Fremsat den 27. marts 2015
af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF),
Simon Emil Ammitzbøll (LA),
Anders Samuelsen (LA)
og Mai Mercado (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om skærpet straf for at fremsætte
bombetrusler, der forstyrrer den offentlige transport m.v.
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende kalenderår at
fremsætte de nødvendige lovforslag med henblik
på at sikre skærpet straf for fremsættelse af
bombetrusler, som medfører forstyrrelser af den offentlige
transport og offentlige og private institutioner m.v. Som
altovervejende hovedregel bør der fastsættes et
normalstrafniveau på 1 års ubetinget fængsel. Det
skal endvidere fremgå, at personer, der dømmes for at
fremsætte bombetrusler, som udgangspunkt selv skal betale de
omkostninger, truslerne har forårsaget.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med nærværende
forslag er at skærpe straffen for fremsættelse af
bombetrusler, som medfører forstyrrelser af den offentlige
transport og offentlige og private institutioner. Der skal som
altovervejende hovedregel fastsættes en normalstraf på
1 års ubetinget fængsel. Det skal endvidere sikres, at
de personer, der dømmes for at fremsætte sådanne
trusler, som udgangspunkt selv skal betale de omkostninger, som
bombetruslerne har forårsaget. Forslagsstillerne er klar
over, at der kan være enkelte tilfælde, hvor der
idømmes lidt lavere straffe end 1 år. Eksempelvis
forekommer det, at man idømmer lavere straffe, jo
tættere man er på den kriminelle lavalder.
Sager vedrørende fremsættelse af
bombetrusler og forstyrrelse af den offentlige transport
afgøres typisk efter straffelovens § 135 (misbrug af
faresignal), som har en strafferamme på op til 3
måneders fængsel, straffelovens § 193
(forstyrrelse af samfærdselsmidlerne), som har en
strafferamme på op til 6 års fængsel, og
straffelovens § 266 (bombetrusler), der har en strafferamme
på op til 2 år. I forbindelse med Justitsministeriets
besvarelse af spørgsmål nr. 193 (REU alm. del) i folketingsåret 2014-15
blev det oplyst, at der i 2013 var 22 fældende
afgørelser efter § 135, 1 afgørelse efter §
193 og 20 afgørelser efter § 266 vedrørende
bombetrusler. Disse tal har svinget lidt op og ned siden 2010, men
der er sket en markant stigning vedrørende alle disse tre
bestemmelser i 2014. De foreløbige tal for 2014 dækker
over afgørelser frem til den 23. november 2014. Der har
foreløbig været 57 afgørelser efter § 135,
4 afgørelser efter § 193 og 36 afgørelser efter
§ 266 om bombetrusler (det fremgår af besvarelsen, at
det ikke ved elektronisk udtræk er muligt udelukkende at
begrænse oplysningerne vedrørende bestemmelserne i
straffelovens §§ 135 og 193 til forhold vedrørende
bombetrusler, og derfor indgår alle fældende
afgørelser vedrørende misbrug af faresignal og
forstyrrelse af samfærdselsmidlerne i de nævnte
tal).
Falske bombetrusler er til stor gene for den
offentlige trans?port. Ifølge Rigspolitiet blev der i
løbet af 2013 foretaget 58 anmeldelser om bombetrusler og
telefonbomber. Der var tale om en anseelig stigning i forhold til
de foregående år - og det højeste antal
bombetrusler siden 2008 (Jyllands-Posten, den 28. august 2014,
»Flere bombetrusler skaber problemer«). Bombetrusler
rettes mod både offentlige og private institutioner. Der var
således et eksempel på, at forlystelsescenteret
Lalandia blev udsat for bombetrusler 3 dage i træk i
løbet af august 2014 (ibid.). Sådanne trusler
medfører omfattende evakueringer og tilkaldelse af politi,
brandvæsen m.v. Offentlig transport er også ofte udsat
for bombetrusler. En falsk bombetrussel kan lamme togtrafikken i
lang tid og berøre rigtig mange mennesker, især
når det sker på travle rejsedage. Det skete eksempelvis
i juledagene i 2013, da en mand indtelefonerede en bombetrussel mod
Odense Banegård Center midt i juletrafikken.
Efterfølgende måtte man evakuere både
banegård og butikscenter, og togtrafikken i hele landet blev
berørt i mange timer efterfølgende. Den typiske
fængselsstraf er sjældent mere end en måneds tid,
selv om strafferammen er på flere års fængsel
(»Politikere efterlyser skrappere straffe for
bombetrusler«, JydskeVestkysten, 21.12.2014) Op til julen i
2014 var den så gal igen. Endnu en gang blev Odense
Banegård ramt af en trussel. Fredag den 19. december 2014
modtog Odense Banegård Center en bombetrussel om, at
statsministeren skulle gå af, ellers ville en bombe
sprænge kl. 15.30 på banegården. Det var midt i
myldretiden på en af årets største rejsedage.
Togtrafikken var lammet i 4 timer og forstyrrede op mod 30.000
rejsende. Omkostningerne til dette vil løbe op i millioner
(dr.dk, den 20. december 2014: »Bombetrussel i Odense giver
DSB kæmperegning«). Den 21. december 2014 blev Kolding
Storcenter ramt af en trussel om, at der var gemt en fjernstyret
bombe i storcentret, som førte til, at centret måtte
evakueres midt i juletravlheden. Det viste sig at være en
73-årig person, der var vred på systemet, der stod bag
(dr.dk, 23. december 2014: »73-årig stod bag
bombetrussel mod Kolding Storcenter«).
Heldigvis viser langt de fleste bombetrusler
sig at være falske. Men politiet betragter dem naturligvis
med dyb alvor, hvilket medfører, at hver gang politi,
bomberyddere osv. skal rykke ud, sker det med stor styrke. De
økonomiske omkostninger for disse udrykninger er ganske
omfattende og kan ofte løbe op i millionbeløb. Men
straffen er sjældent mere end 30 dages fængsel,
på trods af at loven giver mulighed for at idømme op
til 6 års fængsel. Myndighederne har forsøgt at
få forhøjet straffen. I en sag, hvor en 18-årig
tidligere elev på Slagelse Gymnasium havde indtelefoneret en
trussel mod gymnasiet, havde myndighederne i en ankesag ved
Østre Landsret forsøgt at få en højere
straf. Men sagen endte alligevel med, at den tidligere elev fik 30
dages betinget fængsel og 30 timers samfundstjeneste
(Jyllands-Posten, den 28. august 2014: »Flere bombetrusler
skaber problemer«).
På trods af det stigende antal
bombetrusler kan det undre, at strafniveauet endnu ikke er blevet
skærpet. Rigsadvokaten har ligeledes rettet
opmærksomhed mod problematikken. I oktober 2014 skrev man
således: »Med henblik på at afklare, om der
bør ske en større nuancering i strafudmålingen
i sager om bombetrusler, vil det være hensigtsmæssigt
at få Højesterets stillingtagen til strafniveauet i de
mere alvorlige sager om bombetrusler, hvor der - ud over udrykning
af politi og redningsberedskab - er tale om f.eks. mere
vidtrækkende økonomiske konsekvenser for de
berørte, herunder hvilke forhold der skal tillægges
skærpende betydning ved strafudmålingen.« (Kilde:
»Fokusområder for højesteretssager«,
Nyheder fra Anklagemyndigheden, den 22. oktober 2014.)
Tilsyneladende venter politiet på, at
der kommer den helt rigtige sag vedrørende bombetrusler, der
kan føres hele vejen til Højesteret. Politiet har
ellers afsluttet flere sager, men mener ikke, at man har fundet den
helt rigtige sag endnu. (»Lang udsigt til straf-hammer for
bombetrusler«, jyllands-posten.dk, den 26. januar 2015.)
Eksempelvis har Fyens Politi haft tre sager om bombetrusler i
december 2014 og januar 2015. To af dem er opklaret. Men man mener
ikke, at nogen af disse sager er velegnede som prøvesager,
da den ene sag omhandler en kun 15 år gammel dreng. Og i den
anden sag blev gerningsmanden anholdt så hurtigt, at kunderne
i det center, der var blevet truet, næsten ikke nåede
at opdage bombetruslen. Fyns Politi finder derfor ikke disse sager
velegnede som prøvesager (ibid.). Det kan således tage
lang tid, før man finder den rette sag og endnu
længere tid at føre den gennem systemet.
Forslagsstillerne finder derfor, at Folketinget må lovgive
på området for at sikre skærpede straffe.
Formuleringen »altovervejende hovedregel« sikrer et
vist råderum for at afvige fra en straf på 1 år.
Eksempelvis hvis gerningsmanden er tæt på den
kriminelle lavalder, eller hvis der er tale om en ikke tidligere
straffet person.
Forslagsstillerne mener ikke, at de
omkostninger, der er forbundet med bombetrusler, afspejles i
straffen. Det er mange menneskers hverdag, der bliver ramt,
når det handler om forstyrrelse af den offentlige trafik
eller tilsvarende. Desuden er de samfundsøkonomiske
omkostninger høje ved de mange udrykninger. Det kan
også have høje økonomiske omkostninger for de
private virksomheder og lignende, der udsættes for truslerne,
da de bl.a. kan miste omsætning. Og 30 dages fængsel er
jo en urimelig bagatel, i forhold til hvad en trussel typisk skaber
af furore. Forslagsstillerne mener, det skal have reelle
konsekvenser. En fængselsstraf på 1 års
fængsel vil sende et signal, der vil få potentielle
lovovertrædere til at tænke sig om, inden de bryder
loven. Desuden bør personer, der dømmes for
bombetrusler og lignende, pålægges at betale de
omkostninger, man påfører samfundet.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
skærpet straf for at fremsætte bombetrusler, der
forstyrrer den offentlige transport m.v.
(Beslutningsforslag nr. B 148)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.