Fremsat den 8. maj 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini)

Forslag

til

Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser

Rådet for Ungdomsuddannelser

§ 1. Rådet for Ungdomsuddannelser rådgiver undervisningsministeren i overordnede spørgsmål på ungdomsuddannelsesområdet, jf. stk. 2.

Stk. 2. Rådet for Ungdomsuddannelser skal rådgive om tværgående og fælles emner og udfordringer for ungdomsuddannelsesområdet, herunder om

1) faglige, kompetencemæssige og pædagogiske problemstillinger,

2) sammenhænge i ungdomsuddannelsernes studie- og erhvervsrettede formål, herunder om elevernes udbytte af undervisning og læringsaktiviteter,

3) evaluering og kvalitetsudvikling,

4) elevernes trivsel,

5) at alle unge bliver udfordret af uddannelserne, så de bliver så dygtige, de kan

6) den samlet set bedst mulige mindskelse i ungdomsuddannelserne af betydningen af social baggrund i forhold til fagligt resultat,

7) institutionelle udviklingstendenser, herunder virkningen af fusions- og campusdannelser, og

8) overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse og overgange mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse.

Stk. 3. Rådet for Ungdomsuddannelser kan iværksætte forskning og inddrage forskningsresultater i sin rådgivning.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan forelægge spørgsmål om ungdomsuddannelser for rådet.

§ 2. Rådet for Ungdomsuddannelser nedsættes af undervisningsministeren.

Stk. 2. Rådet for Ungdomsuddannelser ledes af et formandskab bestående af 5-7 personer med særlig indsigt i forhold vedrørende ungdomsuddannelserne. Undervisningsministeren udpeger formandskabet og blandt formandskabets medlemmer rådets formand.

Stk. 3. Undervisningsministeren udpeger rådets øvrige 17 medlemmer således:

1) 1 medlem efter indstilling fra KL.

2) 1 medlem efter indstilling fra Danske Regioner.

3) 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

4) 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.

5) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.

6) 1 medlem efter indstilling fra Akademikerne.

7) 2 medlemmer efter fælles indstilling fra Gymnasieskolernes Lærerforening, Uddannelsesforbundet og Handelsskolernes Lærerforening.

8) 4 medlemmer efter fælles indstilling fra Gymnasieskolernes Rektorforening, Lederforeningen for VUC, Danske Erhvervsskoler - Lederne, SOSU-Lederforeningen, Danske Landbrugsskoler og Forstanderkredsen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler.

9) 1 medlem efter indstilling fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

10) 1 medlem efter indstilling fra Erhvervsskolernes Elevorganisation.

11) 1 medlem efter indstilling fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.

12) 1 medlem efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer.

13) 1 medlem efter indstilling fra Danske Universiteter.

Stk. 4. Følgende personer deltager uden stemmeret i Rådet for Ungdomsuddannelser:

1) En repræsentant fra formandskabet for Rådet for Børns Læring udpeget af og blandt medlemmerne af formandskabet for Rådet for Børns Læring.

2) Formanden for Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

3) Formanden for Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser.

Stk. 5. Formandskabet og øvrige medlemmer udpeges for en 3-årig periode. Dog udpeges de rådsmedlemmer, der er nævnt i stk. 3, nr. 9-11, kun for en 1-årig periode. Rådets medlemmer kan genudpeges.

Stk. 6. Der udpeges stedfortrædere for de rådsmedlemmer, der er nævnt i stk. 3. Udpegningen sker efter reglerne i stk. 3.

Stk. 7. Indstilles der ikke medlemmer i henhold til stk. 3, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet fungerer uden de pågældende medlemmer.

§ 3. Rådet for Ungdomsuddannelser fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 2. Undervisningsministeriet varetager sekretariatsbetjeningen.

Ikrafttræden m.v.

§ 4. Loven træder i kraft den 1. august 2014.

§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Konsekvensrettelser i anden lovgivning

§ 6. I lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1076 af 4. september 2013, foretages følgende ændring:

1. Kapitel 10 ophæves.

§ 7. I lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 4. september 2013, foretages følgende ændring:

1. § 42 ophæves.

§ 8. I lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 4. september 2013, foretages følgende ændring:

1. § 47 ophæves.

§ 9. I lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lov nr. 578 af 1. juni 2010, foretages følgende ændring:

1. § 7, stk. 4, ophæves.

§ 10. I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 15. september 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af 18. december 2012, § 43 i lov nr.1605 af 26. december 2013, § 7 i lov nr. 1640 af 26. december 2013, § 2 i lov nr. 22 af 14. januar 2014 og lov nr. 405 af 28. april 2014, foretages følgende ændring:

1. § 5, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) 1 medlem med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der beskikkes efter indstilling af Rådet for Ungdomsuddannelser.«

§ 11. I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr. 1640 af 26. december 2013, lov nr. 1641 af 26. december 2013 og § 1 i lov nr. 406 af 28. april 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 57 a indsættes efter stk. 3 som nyt stk.:

»Stk. 4. Formandskabet for Rådet for Ungdomsuddannelser udpeger en repræsentant blandt medlemmerne af formandskabet for Rådet for Ungdomsuddannelser, som deltager uden stemmeret i Rådet for Børns Læring.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedindhold

Med lovforslaget foreslås der som led i udviklingen og fremtidssikringen af de samlede ungdomsuddannelser etableret et uafhængigt råd for ungdomsuddannelser, der på et evidensbaseret grundlag kan bistå undervisningsministeren i spørgsmål af betydning for ungdomsuddannelserne på tværs med henblik på at styrke kvaliteten af ungdomsuddannelserne.

1.2. Lovforslagets baggrund

Forslaget er led i implementeringen af Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser indgået mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 24. februar 2014.

På folkeskoleområdet er der også sket en fornyelse med hensyn til rådgivning, idet der i forbindelse med folkeskolereformen er etableret et nyt råd, Rådet for Børns Læring, jf. § 57 og § 57a i lov om folkeskolen, som ændret ved § 1 i lov nr. 1640 af 26. december 2013.

Hermed sikres en styrket og målrettet rådgivning på folkeskoleområdet og området for ungdomsuddannelser, hvor Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fortsat indgår som et centralt led med en tæt og aktuel rådgivning fra arbejdsmarkedets parter til ministeren om emner vedrørende erhvervsuddannelserne.

Etableringen af et nyt, stærkt og uafhængigt råd for ungdomsuddannelser vil sikre, at der etableres et nyt grundlag for rådgivning, herunder videns- og forskningsbaseret rådgivning, om ungdomsuddannelser på Undervisningsministeriets område.

Rådet for Ungdomsuddannelser skal bidrage til at sikre et helhedssyn på den samfundsmæssige opgave, det er, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Rådet kan gennem rådgivning om tværgående og fælles udfordringer for ungdomsuddannelser kvalificere de politiske drøftelser og beslutninger på området, så initiativer på de enkelte ungdomsuddannelser hele tiden ses i sammenhæng med det øvrige område.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Etablering af Rådet for Ungdomsuddannelser

2.1.1. Gældende ret

Der er i gældende ret ingen bestemmelser om et tværgående råd for ungdomsuddannelser.

Derimod eksisterer der i dag to råd på ungdomsuddannelsesområdet. Efter § 47 i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) er nedsat Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, der rådgiver undervisningsministeren i alle spørgsmål om gymnasieskolen. Efter §§ 34-35 i lov om erhvervsuddannelser er nedsat Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU). REU rådgiver ministeren på overordnet niveau om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på ministerens område og afgiver indstilling til ministeren om en lang række nærmere definerede emner på erhvervsuddannelsesområdet.

Efter § 5, stk. 2, nr. 2) i lov om Danmarks Evalueringsinstitut beskikkes to medlemmer med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne til bestyrelsen for Danmarks Evalueringsinstitut af henholdsvis REU med en repræsentant og Rådet for de Gymnasiale Uddannelser med en repræsentant.

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.1.2.1 Rådets opgaver

Formålet med lovforslaget er at etablere et nyt grundlag for rådgivning, herunder videns- og forskningsbaseret rådgivning, om tværgående spørgsmål om ungdomsuddannelser på Undervisningsministeriets område i form af et nyt samlet råd for ungdomsuddannelser. Etablering af rådet er led i den samlede indsats for at styrke kvaliteten i ungdomsuddannelserne.

Rådet for Ungdomsuddannelser skal rådgive om tværgående emner og udfordringer på ungdomsuddannelsesområdet med det formål at styrke kvaliteten. Inden for dette område kan rådgivningen navnlig vedrøre tværgående og fælles udfordringer inden for følgende emneområder:

- faglige, kompetencemæssige og pædagogiske problemstillinger,

- sammenhænge i ungdomsuddannelsernes studie- og erhvervsrettede formål, herunder om elevernes udbytte af undervisning og læringsaktiviteter,

- evaluering og kvalitetsudvikling,

- elevernes trivsel,

- om alle unge bliver udfordret af uddannelserne, så de bliver så dygtige, de kan,

- hvordan ungdomsuddannelserne samlet set bedst mindsker betydningen af social baggrund i forhold til fagligt resultat,

- institutionelle udviklingstendenser, herunder om virkningen af, at flere ungdomsuddannelsesinstitutioner fusionerer til én institution, eller flere ungdomsuddannelsesinstitutioner indgår i en campusdannelse, hvor flere uddannelsesinstitutioner udbyder uddannelse på samme fysiske lokalitet og

- overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse og overgange mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse.

Rådet vil herunder kunne berøre spørgsmål vedrørende arbejdsdelingen mellem ungdomsuddannelserne og vedrørende faglige, kompetencemæssige og pædagogiske problemstillinger af relevans for det samlede ungdomsuddannelsesområde.

Rådet for Ungdomsuddannelsers rådgivning bør baseres på forskningsbaserede analyser og dokumentation om forholdene i ungdomsuddannelserne såvel som på internationale analyser og undersøgelser. Rådet kan derfor også iværksætte forskning og inddrage denne forskning eller andre relevante forskningsresultaterne i sin rådgivning.

For at bidrage til at skabe mere viden i relation til ungdomsuddannelserne kan såvel formandskab som det samlede råd foreslå, at der iværksættes undersøgelser og evalueringer, der vedrører området.

Rådet for Ungdomsuddannelser kan udmønte sine vurderinger og sin rådgivning i form af udtalelser og anbefalinger til ministeren.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser opretholdes uændret med de kompetencer, som dette råd har efter lovgivningen, fortrinsvis efter lov om erhvervsuddannelser, lov om erhvervsgrunduddannelser og lov om produktionsskoler, dog bortset fra lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Undervisningsministeren kan endvidere inden for rådets opgaver forelægge spørgsmål til udtalelse i rådet.

Det foreslås, at Rådet for Ungdomsuddannelser selv fastsætter sin forretningsorden, herunder tager stilling til mødekadence m.v.

Det foreslås, at rådet sekretariatsbetjenes af Undervisningsministeriet.

2.1.2.2. Rådets sammensætning

Det foreslås, at Rådet for Ungdomsuddannelser består af 22-24 medlemmer og tre tilforordnede. Rådet ledes af et formandskab på fem til syv medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formandskabet, og blandt disse udpeger ministeren formanden for rådet.

Herudover vil rådet bestå af 17 medlemmer, som udpeges af ministeren efter indstilling fra en række organisationer m.fl., som har en særlig interesse for ungdomsuddannelserne.

For at sikre sammenhæng til de øvrige relevante uddannelsesområder foreslås det endelig, at Rådet for Børns Læring repræsenteres af et medlem af rådets formandskab udpeget af formandskabet for Rådet for Børns Læring, og at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser repræsenteres i Rådet for Ungdomsuddannelser med formanden. Disse råd repræsenteres som tilforordnede med observatørstatus uden stemmeret, da formålet med repræsentationen alene er at formidle og indhente informationer om arbejdet i de respektive råd. De pågældende skal derfor ikke i øvrigt varetage opgaver i rådet.

Formandskabet bør nedsættes med deltagelse af relevante danske eller udenlandske eksperter med viden om bl.a. evidens og effektmålinger på ungdomsuddannelsesområdet. Det er væsentligt, at de pågældende samlet set har erfaringer og kompetencer, der er repræsentative for hele viften af ungdomsuddannelser.

2.1.3. Konsekvenser i forhold til eksisterende råd

Rådet for de Gymnasiale Uddannelser foreslås nedlagt. Rådgivning specifikt på det gymnasiale område vil i stedet ske gennem dialoggrupper, følgegrupper m.v. med repræsentanter for bl.a. de relevante organisationer på området. Der har de seneste år været gode erfaringer med en sådan mere situeret rådgivning og dialog på dette område.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) ønskes opretholdt. REU vil således fortsat skulle 1) rådgive ministeren på overordnet niveau om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på ministerens område og 2) afgive indstilling til ministeren om en lang række nærmere definerede emner på erhvervsuddannelsesområdet, jf. § 34 i lov om erhvervsuddannelser.

REU's grundlæggende kompetence til at behandle spørgsmål om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser tænkes ikke indskrænket ved oprettelsen af Rådet for Ungdomsuddannelser. Eventuelle konkrete tvivlsspørgsmål om grænsefladen mellem de to råd vil skulle vurderes af undervisningsministeren. Undervisningsministeren vil gå i dialog med de to formænd, hvis der opstår spørgsmål om, hvorvidt Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser eller Rådet for Ungdomsuddannelser bør gennemføre en opgave med elementer på tværs af ungdomsuddannelsesområderne.

2.1.4. Konsekvenser i anden lovgivning

2.1.4.1 Gældende ret

Undervisningsministeren beskikker et antal medlemmer til Danmark Evalueringsinstituts bestyrelse, herunder 2 medlemmer med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der beskikkes efter indstilling af henholdsvis Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med en repræsentant og Rådet for de Gymnasiale Uddannelser med en repræsentant.

Rådet for de Gymnasiale Uddannelser rådgiver i dag på alle de gymnasiale områder.

2.1.4.2 Den foreslåede ordning

Som en konsekvens af den foreslåede nye tværgående rådsstruktur foreslås det, at ungdomsuddannelserne repræsenteres i bestyrelsen for Danmark Evalueringsinstitut med ét bestyrelsesmedlem, der indstilles af Rådet for Ungdomsuddannelser.

For fortsat at sikre fokus på at skabe sammenhæng mellem grundskole og ungdomsuddannelser foreslås det endvidere, at formandskabet for Rådet for Ungdomsuddannelser udpeger en repræsentant blandt formandskabet for Rådet for Ungdomsuddannelser, som deltager uden stemmeret i Rådet for Børns Læring, der er nedsat i medfør af folkeskoleloven.

Forslagene i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (hhx) og lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. om at ophæve bestemmelserne om, at Rådet for de Gymnasiale Uddannelser kan rådgive undervisningsministeren i spørgsmål om undervisning på gymnasialt niveau, er en konsekvens af, at Rådet for de Gymnasiale Uddannelser foreslås ophævet, jf. forslaget i § 6.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Rådet sekretariatsbetjenes af Undervisningsministeriet. Udgifterne hertil finansieres inden for de eksisterende rammer. Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har fra den 19. marts 2014 til den 4. april 2014 været sendt i høring hos følgende:

Akademikerne, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske Universiteter, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Erhvervsskolelederne i Danmark, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Foreningen af Katolsk Skoler I Danmark, Foreningen for Kristne Friskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forstanderkredsen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler, Frie Fagskoler, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Lærerforening, Kommunernes Landsforening, Landboungdom, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforeningen for VUC, Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisation, Private Gymnasier og Studenterkurser, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Pædagogiske Ledere for STX og HF, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SOSU-Lederforeningen, Uddannelsesforbundet, UU Danmark, VUC Bestyrelsesforening.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at undervisningsministeren nedsætter et uafhængigt råd for ungdomsuddannelser. Rådet skal følge udviklingen i ungdomsuddannelserne og rådgive ministeren om tværgående emner og udfordringer på ungdomsuddannelsesområdet i Undervisningsministeriets regi.

Rådet kan iværksætte forskning og inddrage denne forskning og andre forskningsresultater i sin rådgivning. Rådet skal i særlig grad have fokus på de områder, der er nævnt i forslaget til § 1, stk. 2, men kan også inddrage andre forhold og aspekter, som skønnes af betydning for at sikre kvaliteten og udviklingen på tværs af ungdomsuddannelserne.

Det henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.

Til § 2

Det foreslås, at rådet sammensættes med et formandskab på fem til syv medlemmer og 17 andre medlemmer. Formandskabet leder rådets arbejde. Undervisningsministeren udpeger formandskabet på fem til syv personer, og blandt disse udpeger ministeren formanden for rådet. De øvrige 17 medlemmer udpeges af ministeren efter indstilling fra en række organisationer m.fl., som har en særlig interesse for ungdomsuddannelserne.

For at sikre sammenhæng til det øvrige relevante uddannelsesområde foreslås det endelig, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsuddannelser og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser repræsenteres i Rådet for Ungdomsuddannelser med formanden, og at Rådet for Børns Læring repræsenteres af et medlem af formandskabet, udpeget af og blandt medlemmerne af formandskabet for Rådet for Børns Læring. Disse råd repræsenteres som tilforordnede uden stemmeret, da deres opgave alene vil være af formidlende karakter, således at alle de nævnte råd har indsigt i de øvrige råds arbejde og konklusioner af fælles interesse.

Formandskabet for Rådet for Ungdomsuddannelser bør nedsættes med deltagelse af relevante danske og udenlandske eksperter bl.a. med viden om evidens og effektmålinger på ungdomsuddannelsesområdet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.

Såfremt de i stk. 3 nævnte medlemmer ikke indstilles i overensstemmelse med reglerne i stk. 3, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet, indtil indstillingen følger reglerne, fungerer uden dette eller disse medlemmer.

Til § 3

Rådet for Ungdomsuddannelser fastlægger sin forretningen efter egen beslutning. Forretningsordenen skal indeholde de overordnede regler om rådets arbejde, fx om mødeintervaller og mødeindkaldelser. Undervisningsministeriet varetager sekretariatsopgaven for rådet.

Til § 4

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. august 2014 med henblik på nedsættelse af Rådet for Ungdomsuddannelser hurtigst muligt herefter.

Til § 5

Det færøske og grønlandske hjemmestyre lovgiver om egne forhold i relation til skolevæsenet. Det foreslås derfor, at denne lov ikke skal omfatte Færøerne og Grønland.

Til §§ 6-9

Det foreslås, som en konsekvens af lovforslagets formål om at etablere Rådet for Ungdomsuddannelser, at kapitel 10 i lov om uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1076 af 4. september 2013, ophæves. Rådet for de Gymnasiale Uddannelser nedlægges herved. Som en konsekvens heraf skal bestemmelsen om Rådet for de Gymnasiale Uddannelser ligeledes ophæves i hf-loven, hhx- htx-loven samt i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2

Til § 10

Undervisningsministeren beskikker et antal medlemmer til Danmarks Evalueringsinstituts bestyrelse, herunder to medlemmer med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der beskikkes efter indstilling af henholdsvis Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med 1 repræsentant og Rådet for de Gymnasiale Uddannelser med 1 repræsentant.

Som en konsekvens af den foreslåede nye tværgående rådsstruktur foreslås det, at ungdomsuddannelserne fremover repræsenteres i bestyrelsen for Danmark Evalueringsinstitut med ét bestyrelsesmedlem, der indstilles af Rådet for Ungdomsuddannelser.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.

Til § 11

Med den foreslåede ændring af folkeskoleloven repræsenteres Rådet for Ungdomsuddannelser i Rådet for Børns Læring med en repræsentant fra formandskabet for Rådet for Ungdomsuddannelser. Den pågældende har taleret i Rådet for Børns Læring, men deltager uden stemmeret. Tilsvarende er det omvendt foreslået, at Rådet for Børns Læring repræsenteres i Rådet for Ungdomsuddannelser med en repræsentant fra formandskabet for Rådet for Børns Læring - ligeledes uden stemmeret. Forslagene skal sikre fokus på at skabe sammenhæng mellem grundskole og ungdomsuddannelser.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov