Spm. nr. US 13

Tak for det. I Dansk Folkeparti ser vi jo med stor bekymring på, at Ærø Kommune desværre har måttet spare to færgeafgange inden for det sidste år. Den ene er Marstalfærgen, og den anden er færgen til Birkholm. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ministeren vil gøre for, at vi fremadrettet ikke tvinger økommunerne i knæ ved at spare på det, der er allerallervigtigst for økommunerne, nemlig deres infrastruktur. Det er en forudsætning for, at de kan overleve. Hvad har ministeren af planer for, at der ikke kommer til at ske yderligere stramninger for nogle økommuner?

Ministeren.

Jeg er glad for, at fru Mette Hjermind Dencker stiller det her spørgsmål, for det giver mig lejlighed til at sige, at der i forbindelse med udligningsreformen faktisk kom flere penge, specielt til de områder, og der blev – hvis kommunerne ville have det – også sat penge af til et fælles færgesekretariat. Jeg har selv besøgt Ærø, det håber jeg også fru Mette Hjermind Dencker har, og jeg synes faktisk, de gør det rigtig godt med deres bosætningshuse og tiltrækning af nye, og de kæmper, vil jeg gerne sige, og jeg tager hatten af for den kamp, de kæmper derovre.

Men det er også klart, at fire færgeruter til en ø er ganske meget, også når man sammenligner med andre øer. Jeg skal jo ikke blande mig i kommunens interne prioriteringer, men jeg tror, man har gjort det med den ene færgerute her, den, man nu har nedlagt mellem Marstal og Rudkøbing, at man har prioriteret på en anden måde. Det skal jeg selvfølgelig ikke blande mig i, men jeg kan bare sige, at man har brugt rigtig mange penge, og det anerkender kommunen også i de diskussioner, jeg har haft, ikke alene med socialdemokrater, men også med økonomiudvalget derovre, nemlig her var der nogle penge på effektivisering, så man kunne gøre det bedre.

Fru Mette Hjermind Dencker.

Ministeren har jo fuldstændig ret i, at Ærø er en dejlig ø, og de har om nogen gjort rigtig meget med deres bosætningskampagner, altså både med huset og med bosætningskonsulenten. Jeg har selv har været ude at besigtige det, og det er helt fantastisk, så det er ministeren og jeg helt enige om. Besparelserne, som Ærø Kommune har foretaget, havde selvfølgelig ikke været nødvendige, hvis de havde haft de midler. Det bekymrer os i Dansk Folkeparti, for for os er det utrolig vigtigt, at økommunerne får flere midler. Nu taler ministeren så om udligningsreformen og om, hvor mange penge regeringen har givet i udligningsreformen, men i det regnestykke ser jeg desværre et minus. Ministeren henviser til småøerne, og med hensyn til dem har regeringen bevilget 15 mio. kr. og samtidig henstillet, at der skal være gratis godstransport og gratis persontransport i april og september. Odder Kommune, der har Tunø, mister 700.000 kr. om året i godstransport, 250.000 kr. i indtægter på passagerafgange. Det vil sige, det er 1 mio. kr. for én kommune, og der er 15 mio. kr. til 27, hvordan hænger det sammen?

Ministeren.

Hvis fru Mette Hjermind Dencker vil stille sådan meget konkrete spørgsmål – jeg har nemlig ikke tallene med her – så er hun meget velkommen til at stille dem skriftligt, og så vil jeg gerne svare på dem. Men jeg tror ikke, at fru Mette Hjermind Dencker kan komme udenom, at den her regering i modsætning til den tidligere regering faktisk har skruet bloktilskuddet op på det her og har givet 15 mio. kr. mere til småøerne og med mulighed for at lave det her fælles færgesekretariat, som fru Mette Hjermind Dencker jo i virkeligheden også har lavet en forespørgselsdebat om. Det, man kan diskutere, er, om man skulle have lagt det ud til bloktilskud, eller om man skulle have givet det på anden måde, men kommunerne har fået det her som et bloktilskud. Man kan også diskutere, om man skulle give det til færgesekretariatet, men der er det igen det med frihed til kommunerne, og så er det dem, der ligesom beslutter det. Men der er ingen tvivl om, at vi også i forbindelse med udligningsreformen, hvor DF, så vidt jeg husker, ikke var med, har givet nogle flere penge, også til færgedrift. Det er jo brandærgerligt, når man nu her i Folketingssalen siger, man vil gøre ét, men går fra en udligningsreform, når det så kommer på tale i forbindelse med den.

Omkring de konkrete eksempler vedrørende udligningsreformen vil jeg sige, at der findes ganske få, der kan alle tallene i den, har jeg ladet mig fortælle, men jeg vil selvfølgelig gerne svare på spørgsmål i forbindelse med den. Der er også noget med, at hvis der er affolkning på en ø, får man mindre i tilskud, men det opvejer selvfølgelig ikke de der særlige tilskud, man får. Men så mindsker man jo selve tilskuddet. Sådan er det.

Fru Mette Hjermind Dencker for det sidste spørgsmål.

Ministeren har fuldstændig ret i, at DF ikke var med i udligningsreformen, for i Dansk Folkeparti kan vi ikke acceptere, at der ikke bliver givet flere penge til yderområderne og til småøerne; vi ønskede et beløb, der var langt højere. Men vi kommer senere på året med et andet udspil, som ministeren kan glæde sig til.

Men for nu at vende tilbage til det med økommunerne vil jeg sige, at de er sårbare, og at det jo netop er, fordi befolkningssammensætningen dér gør, at der er flere udgifter end indtægter, og at de er dybt afhængige af, at vi kan hjælpe dem med infrastrukturen. I Dansk Folkeparti vil vi rigtig gerne gøre alt, hvad vi kan, for at muliggøre det for øboerne, både dem i økommunerne og dem på småøerne, at kunne passe et job og en uddannelse inde på fastlandet.

Så jeg vil blot høre, om vi her kunne gå sammen med regeringen, og om regeringen er indstillet på at samarbejde med Dansk Folkeparti om at give nogle muligheder for en bedre infrastruktur.

Ministeren.

Så var det jo brandærgerligt, at man, når chancen nu var der, sagde, at man ikke ville være med, fordi man ikke kunne få det hele. I politik får man sjældent det hele. Nu har jeg været medlem af Folketinget i 15 år og har lavet rigtig mange forlig, også før jeg blev minister, og jeg tror, at man, hvis man gerne vil være med og man også vil have indflydelse på de fremadrettede forlig, så skal besinde sig, når tiden er der, og være med. Men jeg deler i virkeligheden den ambition, som Dansk Folkeparti har – det vil jeg gerne sige – og vil gerne kvittere for den ægte interesse, som man har for vores småøer og for vores øer i det hele taget med det liv, som leves der, som jo er en helt særlig del af vores danske kultur. Det vil jeg gerne kvittere for, for det er en interesse, jeg opfatter at fru Mette Hjermind Dencker og Dansk Folkeparti har.

I forhold til udspillet ved fru Mette Hjermind Dencker jo godt, at det er sådan, at økonomien sætter visse begrænsninger. Men der er i øjeblikket finanslovforhandlinger, og jeg tror, at vi alle sammen skal søge at gøre vores indflydelse gældende ad den vej, og at vi så i øvrigt skal drøfte: Hvad kan vi gøre for at sikre, at der stadig væk er liv på vores småøer og vores mange andre dejlige danske øer?

Spørgsmålet er sluttet. Tak til ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Det næste spørgsmål er til fødevareministeren fra hr. Erling Bonnesen, værsgo.