Spm. nr. S 904 (omtrykt)

5) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af:

Flemming Damgaard Larsen (V) ) :

Hvordan vil ministeren sikre, at de 83 kommuner, der oplever befolkningstilbagegang, som hovedsagelig skyldes fraflytning til større byer, får standset denne negative udvikling og i stedet får styrket deres tilflytning og udvikling, så der sikres et sammenhængende Danmark, der ikke kun har liv og fremgang i 15 kommuner?

Værsgo.

Spørgsmålet lyder: Hvordan vil ministeren sikre, at de 83 kommuner, der oplever befolkningstilbagegang, som hovedsagelig skyldes fraflytning til større byer, får standset denne negative udvikling og i stedet får styrket deres tilflytning og udvikling, så der sikres et sammenhængende Danmark, der ikke kun har liv og fremgang i 15 kommuner?

Ministeren.

Jeg vil sige, og det tror jeg at hr. Flemming Damgaard Larsen er enig med mig i, at det er tydeligt for enhver, at det danske samfund i de her år er præget af befolkningsforskydninger og en stærk urbanisering – og også en kraftigere urbanisering, end vi har set tidligere. Forskydningen i samfundet har en række konsekvenser, og den betyder jo, at der sker en affolkning. Det sker i forhold til befolkningsudviklingen, og det gælder i forhold til erhverv og beskæftigelse lokalt ude i vores kommuner. Det gælder også i forhold til kommunernes vilkår for at løfte de grundlæggende velfærdsopgaver. Oven i det har vi så set, at krisen – altså finanskrisen – har ramt rigtig hårdt i vores landdistrikter.

Urbaniseringen sker jo i alle lande, og den har sådan set fundet sted, siden industrialiseringen startede. I Danmark har vi sådan set rigtig gode forudsætninger for at håndtere udviklingen. Vi er jo et lille, homogent land med korte geografiske afstande. Vi har også en struktur, der gør os i stand til at varetage omstillingen på både det statslige, regionale og kommunale niveau. Og urbaniseringen er langtfra kun negativ, for det giver os nogle nye muligheder for at styrke Danmark i den internationale konkurrence, når væksten samles.

Også i landdistrikterne kan vi se, at der på trods af det generelle billede med en fraflytning fra land til by mange steder sker en positiv udvikling. Og jeg ser som landdistriktsminister dagligt eksempler på, at der lokalt er en vilje og et engagement til at skabe udvikling lokalt og til at imødegå udfordringen. Og jeg kan sige, at man rigtig mange steder i landet – f.eks. i Odense – nu er begyndt at samle oplandet. Det er man også begyndt på i Aarhus, og i Aalborg arbejder de med at se på, hvordan by og opland i fællesskab kan profitere af den her nye situation, hvor der sker en affolkning. Jeg har positive forventninger til det. Men jeg må også sige, at det er kommunerne, der skal håndtere de lokale konsekvenser og også omstillingen lokalt. Det er også kommunerne, der har kendskab til de lokale ressourcer og de lokale potentialer, som skal sætte ind, samtidig med at vi forbedrer rammevilkårene.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Tak for svaret. Nu taler ministeren meget om de store kommuner, altså Odense, Aarhus og Aalborg, og hvordan de gør tingene. Men det, jeg taler om i mit spørgsmål, er yderområderne, f.eks. de fem økommuner. Det er jo der, de helt store problemer er.

Der er jo en lang række barrierer, der gør, at det kan være mindre attraktivt at bosætte sig i yderområderne, de mindre kommuner og også økommunerne. Det er dårlige lånemuligheder, og det er en dårlig og usikker mobil- og bredbåndsdækning. Det er bare to eksempler, men der er også andre.

Hvis vi skal skabe vækst og udvikling i yderområderne, skal der være handling bag den der fine titel, der er i regeringsprogrammet »Et Danmark, der står sammen«, for udvikling kræver handling og investeringer.

Derfor vil jeg gerne spørge ministeren: Mener ministeren, at regeringen gør nok for at sikre, at balancen er der i de 83 kommuner ud af de 98 kommuner, hvor der er en stærk udfordring på baggrund af den fraflytning, der sker, og hvad ministeren konkret vil gøre for, at udviklingen vendes?

Det er ikke nok at skylde skylden på kommunerne. De statslige initiativer, de statslige forhold har også en betydning, og der må ministeren og regeringen vise, at den altså også er regering for yderområderne og regering for de fem økommuner.

Ministeren.

Jeg er glad for spørgsmålet, for så får jeg lejlighed til at sige, at det selvfølgelig er kommunerne, der kender den lokale erhvervsudvikling bedst, og det er også dem, der ved, hvor skoen trykker. Og det er selvfølgelig afgørende, at man kan sætte ind der.

Når jeg nævner de fire storbyer, er det, fordi de alle sammen er i gang med at lave et samarbejde med oplandskommunerne. Jeg tror, det er vigtigt, at vi prøver at se det som en forudsætning og ikke en modsætning imellem byer og vækst, uanset om de ligger uden for de større vækstcentre eller de ligger sammen med byerne. Vi laver faktisk en stor konference sammen med oplandskommunerne og de store byer for at sikre den nye sammenhæng i forhold til den del af det.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Det er jo sådan, at det, at der er færre borgere, betyder, at der sker en mindre udvikling: færre penge i kommunekassen, mindre handel, mindre omsætning, og det betyder igen, at de lokale dagligvarebutikker må lukke osv. osv. Det skaber alt sammen en ond cirkel, som er meget svær for land- og yderkommunerne at komme ud af alene.

Derfor vil jeg godt spørge ministeren: Er det ikke nødvendigt at sikre en bred udvikling for hele landet, så det ikke kun er attraktivt at bosætte sig i de 15 kommuner, men også i de andre 83 kommuner? Og vil ministeren beskrive, hvordan han vil tage ansvar for at vende den her negative udvikling?

Ministeren.

Nu er det jo ikke første gang, vi tager den her snak, og hr. Flemming Damgaard Larsen ved godt, at vi sætter ind på en lang række områder: med kommunal udligning, 400 mio. kr. til landdistriktskommunerne; vi styrker vækstvilkårene for erhvervet i landdistrikterne; en vækstplan, som også Venstre er med i, med 94 mia. kr., hvoraf vi bl.a. over de næste par år giver samlet set 1 mia. kr. til oprydning i vores landsbyer og til byfornyelse; vi har lige præsenteret en vækstplan for turisme og en vækstplan for fødevarer, der skal understøtte rammevilkårene og forbedre den nye identitet i vores landdistriktsvilkår; og vi har styrket mulighederne for bosætning via planloven og kommunernes mulighed for at udnytte landdistrikternes boligmasse via fleksboliger. Og sådan kunne jeg blive ved.

Så der er sket rigtig meget på rammevilkårene. Det ændrer ikke ved, at urbaniseringen, fraflytningen fra land til by, jo også foregik under den tidligere regering, uden at man tog alle de mange initiativer, vi har taget nu.

Sidste omgang til hr. Flemming Damgaard Larsen.

Nu er det jo ikke nok med nogle fine teoretiske planer. Det betyder også, at vi er nødt til have noget konkret handling, for vi har jo at gøre med en generel negativ tendens, som jeg også tror at ministeren var lidt inde på, og den truer sammenhængen i et sammenhængende Danmark – et Danmark, hvor det både er muligt og attraktivt at bosætte sig i alle landets 98 kommuner og ikke kun i 15 kommuner. Derfor skal vi sikre det gennem en konkret handling.

Mange kommuner er jo udfordret af, at de her lånemuligheder ikke er til stede. Arbejdspladser, infrastrukturer, stabil bredbåndsforbindelse har jo stor betydning, og det gælder også statslige arbejdspladser, altså at det har stor betydning, at de ikke kun bliver placeret i Københavns centrum.

Der vil jeg godt her til sidst spørge ministeren: Hvad har ministeren af helt konkrete forslag til, hvordan regeringen vil vende den negative udvikling, så vi får skabt et Danmark, der bedre kan stå sig i fremtiden?

Ministeren.

Jeg synes ikke, det er særlig teoretisk at fjerne den tidligere regerings kørselsafgift, der jo var en afgift på at drive forretning i landdistrikterne. Det var jo 0,75 mia. kr., som vi fjernede som afgift fra de små virksomheder. Jeg synes ikke, det er teoretisk at give nogle flere midler, så man kan byforny og landsbyforny. Jeg synes ikke, det er teoretisk at give flere penge til udledning til vores landdistriktskommuner. Jeg synes ikke, det er teoretisk, når man kommer med 21 punkter, hvor man forbedrer de digitale vilkår, også i landdistrikterne, herunder sikrer, at de 207 dårligst dækkede postnumre får it-udvikling.

Men jeg er fuldstændig enig med hr. Flemming Damgaard Larsen i, at vi skal sikre, at det er attraktivt at kunne bosætte sig i alle landets kommuner, og vi arbejder målrettet på det.

Spørgsmålet er sluttet. Tak til ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Det næste spørgsmål er stillet til social-, børne- og integrationsministeren af hr. Peter Skaarup.