen, og partierne bag loven har hidtil intet gjort for at gøre det bedre.

Skal alle børn opleve en god skolegang, og skal vi lykkes med inklusionen, kan vi ikke bare lade stå til og se, hvordan udviklingen går. Det kræver handling nu.

Skriftlig fremsættelse

Rosa Lund (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om bedre rammer for inklusion i folkeskolen.

(Beslutningsforslag nr. B 64)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.