Spm. nr. S 1411

5) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af:

Louise Schack Elholm (V):

Hvilken betydning har nedrivningspuljen for lovforslaget om ændring af fordeling af byfornyelsesmidlerne, som blev vedtaget tidligere i indeværende folketingsår?

Ministeren.

Tidligere var det sådan, at spørgeren havde mulighed for at begrunde det. Det sad jeg og ventede lidt på. Nye tider, nye skikke.

Som jeg lige har redegjort for i mit svar på spørgsmål nr. 1410, har vi i regeringen gennemført en ændring af byfornyelsesloven, der dels giver kommunerne de instrumenter, som de har manglet for effektivt at kunne imødegå problemerne med faldefærdige huse i de små byer i landdistrikterne, dels giver flere midler til områdefornyelsen i de små byer. Lovændringen betyder også, i modsætning til hvordan det er med indsatspuljen, at redskaberne jo bliver permanente, hvilket har stor betydning for kommunernes planlægning af indsatsen.

Det, der sker nu, er, at regeringen vil sætte ekstra midler af til at understøtte lige præcis den lovændring, som vi har gennemført i Folketinget. Det allervigtigste i den forbindelse er, at vi med lovændringen og de ekstra midler får skabt et grundlag for, at tingene hænger sammen, i stedet for at have den midlertidige ordning, der var løsrevet fra byfornyelsesloven og jo kun gjaldt for 41 kommuner. Det er byfornyelsesloven, og den indeholder de instrumenter, som kommunerne skal bruge for at planlægge og gennemføre indsatsen. Samtidig afsættes der hvert år en statslig ramme til område- og bygningsfornyelse. Jeg synes, at vi på den måde har skabt en sammenhæng, som vi hidtil har manglet.

Spørgeren.

Skal det forstås således, at ministeren som sådan ikke foreslår en ny nedrivningspulje eller indsatspulje, som ministeren ynder at kalde det, men i stedet for putter flere penge i puljen med byfornyelsesmidler i forhold til den fordeling, der er lagt op til med lovforslaget fra efterået, L 57?

Ministeren.

I praksis kan jeg sige, at det betyder, at vi lægger dem oven i den pulje, der er etableret med de 75 mio. kr. Det betyder, at de små byer får fortrinsret til flere områdefornyelsesmidler end tidligere. Midlerne til områdefornyelsen kan kombineres med både de almindelige midler til bygningsfornyelse og midler fra den nye pulje. Kombinationsmulighederne giver faktisk kommunerne de mest optimale muligheder for at planlægge og gennemføre strategiske og fremadrettede løsninger for de små byer i stedet for at have ensidig fokus på kun at rive boliger i byerne ned.

Som eksempel kan jeg nævne en nedslidt by, hvor man dels fjerner de dårlige bygninger og istandsætter de bedste, dels samtidig fornyer byens pladser og forbindelsesveje og måske etablerer et kultur- eller forsamlingshus. Det er altså byfornyelse, vi taler om. Det er en bredere indsats reserveret byer med under 3.000 indbyggere.

Så er det spørgeren.

Dermed mener ministeren altså, at man sætter 2 mia. kr. af i byfornyelsesindsatsen målrettet de mindre byer? Det vil sige, at landdistrikterne ikke får noget. Man har faldefærdige rønner i noget, der ikke omtales som by, men som en forsamling af huse, og så kan de ikke rives ned. Samtidig bliver de midler, man har taget fra byfornyelsesmidlerne i byerne, ikke ført tilbage til byerne, nu hvor man tilfører ekstra midler til ikke en indsatspulje, ikke en nedrivningspulje, men til byfornyelsesmidlerne til de mindre byer. Er det sådan, det skal forstås? Det er mit spørgsmål til ministeren.

Ministeren.

Jeg kan sige, at der jo er rigtig, rigtig mange små landsbyer i vores land, heldigvis da, og der er også mange velfungerende landsbyer. Det er jo dem, det drejer sig om, altså landsbyer og byer med under 3.000 indbyggere. Det har vi jo også vedtaget i Folketinget med den ændring af byfornyelsesloven, vi lavede, med de 75 mio. kr.

Det, der er min pointe, er, at man kan spille sammen med områdefornyelsen, man kan få fornyet pladser, man kan måske få bygget et nyt aktivitetshus. Vi har set det ganske mange steder. Jeg har været ude at se på nogle steder, hvor områdefornyelsen har spillet sammen med bygningsfornyelsen. Det kan også være erhverv, man kan fjerne skrot.

Det er rigtigt, at vi prioriterer således, at det er i bymæssig bebyggelse, at de her penge kan bruges, og det betyder, at alle vores små landsbyer kan få glæde af de her midler. Det er alle landdistrikter og de steder, hvor man har kondemneringsmodne huse, der kan få glæde af det i forhold til tidligere, hvor det kun var 41 kommuner med landdistrikter, der havde mulighed for at få af den tidligere såkaldte nedrivningspulje.

Spørgeren.

Så jeg skal forstå på ministeren, at først har ministeren taget en del af byfornyelsesmidlerne fra byerne og puttet over til mindre byer. Nu forhøjer ministeren puljen for de mindre byer uden at føre penge tilbage til byerne, så netto har ministeren taget penge fra byernes byfornyelse. Er det sådan, det skal forstås?

Ministeren.

Nu bliver stort set alle byfornyelsesmidler brugt i byer. Så er der nogle byer, der er store, og nogle, der er små, og jeg tror, at fru Louise Schack Elholm fortalte sig før. Det er ikke 2 mia. kr., det er to gange 200 mio. kr. Det er 200 mio. kr., vi tilfører byfornyelsesrammen i 2014 og 2015. Og højeste prioritet ved tildelingen har byer med under 3.000 indbyggere. Så på den måde er det mindre byer, men det er også, fordi vi i øjeblikket ser den her meget, meget stærke urbanisering, altså det der med, at man flytter fra land til by.

Der er et enormt behov for – det tror jeg vi har diskuteret i Folketingssalen flere gange – at man gør en ekstraordinær indsats i vores landdistrikter. Det har regeringen altså givet høj prioritet, efter vi har evalueret også den tidligere nedrivningspulje. Man har sagt, at der er brug for et lidt bredere sigte, end man havde med den tidligere nedrivningspulje. Det er det, der ligger til grund for, at vi nu foreslår at afsætte 200 mio. kr. ekstra.

Så er det korrekt, at ud af den samlede ramme for byfornyelsen, som for at være hel præcis var på 278 mio. kr. om året, er 75 mio. kr. tildelt landsbyerne og mindre byer. Det havde vi et bredt flertal der bakkede op om her i Folketingssalen for ganske nylig.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er stillet til beskæftigelsesministeren af hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.