Fremsat den 28. februar 2013 af
børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini)
Forslag
til
Lov om ændring af gymnasieloven, hf-loven
og lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og
højere teknisk eksamen (htx)
(Harmonisering af klageadgang og øget
mulighed for at hæve faget matematik til B-niveau i
stx-uddannelsen)
§ 1
I gymnasieloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
860 af 5. juli 2010, foretages følgende ændringer:
1. § 12,
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Mindst et
af fagene biologi, fysik, kemi, matematik eller naturgeografi skal
afsluttes på mindst B-niveau. Dette gælder dog ikke
elever, der har fire fremmedsprog.«
2. I
§ 14, stk. 1, udgår
»offentlige«, og som 2.
pkt. indsættes:
»Kravet gælder ikke
institutioner efter lov om private gymnasieskoler, studenterkurser
og kurser til højere forberedelseseksamen
(hf-kurser).«
3. § 14,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Rektor
træffer afgørelse om oprettelse af konkrete
studieretninger og kan herunder træffe afgørelse om
oprettelse af blandede studieretningsklasser.«
4. I
§ 25, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »6,0« til: »2,0«.
5. § 39,
stk. 1, affattes således:
»En elev kan klage til børne-
og undervisningsministeren over rektors afgørelser,
når klagen vedrører retlige spørgsmål.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.«
§ 2
I hf-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 862
af 5. juli 2010, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 20, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »6,0« til: »2,0«.
2. § 22,
nr. 3, affattes således:
»3)
Prøve i to til fire valgfag, der mindst skal omfatte
a) to fag på
B-niveau,
b) et fag på
B-niveau og to fag på C-niveau,
c) et fag på
B-niveau og et fag på C-niveau, hvis kursisten har et
sprogfag, der ikke er engelsk, på mindst B-niveau eller fysik
på mindst B-niveau,
d) et fag på
A-niveau, der ikke er engelsk eller historie, og et fag på
C-niveau eller
e) engelsk eller
historie på A-niveau og enten et fag på B-niveau eller
to fag på C-niveau.«
3. § 23,
nr. 3, affattes således:
»3)
Prøve i to til fem valgfag, der som minimum skal
omfatte:
a) to fag på
B-niveau og et fag på C-niveau,
b) to fag på
B-niveau, hvis kursisten har et sprogfag, der ikke er engelsk,
på mindst B-niveau eller fysik på mindst B-niveau,
c) et fag på
A-niveau, der ikke er engelsk eller historie, og to fag på
C-niveau eller
d) engelsk eller
historie på A-niveau og enten et fag på B-niveau og to
fag på C-niveau eller tre fag på C-niveau.«
4. § 35,
stk. 1, affattes således:
»En kursist kan klage til
børne- og undervisningsministeren over et kursus' leders
afgørelser, når klagen vedrører retlige
spørgsmål. Børne- og undervisningsministeren
kan fastsætte nærmere regler herom.«
§ 3
I lov om uddannelserne til højere
handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf.
lovbekendtgørelse nr. 861 af 5. juli 2010, som ændret
ved lov nr. 469 af 29. maj 2012, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 23, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »6,0« til: »2,0«.
2. § 37,
stk. 1, affattes således:
»En elev kan klage til børne-
og undervisningsministeren over en skoles afgørelser,
når klagen vedrører retlige spørgsmål.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.«
§ 4
Loven træder i kraft den 1. august 2013.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1. Lovforslagets
hovedpunkter
Lovforslaget, der vedrører de tre love om
indholdet i de gymnasiale uddannelser (herefter uddannelseslove),
indeholder forslag til ændringer, der skal harmonisere
klageadgangen på det gymnasiale uddannelsesområde med
andre uddannelsesområder. Det foreslås i den
forbindelse at begrænse klageadgangen til retlige
spørgsmål. Derudover indgår der i lovforslaget
forslag til en ændring, der skal ses som et led i et
serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelser. Det drejer sig om at
sidestille faget matematik med de naturvidenskabelige fag i forhold
til kravet om, at mindst et af disse fag i stx-uddannelsen skal
vælges på B-niveau. Endelig indgår der forslag om
visse ordensmæssige ændringer i lovteksten.
1.2. Lovforslagets baggrund
Efter indgåelsen af gymnasieforliget den
28. maj 2003 mellem de daværende regeringspartier (Venstre og
Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt
Folkeparti blev der med start fra skoleåret 2005-06
indført et studieretningsgymnasium på de
treårige gymnasiale uddannelser til afløsning af det
tidligere grengymnasium, ligesom også hf-uddannelsen blev
væsentligt fornyet, ikke mindst i kraft af etableringen af
kultur- og samfundsfaggruppen og naturvidenskabelig faggruppe. Alle
uddannelserne har fået lærerteam som et meget centralt
omdrejningspunkt for undervisningen, og ikke mindst fagsamarbejdet
i studieretningerne og i faggrupperne er en stor opgave for
lærerteamene og for ledelserne af institutionerne.
Det præcise indhold i forliget er siden
blevet justeret ved politiske aftaler af henholdsvis 13. december
2007 og 2. april 2009, der er blevet fulgt op af lov- og
regelændringer. Sideløbende hermed har de gymnasiale
institutioner gennemgået en omstillingsproces og arbejdet
på at realisere reformens intentioner. Realiseringen er
kommet langt i kraft af en stor indsats på skolerne. En
række evalueringer, analyser og meningstilkendegivelser har
vist, hvad der er opnået af resultater, samtidig med at der
også peges på, hvor der fortsat er behov for en
udfoldning af reformerne.
I regeringsgrundlaget »Et Danmark, der
står sammen« fra oktober 2011 står der
følgende: »Regeringen ønsker generelt at
øge kvaliteten af ungdomsuddannelserne, herunder de
gymnasiale uddannelser, som udgør den primære vej til
videregående uddannelse. Der er bl.a. behov for at nedbringe
klassestørrelserne, der mange steder er blevet en alvorlig
barriere for ordentlig indlæring. Regeringen vil med
udgangspunkt i sine uddannelsespolitiske målsætninger
foretage et serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelsers indhold
og rammer.«
Regeringen har taget initiativ til
indførelse af et fleksibelt klasseloft på 28 elever i
de gymnasiale fuldtidsuddannelser, jf. lov nr. 469 af 29. maj 2012
(jf. L130, Folketingstidende 2011-12).
Regeringen har endvidere som led i det omtalte
serviceeftersyn i foråret 2012 iværksat en
udviklingsplan for de gymnasiale uddannelser. En del af
udviklingsplanen er, at alle gymnasiale uddannelsesinstitutioner er
blevet indbudt til at deltage i rammeforsøg og
udviklingsprojekter, samtidig med, at der har været mulighed
for at søge tilskud til udvikling af nationalt udbudte
efteruddannelseskurser. Forsøgene og projekterne skal bruges
til at udfolde og udvikle målene med gymnasiereformen. Planen
indeholder både nye indsatsområder og en
fortsættelse af tidligere igangsatte indsatser. I en
næste fase af udviklingsplanen vil der komme flere
forsøg og udviklingsprojekter.
Endelig indgår det i serviceeftersynet, at
der skal gennemføres en række justeringer af reglerne
om uddannelserne, så uhensigtsmæssige bestemmelser og
unødvendige bindinger eller begrænsninger bliver
fjernet eller ændret. Dette lovforslag er første led i
denne bestræbelse, idet de fleste justeringer dog vil blive
gennemført ved efterfølgende
bekendtgørelsesændringer inden for de gældende
bemyndigelser, men med inddragelse af partierne bag
gymnasiereformen.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Harmonisering af
klageadgangen på de gymnasiale uddannelser med andre
uddannelsesområder
2.1.1. Gældende ret
De gymnasiale uddannelseslove indeholder hver
især bestemmelser om, at en elev/kursist »kan klage til
[ministeren] over [lederens] afgørelser i pædagogiske
anliggender« (§ 39 i gymnasieloven, § 35 i hf-loven
og § 37 i lov om uddannelserne til højere
handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)), mens
klageadgangen til ministeriet på andre
uddannelsesområder oftest er begrænset til retlige
spørgsmål eller helt afskåret. Der kan i den
forbindelse henvises til f.eks. lov nr. 311 af 30. april 2008 om
almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i
forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i
uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) med senere
ændringer med tilhørende bekendtgørelse
(kapitel 15 i bekendtgørelse nr. 292 af 1. april 2008 om
almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen) med senere
ændringer) og lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning, jf. lovbekendtgørelse nr. 380 af 19.
april 2011, med tilhørende bekendtgørelser (kapitel 7
i bekendtgørelse nr. 973 af 19. juli 2007 om undervisning
m.v. inden for forberedende voksenundervisning og kapitel 7 i
bekendtgørelse nr. 1372 af 15. december 2005 om
ordblindeundervisning for voksne) samt lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
381 af 26. marts 2010 med senere ændringer med
tilhørende bekendtgørelse (kapitel 6 i
bekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2010 om fælles
kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser med senere
ændringer). I disse regler er klageadgangen til ministeriet
begrænset til retlige spørgsmål. I
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (kapitel 19 i
bekendtgørelse nr. 1514 af 15. december 2010) er
klageadgangen til ministeriet helt afskåret, bortset fra
klager om optagelse på skole, udelukkelse fra fortsat
undervisning, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til fornyet
skoleophold og overflytning til anden skole, mens klageadgangen i
bekendtgørelse nr. 1272 af 16. november 2010 om grundfag og
centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne er
begrænset til retlige spørgsmål.
Klageadgangen fra de gymnasiale uddannelseslove
er nærmere udmøntet i de respektive
uddannelsesbekendtgørelser (kapitel 16 i
bekendtgørelse nr. 692 af 23. juni 2010 om uddannelsen til
studentereksamen (stx-bekendtgørelsen), kapitel 11 i
bekendtgørelse nr. 735 af 22. juni 2010 om uddannelsen til
toårigt hf (hf-bekendtgørelsen), kapitel 12 i
bekendtgørelse nr. 307 af 11. april 2011 om hf-uddannelsen
tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne
(hf-enkeltfagsbekendtgørelsen), kapitel 14 i
bekendtgørelse nr. 691 af 23. juni 2010 om uddannelsen til
højere handelseksamen (hhx-bekendtgørelsen) og
kapitel 15 i bekendtgørelse nr. 740 af 23. juni 2010 om
uddannelsen til højere teknisk eksamen
(htx-bekendtgørelsen)).
De gældende uddannelseslove indeholder
desuden hver især en bestemmelse om, at børne- og
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
klage over afgørelser i forbindelse med prøver og
eksamen, herunder om, at omprøve og ombedømmelse kan
resultere i en lavere karakter. Reglerne om klage er
udmøntet i bekendtgørelse om prøver og eksamen
i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser
(almen eksamensbekendtgørelse), jf. bekendtgørelse
nr. 862 af 16. august 2012.
Af bekendtgørelsen fremgår, at der i
forbindelse med forhold omkring prøver og eksamen på
uddannelserne på gymnasialt niveau kan klages til ministeriet
(Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) over en skoles afgørelse i
en række spørgsmål af skønsmæssig
karakter, herunder forhold vedrørende
eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet og
bedømmelsen. Andre forhold i forbindelse med
prøveaflæggelsen kan derimod kun påklages til
ministeriet, for så vidt angår retlige
spørgsmål. Det gælder f.eks. en skoles
afgørelse om bortvisning fra prøven som følge
af en bekræftet formodning om, at eksaminanden har anvendt
uretmæssig hjælp ved prøven, og om, hvorvidt en
eksaminand med specifikke vanskeligheder har fået den
nødvendige støtte ved prøven. Klageadgangen
til ministeriet på alle andre uddannelsesområder,
bortset fra danskuddannelse for voksne udlændinge, er for
alle afgørelser, der træffes vedrørende
prøver og eksamen, begrænset til retlige
spørgsmål.
Der afholdes på årsbasis mere end
500.000 enkeltstående prøvebegivenheder på det
gymnasiale område. Ministeriet har ingen statistik over, hvor
mange eksaminander der klager over forhold vedrørende
prøverne, idet de fleste klager afgøres endeligt af
den enkelte skole.
Med virkning fra september 2010 blev
klagereglerne ændret således, at en skoles tilbud om
ombedømmelse på baggrund af en afgørelse om at
imødekomme en klage fra en eksaminand over
bedømmelsen af dennes skriftlige besvarelse, derefter
indebar, at ombedømmerne skal træffe en egentlig
forvaltningsretlig afgørelse på baggrund af alle
relevante oplysninger i sagen. Tidligere foretog
ombedømmerne alene en vurdering af den skriftlige besvarelse
uden at måtte inddrage de tidligere bedømmeres
udtalelser, eksaminandens udtalelser m.v. Ombedømmernes
sagsbehandling er i dag at sidestille med ministeriets behandling
af sådanne klagesager. Eksaminandens klage over en karakter
kan indebære, at ombedømmerne træffer
afgørelse om, at karakteren kan nedsættes.
Disse afgørelser beror i vidt omfang
på et fagligt skøn og kan i dag påklages til
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Der indbringes i dag til styrelsen
kun et meget begrænset antal sager, der vedrører
klager over bedømmelsen og andre afgørelser, hvor
skønnet er et tema for klagen. I 2012 var der tale om knap
40 klager. En del af disse klager vedrører reelt klager, der
udspringer af retlige forhold, som f.eks. manglende overholdelse af
de konkrete læreplaners krav i forbindelse med
prøveafholdelsen.
2.1.2. Den foreslåede
ordning
Med henblik på at harmonisere det
gymnasiale uddannelsesområde med andre
uddannelsesområder, f.eks. de ovenfor nævnte,
foreslås det, at klageadgangen efter uddannelsesreglerne
begrænses til retlige spørgsmål. Dette sker
bl.a. i naturlig forlængelse af, at de almengymnasiale
uddannelsesinstitutioner i sammenhæng med kommunalreformen
overgik til at blive selvejende institutioner med en højere
grad af selvstændighed. Med forslaget gennemføres en
harmonisering af rammerne for behandling af klagesager
vedrørende de gymnasiale uddannelser med andre
uddannelsesområder ved selvejende institutioner med udbud af
ungdoms- og voksenuddannelse og videregående uddannelse.
Begrænsningen til retlige
spørgsmål indebærer, at klageadgangen kan
omfatte spørgsmål, hvor eleven/kursisten mener, at
lederen i sin afgørelse ikke har fulgt reglerne for
uddannelsen, ikke har overholdt reglerne i forvaltningsloven eller
ikke har fulgt almindelige forvaltningsretlige principper. I
sidstnævnte kategori indgår bl.a.
proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet.
Også f.eks. spørgsmål om, hvorvidt lederen i
sjældne tilfælde skulle have lagt et usagligt kriterium
til grund for sin afgørelse eller ikke skulle have inddraget
alle relevante, lovlige kriterier, er retlige
spørgsmål. Endelig kan ministeriet tage stilling til
almene juridiske spørgsmål, som f.eks. uskrevne
retsgrundsætninger om bindende forhåndsbesked om,
hvordan en afgørelse vil falde ud, forbuddet mod at
sætte skøn under regel m.v.
Rent skønsmæssige forhold er omvendt
ikke omfattet af klageadgangen. Det betyder f.eks., at
klageadgangen ikke omfatter skolelederens konkrete skøn
baseret på vurderinger af faktiske forhold ude på
skolen, som ministeriet ikke har indseende i. Det kan f.eks.
være en afsluttende standpunktskarakter (årskarakter),
der er givet til en elev/kursist. Klageadgangen omfatter heller
ikke skolelederens valg mellem flere lovlige
afgørelser.Efter regler i
uddannelsesbekendtgørelserne, jf. afsnit 2.1.1. ovenfor, er
der i dag adgang til at klage til ministeriet over skolens leders
afgørelser af klager fra eleverne/kursisterne over
pædagogiske beslutninger, der er truffet på skolen. Det
er ikke vurderingen, at begrænsningen af klageadgangen i
disse sager til retlige spørgsmål vil forringe
elevernes og kursisternes retssikkerhed. Sagernes genstand
vedrører altovervejende forhold, hvor skolen selv har de
bedste forudsætninger for at træffe den bedste
afgørelse. Prøvelsen i disse klagesager er da
også i praksis begrænset, således at der ikke
sker en nærmere efterprøvning af skolens leders
faglige skøn, men alene ses på, om reglerne er fulgt.
Der indkommer kun et begrænset antal af denne slags klager i
løbet af et år, og langt de fleste af disse
angår lederens afgørelser af klager over afsluttende
standpunktskarakterer. En begrænsning af klageadgangen til
alene at omfatte retlige spørgsmål vil i realiteten
generelt ikke føre til andre afgørelser end i dag,
men det vil formalisere dén tilbageholdende
efterprøvelsespraksis, der i praksis er ført, hvilket
vurderes at være hensigtsmæssigt, bl.a. for at afstemme
forventningerne hos klagerne. Det er ikke en selvstændig
målsætning med lovforslaget, at der skal komme
færre klager, men det vil være naturligt, at
potentielle klagere, der indser, at deres sag ikke indeholder et
retligt spørgsmål, fremover undlader at klage.De
foreslåede ændringer af de gymnasiale uddannelseslove
indebærer i sig selv ingen udvidelse eller begrænsning
af ministerens adgang til at fastsætte nærmere regler
om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og
eksamen.
Med henblik på at harmonisere det
gymnasiale uddannelsesområde med andre
uddannelsesområder også i forbindelse med prøver
og eksamen er det hensigten, at reglerne i den almene
eksamensbekendtgørelse ændres, så klageadgangen
til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen for alle afgørelser
vedrørende prøver og eksamen begrænses til
retlige spørgsmål. Ændringen, der vil kunne
træde i kraft den 1. september 2013 og få virkning for
de eksamensterminer, der påbegyndes efter denne dato,
indebærer ingen ændring i klagesagsbehandlingen
på den enkelte skole, herunder at en klage i henhold til den
almene eksamensbekendtgørelses kapitel 10 over en karakter
fortsat kan indebære, at en omprøve eller en
ombedømmelse kan tilbydes eksaminanden ud fra skolens
faglige og skønsmæssige vurdering. En
ombedømmelse eller omprøve kan fortsat
indebære, at karakteren bliver sat ned.
Når ændringen gennemføres, vil
den enkelte eksaminand lige som i dag fortsat kunne klage til
skolen over også forhold af skønsmæssig
karakter, herunder om eksaminandens præstation har fået
den korrekte bedømmelse. Det bliver herefter skolen
henholdsvis bedømmerne, der træffer den endelige
afgørelse. Ændringen indebærer, at en
begrænsning af klageadgangen til ministeriet også
på prøve- og eksamensområdet til alene at
omfatte retlige spørgsmål i realiteten generelt ikke
vil føre til andre afgørelser end i dag.
Der sker ikke med lovforslaget ændringer i
ministeriets tilsyn med de gymnasiale uddannelser.
På prøveområdet er alle
censorer fortsat forpligtet til at foretage en indberetning til den
prøveafholdende skole og til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen,
hvis censor mener, at krav i forbindelse med prøven ikke er
opfyldt, eller hvis der er anledning til at formode, at der har
været mangler ved den forudgående undervisning.
Efter anmodning fra Kvalitet- og Tilsynsstyrelsen
afgiver censorerne desuden en rapport om prøveafholdelse og
eksamensresultater.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5,
§ 2, nr. 4, og § 3, nr. 2, og de specielle
bemærkninger hertil.
2.2. Sidestilling af matematik
med de naturvidenskabelige fag i forhold til kravet om, at mindst
et af disse fag i stx-uddannelsen skal vælges på
B-niveau
2.2.1. Gældende ret
Alle elever i uddannelsen til studentereksamen
(stx-uddannelsen) skal efter de gældende bestemmelser have
fagene fysik og matematik på mindst C-niveau, jf.
gymnasielovens § 10, stk. 2, og § 12. Det er et krav, at
der i grundforløbet indgår undervisning i matematik og
et eller to naturvidenskabelige fag, og i
studieretningsforløbet er der krav om, at både fysik
og matematik indgår på mindst C-niveau. Derudover skal
mindst to af fagene biologi, kemi og naturgeografi indgå i
det enkelte studieretningsforløb på mindst C-niveau.
Rektor fastlægger på forhånd hvilke.
Ud over ovennævnte gælder der et krav
om, at mindst ét af de naturvidenskabelige fag - dvs.
biologi, fysik, kemi og naturgeografi - skal afsluttes på
B-niveau. Dette gælder dog ikke for en bestemt gruppe af
særligt sprogligt orienterede elever, nemlig elever, der har
fire fremmedsprog, jf. § 12, stk. 4, 2. pkt.
Endvidere kan elever, der har tre fremmedsprog,
vælge at afslutte matematik på B-niveau i stedet for
ét af de nævnte fag, jf. § 12, stk. 4, 3.
pkt.
Den nuværende affattelse af bestemmelserne
trådte i kraft fra og med skoleåret 2010-11 som en
imødekommelse af særligt sprogligt orienterede elever
som en udmøntning af den seneste politiske aftale om
justering af gymnasiereformen fra april 2009, jf. lov nr. 1526 af
27. december 2009 (jf. L7, Folketingstidende 2009-10).
2.2.2. Den foreslåede
ordning
Faget matematik på B-niveau er i dag et
specifikt adgangskrav på mange af de videregående
uddannelser, og det har vist sig, at behovet for at tage matematik
på B-niveau i dag tegner sig for i alt ca. en ottendedel af
stx-studenternes samlede aktivitet på gymnasiale
suppleringskurser (GSK). Af disse tager knap ni ud af 10 faget,
fordi de ikke allerede har det på B-niveau - som
modsætning til dem, der tager faget som GSK, fordi de har
brug for at forbedre karakteren. Dette er således én
af forklaringerne på den vækst i brugen af gymnasial
supplering, som er set i de seneste år.
Det foreslås på den baggrund, at
muligheden for at lade matematik på B-niveau træde i
stedet for et løft af ét af de naturvidenskabelige
fag til B-niveau gøres til en mulighed for alle uanset
antallet af fremmedsprog. Forslaget skal således være
med til at underbygge den generelle studiekompetence, som
stx-uddannelsen skal give dimittenderne. Behovet for, at
stx-studenterne skal supplere i faget matematik B efter eksamen,
må alt andet lige antages at blive reduceret, hvis elevernes
mulighed for at løfte niveauet inden for rammerne af selve
uddannelsen udvides.
Ændringen vil omvendt medføre, at
færre elever vil få et naturvidenskabeligt fag på
B-niveau i løbet af stx-uddannelsen. Forventningen er, at
det især vil få betydning for biologi og naturgeografi.
Det beror for det første på, at de elever, der
måtte vælge matematik B, fordi de i tide er blevet
opmærksomme på de specifikke adgangskrav til en
ønsket videregående uddannelse, ofte også vil
være nødt til at have fysik B eller kemi B for at
kunne leve op til disse krav. For det andet beror det på, at
fysik B og kemi B i højere grad end biologi B og
naturgeografi B vil indgå som egentligt studieretningsfag,
mens de andre fag oftere tages som valgfag.
Ændringen vil endvidere få den
sideeffekt, at der vil blive færre elever, som i
stx-uddannelsen får tre fremmedsprog. Dette forventes
især at få betydning for antallet af elever med latin
C. Dette fag antages i dag i et vist omfang valgt af elever med
henblik på derved at opnå det 3. eller 4. fremmedsprog,
som giver mulighed for at benytte mulighederne efter § 12,
stk. 4, 2. og 3. pkt.
Det forventes, at uddannelseslovgivningen skal
justeres igen i forbindelse med en opsummering af erfaringer fra
skoleåret 2013-14 vedrørende rammeforsøg og
udviklingsprojekter omfattet af den i afsnit 1.2. nævnte
udviklingsplan. Når denne opsummering finder sted, skal
effekten af de ændrede regler vedrørende matematik B
på antallet af elever med latin C og de naturvidenskabelige
fag på B-niveau vurderes, så der kan tages stilling
til, om en eventuel negativ effekt på antallet af disse
elever har et omfang, der giver grundlag for at foreslå en
tilbagevenden til den nuværende retstilstand eller andre
kompenserende tiltag.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1,
og de specielle bemærkninger hertil.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes at afstedkomme en
maksimal mindreudgift på ca. 4 mio. kr. i 2017 og frem. Den
vurderede maksimale mindreudgift er angivet med betydelig
usikkerhed, da der er tale om, at elever kan vælge matematik på
B-niveau og således mindske behovet for at måtte tage
matematik på B-niveau som GSK på et senere tidspunkt.
Det angivne mindreforbrug angiver en situation, hvor halvdelen af
alle elever, der senere måtte have behov for matematik
på B-niveau som led i optagelse på en
videregående uddannelse, når at tage det som et led i
deres gymnasiale uddannelse og således ikke får brug
for at tage det som gymnasial supplering.
Mio. kr. | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | Skønnet provenu i alt, mio. kr.,
2013-pl | 1 | 2 | 3,5 | 4 |
|
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at have
økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter.
8. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har været sendt
i høring hos:
Akademikernes Centralorganisation (AC), Danmarks
Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks Lærerforening (DLF),
Danmarks Privatskoleforening, Danske Erhvervsskoler -
Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske
Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Danske
Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Dansk
Friskoleforening, Dansk Industri (DI), Det Centrale
Handicapråd, De tyske mindretalsskoler (Deutscher Schul- und
Sprachverein für Nordschleswig), Efterskoleforeningen,
Erhvervsskolernes Elevorganisation, Foreningen af Katolske Skoler i
Danmark (FAKS), Foreningen af Kristne Friskoler, Frie Skolers
Lærerforening, Fællesrådet for foreninger for
uddannelses- og erhvervsvejledere (FUE), Færøernes
Landsstyre, Undervisnings- og Kulturministeriet, Grønlands
Selvstyre, Departementet for Uddannelse og Forskning, Gymnasiernes
Bestyrelsesforening (GBF), Gymnasieskolernes Lærerforening
(GL), Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes
Lærerforening (HL), KL, Landssammenslutningen af
Handelsskoleelever, Lederforeningen for VUC, Lilleskolerne, Private
Gymnasier og Studenterkurser, Professionshøjskolernes
Rektorkollegium - University Colleges Denmark, Pædagogiske
Ledere for STX og HF, Rigsrevisionen, Rådet for de
grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet
for de Gymnasiale Uddannelser, Rådet for
Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser,
Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen
(Skolerådet), Rådet for Voksen- og Efteruddannelse
(VEU-rådet), Skole og Forældre, Uddannelsesforbundet,
Ungdommens Uddannelsesvejlednings Udviklingscenter, VUC
Bestyrelsesforening.
9. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | 1 mio. kr. i 2014, 2 mio. kr. i 2015, 3,5
mio. kr. i 2016 og 4 mio. kr. i 2017 og frem | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Ingen | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
(Gymnasieloven)
Til nr. 1 (§ 12, stk. 4)
Det foreslås med lovforslagets § 1,
nr. 1, at matematik sidestilles med de naturvidenskabelige fag,
således at alle elever - også elever, der ikke har tre
fremmedsprog - kan vælge at afslutte matematik på
B-niveau i stedet for ét af de andre fag.
De gældende bestemmelser om minimumskravene
til stx-uddannelsens indhold af matematik og naturvidenskabelige
fag fremgår af § 10, stk. 2, og § 12 i lov om
uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven). Alle elever
skal have fagene fysik og matematik på mindst C-niveau. Det
er efter § 10, stk. 2, et krav, at der i grundforløbet
indgår undervisning i matematik og et eller to
naturvidenskabelige fag, og i studieretningsforløbet er der
efter § 12, stk. 1, krav om, at både fysik og matematik
indgår på mindst C-niveau. Derudover skal mindst to af
fagene biologi, kemi og naturgeografi indgå i det enkelte
studieretningsforløb på mindst C-niveau, jf. §
12, stk. 3. Rektor fastlægger på forhånd hvilke.
Derudover gælder der efter § 12, stk. 4, 1. pkt.,
endelig et krav om, at mindst ét af fagene biologi, fysik,
kemi og naturgeografi skal afsluttes på B-niveau. Dette
gælder dog ikke for elever, der har fire fremmedsprog, jf.
§ 12, stk. 4, 2. pkt. Elever, der har tre fremmedsprog, kan
efter § 12, stk. 4, 3. pkt., vælge at afslutte matematik
på B-niveau i stedet for ét af de nævnte
fag.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2.
Til nr. 2 (§ 14, stk. 1)
Der foreslås med lovforslagets § 1,
nr. 2, en præcisering af bestemmelsen i lovens § 14,
stk. 1, om institutionernes udbud af studieretninger.
Efter den gældende § 14, stk. 1, skal
alle offentlige skoler udbyde mindst fire studieretninger, hvoraf
der er mindst én studieretning med overvejende
humanistisk-sproglige studieretningsfag, én studieretning
med overvejende samfundsfaglige studieretningsfag og én
studieretning med overvejende naturvidenskabelige
studieretningsfag.
Termen »offentlige skoler« anvendes
ikke i øvrigt i lovgivningen om stx-uddannelsen, hvorfor det
foreslås, at der i stedet gøres eksplicit undtagelse
fra kravet, for så vidt angår institutioner efter lov
om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til
højere forberedelseseksamen.
Til nr. 3 (§ 14, stk. 2)
Der foreslås med lovforslagets § 1,
nr. 3, en nyaffattelse af lovens § 14, stk. 2.
Efter den gældende § 14, stk. 2, i
loven skal hver skole oprette mindst lige så mange
studieretningshold som antallet af hold i grundforløbet.
Rektor træffer afgørelse om oprettelse af konkrete
studieretninger og kan herunder træffe afgørelse om
oprettelse af blandede studieretningshold.
Bestemmelsen om, at hver skole skal oprette
mindst lige så mange studieretningshold som antallet af hold
i grundforløbet, hidrører fra indførelsen af
gymnasiereformen, hvor de almengymnasiale institutioner var
amtskommunale. Bestemmelsen skal ses som et led i de konkrete
økonomiske forudsætninger bag reformen. Bestemmelsen
har siden i kraft af de almengymnasiale institutioners overgang til
statsligt selveje, jf. lov nr. 590 af 24. juni 2005, og
indførelsen af det fleksible klasseloft, jf. lov nr. 469 af
29. maj 2012, mistet sin praktiske betydning og fremstår i
dag som en barriere for en hensigtsmæssig klasseomdannelse
efter grundforløbet. Den foreslås derfor
ophævet.
Samtidig foretages en redaktionel ændring i
den tilbageværende bestemmelse om rektors kompetence, hvorved
termen »studieretningshold« ændres til
»studieretningsklasser«, der også anvendes i i
bekendtgørelse nr. 692 af 23. juni 2010 om uddannelsen til
studentereksamen (stx-bekendtgørelsen).
Rektor kan bl.a. benytte sin beføjelse
efter bestemmelsen til at oprette »blandede
studieretningsklasser«. Det vil sige klasser, hvor eleverne
fra to studieretninger, som på grund af beskeden
søgning ikke ville kunne oprettes enkeltvis, samlæser
et eller to studieretningsfag og de obligatoriske fag i
studieretningen. Muligheden for at oprette blandede
studieretningshold tilgodeser skolernes mulighed for at oprette
studieretninger, hvortil elevsøgningen er beskeden, og
derigennem åbnes mulighed for den enkelte skole for at
tilbyde eleverne valgmulighed mellem en bredere vifte af
studieretninger. Muligheden er endvidere relevant for små og
enkeltstående private gymnasier. Muligheden for samspil
mellem fagene reduceres i et vist omfang, fordi et eller to
studieretningsfag, som ikke er fælles for hele holdet, skal
læses på særskilte hold. For de obligatoriske fag
og mindst ét af studieretningsfagene er der fortsat
samspilsmuligheder på lige fod med almindelige
studieretningshold.
Ministeren vil fortsat kunne fastsætte
rammer for skolernes oprettelse af studieretninger samt
fastsætte, at visse studieretninger skal udbydes og oprettes,
jf. lovens § 14, stk. 4. Regler om etablering af blandede
studieretninger fremgår i dag af stx-bekendtgørelsens
§§ 31-32, mens regler om udbud og oprettelse af
studieretninger fremgår af bekendtgørelsens kapitel
5.
Til nr. 4 (§ 25, stk. 1, 2. pkt.)
Der foreslås med lovforslagets § 1,
nr. 4, en ændring som følge af den nye karakterskala,
der blev indført med bekendtgørelse nr. 262 af 20.
marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse.
Efter den gældende § 25, stk. 1, i
lovenkan skolens leder i særlige tilfælde nægte
en elev oprykning til næste klassetrin, hvis det vurderes, at
eleven ikke har opnået et tilstrækkeligt udbytte af det
hidtil gennemførte undervisningsforløb. Det
fremgår p.t. af bestemmelsen, at det er en nødvendig,
men ikke tilstrækkelig forudsætning for nægtelse
af oprykning, at eleven har under 6,0 i gennemsnit.
Med ændringen kommer der rettelig til at
stå 2,0 i gennemsnit.
Til nr. 5 (§ 39, stk. 1)
Der foreslås med lovforslagets § 1,
nr. 5, en nyaffattelse af § 39, stk. 1.
Efter den gældende § 39, stk. 1, i
loven kan en elev klage til børne- og
undervisningsministeren over rektors afgørelser i
pædagogiske anliggender inden to uger, fra afgørelsen
er meddelt eleven. Ministeren kan fastsætte nærmere
regler herom. Derudover fastsætter ministeren nærmere
regler om klage over afgørelser i forbindelse med
prøver og eksamen, herunder om at omprøve og
ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, jf. §
39, stk. 2. De pågældende bemyndigelser er
udmøntet dels i kapitel 16 i stx-bekendtgørelsen,
dels i kapitel 10 i den almene eksamensbekendtgørelse.
Med forslaget vil adgangen til at klage til
børne- og undervisningsministeren over rektors
afgørelser efter uddannelsesreglerne blive begrænset
til retlige spørgsmål. Denne ændring vil blive
fulgt op ved en efterfølgende ændring af
stx-bekendtgørelsens kapitel 16. Tilsvarende ændringer
vil blive foretaget i den almene eksamensbekendtgørelses
kapitel 10.
Bemyndigelsen vil endvidere kunne bruges til at
fastsætte regler om klagefrister og klageproceduren, herunder
at klage indgives til institutionen med henblik på
genvurdering, før en klage sendes til ministeriet.
Den foreslåede ændring af
klageadgangen vil ikke medføre nogen ændring af den
almene eksamensbekendtgørelses regler om klageadgang ud
over, at det for fremtiden udelukkende vil være retlige
spørgsmål i forbindelse med skolens henholdsvis
ombedømmernes afgørelser, der kan påklages til
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.
Øvrige bekendtgørelser på det
gymnasiale uddannelsesområde, der er udstedt i medfør
af andre af lovens bemyndigelsesbestemmelser, vil tillige blive
gennemgået med henblik på en lignende harmonisering af
klagereglerne under hensyntagen til eventuelle særlige
synspunkter på det enkelte felt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1.
Til § 2
(Hf-loven)
Til nr. 1 (§ 20, stk. 1, 2. pkt.)
Der foreslås med lovforslagets § 2,
nr. 1, en ændring som følge af den nye karakterskala,
der blev indført med bekendtgørelse nr. 262 af 20.
marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse.
Efter den gældende § 20, stk. 1, i lov
om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven)
kan kursets leder i særlige tilfælde nægte en
kursist oprykning til 2. hf, hvis det vurderes, at kursisten ikke
har opnået et tilstrækkeligt udbytte af det hidtil
gennemførte undervisningsforløb. Det fremgår
p.t. af bestemmelsen, at det er en nødvendig, men ikke
tilstrækkelig forudsætning for nægtelse af
oprykning, at kursisten har under 6,0 i gennemsnit.
Med ændringen kommer der rettelig til at
stå 2,0 i gennemsnit.
Til nr. 2 (§ 22, nr. 3)
Der foreslås med lovforslagets § 2,
nr. 2, en præcisering af § 22, nr. 3, litra c og d, og
tilføjelse af litra e.
Den gældende § 22, nr. 3, i loven
fastsætter kravene til, hvor mange valgfag der skal
indgå i en samlet hf-eksamen efter et toårigt
kursusforløb og på hvilke niveauer. Bestemmelsen kan i
sin gældende affattelse give indtryk af, at det ikke er
muligt at vælge at løfte niveauet i de obligatoriske
fag engelsk eller historie til A-niveau, hvilket er utilsigtet.
Kursisterne kan således godt vælge at løfte
niveauet i et disse fag til A-niveau. Det har imidlertid betydning
for kravet til antal og niveauer af de resterende valgfag.
Der er således tale om en præcisering
af en uklar formulering, der i praksis har skullet forstås
på den angivne måde, med henblik på at
undgå enhver tvivl.
Til nr. 3 (§ 23, nr. 3)
Der foreslås med lovforslagets § 2,
nr. 3, en præcisering af § 23, nr. 3, litra b og c, og
tilføjelse af litra d.
Den gældende § 23, nr. 3, i loven
fastsætter kravene til, hvor mange valgfag der skal
indgå i en samlet hf-eksamen som enkeltfagseksamen og
på hvilke niveauer. Bestemmelsen kan i sin gældende
affattelse give indtryk af, at det ikke er muligt at vælge at
løfte niveauet på de obligatoriske fag engelsk og
historie til A-niveau, hvilket er utilsigtet. Kursisterne kan
således godt vælge at løfte niveauet i et disse
fag til A-niveau. Det har imidlertid betydning for kravet til antal
og niveauer af de resterende valgfag.Der er således tale om
en præcisering af en uklar formulering, der i praksis har
skullet forstås på den angivne måde, med henblik
på at undgå enhver tvivl.
Til nr. 4 (§ 35, stk. 1)
Der foreslås med lovforslagets § 2,
nr. 4, en nyaffattelse af § 35, stk. 1.
Efter den gældende § 35, stk. 1, i
loven kan en kursist klage til børne- og
undervisningsministeren over kursets leders afgørelser i
pædagogiske anliggender inden to uger, fra afgørelsen
er meddelt kursisten. Ministeren kan fastsætte nærmere
regler herom. Derudover fastsætter ministeren nærmere
regler om klage over afgørelser i forbindelse med
prøver og eksamen, herunder om at omprøve og
ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, jf. §
35, stk. 2. De pågældende bemyndigelser er
udmøntet dels i kapitel 11 i bekendtgørelse nr. 735
af 22. juni 2010 om uddannelsen til toårigt hf
(hf-bekendtgørelsens) og kapitel 12 i bekendtgørelse
nr. 307 af 11. april 2011 om hf-uddannelsen tilrettelagt som
enkeltfagsundervisning for voksne
(hf-enkeltfagsbekendtgørelsen), dels i kapitel 10 i den
almene eksamensbekendtgørelse.
Med forslaget vil adgangen til at klage til
børne- og undervisningsministeren over kursets leders
afgørelser efter uddannelsesreglerne blive begrænset
til retlige spørgsmål. Denne ændring vil blive
fulgt op ved en efterfølgende ændring af
hf-bekendtgørelsens kapitel 11 og
hf-enkeltfagsbekendtgørelsens kapitel 12. Tilsvarende
ændringer vil blive foretaget i den almene
eksamensbekendtgørelses kapitel 10.
Bemyndigelsen vil endvidere kunne bruges til at
fastsætte regler om klagefrister og klageproceduren, herunder
at klage indgives til institutionen med henblik på
genvurdering, før en klage sendes til ministeriet.
Den foreslåede ændring af
klageadgangen vil ikke medføre nogen ændring af den
almene eksamensbekendtgørelses regler om klageadgang ud
over, at det for fremtiden udelukkende vil være retlige
spørgsmål i forbindelse med kursets henholdsvis
ombedømmernes afgørelser, der kan påklages til
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.
Øvrige bekendtgørelser på det
gymnasiale uddannelsesområde, der er udstedt i medfør
af andre af lovens bemyndigelsesbestemmelser, vil tillige blive
gennemgået med henblik på en lignende harmonisering af
klagereglerne under hensyntagen til eventuelle særlige
synspunkter på det enkelte felt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1.
Til § 3
(Lov om uddannelserne til højere
handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx))
Til nr. 1 (§ 23, stk. 1, 2. pkt.)
Der foreslås med lovforslagets § 3,
nr. 1, en ændring som følge af den nye karakterskala,
der blev indført med bekendtgørelse nr. 262 af 20.
marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse.
Efter den gældende § 23, stk. 1, i lov
om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og
højere teknisk eksamen (htx) kan skolens leder i
særlige tilfælde nægte en elev oprykning til
næste klassetrin, hvis det vurderes, at eleven ikke har
opnået et tilstrækkeligt udbytte af det hidtil
gennemførte undervisningsforløb. Det fremgår
p.t. af bestemmelsen, at det er en nødvendig, men ikke
tilstrækkelig forudsætning for nægtelse af
oprykning, at eleven har under 6,0 i gennemsnit.
Med ændringen kommer der rettelig til at
stå 2,0 i gennemsnit.
Til nr. 2 (§ 37, stk. 1)
Der foreslås med lovforslagets § 3,
nr. 2, en nyaffattelse af § 37, stk. 1.
Efter den gældende § 37, stk. 1, i
loven kan en elev klage til børne- og
undervisningsministeren over skolens afgørelser i
pædagogiske anliggender inden to uger, fra afgørelsen
er meddelt eleven. Ministeren kan fastsætte nærmere
regler herom. Derudover fastsætter ministeren nærmere
regler om klage over afgørelser i forbindelse med
prøver og eksamen, herunder om at omprøve og
ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, jf. §
37, stk. 2. De pågældende bemyndigelser er
udmøntet dels i kapitel 14 i bekendtgørelse nr. 691
af 23. juni 2010 om uddannelsen til højere handelseksamen
(hhx-bekendtgørelsen) og kapitel 15 i bekendtgørelse
nr. 740 af 23. juni 2010 om uddannelsen til højere tekniske
eksamen (htx-bekendtgørelsen), dels i den almene
eksamensbekendtgørelses kapitel 10.
Med forslaget vil adgangen til at klage til
børne- og undervisningsministeren over skolens
afgørelser efter uddannelsesreglerne blive begrænset
til retlige spørgsmål. Denne ændring vil blive
fulgt op ved en efterfølgende ændring af
hhx-bekendtgørelsens kapitel 14 og
htx-bekendtgørelsens kapitel 15. Tilsvarende ændringer
vil blive foretaget i den almene eksamensbekendtgørelses
kapitel 10.
Bemyndigelsen vil endvidere kunne bruges til at
fastsætte regler om klagefrister og klageproceduren, herunder
at klage indgives til institutionen med henblik på
genvurdering, før en klage sendes til ministeriet.
Den foreslåede ændring af
klageadgangen vil ikke medføre nogen ændring af den
almene eksamensbekendtgørelses regler om klageadgang ud
over, at det for fremtiden udelukkende vil være retlige
spørgsmål i forbindelse med skolens henholdsvis
ombedømmernes afgørelser, der kan påklages til
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.
Øvrige bekendtgørelser på det
gymnasiale uddannelsesområde, der er udstedt i medfør
af andre af lovens bemyndigelsesbestemmelser, vil tillige blive
gennemgået med henblik på en lignende harmonisering af
klagereglerne under hensyntagen til eventuelle særlige
synspunkter på det enkelte felt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1.
Til § 4
(Ikrafttrædelsesbestemmelse)
Det foreslås, at lovforslaget træder
i kraft den 1. august 2013.
Bestemmelsen indebærer, at
ændringerne får virkning for alle klassetrin.
Med hensyn til ændringen af
uddannelseslovenes klagebestemmelser vedrørende klage over
lederens afgørelser i pædagogiske anliggender vil de
deraf følgende ændringer af
uddannelsesbekendtgørelserne træde i kraft samtidig
hermed, dvs. den 1. august 2013. Ændringer i klagereglerne i
den almene eksamensbekendtgørelses kapitel 10 påregnes
gennemført med ikrafttræden den 1. september 2013. Den
i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, § 2,
nr. 4, og § 3, nr. 2, omtalte gennemgang af øvrige
bekendtgørelser på det gymnasiale
uddannelsesområde med henblik på en lignende
harmonisering af klagereglerne vil blive foretaget, når de
enkelte bekendtgørelser i øvrigt skal
ændres.
Klager, der indgives fra og med datoen for de nye
klagereglers ikrafttræden, vil være omfattet af
begrænsningen til retlige spørgsmål, hvorimod
klager, der er indgivet før denne dato, ikke er omfattet af
begrænsningen.
For ændringen om sidestilling af matematik
med de naturvidenskabelige fag i forhold til kravet om, at mindst
et af disse fag i stx-uddannelsen skal vælges på
B-niveau, betyder det i praksis, at ændringen også vil
kunne få betydning for elever, der på tidspunktet for
lovforslagets fremsættelse går i 1.g, når disse
elever i skoleåret 2013-14 skal vælge valgfag i
2.g.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I gymnasieloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 860 af 5. juli 2010, foretages
følgende ændringer: | § 12.
--- | | 1.§ 12, stk. 4, affattes
således: | Stk. 4. Mindst et af
fagene biologi, fysik, kemi eller naturgeografi skal afsluttes
på mindst B-niveau. Dette gælder dog ikke elever, der
har fire fremmedsprog. Elever, der har tre fremmedsprog, kan
vælge matematik på B-niveau i stedet for mindst et af
de fag, der er nævnt i 1. pkt., på B-niveau. | | »Stk. 4. Mindst
et af fagene biologi, fysik, kemi, matematik eller naturgeografi
skal afsluttes på mindst B-niveau. Dette gælder dog
ikke elever, der har fire fremmedsprog.« | | | | § 14. Alle offentlige skoler skal
udbyde mindst fire studieretninger, hvoraf der er mindst én
studieretning med overvejende humanistisk-sproglige
studieretningsfag, én studieretning med overvejende
samfundsfaglige studieretningsfag og én studieretning med
overvejende naturvidenskabelige studieretningsfag. | | 2. I § 14, stk. 1, udgår
»offentlige«, og som 2.
pkt. indsættes: | | | »Kravet gælder ikke institutioner
efter lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til
højere forberedelseseksamen (hf-kurser).« | | | | | | 3.§ 14, stk. 2, affattes
således: | Stk. 2. Hver
skole skal oprette mindst lige så mange studieretningshold
som antallet af hold i grundforløbet. Rektor træffer
afgørelse om oprettelse af konkrete studieretninger og kan
herunder træffe afgørelse om oprettelse af blandede
studieretningshold. --- | | »Stk. 2. Rektor
træffer afgørelse om oprettelse af konkrete
studieretninger og kan herunder træffe afgørelse om
oprettelse af blandede studieretningsklasser.« | | | | § 25. Rektor kan i særlige
tilfælde nægte en elev oprykning til næste
klassetrin, hvis det vurderes, at eleven ikke har opnået et
tilstrækkeligt udbytte af det hidtil gennemførte
undervisningsforløb. Det er en nødvendig, men ikke
tilstrækkelig forudsætning for at nægte
oprykning, at eleven har under 6,0 i gennemsnit. --- | | 4. I § 25, stk. 1, 2. pkt., ændres
»6,0« til: »2,0«. | | | | | | 5.§ 39, stk. 1, affattes
således: | § 39. En elev kan klage til
undervisningsministeren over rektors afgørelser i
pædagogiske anliggender inden 2 uger, fra afgørelsen
er meddelt eleven, jf. dog stk. 2. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler herom. | | »En elev kan klage til børne- og
undervisningsministeren over rektors afgørelser, når
klagen vedrører retlige spørgsmål.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.« | Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
klage over afgørelser i forbindelse med prøver og
eksamen, herunder om at omprøve og ombedømmelse kan
resultere i en lavere karakter. | | | | | | | | § 2 | | | | | | I hf-loven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 862 af 5. juli 2010, foretages
følgende ændringer: | | | | § 20. Kursets leder kan i
særlige tilfælde nægte en kursist oprykning til
2. hf, hvis det vurderes, at kursisten ikke har opnået et
tilstrækkeligt udbytte af det hidtil gennemførte
undervisningsforløb. Det er en nødvendig, men ikke
tilstrækkelig forudsætning for at nægte
oprykning, at kursisten har under 6,0 i gennemsnit. --- | | 1. I § 20, stk. 1, 2. pkt., ændres
»6,0« til: »2,0«. | | | | § 22. En
samlet hf-eksamen efter et 2-årigt kursusforløb
omfatter følgende: | | | --- | | | 3) Prøve i to til fire valgfag, der
mindst skal omfatte a) to fag på B-niveau, b) et fag på B-niveau og to fag på
C-niveau, c) et fag på B-niveau og et fag på
C-niveau, hvis kursisten har et sprogfag på mindst B-niveau
eller fysik på mindst B-niveau, eller d) et fag på A-niveau bortset fra engelsk
og historie og et fag på C-niveau. --- | | 2.§ 22, nr. 3, affattes
således: »3) Prøve i to til fire valgfag,
der mindst skal omfatte a) to fag på B-niveau, b) et fag på B-niveau og to fag på
C-niveau, c) et fag på B-niveau og et fag på
C-niveau, hvis kursisten har et sprogfag, der ikke er engelsk,
på mindst B-niveau eller fysik på mindst
B-niveau, d) et fag på A-niveau, der ikke er engelsk
eller historie, og et fag på C-niveau eller e) engelsk eller historie på A-niveau og
enten et fag på B-niveau eller to fag på
C-niveau.« | | | | § 23. En samlet hf-eksamen som
enkeltfagseksamen omfatter følgende: | | | --- | | 3.§ 23, nr. 3, affattes
således: | 3) Prøve i to til fem valgfag, der som
minimum skal omfatte: a) to fag på B-niveau og et fag på
C-niveau, b) to fag på B-niveau, hvis kursisten har
et sprogfag på mindst B-niveau eller fysik på mindst
B-niveau, eller c) et fag på A-niveau bortset fra engelsk
og historie og to fag på C-niveau. --- | | »3) Prøve i to til fem valgfag,
der som minimum skal omfatte: a) to fag på B-niveau og et fag på
C-niveau, b) to fag på B-niveau, hvis kursisten har
et sprogfag, der ikke er engelsk, på mindst B-niveau eller
fysik på mindst B-niveau, c) et fag på A-niveau, der ikke er engelsk
eller historie, og to fag på C-niveau eller d) engelsk eller historie på A-niveau og
enten et fag på B-niveau og to fag på C-niveau eller
tre fag på C-niveau.« | | | | | | 4.§ 35, stk. 1, affattes
således: | § 35. En kursist kan klage til
undervisningsministeren over kursets leders afgørelser i
pædagogiske anliggender inden 2 uger, fra afgørelsen
er meddelt kursisten, jf. dog stk. 2. Undervisningsministeren
kan fastsætte nærmere regler herom. --- | | »En kursist kan klage til børne- og
undervisningsministeren over et kursus' leders afgørelser,
når klagen vedrører retlige spørgsmål.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.« | | | | | | § 3 | | | | | | I lov om uddannelserne til
højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen
(htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 5. juli 2010, som
ændret ved lov nr. 469 af 29. maj 2012, foretages
følgende ændringer: | | | | § 23. Skolens leder kan i
særlige tilfælde nægte en elev oprykning til
næste klassetrin, hvis det vurderes, at eleven ikke har
opnået et tilstrækkeligt udbytte af det hidtil
gennemførte undervisningsforløb. Det er en
nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning
for nægtelse af oprykning, at eleven har under 6,0 i
gennemsnit. Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
skolens adgang til at nægte en elev oprykning. | | 1. I § 23, stk. 1, 2. pkt., ændres
»6,0« til: »2,0«. | | | | | | 2.§ 37, stk. 1, affattes
således: | § 37. En elev kan klage til
undervisningsministeren over skolens afgørelser i
pædagogiske anliggender inden 2 uger, fra afgørelsen
er meddelt eleven, jf. dog stk. 2. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler herom. --- | | »En elev kan klage til børne- og
undervisningsministeren over en skoles afgørelser, når
klagen vedrører retlige spørgsmål.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.« | | | | | | § 4 | | | Loven træder i kraft den 1.
august 2013. |
|