L 196 Forslag til lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love.

(Ændring af sammensætningen af bestyrelsen i LD, ATP, AES m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 24-04-2013

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 24. april 2013

20121_l196_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 24. april 2013

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. marts 2013 og var til 1. behandling den 4. april 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 6. februar 2013 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 93. Den 22. marts 2013 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et notat herom og et ligestillingsnotat til udvalget.

3. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 17 r, stk. 2, ændres »§ 14 b, stk. 3,« til: »§ 14 b, stk. 4,«.«

[Konsekvensrettelse]

Til § 7

2) Som stk. 2 indsættes:

»Stk. 2. Bestemmelsen i § 2, nr. 3, finder anvendelse på anmodninger om udbetalinger af engangsbeløb i forbindelse med dødsfald indtruffet efter lovens ikrafttræden.«

[Overgangsbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der stilles i lovforslagets § 2, nr. 3, forslag om at indsætte et nyt stykke som stk. 3 i § 14 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den gældende § 14 b indeholder 4 stykker. Under forudsætning af lovforslagets vedtagelse rykker § 14 b, stk. 3 og 4, og bliver til § 14 b, stk. 4 og 5. Henvisningen i § 17 r i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension til § 14 b skal derfor konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Til nr. 2

Formålet med ændringsforslaget er at undgå tvivl om, i hvilke situationer en efterlevende samlever til et afdødt ATP-medlem kan anmode om udbetaling af engangsbeløb i forbindelse med dødsfaldet. Med forslaget præciseres det, at bestemmelsen i lovens § 2, nr. 3, i overensstemmelse med intentionen finder anvendelse på anmodninger om udbetalinger af engangsbeløb i forbindelse med dødsfald indtruffet efter lovens ikrafttræden.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) Jens Joel (S) Jan Johansen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Nadeem Farooq (RV) Andreas Steenberg (RV) Eigil Andersen (SF) Anne Baastrup (SF) Ole Sohn (SF) Finn Sørensen (EL) Christian Juhl (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Louise Schack Elholm (V) Claus Hjort Frederiksen (V) Jacob Jensen (V) Peter Juel Jensen (V) Inger Støjberg (V) Ulla Tørnæs (V) Fatma Øktem (V) Bent Bøgsted (DF) nfmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF) Joachim B. Olsen (LA) Benedikte Kiær (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)45
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 196

Bilagsnr.

Titel

1
Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
5
Udkast til betænkning