Spm. nr. S 1425

13) Til klima-, energi- og bygningsministeren af:

Lars Christian Lilleholt (V) :

Hvilke konsekvenser vil det få, at Enhedslisten har stemt imod lovforslag nr. L 129 og dermed imod udmøntningen af energiforliget fra marts 2012, som Enhedslisten er forligsparti til?

Værsgo.

Tak for det. Hvilke konsekvenser vil det få, at Enhedslisten har stemt imod lovforslag nr. L 129 og dermed imod udmøntningen af energiforliget fra marts 2012, som Enhedslisten er forligsparti til?

Ministeren.

Tak for det. Venstre har valgt at bringe spørgsmålet om forligsbrud op i Folketingssalen, men det hører ikke hjemme i Folketingssalen. Uenighed om fortolkningen af energiaftalen skal drøftes i energiforligskredsen. Rettidig omhu fra Venstres side havde været at bringe det op i forligskredsen, mens drøftelserne stod på dér, og ikke i Folketingssalen ved den afsluttende lovbehandling. Det er i praksis alene parterne bag et forlig, der kan afgøre den endelige fortolkning af politiske aftaler. I den konkrete sag har ingen af aftaleparterne bragt spørgsmålet op i energiforligskredsen.

De overordnede rammer for at fremme energibesparelser i private lejeboliger blev fastlagt i energiaftalen. Der er imidlertid tale om forholdsvis komplekse problemstillinger, og teksten i energiaftalen fastlægger ikke i detaljer den konkrete udmøntning. Derfor er L 129 en udløber af en supplerende aftale af 12. november 2013 om udmøntning af bestemmelserne i energiaftalen. Under forhandlingerne om den reviderede udmøntningsaftale fra den 12. november 2013 stod det hele tiden klart, at Enhedslisten ikke ville være med i aftalen og den efterfølgende udmøntning.

Det må således lægges til grund, at partierne bag udmøntningsaftalen stiltiende har accepteret, at Enhedslisten ikke stod bag udmøntningsaftalen, selv om partiet var aftalepart i energiaftalen. Der er ikke under forhandlingerne eller under folketingsbehandlingen af lovforslaget rejst et spørgsmål om forligsbrud, altså ikke før end ved tredjebehandlingen.

På denne baggrund er det regeringens opfattelse, at der ikke er tale om et forligsbrud, og jeg mener derfor ikke, at det har nogen konsekvenser for energiaftalen, at Enhedslisten stemte mod L 129.

Tak til ministeren. Så er det spørgeren.

Jeg vil gerne spørge ministeren, om ministeren mener, at det er i overensstemmelse med god forligsskik, at et parti, som er en del af en stor energiaftale, så vælger at stemme imod dele af udmøntningen af aftalen.

Ministeren.

Tak. Venstre har jo valgt at bringe spørgsmålet om forligsbrud op i Folketingssalen. Jeg mener ikke, at det hører hjemme i Folketingssalen, jeg mener, at uenighed om fortolkningen af energiaftalen skal drøftes i energiforligskredsen, og at rettidig omhu fra Venstres side havde været at bringe det op i forligskredsen, mens drøftelserne stod på dér, og ikke i Folketingssalen ved den afsluttende lovbehandling.

Det er forligspartierne selv, der vurderer, om man kan acceptere den konkrete udmøntning af forligsteksten i et lovforslag. Det er også forligspartierne, der må vurdere, hvornår der er tale om et forligsbrud, og Venstre har ikke på noget tidspunkt signaleret, at man havde problemer med, at Enhedslisten stod udenfor i den konkrete sag.

Tak. Spørgeren.

Vi har her i Folketinget en meget lang tradition for brede energipolitiske aftaler – ja, det er vel nærmest en tradition, der går 35-40 år tilbage – og vi har aldrig før set, at et parti er gået imod udmøntningen af en del af en aftale på energiområdet. Er det ikke ganske alvorligt, at der er et af forligspartierne, som her vælger at gå enegang?

Ministeren.

Tak. Det er jo forligspartierne selv, der vurderer, om man kan acceptere den konkrete udmøntning af forligsteksten i et lovforslag, og det er også forligspartierne, der må vurdere, hvornår der er tale om forligsbrud. Og Venstre har ikke på noget tidspunkt signaleret, at man havde problemer med, at Enhedslisten står udenfor i den konkrete sag. Det er vanskeligt at se, hvordan der kan være tale om forligsbrud, når Enhedslisten har accepteret et lovforslag, som de øvrige forligspartier var enige om blev fremført, selv om Enhedslisten var uenig i indholdet. Jeg mener ikke, at det var muligt at opnå enighed om det konkrete forslag, så denne løsning var den eneste mulighed, medmindre lovforslaget helt skulle droppes, som det i øvrigt er sket en gang før.

Tak. Spørgeren.

Har ministeren talt med Enhedslisten om konsekvenserne af at gå enegang?

Ministeren.

Det har under forhandlingerne hele tiden stået klart, at Enhedslisten ikke kunne stemme for dette lovforslag, det har været energiforligets parter bekendt, og der er ingen, der har gjort indsigelser, mens sagen blev drøftet i forligskredsen. Jeg mener, at rettidig omhu havde været at drøfte det i forligskredsen og ikke efterfølgende. Jeg har accepteret, at Enhedslisten, selv om de står bag energiforliget, ikke stemte for det bemeldte lovforslag.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Spørgsmålet er slut.

Vi går til spørgsmål nr. 14, som også er stillet til klima-, energi- og bygningsministeren af hr. Lars Christian Lilleholt fra Venstre.