Fremsat den 6. februar 2014 af Alex Ahrendtsen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Morten Marinus (DF), Karin Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om indførelse af beskyttelseszoner for fredede bygninger

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om ændring af § 3 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, således at det bliver muligt i videre omfang at omfatte de fredede bygningers omgivelser af en fredningsafgørelse. Det skal være muligt i forbindelse med fredning af bygninger at fastsætte en beskyttelseszone, så det sikres, at den fredede bygnings kvalitet ikke påvirkes eller forstyrres af uvedkommende eller skæmmende elementer på en måde, så bygningens udseende og karakter og samspillet med omgivelserne forringes, og således at de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier og den sammenhæng, bygningen indgår i, fastholdes. Samtidig skal man kunne frede bygningshelheder af enestående national betydning, også selv om enkelte bygninger isoleret set ikke opfylder kravene til fredning.

Bemærkninger til forslaget

I mange af de lande, vi sammenligner os med, arbejder man med et bredere bygningsfredningsbegreb end det, som er gældende i Danmark, hvor vi har en såkaldt sokkellovgivning. Det betyder, at en fredet bygnings omgivelser ikke er beskyttet - medmindre der er tale om arealer, der selvstændigt kan oppebære en bygningsfredning eller er væsentlige for forståelsen af den fredede bygning, jf. § 3, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Sidstnævnte motivation for fredning tages kun sjældent i brug, hvorfor fredning af bygninger og bygningsanlæg i visse tilfælde mister mening, når opførelse af nye bygningsanlæg alt for tæt på fredede bygninger ødelægger forståelsen og oplevelsen af disse. Det samme gør sig gældende, når der f.eks. anlægges vej- og jernbaneføringer tværs gennem herregårdslandskaber tæt på fredede herregårdsanlæg. Vandmiljøplanerne er væsentlige for miljøet, men der er uhensigtsmæssige bivirkninger, når omlægning af vandføring f.eks. ødelægger historiske spor efter landets tidligste industrikultur, f.eks. mølleanlæg. Derfor bør der i loven indføres en mulighed for etablering af beskyttelseszoner omkring fredede bygninger og bygningshelheder.

I forbindelse med ændringen af bygningsfredningsloven i 2010 diskuterede man, om der skulle indføres beskyttelseszoner i loven, og i Kulturministeriets »Rapport fra Udvalget om bygningsbevaring« fra 2009 er skitseret modeller for, hvordan man ville kunne sikre en bedre beskyttelse af de fredede bygningers omgivelser. Et flertal i udvalget anbefalede, at lovgivningen ikke blev ændret på dette punkt af hensyn til det kommunale selvstyre, men en del af udvalget fandt, at loven ikke i tilstrækkeligt omfang giver mulighed for at beskytte samlinger af bygninger og disses omgivelser, der samlet er af arkitektonisk og kulturhistorisk helt særlig betydning.

Økonomi

Umiddelbart vurderes det, at beslutningsforslaget ikke vil have økonomiske konsekvenser, fordi det udelukkende drejer sig om at tage hensyn til fredede bygningers omgivelser. Der vil stadig kunne bygges nyt. Der skal bare tages hensyn til de fredede bygninger, så man ikke kan placere skæmmende nybyggeri ved siden af en fredet bygning.

Skriftlig fremsættelse

Alex Ahrendtsen (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af beskyttelseszoner for fredede bygninger.

(Beslutningsforslag nr. B 47)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.