Tak.
Og tak til hr.
Erling Bonnesen for spørgsmålet, for det giver mig lejlighed til at uddybe.
Jeg tror, at Venstre sådan har ladet sig lede ind i en misforståelse af, hvad det her drejer sig om.
Det, vi fremsætter forslag om, er jo i virkeligheden en modernisering og forenkling af planloven, hvor vi vil indføre en egentlig landdistriktsbestemmelse, der gælder i alle kommuner.
Ifølge det forslag, som hr.
Erling Bonnesens regering lavede lige før sidste valg, var det jo kun i 29 kommuner, at man fik en særlig bestemmelse.
Det her giver altså alle kommuner lige mulighed for at tage hånd om de særlige udfordringer, der præger vores landdistrikter.
Jeg tror, at vi er enige om, at urbaniseringen, altså flytningen fra land til by, gør, at vi ser en ændring af vores land i øjeblikket, og derfor holder vi også hånden under det lokale potentiale.
Men det, der er pointen i det her, er, at kommunerne skal udpege de landdistrikter, hvor der enten er tilbagegang i bosætningen eller tilbagegang i beskæftigelsen, og hvor man kan give ud fra de her særlige landdistriktsbestemmelser for landzoner.