Spm. nr. S 1410

4) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af:

Louise Schack Elholm (V):

Hvad ligger til grund for regeringens kursskifte i forhold til nedrivningspuljen, som regeringen tidligere har afvist gang på gang?

By-, bolig- og landdistriktsministeren.

Tak. Lad mig nu allerførst slå fast, når jeg bliver spurgt, om der har været et kursskifte, at der ikke er tale om et kursskifte, men at regeringen jo tager problemerne med de nedslidte boligområder alvorligt, og at det med, at de skæmmer vores landdistrikter med de her ruiner og nedslidte boliger, er en stor udfordring.

Dernæst må jeg erindre fru Louise Schack Elholm om, at indsatspuljen, som den tidligere regering jo afsatte midlertidigt i 2010 og 2011, var en engangspulje. Den blev ikke videreført på finansloven af den tidligere regering, og vi overtog jo desværre en økonomi, hvor der var et hul på 70 mia. kr. i de offentlige finanser. Jeg har også gang på gang sagt, at det er min opfattelse, at problemerne i landdistrikterne er af sådan en karakter, at vi ikke alene kan løse dem med engangspuljer til nedrivning. Der skal faktisk mere til.

For at få et ordentligt grundlag gennemførte jeg i foråret 2012 en evaluering af de instrumenter, der allerede fandtes i byfornyelsesloven, og af de resultater, der på det tidspunkt var kommet ind, af den midlertidige indsatspulje. Det viste sig da også, at der var brug for mere end en midlertidig pulje, og på baggrund af resultaterne af evalueringen gennemførte den her regering derfor en ændring af byfornyelsesloven allerede i 2012, hvor vi prioriterede 75 mio. kr. til de mindre byer og landsbyer, en ændring, som gav kommunerne de muligheder, de efterspurgte for at kunne sætte mere effektivt ind over for problemerne i landdistrikterne og i de små byer.

Man kan høre, at det er lige, så man slår på tromme for det uden for Folketingssalen. (Lyden af trommer fra en demonstration på Slotspladsen).

Så er det spørgeren.

Jeg tvivler nu på, at det er det, de slår på tromme for.

Lad mig lige starte med at tage skarpt afstand fra, at der skulle have været et hul i økonomien. Altså, den nuværende regering foretog jo et stort kasseeftersyn, og det viste sig, at resultatet passede præcis til, hvad vi sagde under valget. Det eneste, der var sket, var, at konjunkturerne havde forværret økonomien med 2-3 mia. kr., som jeg husker det, og jeg vil gerne bede ministeren om at bekræfte, at vi bestemt ikke har fejet noget ind under gulvtæppet, med hensyn til hvordan økonomien så ud på det tidspunkt. Vi havde faktisk afdraget rigtig meget på gælden.

Men nu vil jeg gå over til det her kursskifte. Det undrer mig meget, at ministeren mener, at ministeren ikke har foretaget et kursskifte, for Venstre havde jo et finanslovsforslag med nedrivningspuljen; vi havde et beslutningsforslag om nedrivningspuljen. Kan ministeren bekræfte, at ministeren afviste dette beslutningsforslag?

Ministeren.

Lad mig først slå fast, at der var en underfinansiering på de offentlige finanser på over 70 mia. kr., da den her regering trådte til, og det er jo ikke holdbart, at man får 70 mia. kr. mindre ind i skatteindtægter end det, man forbruger. Selv en Venstrekvinde som fru Louise Schack Elholm må kunne erkende, at der her var et behov for at tage fat på ikke alene at genoprette økonomien, men også at få produktiviteten i gang i Danmark, få Danmark i beskæftigelse.

Men jeg vil også sige, at det finanslovsforslag, som Venstre fremsatte efterfølgende, var finansieret af, at de nedslidte skulle have en dårligere indsats; man tog kort sagt midlerne fra den pulje, vi lavede i 2006, og sagde: Nu tager vi altså fra de nedslidte og giver til ruiner. Det mener jeg er direkte usympatisk, så derfor afviste vi Venstres forslag om at tage fra forebyggelsespuljen på de 100 mio. kr.

Men når det er sagt, vil jeg sige, at det er min opfattelse, at den model, vi nu har lavet, er langt mere retfærdig og langt mere effektiv end den hidtidige. De ekstra midler, som vi nu vil afsætte med »Vækstplan DK« i 2014 og 2015, bliver målrettet præcis til de aktiviteter, som er omfattet af ændringer i byfornyelsesloven. Og det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at beskæftigelsesindsatsen og effekten af de statslige midler gennem byfornyelsesrammen faktisk er væsentlig højere, end de var af den indsatspulje, som den tidligere regering havde.

Så er det spørgeren.

Ja, lad mig lige først sige, at ministeren jo ikke svarede på mit første spørgsmål om, hvorvidt kassen passede, i forhold til hvad det var, vi sagde, inden vi gik til valg, hvor Socialdemokraterne gik til valg på, at man havde »Fair Forandring« og »En Fair Løsning«, der kunne skaffe, jeg ved ikke hvor mange penge til en masse løfter, som var ufinansierede, og hvor finansministeren siden hen har indrømmet, at der på det forslag med regeringens regnemetoder er et underskud på 22 mia. kr. Så vi havde ikke fejet noget ind under gulvtæppet; derimod var det Socialdemokraterne, der havde lovet guld og grønne skove uden at have råd til det.

Nu vil jeg gå over til selve spørgsmålet. Ministeren prøver jo på at sige et eller andet med, at vi skulle have finansieret nedrivningspuljen gennem noget med de nedslidte, og det kan jeg overhovedet ikke følge, for sådan var nedrivningspuljen ikke finansieret. Og det er jo sådan set at tale udenom. Er det sådan, at ministeren afviste eller støttede nedrivningspuljen? Det er et klart ja/nejspørgsmål.

Ministeren.

Vi kan blive enige om, at der var et hul i de offentlige finanser på 70 mia. kr. Vi er langt omkring i forhold til det spørgsmål, fru Louise Schack Elholm stillede, men der var et underskud på de offentlige finanser på 70 mia. kr., og det er uholdbart, og det kunne man fremskrive i tiden. Der var ikke sat to streger under regnestykket, som hr. Lars Løkke Rasmussen, den tidligere statsminister, sagde, og derfor var vi nødt til at tage fat i økonomien. Og vi videreførte ikke den engangspulje, som man havde for 2011 og 2010.

Når det så er slået fast, vil jeg sige, at vi fandt 75 mio. kr. på byfornyelsesrammen, som vi prioriterede. Det er jo mere end engangspuljen, for det giver faktisk 75 mio. kr. om året, hvor alle landdistriktskommuner får en chance for at være med, i modsætning til at den tidligere regering jo kun havde 41 kommuner med. Jeg har faktisk mødt rigtig mange borgmestre i landdistrikter, der spurgte: Hvorfor er vi ikke med her?

Når det er sagt, var den tidligere indsatspulje faktisk et o.k. instrument. Vi har evalueret puljen, vi har også evalueret byfornyelsesmidlerne, og nu har vi sat 200 mio. kr. af i »Vækstplan DK« i de næste 2 år, og det håber jeg da fru Louise Schack Elholm og jeg kan blive enige om der er behov for.

Spørgeren.

Jeg må godt nok undre mig over, at ministeren ikke kan finde ud af at svare på, om det, vi lagde frem før valget, også gjaldt efter valget, for der var ikke noget, der blev fejet ind under gulvtæppet. Vi lagde det klart frem: Ja, vi havde brugt nogle flere penge, end der umiddelbart var i budgettet, men det havde vi råd til på det tidspunkt. Det er simpelt hen at prøve at skubbe skylden over på os, for det var Socialdemokraterne, der var ude at love en hel masse, som er underfinansieret med 22 mia. kr., det var ikke Venstre, for vi holder, hvad vi lover.

I forhold til nedrivningspuljen har ministeren ikke formået at svare ja eller nej til, om ministeren og regeringen stemte ja eller nej til Venstres beslutningsforslag om nedrivningspuljen.

Ministeren.

Nu er det jo en kendt sag, at man forhandler finanslov med dem, man kan få flertal med, og Venstre var jo ikke en del af den del af finansloven.

Må jeg så ikke sige, at Venstre forsøgte at tage fra Forebyggelsesfonden – 100 mio. kr. fra de nedslidte og give dem til ruiner. Det mener jeg er direkte usympatisk, men det stillede man forslag om ved den første finanslov, efter man havde afgivet regeringsmagten, fordi det var en engangspulje, man havde lavet. Sådan kan vi ikke gøre.

Nu gør vi det, at vi kommer med en fuldt finansieret vækstpakke, og det synes jeg vi skal glæde os over. Vi fordeler jo via byfornyelsesrammen, der er mere effektiv, giver mere beskæftigelse og i øvrigt samlet set giver aktiviteter på 900 mio. kr. ude i landdistrikterne. Vi regner med ca. 1.000 jobs også i den her forbindelse. Det giver 550 mio. kr. direkte i statslige udgifter og indsats ude i landdistrikterne, når vi regner de 75 mio. kr. med, der er der i forvejen, og samtidig kan kommunerne gøre en meget mere effektiv indsats, nemlig ved at bruge byfornyelsesmidlerne strategisk til opkøb af dårlige boliger, nedrivning af erhvervsbygninger, mulighed for fjernelse af skrot og affald, og endelig betyder det en lidt højere statsrefusion på aktiviteterne i de sårbare yderområder.

Dermed sluttede spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er stillet til ministeren for by, bolig og landdistrikter af fru Louise Schack Elholm.