Fremsat den 28. maj 2013 af
beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om uddannelsesordning
for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om ferie og lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner
(Forlængelse af uddannelsesordningen
for ledige, målretning af 6 ugers selvvalgt uddannelse
mv.)
§ 1
I lov nr. 1374 af 23. december 2012 om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,
som ændret ved § 14 i lov nr. 493 af 21. maj 2013,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 1,
ændres »30. juni 2013« til: »5. januar
2014«, og efter »uddannelsesydelse efter denne
lov« indsættes: »og mulighed for tilbud efter
kapitel 13 c i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
2. § 2, stk. 1, affattes
således:
Ȥ 2. En person, som er
omfattet af § 1, og som opbruger sin dagpengeret i
perioden 30. december 2012 til og med den 30. juni 2013, har ret
til at deltage i uddannelse efter § 4 fra det tidspunkt,
hvor personens dagpengeret er opbrugt, og i op til 6 måneder
herefter. Personer, som opbruger deres dagpengeret i perioden 1.
juli 2013 til og med den 5. januar 2014, og personer, hvis ret til
uddannelse efter 1. pkt. udløber i perioden 29. juni til og
med 31. december 2013, har ret til deltagelse i uddannelse fra det
tidspunkt, hvor personens dagpengeret eller ret til uddannelse er
opbrugt, og i op til 6 måneder inden for en periode på
12 måneder, jf. dog stk. 3. Det er en betingelse, at
personen henvender sig til jobcenteret herom. Personer, som
allerede er omfattet af uddannelsesordningen, jf. 1. pkt.,
fortsætter i ordningen uden fornyet ansøgning.
Perioden med ret til uddannelse kan forlænges med perioder
med beskæftigelse, der kan medregnes til opgørelsen af
beskæftigelseskravet, efter principperne i § 53 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioderne
opgøres i udbetalingsperioder.«
3. I
§ 2, stk. 3,
ændres »Perioden« til: »Perioderne med ret
til uddannelse«.
4. I
§ 9 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Beløbene i stk. 2 reguleres årligt den 1. januar
med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent.«
5. I
§ 10, stk. 4,
indsættes efter »uddannelse under
uddannelsesordningen«: »eller tilbud efter kapitel 13 c
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«, og efter
»uddannelse under ordningen« indsættes:
»eller tilbud efter kapitel 13 c i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
6. § 11, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
7. § 18, stk. 1, affattes
således:
Ȥ 18. Personer, som
opbruger deres dagpengeret i perioden 30. december 2012 til og med
den 30. juni 2013, kan modtage særlig uddannelsesydelse fra
det tidspunkt, hvor personens dagpengeret er opbrugt, og i op til 6
måneder herefter. Personer, som opbruger deres dagpengeret i
perioden 1. juli 2013 til og med den 5. januar 2014, og personer,
hvis ret til særlig uddannelsesydelse efter 1. pkt.
udløber i perioden 29. juni til og med 31. december 2013,
kan modtage særlig uddannelsesydelse fra det tidspunkt, hvor
personens dagpengeret eller ret til særlig uddannelsesydelse
er opbrugt, og i op til 6 måneder inden for en periode
på 12 måneder. Ydelsen kan tidligst udbetales fra det
tidspunkt, hvor personen har henvendt sig til jobcenteret om, at
personen ønsker at deltage i uddannelsesordningen. Personer,
som allerede er omfattet af uddannelsesordningen, jf. 1. pkt.,
fortsætter i ordningen uden fornyet ansøgning.
Perioden med ret til ydelse kan forlænges med perioder med
beskæftigelse, der kan medregnes til opgørelsen af
beskæftigelseskravet, efter principperne i § 53 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioderne
opgøres i udbetalingsperioder. Perioden med ydelsen kan
sammenlagt med personens forudgående dagpengeperiode
højst udgøre i alt 4 år.«
§ 2
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013, som
ændret ved § 1 nr. 48, i lov nr. 1380 af 23.
december 2012 og § 10 i lov nr. 493 af 21. maj 2013,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 26 a, stk. 3,
ændres »skal foregå« til: »kan
tidligst påbegyndes efter de første 4 måneders
sammenlagt ledighed og skal være afviklet«.
2. I
§ 26 a indsættes efter
stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. En
person, som er påbegyndt en uddannelse i en
opsigelsesperiode, kan uanset stk. 3 fortsætte med
uddannelsen som selvvalgt uddannelse i op til 6 uger fra
første ledighedsdag, forudsat at uddannelsen kan tages som
selvvalgt uddannelse.«
Stk. 4-7 bliver til stk. 5-8.
3.
Efter kapitel 13 b indsættes i afsnit
IV:
»Kapitel 13 c
Tilbud til personer omfattet af
uddannelsesordningen for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret
§ 75
d. En person, som er omfattet af lov om uddannelsesordning
for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, kan få tilbud
om virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller ansættelse med
løntilskud efter kapitel 12 efter de regler, der
gælder for personer omfattet af § 2, nr. 2, jf. dog
§§ 75 e - 75 h. Tilbuddet kan ikke række ud
over det tidspunkt, hvortil personen er omfattet af lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
Under tilbuddet kan personen modtage befordringsgodtgørelse
efter de regler i kapitel 15, der gælder for personer
omfattet af § 2, nr. 2.
§ 75
e. Under deltagelse i virksomhedspraktik modtager
pågældende særlig uddannelsesydelse efter
§ 9 i lov om uddannelsesordning for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret.
§ 75
f. Under ansættelse med løntilskud hos
offentlige arbejdsgivere skal lønnen til
pågældende efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge
på niveau med personens særlige uddannelsesydelse efter
§ 9 i lov om uddannelsesordning for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret. Løntilskuddet til offentlige
arbejdsgivere fastsættes efter § 63, stk. 2,
nr. 5.
§ 75
g. For at blive ansat med løntilskud hos en privat
arbejdsgiver skal personen have været ledig i en
sammenhængende periode på mere end 6 måneder. Ved
opgørelsen af den forudgående ledighed
sammenlægges alle perioder, hvor personen har modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge i en ledighedsperiode,
kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,
har været i tilbud efter kapitel 12 eller har været
ledig selvforsørgende. Løntilskuddet til private
arbejdsgivere fastsættes efter § 63, stk. 2,
nr. 3.
§ 75
h. Ved deltagelse i virksomhedspraktik, jf. § 75
e, refunderer staten kommunernes udgifter til uddannelsesydelse
efter reglerne i § 23, stk. 3, 1. pkt., i lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
Ved ansættelse med løntilskud, jf. § 75 g,
refunderer staten kommunernes udgifter til løntilskud efter
reglerne i § 120, stk. 1, nr. 1. Staten refunderer
kommunernes udgifter til befordringsgodtgørelse, jf.
§ 75 d, efter reglerne i § 119, stk. 1,
nr. 4, og § 120, stk. 1, nr. 4.
§ 75
i. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om §§ 75 d - 75 h, herunder om
de nærmere betingelser for ret til virksomhedspraktik og
løntilskud.«
§ 3
I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr.
202 af 22. februar 2013, som ændret ved § 1 i lov
nr. 377 af 28. april 2012, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 34 b, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »arbejdsløshedsdagpenge,«
: »særlig uddannelsesydelse,«.
2.
Efter § 42 indsættes i kapitel
6:
Ȥ 42
a. Arbejdsmarkedets Feriefond overfører i alt 40 mio.
kr. årligt til statskassen. Beløbet består af
uhævede feriepenge for hvert af optjeningsårene 2011 og
2012 samt eventuelt afkast af fondens kapital.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Feriefond skal i mindst samme omfang som hidtil
imødekomme ansøgninger til ferieformål for
vanskeligt stillede familier og børn.
Stk. 3.
Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering
fastsætter nærmere regler om overførsel af
beløb efter stk. 1 til statskassen.«
§ 4
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni
2009, som ændret ved § 5 i lov nr. 1602 af 22.
december 2010, § 3 i lov nr. 462 af 18. maj 2011,
§ 6 i lov nr. 1364 af 28. december 2011, § 28 i
lov nr. 1374 af 23. december 2012 og § 15 i lov nr. 1380
af 23. december 2012, foretages følgende ændring:
1. I
§ 14, stk. 2, nr. 5,
ændres »samt udgifterne til befordring efter lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret« til: »aktivering samt udgifterne til
befordring for personer, der er omfattet af lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret«.
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2013.
Stk. 2. Personer,
der inden lovens ikrafttræden har fået bevilget en
uddannelse efter de hidtidige regler om 6 ugers selvvalgt
uddannelse i § 26 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan påbegynde og
færdiggøre uddannelsesforløbet efter de
hidtidige regler.
Stk. 3.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.
Bemærkninger til lovforslaget
| Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | | 1.1. | Lovforslaget
hovedindhold | | 1.2. | Lovforslagets
baggrund | 2. | Lovforslagets
indhold | | 2.1. | Forlængelse af
perioden med ret til uddannelse og særlig uddannelsesydelse
samt nye virksomhedsrettede tilbud | | | 2.1.1. | Gældende
ret | | | 2.1.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.2. | Målretning af
ordningen med 6 ugers selvvalgt uddannelse | | | 2.2.1. | Gældende
ret | | | 2.2.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.3. | Ferieloven | | | 2.3.1. | Gældende
ret | | | | 2.3.1.1. | Arbejdsmarkedets
Feriefond | | | | 2.3.1.2. | Fondens
midler | | | 2.3.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.4. | Udbetaling af
feriepenge efter ferieårets udløb | | | 2.4.1. | Gældende
ret | | | 2.4.2. | Den foreslåede
ordning | 3. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige | | 3.1. | Forlængelse af
perioden med ret til uddannelse og særlig uddannelsesydelse
samt nye virksomhedsrettede tilbud | | 3.2. | Målretning af
ordningen med 6 ugers selvvalgt uddannelse | | 3.3. | Ferieloven | | 3.4. | Øvrig
finansiering | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet | 5. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 6. | Miljømæssige konsekvenser | 7. | Forholdet til
EU-retten | 8. | Hørte
myndigheder og organisationer | 9. | Sammenfattende
skema | |
|
1.
Indledning
1.1.
Lovforslagets hovedindhold
Lovforslaget udmønter dele af Aftale om
midlertidig arbejdsmarkedsydelse indgået mellem regeringen
(S, SF og RV) og Enhedslisten.
Aftaleparterne er enige om at
videreføre den særlige uddannelsesordning i 2013 og
tage yderligere nye initiativer, som sikrer
forsørgelsesgrundlaget og en aktiv indsats for en stor
gruppe ledige de kommende år. Aftaleparterne er enige om:
• Forlængelse af den særlige
uddannelsesordning. Forlængelsen betyder, at personer,
som opbruger retten til dagpenge eller den særlige
uddannelsesordning i 2. halvår af 2013, får ret til den
særlige uddannelsesordning i op til 6 måneder.
• Ny arbejdsmarkedsydelse. Der indføres en
ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse pr. 1. januar 2014. Den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse udgør 60 pct. af det
maksimale dagpengeniveau for ikke-forsørgere og 80 pct. for
forsørgere. Arbejdsmarkedsydelsen er ikke afhængig af
ægtefælleindkomst og familieformue.
Den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse gives til personer, som har
opbrugt dagpengeretten og/eller den særlige
uddannelsesordning efter 1. januar 2014. Personer, der opbruger
dagpengeretten i 1. halvår af 2014, har ret til
arbejdsmarkedsydelsen i op til 1 ¼ år. Varigheden af
arbejdsmarkedsydelsen for personer, som opbruger dagpengeretten
frem mod 2. halvår af 2016, aftrappes gradvis.
Den samlede
periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og den ny
arbejdsmarkedsydelse kan højst udgøre 4 år.
• Finansiering af aftalen. De aftalte initiativer
er fuldt finansierede ved målrettede omprioriteringer af
andre offentlige udgifter, indtægter, puljer, reserver mv.
Det drejer sig bl.a. om, at ordningen med 6 ugers selvvalgt
uddannelse målrettes ledige med 4 måneders
forudgående ledighed, og at statens indtægt
forøges med 40 mio. kr. årligt af uhævede
feriepenge samt af afkastet fra Arbejdsmarkedets Feriefonds
kapital.
Lovforslaget udmønter følgende
elementer fra aftalen:
•
Forlængelse af den særlige uddannelsesordning.
•
Målretning af 6 ugers selvvalgt uddannelse.
•
Ændring af ferieloven - Statens indtægt forøges
med uhævede feriepenge samt afkastet fra Arbejdsmarkedets
Feriefonds kapital.
Der er fremsat forslag til lov om
ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform af
kontanthjælpssystemet, uddannelsespålæg,
uddannelsesrettet indsats til unge, jobrettet indsats til
kontanthjælpsmodtagere, helhedsorienteret indsats til udsatte
mv.). Forslaget har ingen betydning for nærværende
lovforslag.
Der vil i efteråret 2013 blive fremsat
lovforslag om indførelse af den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse mv.
1.2.
Lovforslagets baggrund
Det er regeringens hovedprioritet at bringe
Danmark nænsomt gennem den internationale økonomiske
krise. Regeringen har investeret massivt i vækst og
beskæftigelse, så færre bliver ledige, og flere
kommer i arbejde eller får en uddannelse.
Regeringen og Enhedslisten er enige om at
videreføre den særlige uddannelsesordning i 2013 og
tage yderligere nye initiativer, som sikrer
forsørgelsesgrundlaget og en aktiv indsats for en stor
gruppe ledige de kommende år. Der fremgår bl.a.
følgende af Aftale om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse:
»Forlængelse af den særlige
uddannelsesordning
• Den
særlige uddannelsesordning, der er aftalt mellem regeringen
og Enhedslisten med Aftale om finansloven for 2013 forlænges
med ½ år. Forlængelsen omfatter:
• Forsikrede
ledige, som har ret til uddannelsesordningen i 1. halvår
2013.
• Forsikrede
ledige, som opbruger retten til dagpenge i 2. halvår
2013.
Den
særlige uddannelsesydelse udgør fortsat 60 pct. af
højeste dagpengesats (uafhængig af familie- og
formueindkomst) for ikke-forsørgere og 80 pct. for
forsørgere (uafhængig af ægtefælleindkomst
og familieformue).
• Retten til
den forlængede uddannelsesydelse opnås fra det
tidspunkt, hvor personens dagpengeret/ret til den særlige
uddannelsesordning er opbrugt. Den forlængede
uddannelsesydelse kan opretholdes i 6 måneder inden for 12
måneder.
• Den samlede
periode med dagpenge (herunder den midlertidige
periodeforlængelse i 2. halvår 2012), og den
særlige uddannelsesordning kan højst udgøre 4
år.
• Den
eksisterende ret og pligt til uddannelse suppleres med en mulighed
for, at ledige kan komme i virksomhedsrettede forløb
(løntilskud og virksomhedspraktik), herunder fx i
socioøkonomiske virksomheder, herunder så vidt muligt
privat virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud
i private virksomheder.
• Modtagere af
særlig uddannelsesydelse kan få
befordringsgodtgørelse i forbindelse med aktive tilbud
svarende til de gældende regler i lov om aktiv
beskæftigelsespolitik.
• De
gældende regler for ret til seniorjob for personer omfattet
af den særlige uddannelsesordning videreføres. Det er
en betingelse for ret til seniorjob, at dagpengeretten er
udløbet mindre end 5 år før
efterlønsalderen, og at man ansøger om seniorjob
senest to måneder efter udløb af dagpengeretten. Ret
til seniorjob forudsætter a-kassemedlemskab og ret til
efterløn.
• Det
gælder, at personer, der overgår til den særlige
uddannelsesordning i 2. halvår 2013, og som under ordningen
får midlertidigt ordinært arbejde, har ret til at
genindtræde i ordningen inden for referenceperioden på
12 måneder efter dagpengerettens udløb eller efter
udløbet af den første periode med særlig
uddannelsesydelse.
• Det er en
betingelse for at bevare retten til den særlige
uddannelsesydelse, at modtageren er tilmeldt som ledig hos
jobcentret og står til rådighed for arbejdsmarkedet,
herunder:
• Er aktivt
arbejdssøgende.
• Kan og vil
overtage arbejde med dags varsel.
• Kan og vil
medvirke i aktive tilbud og udnytte sine uddannelsesmuligheder.
• Kommunen
afholder samtaler med den ledige og sikrer, at betingelserne for at
modtage ydelsen er opfyldt. Kommunen udbetaler ydelsen.«
Det fremgår videre af aftalen, at
udgifterne delvist finansieres således:
•
»Ordningen med 6 ugers selvvalgt uddannelse indenfor 6
måneder for personer under 25 år eller 9 måneder
for personer over 25 år målrettes ledige med 4
måneders forudgående ledighed. Hvis en person er
påbegyndt et uddannelsesforløb i sin opsigelsesperiode
fra et arbejde, og uddannelsen strækker sig ind i personens
ledighedsperiode, kan personen dog fortsætte med uddannelsen
som selvvalgt uddannelse i op til 6 uger fra første dag i
dagpengeperioden.
• Statens
indtægt forøges med 40 mio. kr. af ikke-hævede
feriepenge samt af afkastet fra Arbejdsmarkedets Feriefonds
kapital.«
2.
Lovforslagets indhold
2.1.
Forlængelse af perioden med ret til uddannelse og
særlig uddannelsesydelse samt nye virksomhedsrettede
tilbud
2.1.1.
Gældende ret
Efter gældende regler har ledige, som
opbruger deres ret til dagpenge i perioden fra den 30. december
2012 og senest den 30. juni 2013, og som ikke har været i
stand til at opnå ordinær beskæftigelse, ret til
uddannelse med en særlig uddannelsesydelse i op til 6
måneder efter, at dagpengeretten er opbrugt.
Perioden med uddannelsesordningen kan dog
sammenlagt med den lediges dagpengeperiode højst
udgøre i alt 4 år.
Uddannelsen skal have til formål at give
de ledige et målrettet og sammenhængende
kvalifikationsløft, som styrker mulighederne for at komme i
beskæftigelse. For at komme med i ordningen skal den ledige
rette henvendelse til jobcenteret og tilkendegive, at
pågældende ønsker at være omfattet.
Henvendelsen til jobcenteret bør ske så tidligt som
muligt og vil også kunne ske, inden dagpengeretten er
opbrugt.
Der er mulighed for at vælge imellem
følgende uddannelser og kurser, som har hjemmel i lov:
1)
Ordblindeundervisning og Forberedende Voksenundervisning (FVU)
2) Almen
Voksenuddannelse (AVU), herunder dansk som andetsprog
3) Hf-enkeltfag
4)
Erhvervsuddannelser, herunder grundforløb
5) Gymnasiale
uddannelser
6) Gymnasiale
suppleringskurser
7)
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser)
8) Kombinerede FVU-
og AMU- og AVU-forløb
9) Enkeltfag
på erhvervsuddannelser, der tages som en del af en
grundlæggende voksenuddannelse
10)
Videregående voksen- og efteruddannelse, der er udbudt af
offentlige institutioner.
Dansk som andetsprog kan tages som AMU- og
AVU-forløb.
Det er en betingelse, at den enkeltes
uddannelse som udgangspunkt er tilrettelagt som
heltidsundervisning.
Der er i bekendtgørelse nr. 1419 af 23.
december 2012 om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt
deres dagpengeret, fastsat regler om, hvilke uddannelser der er
omfattet af ordningen, herunder betingelserne for at kunne deltage
i uddannelse under uddannelsesordningen, hvad der forstås ved
heltidsundervisning, og i hvilke tilfælde kravet om
fuldtidsundervisning kan fraviges.
Efter de gældende regler skal ledige,
som er omfattet af uddannelsesordningen, ikke møde op
personligt til samtaler i jobcentrene i perioder, hvor de deltager
i en uddannelse.
2.1.2. Den
foreslåede ordning
Det foreslås at forlænge den
nuværende uddannelsesordning i op til 6 måneder.
Personer, som opbruger retten til dagpenge eller til den
særlige uddannelsesordning i 2. halvår af 2013,
får ret til den særlige uddannelsesordning i op til 6
måneder inden for en referenceperiode på 12
måneder. Forbrug af dagpenge opgøres i hele uger. Det
betyder, at dagpengeperioden altid vil slutte ved en uges
udløb, jf. § 55, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Det foreslås i
overensstemmelse hermed, at perioden for udløb af retten til
dagpenge bliver fra mandag den 1. juli 2013 til og med
søndag den 5. januar 2014. Forbrug af uddannelsesordningen
opgøres i måneder. Det betyder, at personer, der
opbruger deres dagpengeret i perioden 30. december 2012 til og med
den 30. juni 2013, og herefter får ret til 6 måneders
uddannelse og særlig uddannelsesydelse i
uddannelsesordningen, vil opbruge denne ret i perioden 29. juni til
og med 31. december 2013. Det foreslås derfor, at personer,
der opbruger deres ret i uddannelsesordningen i denne periode,
får ret til forlængelsen af uddannelsesordningen.
Periodefastlæggelsen følger dermed de principper, der
ligger bag den gældende uddannelsesordning og tidligere den
midlertidige forlængelse af dagpengeperioden. Disse ordninger
hænger dermed tidsmæssigt sammen indbyrdes og nu
også med nærværende forlængelse af
uddannelsesordningen. Det vil også betyde, at når der i
efteråret fremsættes lovforslag om den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse, vil denne gælde for personer, som
opbruger deres dagpengeret fra mandag den 6. januar 2014 eller
uddannelsesydelse fra 29. december 2013. I forbindelse med
indførelse af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse er det
aftalt, at der også i denne ordning er en referenceperiode,
der kan udstrækkes over ydelsesperioden plus ½
år. For personer, der overgår fra den særlige
uddannelsesydelse til arbejdsmarkedsydelsen, vil referenceperioden
for de to ydelser maksimalt kunne udstrækkes udover de to
ydelsesperioder i forening plus ½ år.
Det foreslås videre, at der ud over den
eksisterende ret til uddannelse åbnes mulighed for, at den
ledige kan modtage virksomhedsrettede tilbud i form af
virksomhedspraktik eller ansættelse i løntilskud i
offentligt eller privat regi.
Konkret foreslås det, at perioden med
uddannelse og særlig uddannelsesydelse forlænges for
ledige, som allerede er omfattet af ordningen, og som opbruger
deres ret til uddannelse og særlig uddannelsesydelse i 2.
halvår af 2013. Forlængelsen sker med op til 6
måneder inden for en referenceperiode på 12
måneder.
Det foreslås desuden, at personer, hvis
dagpengeret opbruges i 2. halvår af 2013, får ret til
uddannelse og den særlige uddannelsesydelse i op til 6
måneder inden for en referenceperiode på 12
måneder. Der henvises til det ovenfor anførte om
fastlæggelsen af perioden 2. halvår 2013.
Perioden - inden for hvilken man kan få
uddannelse og ydelse - kan kun forlænges med perioder, hvor
personen er i beskæftigelse, der kan medregnes ved
opgørelsen af beskæftigelseskravet efter principperne
i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
dvs. ustøttet arbejde udført i overensstemmelse med
gældende overenskomster eller i øvrigt er
udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår.
Perioderne opgøres i
udbetalingsperioder, dvs. en måned, jf. gældende
§ 18, stk. 2. Den samlede periode i
uddannelsesordningen sammenlagt med forudgående perioder
på dagpenge kan højst udgøre 4 år.
Det foreslås videre, at ledige, som er
omfattet af uddannelsesordningen, også får mulighed for
virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik og
ansættelse med løntilskud, herunder fx i
socioøkonomiske virksomheder og så vidt muligt i
privat virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud
i private virksomheder, og at de under deltagelsen i disse tilbud
kan modtage befordringsgodtgørelse efter de gældende
regler herom. Det foreslås, at der i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats indsættes et nyt kapitel
vedrørende de nærmere betingelser for, at disse ledige
kan få ret til de omtalte tilbud samt
befordringsgodtgørelse. Udgangspunktet er, at tilbuddene og
befordringsgodtgørelse gives efter reglerne for
arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i kapitel 11 om
virksomhedspraktik, kapitel 12 om ansættelse med
løntilskud og kapitel 15 om befordringsgodtgørelse i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der foreslås
fastsat nærmere regler om varigheden af de virksomhedsrettede
tilbud, ydelsens størrelse under tilbuddet og
opgørelsen af forudgående ledighed i relation til
privat løntilskud samt om befordringsgodtgørelse. Det
foreslås endelig, at de gældende regler om refusion i
lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås endelig, at ledige, der
deltager i tilbud, ikke behøver at møde op personligt
til samtaler i jobcentrene i perioder, hvor de deltager i
tilbuddet.
Uddannelsesordningen for ledige og den
særlige uddannelsesydelse forbliver i øvrigt
uændret. Det drejer sig bl.a. om, hvilke uddannelser der
falder ind under ordningen samt administrationen heraf.
2.2.
Målretning af ordningen med 6 ugers selvvalgt uddannelse
2.2.1.
Gældende ret
Efter gældende regler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan ledige dagpengemodtagere efter eget
valg deltage i selvvalgt uddannelse i op til 6 uger. Uddannelsen
skal foregå inden for de første 9 måneders
sammenlagt ledighed for personer, der er fyldt 25 år, og
inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed for
personer, der ikke er fyldt 25 år.
2.2.2. Den
foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
at de forøgede udgifter, der følger af at
forlænge den midlertidige uddannelsesordning og
indføre en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse, finansieres
ved bl.a. målrettede omprioriteringer af andre offentlige
udgifter og indtægter mv., herunder en målretning af
ordningen om 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Uddannelsesforløb under 6 ugers
selvvalgt uddannelse påbegyndes generelt forholdsvist tidligt
i ledighedsforløbet, hvilket er uhensigtsmæssigt, da
de første måneder i ledighed er den periode, hvor de
fleste ledige kommer tilbage i arbejde. Det er derfor mere
hensigtsmæssigt, at retten til selvvalgt uddannelse kommer
til at ligge senere i ledighedsforløbet, hvor der reelt kan
være behov for nye kompetencer.
Det foreslås derfor at målrette
ordningen om 6 ugers selvvalgt uddannelse til ledige med 4
måneders forudgående ledighed.
Målretningen betyder, at ledige tidligst
vil kunne påbegynde 6 ugers selvvalgt uddannelse efter 4
måneders sammenlagt ledighed. Det foreslås dog, at
personer, som er påbegyndt en uddannelse i en
opsigelsesperiode, som strækker sig ind i ledighedsperioden,
skal kunne fortsætte med uddannelsen som selvvalgt uddannelse
i op til 6 uger fra første ledighedsdag, forudsat at
uddannelsen kan tages som selvvalgt uddannelse.
Betingelserne for ret til selvvalgt uddannelse
skal i øvrigt være opfyldt.
Reglerne om selvvalgt uddannelse til ledige
forbliver i øvrigt uændrede.
2.3.
Ferieloven
2.3.1.
Gældende ret
2.3.1.1.
Arbejdsmarkedets Feriefond
Arbejdsmarkedets Feriefond er en
offentligretlig selvejende institution under
Beskæftigelsesministeriet.
2.3.1.2.
Fondens midler
Arbejdsmarkedets Feriefonds
hovedindtægter er uhævede feriepenge, renteafkastet af
FerieKonto samt afkast af fondens kapital.
Det følger af ferielovens
§ 36, stk. 1, at uhævede feriepenge tilfalder
statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond. Statens andel af de
uhævede feriepenge fastsættes med hjemmel i lovens
§ 42 på baggrund af en undersøgelse af, hvor
stor en procentdel af den uhævede feriegodtgørelse i
et givet ferieår, der kan henføres til personer, der i
stedet for at holde deres optjente ferie har modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, kontanthjælp
mv.
Af lovens § 32 fremgår, at
renteafkastet af FerieKonto skal dække udgifterne til
administrationen af FerieKonto. I det omfang, renterne ikke kan
dække administrationen af FerieKonto, skal uhævet
feriegodtgørelse hos FerieKonto dække den resterende
del af udgifterne. Af renteafkastet af FerieKonto i 2012 til 2015
tilfalder op til 100 mio. kr. statskassen. Det resterende
renteafkast tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond.
Fondens egenkapital udgjorde ultimo 2012 i alt
799 mio. kr. før diverse reserveringer og
støttetilsagn.
2.3.2. Den
foreslåede ordning
Det er aftalt mellem regeringen (S, SF og RV)
og Enhedslisten, at Arbejdsmarkedets Feriefond skal bidrage til
finansieringen af Aftale om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Det foreslås, at
Arbejdsmarkedets Feriefond, efter betaling af statens andel af de
uhævede feriepenge efter lovens § 42, stk. 1,
overfører i alt 40 mio. kr. årligt til statskassen.
Beløbet består af uhævede feriepenge for hvert
af optjeningsårene 2011 og 2012 samt eventuelt afkast af
fondens kapital.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets
Feriefond fortsat kan give støtte til institutioner og
organisationer, som tilvejebringer feriemuligheder for vanskeligt
stillede familier og børn på mindst samme niveau som i
dag. Det er ikke tilsigtet, at fonden skal ændre sin
støttepolitik i forhold til vanskeligt stillede familier og
børn. Fonden har i årene 2010 - 2012 støttet
ferieformål til vanskeligt stillede familier og børn
med 35- 40 mio. kr. årligt.
2.4.
Udbetaling af feriepenge efter ferieårets udløb
2.4.1.
Gældende ret
En lønmodtager kan efter
ferieårets udløb få udbetalt uhævede
feriepenge, uden at ferien er holdt, hvis feriepengene enten
vedrører den 5. ferieuge, eller feriepengene stammer fra et
ansættelsesforhold, der er ophørt inden
ferieårets udløb, jf. § 34 b, stk. 1 og
2. Udbetaling sker på baggrund af en ansøgning, som
lønmodtageren sender til den, der skal udbetale
feriepengene. Har lønmodtageren i ferieåret modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, fleksydelse,
ledighedsydelse, kontanthjælp, særlig ydelse eller
ydelse efter lov om børnepasningsorlov, skal antallet af
dage med de nævnte ydelser trækkes fra antallet af dage
med uhævede feriepenge, jf. § 34 b, stk. 3.
Har lønmodtageren i ferieåret eksempelvis fået
kontanthjælp i 20 dage og har uhævede feriepenge for 25
dage, kan lønmodtageren få udbetalt uhævede
feriepenge for 5 dage. Lønmodtageren skal søge om
udbetaling af de uhævede feriepenge senest den 30. september
efter ferieårets udløb, jf. § 34 b,
stk. 4.
2.4.2. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at ydelserne i
§ 34 b, stk. 3, også omfatter særlig
uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som
har opbrugt deres dagpengeret. I forbindelse med indførelse
af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse på et senere
tidspunkt, vil de nævnte modregningsregler skulle udvides til
også at omfatte den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.
Forslaget er en konsekvens af, at der i
forhold til den særlige uddannelsesydelse er det samme
formål og hensyn (sikring mod dobbeltforsørgelse), som
begrunder, at der også skal ske fradrag for fx
arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp.
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
I nedenstående tabel ses de samlede
direkte økonomiske og administrative konsekvenser af
lovforslaget i 2013-2017. Der henvises til tabel 3.5. for en
oversigt over de samlede økonomiske konsekvenser af
reformen, hvor der også er taget højde for de
forventede skattemæssige virkninger, tilbageløb og
beskæftigelseseffekter.
| | | | | | Tabel
1. Direkte økonomiske
konsekvenser i alt | Mio. kr. løbende
priser | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | I alt | -94,7 | -77,4 | -235,0 | -220,0 | -130,0 | Heraf | -Stat | -290,4 | -182,6 | -149,4 | -137,2 | -55,8 | -Kommuner | 195,7 | 105,1 | -85,6 | -82,8 | -74,2 | Heraf | -DUT | 11,0 | 8,5 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | -Budgetgaranti | 184,7 | 96,6 | -85,6 | -82,8 | -74,2 | -Beskæftigelsestilskud | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | | | | | | |
|
3.1.
Forlængelse af perioden med ret til uddannelse og
særlig uddannelsesydelse samt nye virksomhedsrettede
tilbud
Det foreslås, at personer, hvis
dagpengeret opbruges den 1. juli 2013 og senest den 5. januar 2014,
og personer, hvis ret til at deltage i den nuværende
uddannelsesordning udløber, får ret til
uddannelsesydelse fra det tidspunkt, hvor personens dagpengeret
eller ret til uddannelsesydelse er opbrugt, og i op til 6
måneder inden for en referenceperiode på 12
måneder. Personerne får ret til en særlig
uddannelsesydelse på henholdsvis 13.884 kr. (2013-pl) for
personer med forsørgelsespligt over for børn og
10.413 kr. (2013-pl) for øvrige.
Det foreslås videre, at ledige, som er
omfattet af uddannelsesordningen, også får mulighed for
virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik og
ansættelse i løntilskud, og at de under deltagelse i
disse tilbud kan modtage befordringsgodtgørelse efter de
gældende regler herom.
Kommunerne får uændret refunderet
deres forsørgelsesudgifter til ordningen efter samme
principper, som gælder for kontanthjælp.
Refusionssatserne er 50 pct. af forsørgelsen ved perioder i
uddannelse eller virksomhedsrettede tilbud og 30 pct. i perioder,
hvor den enkelte er passiv ydelsesmodtager. Kommunerne under
ét kompenseres for den resterende del af udgifterne via
budgetgarantien.
Herudover får kommunernes refunderet 50
pct. af driftsudgifterne til finansiering af uddannelse samt
udgifterne til befordring, mens kommunerne under ét
kompenseres for den resterende del af udgifterne via
budgetgarantien.
Såvel forsørgelses- og
driftsudgifterne til uddannelsesordningen er
konjunkturfølsomme udgifter og derfor uden for de statslige
dellofter for henholdsvis driftsudgifter og
overførselsindkomst.
Det vurderes, at ca. 8.000 personer, som har
benyttet uddannelsesordningen i 1. halvår af 2013, vil
være berettiget til den forlængede uddannelsesordning i
2. halvår af 2013. Heraf forventes ca. 80 pct. at benytte
denne ret til uddannelse i 2. halvår af 2013, svarende til
6.400 personer. Det vurderes desuden, at 8.700 personer vil opbruge
deres dagpengeret i 2. halvår 2013. Heraf forventes 50 pct.,
svarende til 4.350 personer, at benytte sig af retten til
uddannelse.
Forslaget vil medføre merudgifter til
forsørgelse samt udgifter til uddannelse. Udgifterne vil i
et vist omfang blive modsvaret af mindreudgifter til
kontanthjælp og aktive tilbud til de personer, der ellers
ville være overgået til kontanthjælp.
Det skønnes, at nettoudgifterne til
forsørgelse inkl. løntilskud til målgruppen vil
udgøre 283,4 mio. kr. i 2013 og 248,7 mio. kr. i 2014. Heraf
vurderes det, at staten i 2013 vil få merudgifter på
104,5 mio. kr. og i 2014 på 91,0 mio. kr. Tilsvarende
forventes det, at kommunerne vil få merudgifter på i
alt 178,9 mio. kr. i 2013 og 157,7 mio. kr. i 2014.
Det vurderes, at nettodriftsudgifterne til
uddannelse og aktivering inkl. befordring vil forøges med
73,9 mio. kr. i 2013 og med 61,4 mio. kr. i 2014. Heraf vurderes
det, at staten i 2013 vil få merudgifter på 37,8 mio.
kr. i 2013 og 31,0 mio. kr. i 2014. Tilsvarende forventes det, at
kommunerne vil få merudgifter på 36,1 mio. kr. i 2013
og 30,3 mio. kr. i 2014.
Forslaget vurderes endelig at medføre
en øget opgave for kommunerne svarende til administrative
merudgifter i størrelsesordenen af ca. 11,0 mio. kr. i 2013
og ca. 8,5 mio. kr. i 2014.
Det skønnes, at forslaget vil
medføre merudgifter for det offentlige på 368,3 mio.
kr. i 2013 og 318,6 mio. kr. i 2014. Staten vil samlet have
merudgifter på 142,3 mio. kr. i 2013 og 122,0 mio. kr. i
2014, og kommunerne vil have merudgifter på 226,0 mio. kr. i
2013 og 196,5 mio. kr. i 2014, jf. tabel 2.
| Tabel
2. Samlede økonomiske
konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af
forslag om uddannelsesordning for ledige, hvis dagpengeret er
opbrugt | Mio. kr. løbende
priser | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | Stat | 142,3 | 122,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf forsørgelse inkl.
løntilskud | 104,5 | 91,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf drift | 37,8 | 31,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf administration | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Kommuner | 226,0 | 196,5 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf forsørgelse inkl.
løntilskud | 178,9 | 157,7 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf drift | 36,1 | 30,3 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf administration | 11,0 | 8,5 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | I alt | 368,3 | 318,6 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf kommunale udgifter fordelt
på: | | | | | | DUT | 11,0 | 8,5 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Budgetgaranti | 215,0 | 188,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Beskæftigelsestilskud | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | |
|
De økonomiske konsekvenser for
kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.
3.2.
Målretning af ordningen 6 ugers selvvalgt uddannelse
Som led i finansiering af forlængelse af
uddannelsesordningen for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,
foreslås det at målrette ordningen om 6 ugers selvvalgt
uddannelse til ledige med 4 måneders forudgående
ledighed.
Målretningen betyder, at ledige tidligst
vil kunne påbegynde 6 ugers selvvalgt uddannelse efter 4
måneders sammenlagt ledighed. Det foreslås dog, at
personer, som er påbegyndt en uddannelse i en
opsigelsesperiode, som strækker sig ind i ledighedsperioden,
skal kunne fortsætte med uddannelsen som selvvalgt uddannelse
i op til 6 uger fra første ledighedsdag, forudsat at
uddannelsen kan tages som selvvalgt uddannelse.
Ved beregningen af de økonomiske
konsekvenser er det forudsat, at 65 pct. af forløbene
på 6 ugers selvvalgt uddannelse påbegyndes inden for de
første 4 måneders ledighed. Heraf vil 55 pct. ikke
længere have mulighed for at benytte ordningen ud fra en
vurdering af længden på gennemsnitlige
dagpengeledighedsforløb. I alt forventes aktiviteten og
dermed udgifterne til ordningen på den baggrund reduceret med
ca. 36 pct. Effekten i 2013 forventes kun at udgøre en 1/3
som følge af, at allerede bevilgede forløb ved
ikrafttræden (1. juli 2013) vil kunne gennemføres som
hidtil forudsat. Dette giver en forventet offentligt besparelse
på 55 mio. kr. i 2013, 165 mio. kr. i 2014, 155 mio. kr. i
2015, 150 mio. kr. i 2016 og 135 mio. kr. i 2017 svarende til hhv.
ca. 300 færre helårspersoner i 2013, ca. 900
færre i 2014, ca. 850 færre i 2015, ca. 800 færre
i 2016 og ca. 725 færre helårspersoner i 2017.
Merudgiften til kursusforløb for
personer, som er påbegyndt en uddannelse i en
opsigelsesperiode, som strækker sig ind i ledighedsperioden
forventes at udgøre 2 mio. kr. i 2013 og 5 mio. kr.
årligt i 2014 og frem.
Det skønnes dermed, at forslaget vil
medføre mindreudgifter for det offentlige på 53 mio.
kr. i 2013 og 160 mio. kr. i 2014. Staten skønnes at have
besparelser på driftsudgifterne på 22,7 mio. kr. i
2013, 68,6 mio. kr. i 2014, 64,4 mio. kr. i 2015, 62,2 mio. kr. i
2016 og 55,8 mio. kr. i 2017. Kommunerne skønnes at få
mindreudgifter på hhv. 30,3 mio. kr. i 2013, 91,4 mio. kr. i
2014, 85,6 mio. kr. i 2015, 82,8 mio. kr. i 2016 og 74,2 mio. kr. i
2017, jf. tabel 3. Kommunernes mindreudgifter til 6 ugers selvvalgt
uddannelse er beregnet på baggrund af den forudsatte
refusionsprocent på 42,9 pct. for driftsudgifter til
aktivering under det fælles driftsloft.
De økonomiske konsekvenser i kommunerne
vil efter sædvanlig praksis blive forhandlet med KL.
| | | | | | Tabel
3. Samlede økonomiske
konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af
forslag om målretning af 6 ugers selvvalgt
uddannelse | Mio. kr. løbende
priser | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | Stat | -22,7 | -68,6 | -64,4 | -62,2 | -55,8 | - Heraf drift | -22,7 | -68,6 | -64,4 | -62,2 | -55,8 | - Heraf forsørgelse | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | - Heraf administration | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Kommuner | -30,3 | -91,4 | -85,6 | -82,8 | -74,2 | - Heraf drift | -30,3 | -91,4 | -85,6 | -82,8 | -74,2 | - Heraf forsørgelse | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | - Heraf administration | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | I alt | -53,0 | -160,0 | -150,0 | -145,0 | -130,0 | Heraf kommunale udgifter fordelt
på: | | | | | | - DUT | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | - Budgetgaranti | -30,3 | -91,4 | -85,6 | -82,8 | -74,2 | - Beskæftigelsestilskud | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | | | | | | |
|
Bemærkning: Udgifterne i 2014 og frem er
beregnet i 2014 pl. (0,6 pct.).
3.3.
Ferieloven
Forslaget betyder, at Arbejdsmarkedets
Feriefond skal overføre 40 mio. kr. årligt til
statskassen. Beløbet stammer fra uhævede feriepenge
for hvert af optjeningsårene 2011 og 2012 samt i
nødvendigt omfang afkastet af Arbejdsmarkedets Feriefonds
kapital.
Forslaget har ingen administrative
konsekvenser for det offentlige.
Arbejdsmarkedets Feriefond skal bruge
uhævede feriepenge samt eventuelt afkast af fondens formue og
i nødvendigt omfang fondens kapital til ferieformål
for vanskeligt stillede familier og børn.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller
administrative konsekvenser for offentlige arbejdsgivere. Der
henvises til tabel 5.
3.4.
Øvrig finansiering
Den øvrige finansiering af
uddannelsesordningen for ledige, hvis dagpengeret er opbrugt,
foreslås tilvejebragt ved en målrettet omprioritering
af en række andre offentlige udgifter, indtægter,
puljer og reserver mv., jf. tabel 4.
ng
| | | | | | Tabel
4. Den øvrige finansiering
til forlængelse af den særlige
uddannelsesordni | Mio kr. løbende
priser | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | Øget indtægt fra ikke
hævet feriegodtgørelse | 40,0 | 40,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Skattekreditter | 120,0 | 110,0 | 100,0 | 90,0 | 0,0 | Pulje til nye initiativer | 12,0 | 30,0 | -15,0 | -15,0 | 0,0 | Prisfald på offentligt
indkøbte høreapparater | 138,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | TB-reserve | 100,0 | 56,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | I alt | 410,0 | 236,0 | 85,0 | 75,0 | 0,0 | | | | | | |
|
Finansieringselementerne indebærer:
•
Arbejdsmarkedets Feriefond overfører 40 mio. kr.
årligt til statskassen. Beløbet stammer fra
uhævede feriepenge for hvert af optjeningsårene 2011 og
2012 samt i nødvendigt omfang afkastet af
Arbejdsmarkedets Feriefonds kapital. Det er aftalt at anvende
beløbet til finansieringen af forlængelse af den
særlige uddannelsesordning i 2013 og 2014.
• Der er
på ordningen vedrørende udbetaling af skattekreditter,
som er indført i forbindelse med finansloven for 2012,
foretaget en rebudgettering af ordningen, da ordningen har et
mindre omfang i forhold til det forudsatte på ca. 100 mio.
kr. årligt i starten med en aftagende profil, så det
varige provenu bliver mindre. Det foreslås på den
baggrund at afsætte 120,0 mio. kr. i 2013, 110,0 mio. kr. i
2014, 100,0 mio. kr. i 2015 og 90,0 mio. kr. i 2016 til
finansiering af aftale om en midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
• Der er
på finansloven for 2013 afsat en pulje til nye initiativer
fra 2013 og frem. Puljen skal udmøntes i enighed mellem
regeringen og Enhedslisten. Det foreslås, at der anvendes
12,0 mio. kr. heraf i 2013 samt 30 mio. kr. i 2014 til finansiering
af aftale om en midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
• Der er
på baggrund af en udbudsforretning opnået et betydeligt
prisfald på offentligt indkøbte høreapparater
samtidig med, at finansiering af apparaterne pr. 1. januar 2013 er
overført fra kommunerne til regionerne. Der er et
beløb til rådighed svarende til 138,0 mio. kr. i 2013
til finansiering af aftale om en midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
•
Tillægsbevillingsreserven reduceres med 100 mio. kr. i 2013
og 56 mio. kr. i 2014.
| | | | | | Tabel
5. Direkte og strukturelle
økonomiske konsekvenser | Mio. kr. løbende
priser | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | Direkte offentlige merudgifter før
indkomstskat og tilbageløb via afgiftssystemet | 368,3 | 318,6 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Direkte offentlige merudgifter efter
indkomstskat og tilbageløb via afgiftssystemet | 219,1 | 187,6 | | | | Svækkelse af den offentlige sektors
strukturelle saldo efter skat og tilbageløb via
afgiftssystemet | 460,0 | 380,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Finansiering | | | | | | - 6 ugers selvvalgt uddannelse | -53,0 | -160,0 | -150,0 | -145,0 | -130,0 | - Øget indtægt fra ikke
hævet feriegodtgørelse | -40,0 | -40,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | - Skattekreditter | -120,0 | -110,0 | -100,0 | -90,0 | 0,0 | - Pulje til nye initiativer | -12,0 | -30,0 | 15,0 | 15,0 | 0,0 | - Prisfald på offentligt
indkøbte høreapparater | -138,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | - TB-reserve | -100,0 | -56,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Finansiering i alt | -463,0 | -396,0 | -235,0 | -220,0 | -130,0 | Netto | -3,0 | -16,0 | -235,0 | -220,0 | -130,0 | | | | | | |
|
De direkte økonomiske konsekvenser af
forslaget er, at de samlede offentlige udgifter forventes
øget med 368,3 mio. kr. i 2013 og med 318,6 mio. kr. i 2014.
Udvidelsen af den særlige uddannelsesydelse indebærer,
at dagpengereformens virkning på den strukturelle ledighed,
beskæftigelse samt den offentlige sektors strukturelle saldo
i 2013 og 2014 mindskes. Forlængelsen af den særlige
uddannelsesydelse, herunder udvidelsen af redskabsviften,
svækker isoleret set den offentlige sektors strukturelle
saldo med ca. 460 mio. kr. i 2013 og ca. 380 mio. kr. i 2014, jf.
tabel 5.
Det fremgår af tabel 5, at der er
forskel på de skønnede udgifter og indtægter som
følge af dette lovforslag. Det skyldes dels, at dele af
finansieringen af merudgifterne til dette lovforslag i 2014
forudsættes at medgå til finansieringen af den nye
arbejdsmarkedsydelse og således først vil fremgå
i forbindelse med det lovforslag herom, der fremsættes i
efteråret 2013.
Den resterende del af forskellen i 2015, 2016
samt et permanent provenu fra 2017 og frem knytter sig til, at dele
af finansieringen af aftalen udmøntes som permanente
besparelser (seks ugers selvvalgt uddannelse og danskuddannelse for
udlændinge). Det fremgår af aftalen, at regeringen og
Enhedslisten er enige om, at der etableres en pulje i 2015 og 2016,
som skal anvendes til styrket indsatser inden for:
• Grøn
omstilling og grønne job.
•
Uddannelsesløft af ufaglærte.
• Udsatte
børn og familier, herunder en særlig
uddannelsesindsats.
Den nærmere udmøntning skal
drøftes mellem parterne i efteråret 2013.
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
6.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet
til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige
konsekvenser.
8.
Hørte myndigheder og organisationer
Udkast til lovforslag er samtidig med
fremsættelsen sendt i høring hos følgende
organisationer, myndigheder mv.:
Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassernes
Samvirke, Arbejdsmarkedets Feriefond, ATP,
Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende
(ASE), Beskæftigelsesrådet, Business Danmark,
Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Frie
Fagforening, Danske Advokater, Dansk Socialrådgiverforening,
Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Det
Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og
arbejdsmarkedschefer i Danmark, Frie Funktionærer, FTF,
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Jobrådgivernes
Brancheforening, KL, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, Moderniseringsstyrelsen,
Producentforeningen, Rigsrevisionen og statsforvaltningerne.
| | | 9. Sammenfattende skema | | | | | | Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget | | | | Mio. kr. løbende
priser | Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Staten: | Staten: | | 2013: -461,5 mio. kr. | 2013: 171,1 mio. kr. | | 2014: -315,8 mio. kr. | 2014: 133,3 mio. kr. | | 2015: -149,4 mio. kr. | 2015: 0,0 mio. kr. | | 2016: -137,2 mio. kr. | 2016: 0,0 mio. kr. | | 2017: -55,8 mio. kr. | 2017: 0,0 mio. kr. | | | | | Kommuner: | Kommuner: | | 2013: -83,3 mio. kr. | 2013: 268,1 mio. kr. | | 2014: -112,3 mio. kr. | 2014: 209,0 mio. kr. | | 2015: -85,6 mio. kr. | 2015: 0,0 mio. kr. | | 2016: -82,8 mio. kr. | 2016: 0,0 mio. kr. | | 2017: -74,2 mio. kr. | 2017: 0,0 mio. kr. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Staten: | Staten: | | Ingen | Ingen | | | | | Kommuner: | Kommuner: | | Ingen | 2013:11,0 mio. kr. | | | 2014: 8,5 mio. kr. | | | 2015: 0,0 mio. kr. | | | 2016: 0,0 mio. kr. | | | 2017: 0,0 mio. kr. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser konsekvenser
for erhvervslivet | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ingen EU-retlige
konsekvenser | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
og 2
Efter gældende lov har ledige, som
opbruger deres dagpengeret fra den 30. december 2012 og senest den
30. juni 2013, ret til uddannelse med særlig
uddannelsesydelse efter lov nr. 1374 af 23. december 2012 om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret.
Det foreslås at forlænge den
nuværende uddannelsesordning i op til 6 måneder.
Personer, som opbruger retten til dagpenge eller den særlige
uddannelsesordning i 2. halvår af 2013, får ret til den
særlige uddannelsesordning i op til 6 måneder inden for
en referenceperiode på 12 måneder. Forbrug af dagpenge
opgøres i hele uger. Det betyder, at dagpengeperioden altid
vil slutte ved en uges udløb, jf. § 55,
stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det
foreslås i overensstemmelse hermed, at perioden for
udløb af retten til dagpenge bliver fra mandag den 1. juli
2013 til og med søndag den 5. januar 2014.
Det foreslås, at perioden med uddannelse
og særlig uddannelsesydelse forlænges for ledige, som
allerede er omfattet af ordningen, og som opbruger deres ret til
uddannelse og særlig uddannelsesydelse i perioden 29. juni
til og med 31. december 2013. Forlængelsen sker med op til 6
måneder inden for en referenceperiode på 12
måneder. Perioden hvori der er ret til uddannelse og
uddannelsesydelse i op til 6 måneder kan kun forlænges
med perioder, hvor personen er i beskæftigelse.
Beskæftigelsen skal kunne medregnes til opgørelsen af
beskæftigelseskravet efter principperne i § 53 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dvs. ustøttet
arbejde udført i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på
almindelige løn- og arbejdsvilkår. Perioderne
opgøres i udbetalingsperioder, som er en måned, jf.
gældende § 18, stk. 2.
Ved udtræden på grund af arbejde
overgår personen til at modtage løn i perioden og
forbruger derfor ikke at uddannelsesydelsen. Udtræden
gælder for hele udbetalingsperioden (en måned).
Vælger pågældende derimod at modtage
uddannelsesydelse samtidig med arbejde, vil der blive foretaget
fradrag for arbejde i uddannelsesydelsen. Hele perioden vil blive
medregnet ved opgørelsen af forbrug af
uddannelsesydelsen.
Den samlede periode i uddannelsesordningen
sammenlagt med forudgående perioder på dagpenge kan
højst udgøre 4 år. Disse ledige kan
således samlet set opnå ret til uddannelse og
særlig uddannelsesydelse i op til 12 måneder efter
tidspunktet, hvor deres dagpengeret er opbrugt og inden for en
referenceperiode.
Retten til uddannelse og særlig
uddannelsesydelse er betinget af henvendelse til jobcenteret herom.
Personer, som allerede er omfattet af uddannelsesordningen, jf.
§ 2, stk. 1, 1. pkt., og § 18,
stk. 1, 1. pkt., fortsætter dog i ordningen uden fornyet
ansøgning. Det foreslås præciseret, at ledige i
uddannelsesordningen fremover også har mulighed for tilbud
efter kapitel 13 c i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr.
3
Efter gældende regler kan perioden med
uddannelse sammenlagt med personens forudgående
dagpengeperiode højst udgøre 4 år.
Som følge af forslag i § 1,
nr. 2, om indførelse af en referenceperiode for personer,
hvis dagpengeret er opbrugt i perioden 1. juli 2013 til og med den
5. januar 2014, foreslås det præciseret, at det er den
samlede periode med ret til uddannelse som sammenlagt med personens
forudgående dagpengeperiode, der højst kan
udgøre 4 år.
Til nr.
4
Efter gældende regler reguleres satserne
for uddannelsesydelse for forsørgere og
ikke-forsørgere ikke. Det skyldes, at den gældende
ordning er afgrænset til kun at gælde i 2013.
Som følge af forlængelsen af
perioden i hvilken målgruppen kan modtage uddannelsesydelse,
jf. forslaget i § 1 nr. 7, hvorefter uddannelsesydelsen
også kan udbetales i 2014, foreslås det, at
uddannelsesydelsen reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker med virkning fra 1.
januar 2014.
Til nr.
5
Efter de gældende regler skal ledige,
der deltager i uddannelse under uddannelsesordningen, ikke
møde personligt op til samtaler i jobcentrene i perioder,
hvor de deltager i en uddannelse.
Det foreslås, at ledige, der deltager i
tilbud efter kapitel 13 c i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, ligeledes er fritaget for at
møde op personligt til samtaler i jobcentrene i perioder,
hvor de deltager i et tilbud.
Til nr. 6
og 7
Efter gældende regler har ledige, som
opbruger deres ret til dagpenge i perioden fra den 30. december
2012 og senest den 30. juni 2013, og som ikke har været i
stand til at opnå ordinær beskæftigelse, ret til
uddannelse med en særlig uddannelsesydelse i op til 6
måneder efter, at dagpengeretten er opbrugt. Perioden kan
ikke forlænges. Perioden med uddannelsesordningen kan dog
sammenlagt med den lediges dagpengeperiode højst
udgøre i alt 4 år.
Det foreslås, at ordningen udvides
således, at perioden med uddannelse og den særlige
uddannelsesydelse forlænges for ledige, som allerede er
omfattet af ordningen. Forlængelsen sker med op til 6
måneder, dog således at den samlede periode i
uddannelsesordningen sammenlagt med forudgående perioder
på dagpenge højst kan udgøre 4 år. Disse
ledige kan således samlet set opnå ret til uddannelse
og den særlige uddannelsesydelse i op til 12 måneder
efter tidspunktet, hvor deres dagpengeret er opbrugt. Teknisk
betyder forslaget, at ledige, som allerede har været omfattet
af uddannelsesordningen i 6 måneder, ved lovens
ikrafttræden vil forblive i ordningen, men nu med ret til
uddannelse og særlig uddannelsesydelse i op til 12
måneder regnet fra det tidspunkt, hvor dagpengeretten er
opbrugt.
Det foreslås videre, at målgruppen
for ordningen udvides med ledige, hvis dagpengeperiode
udløber i perioden 1. juli 2013 til og med den 5. januar
2014. Disse ledige opnår ret til uddannelse og den
særlige uddannelsesydelse i op til 6 måneder, dog
således at perioden sammenlagt med forudgående perioder
på dagpenge højst kan udgøre 4 år.
Der henvises i øvrigt til de
bemærkninger til § 1, nr. 1-2, ad referenceperioden
og til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
og 2
Efter gældende regler kan ledige, der er
dagpengeberettigede efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., efter eget valgt deltage i selvvalgt uddannelse i op til 6
uger. Uddannelsen skal foregå inden for de første 9
måneders sammenlagt ledighed for personer, der er fyldt 25
år, og inden for de første 6 måneders sammenlagt
ledighed for personer, der ikke er fyldt 25 år.
Det foreslås i nr. 1, at ledige
dagpengemodtagere tidligst skal kunne påbegynde selvvalgt
uddannelse efter 4 måneders sammenlagt ledighed.
Det foreslås i nr. 2, at personer, som
er påbegyndt en uddannelse i en opsigelsesperiode, kan
fortsætte uddannelsen som selvvalgt uddannelse i op til 6
uger fra første ledighedsdag, forudsat at uddannelsen kan
tages som selvvalgt uddannelse.
Reglerne om selvvalgt uddannelse forbliver i
øvrigt uændrede.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr.
3
Virksomhedsrettede tilbud i form af
virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud til
personer omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret, er et nyt instrument i indsatsen over
for denne gruppe. Der findes således ikke lovgivning om disse
tilbud for persongruppen.
I medfør af kapitlerne 11 og 12 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats har ledige
dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere mulighed for at
modtage tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med
løntilskud i offentlige og private virksomheder.
Det foreslås, at disse regler med visse
undtagelser, jf. nedenfor, finder tilsvarende anvendelse for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret og er omfattet af lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
De ledige under uddannelsesordningen får dermed mulighed for
at komme i virksomhedspraktik og ansættelse med
løntilskud, herunder fx i socioøkonomiske
virksomheder og så vidt muligt i privat virksomhedspraktik og
ansættelse med løntilskud i private virksomheder.
I medfør af kapitel 15 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats har ledige dagpengemodtagere og
kontanthjælpsmodtagere mulighed for at få
befordringsgodtgørelse under virksomhedspraktik og
ansættelse med løntilskud hos en offentlig
arbejdsgiver, når visse betingelser er opfyldt. Det
foreslås, at ledige omfattet af uddannelsesordningen kan
få befordringsgodtgørelse efter disse regler,
når de deltager i virksomhedspraktik og ansættelse med
løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver.
Efter de gældende regler i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats gælder følgende for
virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og
befordringsgodtgørelse:
Ad
virksomhedspraktik
Virksomhedspraktik tilbydes personer, som
enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål,
eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller
sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå
beskæftigelse.
Tilbud kan gives i både offentlige og
private virksomheder.
Tilbud om virksomhedspraktik kan gives i op
til 4 uger for dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtager. Tilbuddet kan for dagpengemodtagere
ikke række ud over dagpengeperioden. Til
kontanthjælpsmodtagere kan tilbud gives, så længe
personen er berettiget til kontanthjælp.
Deltageren modtager under praktikken den samme
ydelse som under ledighed, hvilket vil sige
arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp.
Ad
ansættelse med løntilskud
Tilbud om ansættelse med
løntilskud gives med henblik på oplæring og
genoptræning af faglige, sociale eller sproglige
kompetencer.
Tilbud om ansættelse med
løntilskud kan gives i op til 1 år og kan for
dagpengemodtagere ikke række ud over dagpengeperioden. Til
kontanthjælpsmodtagere kan tilbud gives, så længe
personen er berettiget til kontanthjælp.
Det er en betingelse for at blive ansat med
løntilskud hos en privat arbejdsgiver, at den person, der
ansættes, har været ledig i sammenlagt 6 måneder,
hvis der er tale om en dagpengemodtager, eller 6
sammenhængende måneder, hvis der er tale om en
kontanthjælpsmodtager.
Den forudgående ledighed tælles
således, at der for dagpengemodtagere alene medregnes
perioder med dagpenge og for kontanthjælpsmodtagere alene
perioder med kontanthjælp.
Løn- og ansættelsesvilkår
skal hos private arbejdsgivere være
overenskomstmæssige. Hos offentlige arbejdsgivere
gælder det samme, dog kan lønnen højst
udgøre 115,03 kr. i timen (1. april 2013 niveau).
Hos offentlige arbejdsgivere skal
lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på
niveau med dagpengene eller kontanthjælpen. Lønnen kan
dog ikke være mindre end 82 pct. af højeste dagpenge.
Arbejdstiden fastsættes ved at dividere den ugentlige ydelse
tillagt arbejdsmarkedsbidrag med timelønnen. Der rundes op
til hele timer.
For en person, der modtager 82 pct. af
højeste dagpenge, og som modtager en timeløn på
115,03 kr., er arbejdstiden 32 timer om ugen.
Tilskuddet til private arbejdsgivere
udgør 71,67 kr. pr. løntime. Til offentlige
arbejdsgivere udgør tilskuddet 138,53 kr. pr. time.
Tilbud om ansættelse med
løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere kan ikke
gives til en person i den virksomhed, hvor personen senest har
været ansat, herunder hvis ansættelsen har været
med offentligt tilskud.
Ad
befordringsgodtgørelse
Efter gældende § 82 har
dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der deltager i
virksomhedspraktik eller er ansat med løntilskud hos en
offentlig arbejdsgiver, ret til befordringsgodtgørelse,
når den daglige transport mellem bopæl og tilbudsstedet
og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene
udbetales for de kilomenter, der ligger ud over 24 km.
Godtgørelsen udgør 1,07 kr. pr. km (2013 niveau). Den
samlede godtgørelse afrundes til nærmeste hele
kronebeløb. Dagpengemodtagere og
kontanthjælpsmodtagere, som er ansat hos en privat
arbejdsgiver, har ikke ret til befordringsgodtgørelse.
Dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere har ret til den
faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af
en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Efter § 83 kan en
kontanthjælpsmodtager, efter jobcenterets konkrete vurdering,
få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden til hel eller
delvis dækning af transportudgifter under deltagelse i
virksomhedspraktik, når den daglige transport mellem
bopæl og arbejdssted er mindre end 24 km.
Til de
enkelte bestemmelser
Det foreslås, at ovennævnte finder
tilsvarende anvendelse på personer omfattet af lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,
med nedennævnte tilpasninger:
Til
§ 75 d
Det foreslås i ny § 75 d, at
ledige, som er omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige,
som har opbrugt deres dagpengeret, kan få tilbud om
virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller ansættelse med
løntilskud efter kapitel 12 efter de regler, der
gælder for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.
Tilbuddet kan ikke vare ud over den periode, hvori
pågældende er omfattet af lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Dette svarer til, hvad
der gælder for dagpengemodtagere og
kontanthjælpsmodtagere.
Det foreslås videre, at de ledige under
virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud kan
modtage befordringsgodtgørelse efter de regler i lovens
§§ 82 og 83, der gælder for
arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.
Til
§ 75 e
Det foreslås i § 75 e, at
under deltagelse i virksomhedspraktik modtager
pågældende særlig uddannelsesydelse.
Til
§ 75 f
Det foreslås i § 75 f, at
lønnen ved ansættelse med løntilskud hos
offentlige arbejdsgivere efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag skal
ligge på niveau med den særlige uddannelsesydelse. I
modsætning til de gældende regler for dagpenge- og
kontanthjælpsmodtagere vil der ikke være en samlet
minimumsløn på 82 pct. af højeste dagpenge. Det
skyldes, at niveauet for særlig uddannelsesydelse for ledige
omfattet af uddannelsesordningen er lavere end 82 pct. af maksimale
dagpenge. Hvis minimumslønnen på 82 pct. af maksimale
dagpenge også skulle gælde for denne målgruppe,
ville ansættelse i et offentligt løntilskudsjob betyde
en indtægtsfremgang. For ledige forsørgere, som efter
§ 9, stk. 2, nr. 1, i lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, har ret til en
månedlig ydelse på 13.884 kr., vil den ugentlige
arbejdstid udgøre 31 timer. For ledige, der ikke er
forsørgere, som i henhold til lovens § 9,
stk. 2, nr. 2, modtager 10.413 kr. om måneden, vil
arbejdstiden være 23 timer.
Til
§ 75 g
Det foreslås i § 75 g, at der
ved beregning af forudgående ledighed i forbindelse med
ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere
kan medregnes al forudgående ledighed, uanset om der har
været udbetalt arbejdsløshedsdagpenge,
kontanthjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode,
særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, eller personen har
været i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller har været ledig
selvforsørgende. Herved ligestilles alle ledighedsperioder,
når der tælles sammen. Dermed kan den ledige få
tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat
arbejdsgiver, når den ledige har haft 6 måneders
sammenhængende ledighed - uanset hvilken ydelse, den ledige
har modtaget i perioden inden ansættelsen med
løntilskud, eller at der ikke har været udbetalt
ydelse.
Til
§ 75 h
Det foreslås i § 75 h, at
staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til særlig
uddannelsesydelse under deltagelse i virksomhedspraktik og 50 pct.
af kommunens udgifter til løntilskud. Dette svarer til den
kommunale refusionsprocent for udbetaling af særlig
uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som
har opbrugt deres dagpengeret og for løntilskud efter
kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det
foreslås videre, at staten refunderer 50 pct. af kommunens
udgifter til befordringsgodtgørelse efter reglerne i lovens
§ 119, stk. 1, nr. 4, og § 120,
stk. 1, nr. 4.
Til
§ 75 i
Det foreslås endelig i § 75 i,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om §§ 75 d - 75 h.
Reglerne vil blive indarbejdet i den
gældende bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats. De gældende regler om
virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og
befordringsgodtgørelse i bekendtgørelsen vil finde
tilsvarende anvendelse med de tilpasninger, som følger af
nærværende lovforslag. Reglerne om forholdet mellem
ordinært ansatte og ansatte med støtte -
rimelighedskravet - og reglerne om merbeskæftigelse vil finde
tilsvarende anvendelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Til nr.
1
Har lønmodtageren i ferieåret
modtaget arbejdsløshedsdagpenge, efterløn,
fleksydelse, ledighedsydelse, kontanthjælp, særlig
ydelse eller ydelse efter lov om børnepasningsorlov, skal
antallet af dage med de nævnte ydelser trækkes fra
antallet af dage med uhævede feriepenge, jf. gældende
§ 34 b, stk. 3, i lov om ferie.
Det foreslås, at § 34 b,
stk. 3, ændres således, at de ydelser, der skal
trækkes fra i dagene med de uhævede feriepenge,
også omfatter særlig uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr.
2
Det følger af ferielovens
§ 36, stk. 1, at uhævede feriepenge tilfalder
statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond. Statens andel af de
uhævede feriepenge er efter gældende regler 34 pct.,
jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 931 af 24. august
2011 om uhævede feriepenge. Fonden får herefter de
resterende uhævede feriepenge til ferieformål for
lønmodtagere.
Det foreslås i § 42 a,
stk. 1, at Arbejdsmarkedets Feriefond overfører 40 mio.
kr. årligt i uhævede feriepenge for hvert af
optjeningsårene 2011 og 2012 samt eventuelt afkast af fondens
kapital til statskassen.
Det forudsættes, at statens andel af de
uhævede feriepenge efter lovens § 42, stk. 1,
forlods tilfalder statskassen.
Det foreslås i § 42 a,
stk. 2, at Arbejdsmarkedets Feriefond i mindst samme omfang
som hidtil imødekommer ansøgninger til
ferieformål for vanskeligt stillede familier og børn
indenfor den gældende støttepolitik. Støtten
ydes gennem institutioner og organisationer, som fx Røde
Kors, Kofoeds Skole og Frelsens Hær.
Efter § 42 a, stk. 3, kan
direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering
fastsætte nærmere regler om, hvornår og hvordan
Arbejdsmarkedets Feriefond skal overføre beløb efter
stk. 1 til statskassen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 4
Den kommunale budgetgaranti indebærer,
at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen i de
kommunale udgifter på visse områder, herunder
kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse og
førtidspension. Kompensationen sker via en regulering af
bloktilskuddet.
Den foreslåede ændring
indebærer, at udgifter til aktivering af ledige i
uddannelsesordningen vil være omfattet af den kommunale
budgetgarantiordning.
Til § 5
Til
stk. 1
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. juli 2013.
Til
stk. 2
Det foreslås, at personer, der har
fået bevilget selvvalgt uddannelse af a-kassen inden lovens
ikrafttræden, får ret til uddannelsen efter de
hidtidige regler, som de har indrettet sig i tillid til.
Til
stk. 3
Ifølge grundlovens § 42,
stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning,
i særdeles påtrængende tilfælde
stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget
indeholder bestemmelse herom.
Som led i Genopretningsaftalen fra maj 2010
blev dagpengeperioden nedsat fra 4 år inden for 6 år
til 2 år inden for 3 år, jf. lov nr. 703 af 25. juni
2010.
Ved lov nr. 1374 af 23. december 2012 vedtog
Folketinget en uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret for personer i 1. halvår 2013.
Overgangen til den 2-årige
dagpengeperiode samt de svage konjunkturer indebærer en
risiko for et relativt højt udfald af uddannelsesordningen
og dagpengesystemet i 2. halvår 2013. Derfor er det af
afgørende betydning, at nærværende lovforslag
træder i kraft hurtigst muligt, så personer, der er i
risiko for at opbruge deres ret til uddannelsesydelse eller
dagpenge, kan få sikkerhed for, at de også i 2.
halvår 2013 har mulighed for at fortsætte i eller
indtræde i uddannelsesordningen og dermed være
berettiget til uddannelse og den særlige
uddannelsesydelse.
Der er således tale om en helt
ekstraordinær situation, som gør det
påtrængende, at loven stadfæstes straks efter
vedtagelsen.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt
med gældende lov
| | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov nr. 1374 af 23. december 2012 om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,
som ændret ved § 14 i lov nr. 493 af 21. maj 2013,
foretages følgende ændringer: | | | | § 1.
Personer, som opbruger deres dagpengeret efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. fra den 30. december 2012 og
senest den 30. juni 2013, har fra det tidspunkt, hvor
dagpengeretten er opbrugt, ret til uddannelse med særlig
uddannelsesydelse efter denne lov, hvis de er ledige og i
øvrigt opfylder betingelserne efter denne lov. Det er dog en
betingelse, at personen ikke samtidig er omfattet af en anden
ordning med ret til offentlig forsørgelsesydelse efter
Beskæftigelsesministeriets lovgivning eller folkepension
efter lov om social pension. | | 1. I § 1, stk. 1, ændres
»30. juni 2013« til: »5. januar 2014«, og
efter »uddannelsesydelse efter denne lov«
indsættes: »og mulighed for tilbud efter kapitel 13 c i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«. | | | | § 2. En
person, der er omfattet af § 1, har ret til at deltage i
uddannelse efter § 4 fra det tidspunkt, hvor personens
dagpengeret er opbrugt, og i op til 6 måneder herefter, hvis
personen henvender sig til jobcenteret herom, jf. dog
stk. 3. | | 2. § 2, stk. 1, affattes
således: »§ 2. En person, som er omfattet af
§ 1, og som opbruger sin dagpengeret i perioden 30.
december 2012 til og med den 30. juni 2013, har ret til at deltage
i uddannelse efter § 4 fra det tidspunkt, hvor personens
dagpengeret er opbrugt, og i op til 6 måneder herefter.
Personer, som opbruger deres dagpengeret i perioden 1. juli 2013
til og med den 5. januar 2014, og personer, hvis ret til uddannelse
efter 1. pkt. udløber i perioden 29. juni til og med 31.
december 2013, har ret til deltagelse i uddannelse fra det
tidspunkt, hvor personens dagpengeret eller ret til uddannelse er
opbrugt, og i op til 6 måneder inden for en periode på
12 måneder, jf. dog stk. 3. Det er en betingelse, at
personen henvender sig til jobcenteret herom. Personer, som
allerede er omfattet af uddannelsesordningen, jf. 1. pkt.,
fortsætter i ordningen uden fornyet ansøgning.
Perioden med ret til uddannelse kan forlænges med perioder
med beskæftigelse, der kan medregnes til opgørelsen af
beskæftigelseskravet, efter principperne i § 53 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioderne
opgøres i udbetalingsperioder.« | | | | § 2…. Stk. 3.
Perioden efter stk. 1 kan sammenlagt med personens
forudgående dagpengeperiode højst udgøre i alt
4 år. | | 3. I § 2, stk. 3, ændres
»Perioden« til: »Perioderne med ret til
uddannelse«. | | | | § 9. . . Stk. 1-4…. | | 4. I § 9 indsættes som stk. 5: »Stk. 5. Beløbene i stk. 2
reguleres årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten
efter lov om en satsreguleringsprocent.« | | | | § 10…. Stk. 4. En
person, der deltager i uddannelse under uddannelsesordningen, skal
ikke møde personligt op til samtaler. Kontakten holdes i
stedet telefonisk, digitalt eller ved brev. I perioder, hvor
personen ikke deltager i uddannelse under ordningen, skal personen
møde personligt op til samtaler i jobcenteret, som personen
indkaldes til. Stk. 5 og 6. …. | | 5. I § 10, stk. 4, indsættes
efter »uddannelse under uddannelsesordningen«:
»eller tilbud efter kapitel 13 c i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«, og efter »uddannelse
under ordningen« indsættes: »eller tilbud efter
kapitel 13 c i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«. | | | | § 11. En
person, der under ordningen får ordinært arbejde, har
ret til at fortsætte forløbet med særlig
uddannelsesydelse, når arbejdet er ophørt. Perioden
med særlig uddannelsesydelse, jf. § 18,
stk. 1, forlænges ikke på grund af arbejde. | | 6. § 11, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves. | | | | § 18.
Særlig uddannelsesydelse kan udbetales fra det tidspunkt,
hvor en persons dagpengeret er opbrugt, og 6 måneder
herefter. Ydelsen kan dog tidligst udbetales fra det tidspunkt,
hvor personen har henvendt sig til jobcenteret om, at personen
ønsker at deltage i uddannelsesordningen. Perioden med
ydelsen kan sammenlagt med personens forudgående
dagpengeperiode højst udgøre i alt 4 år. | | 7. § 18, stk. 1, affattes
således: »§ 18. Personer, som opbruger deres
dagpengeret i perioden 30. december 2012 til og med den 30. juni
2013, kan modtage særlig uddannelsesydelse fra det tidspunkt,
hvor personens dagpengeret er opbrugt, og i op til 6 måneder
herefter. Personer, som opbruger deres dagpengeret i perioden 1.
juli 2013 til og med den 5. januar 2014, og personer, hvis ret til
særlig uddannelsesydelse efter 1. pkt. udløber i
perioden 29. juni til og med 31. december 2013, kan modtage
særlig uddannelsesydelse fra det tidspunkt, hvor personens
dagpengeret eller ret til særlig uddannelsesydelse er
opbrugt, og i op til 6 måneder inden for en periode på
12 måneder. Ydelsen kan tidligst udbetales fra det tidspunkt,
hvor personen har henvendt sig til jobcenteret om, at personen
ønsker at deltage i uddannelsesordningen. Personer, som
allerede er omfattet af uddannelsesordningen, jf. 1. pkt.,
fortsætter i ordningen uden fornyet ansøgning.
Perioden med ret til ydelse kan forlænges med perioder med
beskæftigelse, der kan medregnes til opgørelsen af
beskæftigelseskravet, efter principperne i § 53 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioderne
opgøres i udbetalingsperioder. Perioden med ydelsen kan
sammenlagt med personens forudgående dagpengeperiode
højst udgøre i alt 4 år.« | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 415
af 24. april 2013, som ændret ved § 1 nr. 48, i lov
nr. 1380 af 23. december 2012 og § 10 i lov nr. 493 af
21. maj 2013, foretages følgende ændringer: | | | | § 26
a…. Stk. 3.
Uddannelsen skal foregå inden for de første 9
måneders sammenlagt ledighed for personer, der er fyldt 25
år, og inden for de første 6 måneders sammenlagt
ledighed for personer, der ikke er fyldt 25 år. | | 1. I § 26 a, stk. 3, ændres
»skal foregå« til: »kan tidligst
påbegyndes efter de første 4 måneders sammenlagt
ledighed og skal være afviklet«. | | | | | | 2. I § 26 a indsættes efter
stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. En person, som er
påbegyndt en uddannelse i en opsigelsesperiode, kan uanset
stk. 3 fortsætte med uddannelsen som selvvalgt
uddannelse i op til 6 uger fra første ledighedsdag, forudsat
at uddannelsen kan tages som selvvalgt uddannelse.« Stk. 4-7 bliver til
stk. 5-8. | | | | | | 3. Efter kapitel
13 b indsættes i afsnit IV: | | | | | | »Kapitel 13 c ? Tilbud til personer
omfattet af uddannelsesordningen for ledige, som har opbrugt
deres dagpengeret ? § 75 d.
En person, som er omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige,
som har opbrugt deres dagpengeret, kan få tilbud om
virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller ansættelse med
løntilskud efter kapitel 12 efter de regler, der
gælder for personer omfattet af § 2, nr. 2, jf. dog
§§ 75 e - 75 h. Tilbuddet kan ikke række ud
over det tidspunkt, hvortil personen er omfattet af lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
Under tilbuddet kan personen modtage befordringsgodtgørelse
efter de regler i kapitel 15, der gælder for personer
omfattet af § 2, nr. 2. ? § 75 e.
Et tilbud om virksomhedspraktik kan have en varighed på op
til 4 uger. Under deltagelse i virksomhedspraktik modtager
pågældende særlig uddannelsesydelse efter
§ 9 i lov om uddannelsesordning for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret. ? § 75
f. Under ansættelse med
løntilskud hos offentlige arbejdsgivere skal lønnen
til pågældende efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag
ligge på niveau med personens særlige uddannelsesydelse
efter § 9 i lov om uddannelsesordning for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret. ? § 75 g.
For at blive ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver
skal personen have været ledig i en sammenhængende
periode på mere end 6 måneder. Ved opgørelsen af
den forudgående ledighed sammenlægges alle perioder,
hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge,
sygedagpenge i en ledighedsperiode, kontanthjælp,
særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, har været i tilbud
efter kapitel 12 eller har været ledig
selvforsørgende. Løntilskuddet til private
arbejdsgivere fastsættes efter § 63, stk. 2,
nr. 3. Løntilskuddet til offentlige arbejdsgivere
fastsættes efter § 63, stk. 2, nr. 5. ? § 75 h.
Ved deltagelse i virksomhedspraktik, jf. § 75 e,
refunderer staten kommunernes udgifter til uddannelsesydelse efter
reglerne i § 23, stk. 3, 1. pkt., i lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
Ved ansættelse med løntilskud, jf. § 75 g,
refunderer staten kommunernes udgifter til løntilskud efter
reglerne i § 120, stk. 1, nr. 1. Staten refunderer
kommunernes udgifter til befordringsgodtgørelse, jf.
§ 75 d, efter reglerne i § 119, stk. 1,
nr. 4 og § 120, stk. 1, nr. 4. ? § 75
i.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om §§ 75 d - 75 h.« | | | | | | § 3 | | | | | | I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse
nr. 202 af 22. februar 2013, som ændret ved § 1 i
lov nr. 377 af 28. april 2012, foretages følgende
ændringer: | | | | § 34
b…. Stk. 3. Har
lønmodtageren modtaget arbejdsløshedsdagpenge,
efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse, kontanthjælp,
særlig ydelse eller ydelse efter lov om
børnepasningsorlov i ferieåret, kan udbetaling af
feriepenge efter stk. 1 og 2 kun ske efter direktøren
for Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings forudgående
godkendelse. Antallet af dage med de nævnte ydelser skal
trækkes fra det antal dage, de uhævede feriepenge
svarer til. Hvis der resterer et antal feriedage, meddeler
direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering
arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af
§ 31 administrerer feriegodtgørelsen, for hvor
mange dage der kan udbetales til lønmodtageren. | | 1. I § 34 b, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter
»arbejdsløshedsdagpenge,« : »særlig
uddannelsesydelse,«. | | | | | | 2. Efter
§ 42 indsættes i kapitel
6: Ȥ 42
a. Arbejdsmarkedets Feriefond overfører i alt 40 mio.
kr. årligt til statskassen. Beløbet består af
uhævede feriepenge for hvert af optjeningsårene 2011 og
2012 samt eventuelt afkast af fondens kapital. Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Feriefond skal i mindst samme omfang som hidtil
imødekomme ansøgninger til ferieformål for
vanskeligt stillede familier og børn. Stk. 3.
Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering
fastsætter nærmere regler om overførsel af
beløb efter stk. 1 til statskassen.« | | | | | | § 4 | | | | | | I lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 19.
juni 2009, som ændret ved § 5 i lov nr. 1602 af 22.
december 2010, § 3 i lov nr. 462 af 18. maj 2011,
§ 6 i lov nr. 1364 af 28. december 2011, § 28 i
lov nr. 1374 af 23. december 2012 og § 15 i lov nr. 1380
af 23. december 2012, foretages følgende
ændring: | | | | § 14.
Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som
fastsættes af finansministeren med tilslutning fra
Folketingets Finansudvalg. Stk. 2.
Tilskuddet fastsættes som summen af 1) det foregående års tilskud
med tillæg eller fradrag som følge af
engangsreguleringer og op- og efterreguleringer, 2) regulering for den forventede pris- og
lønudvikling i den kommunale sektor fra det foregående
år til tilskudsåret, 3) kommunale mer- eller mindreudgifter som
følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen
mellem staten, kommunerne og regionerne i tilskudsåret, 4) kommunale mer- eller mindreudgifter som
følge af ændringer i den statslige regulering af
kommunernes virksomhed i tilskudsåret, 5) kommunale mer- eller mindreudgifter som
følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til
kontanthjælp, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse,
orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, aktivering af
kontanthjælps-, ledighedsydelses- og
ressourceforløbsydelsesmodtagere, revalidering,
driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere og
forsikrede ledige samt driftsudgifter i forbindelse med selvvalgt
uddannelse, kommunale udgifter til danskundervisning til
udlændinge og undervisning i danske samfundsforhold og dansk
kultur og historie samt kontanthjælp og aktivering efter
integrationslovens kapitel 4-5, kommunale udgifter til den
særlige uddannelsesydelse og driftsudgifter til finansiering
af uddannelse samt udgifterne til befordring efter lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,
førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i
tilskudsåret og 6)… Stk. 3-6. … | | 1. I § 14, stk. 2, nr. 5,
ændres »samt udgifterne til befordring efter lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret« til », aktivering samt udgifterne til
befordring for personer, der er omfattet af lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret«. | | | | | | § 5 | | | | | | Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2013. Stk. 2.
Personer, der inden lovens ikrafttræden har fået
bevilget en uddannelse efter de hidtidige regler om 6 ugers
selvvalgt uddannelse i § 26 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan påbegynde og
færdiggøre uddannelsesforløbet efter de
hidtidige regler. Stk. 3.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen. |
|