Ministeren kan i hvert fald garantere, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for fortsat at lave så gode fremskrivninger som muligt, og at vi er i gang med at gennemregne alle afgifts- og tilskudsmodellerne, men jeg kan ikke garantere, at fremskrivningerne fremover vil ramme et hundrede procent rigtigt.
Det skyldes jo, som Storm P.
sagde engang, at det er meget svært at spå om fremtiden.
Det eneste, man kan glæde sig over i den her sammenhæng, er jo, at når PSO'en stiger, er det, fordi elpriserne falder, og en af grundene til, at PSO'en er blevet højere, er, at det nordiske marked i øjeblikket er et af de billigste spotmarkeder for el i Europa.
Det skyldes jo bl.a., at vind- og vandkraft trækker priserne ned.