Spm. nr. S 416

14) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af:

Gitte Lillelund Bech (V):

Hvad er ministerens holdning til, at personer med fysisk funktionsnedsættelse, der er afhængige af en servicehund, altid har ret til at holde servicehund i en almen bolig, uanset bestemmelserne i husordenen, når personer med psykisk funktionsnedsættelse ikke har?

Fru Gitte Lillelund Bech.

Spørgsmålet lyder: Hvad er ministerens holdning til, at personer med fysisk funktionsnedsættelse, der er afhængige af en servicehund, altid har ret til at holde servicehund i en almen bolig uanset bestemmelserne i husordenen, når personer med psykisk funktionsnedsættelse ikke har?

Det er jo fremgået af dagspressen, og derfor ved fru Gitte Lillelund Bech godt, hvad min holdning er. Jeg sagde i øvrigt, dengang sagen blev rejst, at jeg ville undersøge sagen med det samme, og at min indstilling var, at der burde være en ligestilling mellem fysisk og psykisk handicappede.

Når det er sagt, er det min klare opfattelse, at der skal være en ligestilling mellem de her to handicapgrupper. Jeg har derfor også taget initiativ til at ændre reglerne om servicedyr, som det jo hedder i bekendtgørelsen, sådan at personer med en vedvarende psykisk funktionsnedsættelse fremover får ret til at holde servicehund. En yderligere betingelse for retten til at holde servicehund i en afdeling med hundeforbud vil som i dag blive, at hunden er specielt trænet til at udføre en eller flere nytteopgaver for den handicappede.

Spørgeren.

Ja, nu var jeg godt klar over, hvad ministeren ville svare. For den 8. oktober i år, da sagen rent faktisk kom frem i Midtjylllands Avis – for det hidrører jo fra, at jeg er blevet opmærksom på problematikken fra en konkret sag fra Silkeborg – skrev jeg med det samme til forsvarsministeren og til ministeren for by, bolig og landdistrikter og spurgte ind til, hvad ministrenes holdning til det her var, og om det var muligt at få løst den her problematik. Jeg fik en pæn e-mail, kan jeg så sige, fra ministersekretariatet ovre hos ministeren for by, bolig og landdistrikter om, at det ville man se på. Og så skete der sådan set ikke særlig meget. Når jeg så ellers jævnligt har ringet over og forespurgt om, hvad der skete, har jeg fået at vide, at ja, der var vistnok en sag på vej. Men der skete ikke særlig meget.

Så må jeg bare konstatere, at da jeg så fredag i sidste uge inden kl. 12.00 stillede de her to spørgsmål – det, som ministeren svarer på nu, og det efterfølgende spørgsmål – kom der åbenbart skred i sagerne, for nu kunne jeg i tirsdags få et brev tilbage fra ministeren, og jeg kvitterer for brevet, hvor der takkes for den e-mail, som jo er sendt over en måned tidligere, og hvor det så gøres klart, at ministeren vil arbejde for, at der skal være en sidestilling mellem de fysisk og psykisk handicappede. Det fremgår dog ikke af brevet, hvornår den sidestilling skal ske, og det er jo relevant, ikke bare for den konkrete sag, men også hvis der kommer lignende sager op. Så det håber jeg at ministeren kan oplyse hernede i Folketingssalen.

Ministeren.

Det er sådan, at det ikke har taget lang tid. Nu har fru Gitte Lillelund Bech jo selv været minister, ved jeg, og der er faktisk tale om et kompliceret spørgsmål. Det kræver faktisk en del overvejelse og afvejning af forskellige modsatrettede hensyn. På den ene side bestemmer lejerne i en almen boligafdeling selv, ligesom i øvrigt i alle andre boligformer, hvad det er for en husorden, der skal gælde. Ved bestemmelserne om handicappedes ret til at holde en servicehund griber vi så at sige ind i lejernes almindelige ret til at fastsætte en husorden. På den anden side må det helt selvfølgeligt og helt klart være muligt for personer, der er afhængige af en servicehund i dagligdagen, at få en sådan. Jeg er ikke indstillet på at stille krav om bestemte diagnoser i forhold til den her del af det som betingelse for retten til at holde servicehund. Men på den anden side vil jeg heller ikke åbne for, at enhver, der har glæde af en hund, sådan set skal have ret til at holde en, hvis husordenen siger noget andet.

Det er altså den afvejning, vi har skullet foretage. Det er der, hvor man har juristerne inde, også til at kigge på almenboligloven og også kigge på, hvad det er for nogle betingelser, der skal ændres. Og det er faktisk sådan, at bekendtgørelsen er sendt i høring. Jeg har også oversendt den til orientering til Boligudvalget. Og det er klart, at det tager lidt tid, inden man får afvejet de forskellige hensyn og får klargjort love og regler. Så det er ikke sådan, at det var fru Gitte Lillelund Bechs henvendelse, der alene gjorde det; jeg kan oplyse, at jeg faktisk også, før fru Gitte Lillelund Bech henvendte sig, fik henvendelser fra en lang række personer, herunder folketingsmedlemmer.

Så er det spørgeren.

Nu var det lidt ærgerligt, at jeg sådan set ikke fik svar på, hvornår det her skulle træde i kraft. For det var faktisk det, jeg spurgte ministeren om.

Jeg må også sige til det der med, at det tager lang tid, fordi der er mange jurister, der skal kigge på det: Altså, det er sådan, at den bekendtgørelse, det drejer sig om, er fra den 15. december 2009. I den bekendtgørelse står klokkeklart, og jeg citerer direkte fra ministeriets egen hjemmeside:

Der kan i en husorden besluttes, at det ikke er tilladt at holde hund i en almen bolig. Personer med fysisk funktionsnedsættelse, der er afhængige af en servicehund, har dog altid ret til at holde servicehund i en almen bolig uanset bestemmelserne i husordenen.

Det er så bekendtgørelse 1307 af 15. december 2009 om drift af almene boliger. Det betyder, at der jo er nogle jurister, der sidder med det her boligområde, som tilbage i 2009 har taget stilling til, at det er folk med fysisk funktionsnedsættelse, der har en servicehund, som kan få lov til at have den, uanset hvad husordenen siger. Men man har vel også på det tidspunkt taget stilling til, at folk med en psykisk lidelse, der havde en servicehund, så ikke skulle have. Så det med, at det tager lang tid: Altså, der må ligge noget forarbejde på det her blandt de jurister, der sidder med det.

Men mit simple spørgsmål fra før, som jeg ikke fik svar på, er: Hvornår træder det her med ligestillingen i kraft?

Jeg må bede begge parter om at overholde taletiden.

Så er det ministeren.

Det skal vi forsøge på. Det er sådan, at bekendtgørelsen nu er sendt i høring. Den er oversendt også til orientering til Boligudvalget, og vi regner med, at ændringen i bekendtgørelsen kan træde i kraft den 1. januar. Og jeg har set, at Arbejdernes Boligselskab, som det handler om, også har sagt, at de selvfølgelig vil efterleve det her.

Fru Gitte Lillelund Bech fabulerer over, hvad juristerne måtte have taget stilling til under den tidligere regering, og jeg kan ikke svare på, hvordan de har vurderet det. Men det er sådan, at det har været helt naturligt til at starte med, at det selvfølgelig var blinde mennesker, der skulle have en førerhund, og så har man udvidet det undervejs. Men der har mig bekendt ikke været taget stilling til mennesker med psykiske handicap. Derfor synes jeg, det er rigtig rart, at vi nu kan løse det på den måde, at folk, der har brug for en servicehund, uanset om de er fysisk eller psykisk handicappede, selvfølgelig kan få en sådan.

Værsgo.

Jeg er glad for, at der nu bliver sagt den 1. januar. Jeg går ud fra, at det er den 1. januar 2013. Det er bare lige, så vi får det præciseret og taget til referat, at det altså er inden for den næste halvanden måned, at den her ligestilling mellem psykiske og fysiske handicappede, der er afhængige af servicehund, vil finde sted.

Med hensyn til juristerne og ikke juristerne vil jeg sige, at jeg går stærkt ud fra, at uanset at boligområdet og almenboligområdet har skiftet ressortminister op til flere gange, både under den regering, som jeg selv var medlem af, og nu er skiftet over til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, så findes der jo ligesom akter om, hvad det er for nogle overvejelser, man har gjort, dengang man lavede bekendtgørelsen i 2009. Og jeg har da en formodning om – jeg vil i hvert fald sige, at det ville have været tilfældet i det ministerium, jeg selv sad i før valget – at der er nogle, som kan finde ud af at slå op i de akter og derved se, hvad det var for nogle overvejelser, der lå til grund for, at man valgte at lave bekendtgørelsen, sådan som man gjorde i 2009. Så jeg anholdt sådan set bare, at det var besynderligt, at der ikke rigtig var sket så meget hurtigere.

Så er det ministeren for den sidste besvarelse.

Fra vi får de første henvendelser, til svaret ligger klar hos mig, går der lige godt og vel en måned. Det er faktisk hurtigt. Og man kan altid beskylde nogle for nøl her, og det ved fru Gitte Lillelund Bech godt. Jeg tror, at jeg kunne fremdrage eksempler fra hendes ministertid, hvor der er gået væsentlig længere tid, inden der er kommet et svar på et kompliceret spørgsmål.

Hvad man har gjort sig af overvejelser hos juristerne under den tidligere regering, tør jeg ikke svare på. Jeg har simpelt hen ikke været inde og kigge på det. Men hvis fru Gitte Lillelund Bech gerne vil have det at vide, er hun velkommen til at stille et skriftligt spørgsmål, og så skal vi selvfølgelig svare på, hvad der har været af overvejelser under den tidligere regering. Det er fru Gitte Lillelund Bech åbenbart ikke bekendt med.

Men skulle vi ikke glæde os rigtig meget over, at nu får også krigsveteraner, der har psykiske handicap, muligheden for at holde en servicehund, og de får glæde af den hund. Og den hedder i øvrigt Jagger, har jeg læst i aviserne i dag. Så det er rigtig godt. Vi skal glæde os over, at vi her har truffet en god beslutning. Nu er det sendt i høring, og fra den 1. januar 2013 kommer bekendtgørelsen til at gælde.

Det var slut på spørgsmålet.

Vi går videre til næste spørgsmål, der er stillet til ministeren for by, bolig og landdistrikter af fru Gitte Lillelund Bech.