B 162 Forslag til folketingsbeslutning om at trække aktstykke 108 af 19. marts 2015 om styrket indsats mod terror tilbage.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Forkastet

Betænkning

Afgivet: 20-04-2015

Afgivet: 20-04-2015

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. april 2015

20141_b162_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. april 2015

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 9. april 2015 og var til 1. behandling den 17. april 2015. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Dispensation fra § 8 a, stk. 2, i Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at Folketinget dispenserer fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til forslaget behandles 2. gang i Tinget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og SIU) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget noterer sig, at der ikke hos regeringen og de øvrige partier er noget ønske om at tilføre politiet flere midler på nuværende tidspunkt. Dette beklager forslagsstillerne, da det er forslagsstillernes opfattelse, at der er behov for flere penge end dem, der er afsat på aktstykke 108, til at sikre, at det forhøjede terrorberedskab siden terrorattentatet i København ikke går ud over politiets almindelige kriminalitetsbekæmpelsesindsats, særlig den borgernære og personfarlige kriminalitet. Hvis beslutningsforslaget ikke bliver vedtaget, agter forslagsstillerne dog at tiltræde det foreliggende aktstykke 108.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Trine Bramsen (S) Julie Skovsby (S) Astrid Krag (S) Mette Reissmann (S) Jeppe Bruus (S) Rasmus Prehn (S) Jeppe Mikkelsen (RV) Zenia Stampe (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) fmd. Pernille Vigsø Bagge (SF) Pernille Skipper (EL) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Henning Hyllested (EL) Doris Jakobsen (SIU) Kim Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Inger Støjberg (V) Søren Pind (V) Jan E. Jørgensen (V) Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Pia Adelsteen (DF) Kim Christiansen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Mai Mercado (KF) nfmd. 

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)47
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)12
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Alternativet (ALT)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 162

Bilagsnr.
Titel
1
Aktstykke 108
2
Aktstykke 108 - svar på spm. 1-26
3
Udkast til betænkning