Spm. nr. US 9

Mange tak for det. Bedre muligheder for at udnytte overflødiggjorte bygninger i landdistrikterne er jo noget, der har været et ønske i mange år og er blevet drøftet i mange år. Det blev startet op i VK-regeringens tid, og nu er der også kommet et nyt udspil fra regeringen.

Det, der undrer, er jo, at der skulle være blevet lagt nogle meget snærende bånd om det, og det er det, jeg så godt vil have ministerens forklaring på. For umiddelbart ser det jo sådan set fint ud i overskriften, altså at man skal have nogle bedre udviklingsmuligheder i landdistrikterne, men det undrer jo, at det så ikke er i alle landdistrikter, man får mulighederne for at udvikle sig og skabe nye arbejdspladser. Hvorfor ikke det?

Ministeren.

Tak. Og tak til hr. Erling Bonnesen for spørgsmålet, for det giver mig lejlighed til at uddybe. Jeg tror, at Venstre sådan har ladet sig lede ind i en misforståelse af, hvad det her drejer sig om.

Det, vi fremsætter forslag om, er jo i virkeligheden en modernisering og forenkling af planloven, hvor vi vil indføre en egentlig landdistriktsbestemmelse, der gælder i alle kommuner. Ifølge det forslag, som hr. Erling Bonnesens regering lavede lige før sidste valg, var det jo kun i 29 kommuner, at man fik en særlig bestemmelse.

Det her giver altså alle kommuner lige mulighed for at tage hånd om de særlige udfordringer, der præger vores landdistrikter. Jeg tror, at vi er enige om, at urbaniseringen, altså flytningen fra land til by, gør, at vi ser en ændring af vores land i øjeblikket, og derfor holder vi også hånden under det lokale potentiale.

Men det, der er pointen i det her, er, at kommunerne skal udpege de landdistrikter, hvor der enten er tilbagegang i bosætningen eller tilbagegang i beskæftigelsen, og hvor man kan give ud fra de her særlige landdistriktsbestemmelser for landzoner.

Hr. Erling Bonnesen.

Jamen det er også det, der skaber undren, altså at der skal et nyt bureaukrati op at stå i den her sag. Kommunerne skal til at udpege, hvor det er, der skal gives lov til det her. Det burde da mere være sådan, at når nogle lokale ildsjæle siger, at de har en idé og gerne vil bruge de her overflødiggjorte bygninger, så ville det da være oplagt at bruge de bygninger, men det må man så muligvis ikke uden først at skulle igennem en bureaukratimølle. Så finder man måske ud af, at kommunen ikke lige har den bygning med, for nu er statistikken ikke lige til, at kommunen må udpege det ud fra de retningslinjer, som regeringen har stillet op.

Det er det, der undrer, og så er det, at det her jo sådan set bare ligner en ny papirbunke, hvor man ikke får plads til den nye idé. Så ville der ikke være en idé i at prøve at gå lidt mere i retning af rent faktisk at bygge videre på det, som vi i VK-regeringen havde sat op, altså starte med de 29 og så få det bredt ud i stedet for at starte en ny bureaukratimølle?

Ministeren.

Jeg ved ikke, om hr. Erling Bonnesen har noteret sig, at Kommunernes Landsforening er rigtig glad for forslaget, for det, der er i forslaget, giver ekstra muligheder for vores kommuner. Det giver frihed til kommunerne. Jeg ved, at hr. Eling Bonnesen er tidligere borgmester – oven i købet fra den bedste ø i landet, nemlig Fyn – så det er jo ikke så ringe rent faktisk at give kommunerne nogle flere muligheder og frihed til at bestemme, hvor der skal være udvikling og ikke afvikling i vores landdistrikter.

Siden jeg blev landdistriktsminister har jeg besøgt mere end 60 af vores dejlige områder i vores skønne land, og alle har sagt: Giv os nu nogle muligheder i de områder, hvor der er afvikling, tingene stagnerer og boligerne forfalder. Og det er det, vi gør. Derfor burde Venstre jo gå rundt med armene i vejret frem for at finde små hår i suppen. Jeg synes, at det ville klæde hr. Erling Bonnesen at bakke op om hr. Carsten Abild, der er formand for Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. Han siger, at det her er det største fremskridt for vores landdistrikter i 40 år. Det ville klæde hr. Erling Bonnesen at juble lidt med sammen med en anden Venstremand.

Hr. Erling Bonnesen for sidste spørgsmål.

Jamen jeg ville gerne gå rundt med hænderne over hovedet, især hvis der var en grund til det. Det er jo alletiders, at kommunerne kan få nogle flere muligheder, men problemet er bare, at de muligheder, de så får, er for snærende og for begrænsende. For kommunerne kan jo ikke bare – som jeg har forstået regeringens oplæg – gå ud og sige: Fint, brug nu de overflødiggjorte bygninger i landdistrikterne. Det kan de jo ikke alle steder, for der bliver stillet nogle bestemte kriterier op for det, og det er sådan set det, jeg synes er kritikpunktet.

Men hvis det er sådan, at ministeren nu på regeringens vegne kan sige, at ministeren går hjem og retter til og åbner op, så det her kommer til at gælde i alle landdistrikter, og der bliver plads til alle de gode ideer, så man kan skabe udvikling i alle landdistrikter, så synes jeg, der ville være grund til at gå rundt med armene over hovedet. Men lad mig lige høre det først.

Ministeren.

Jeg tror ikke, det kommer som nogen overraskelse for hr. Erling Bonnesen, at jeg ikke siger det, han har lyst til at høre, men hvad der er fakta.

Fakta er jo, at kommunerne nu får friheden til at sige: I de her byer vil vi gerne have udvikling, hvor der har været afvikling. Hvis der bare er en lille tilbagegang i bosætningen eller beskæftigelsen, så har man faktisk muligheden for at erklære det for et vanskeligt stillede landdistrikt, og det er kommunen, der gør det.

Det betyder så, at man faktisk kan bygge nyt. Man kan bruge det gamle mejeri eller smedjen til at komme i gang med iværksætteri. Og det er jo alle de ting, vi har lyttet til og understøttet Landsforeningen Landsbyerne i Danmark med, altså hr. Carsten Abild – der jo også er Venstremedlem – og Landdistrikternes Fællesråd, og begge har rost det her.

Det hænger nok sammen med, at Venstre kom lidt skævt af sted på den første melding, og så har man ligesom holdt fast i den der surhed. Men det er korrekt, at det er kommunerne – borgmestrene og byrådene – der får indflydelsen og kan skabe udvikling og ikke afvikling, og det her gælder alle landets kommuner og ikke kun 29 kommuner. Den forskelsbehandling, som Venstre her laver, gør vi jo op med her.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål til ministeren for by, bolig og landdistrikter er fra fru Louise Schack Elholm. Værsgo.