Betænkning afgivet af Sundheds- og
Forebyggelsesudvalget den 9. april 2013
1. Ændringsforslag
Ministeren for sundhed og forebyggelse har
stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. januar
2013 og var til 1. behandling den 8. februar 2013. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og
Forebyggelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
ministeren for sundhed og forebyggelse sendte den 15. november 2012
dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del - bilag 63. Den 30.
januar 2013 sendte ministeren for sundhed og forebyggelse de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
Hudlægerne, Dansk Dermatologiski Selskab DDS og Jørgen
Serup.
Ministeren for sundhed og forebyggelse har
over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til
udvalget.
Deputationer
Endvidere har Hudlægerne, Dansk
Dermatologisk Selskab DDS mundtligt over for udvalget redegjort for
sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 44
spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse
og 4 spørgsmål til miljøministeren til
skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.
Nogle af udvalgets spørgsmål
til ministeren for sundhed og forebyggelse og dennes svar
herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af DF og LA) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag.
Venstres, Socialdemokratiets, Radikale
Venstres, Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
der siden vedtagelsen af forslag til vedtagelse nr. V 18 i november
2009 - på tværs af Folketingets partier og under
skiftende sundhedsministre - har været afholdt en del
drøftelser om forskellige modeller for regulering af
tatovørerhvervet med henblik på at oplyse og beskytte
forbrugerne mod risici i forbindelse med tatovering.
I den forbindelse bemærker partierne,
at der i dag ikke eksisterer nogen egentlig regulering af
tatovørerhvervet, hvormed det i dag er tilladt for enhver at
kalde sig tatovør og udføre tatoveringer.
Partierne finder derfor, at forbrugerne
skal sikres en bedre mulighed for at vælge en tatovør,
der opfylder basale uddannelseskrav og er undergivet et
regelsæt for god klinisk praksis.
Partierne noterer, at
autorisationsordninger på sundhedsområdet normalt er
forbeholdt veluddannede grupper med videregående eller
mellemlange uddannelser hver med ansvarsfulde opgaver inden for
sundhedsvæsenet - i en del konkrete situationer med
varetagelse af kritiske funktioner i forhold til alvorligt syge
patienter. På den baggrund finder partierne ikke, at
erhvervsudøvere som tatovørerne, hvis faglige
baggrund typisk vil være et kortvarigt kursus, opfylder de
normale kriterier ved vurderingen af etablering af
autorisationsordninger.
På den baggrund er partierne enige
om, at en mere omfattende regulering af erhvervet ikke vil
»stå mål med de trods alt begrænsede
sundhedsmæssige risici, der synes at være ved
tatovering, så længe almindelige hygiejneregler
overholdes, og så længe der ikke anvendes
sundhedsskadelige farvestoffer«.
Partierne bemærker dog samtidig, at
en række høringsp?arter er skeptiske over for det
foreliggende lovforslag, der lægger op til en frivillig
brancheadministreret registreringsordning.
Partierne finder, at tatovørbranchen
skal ansvarliggøres i forhold til at beskytte forbrugere mod
risici i forbindelse med tatoveringer. Det er partiernes
opfattelse, at det foreliggende lovforslag indebærer et
skridt i den rigtige retning, om end der på sigt kan
være behov for en justering af de nærmere regler for
ordningen. På den baggrund bemærker partierne, at en
evalueringsperiode på 2 år er hensigtsmæssig.
Partierne noterer, at tatoveringsfarver er
omfattet af lov om kemiske stoffer og produkter (kemikalieloven),
der henhører under miljøministerens ressort og som
bl.a. skal sikre, at der kan foretages regulering af salg og
anvendelse af kemiske stoffer og produkter, som formodes at
være til skade for sundheden.
I den forbindelse bemærker partierne,
at Miljøministeriet - inden for rammerne af lovgivningen om
kemiske stoffer - har ansvaret i forhold til de anvendte
tatoveringsfarver, der synes at være centralt placeret i
forhold til Folketingets ønske om at sikre, at de brugte
tatoveringsfarver følger loven om kemiske stoffer og
produkter, der henhører under miljøministerens
ressort, samt at der løbende holdes opsyn eller foretages
stikprøvekontrol af farverne.
Et mindretal i
udvalget (DF og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan
ikke tilslutte sig lovforslaget, da det ikke lever op til det
forslag til vedtagelse (V 18), som et enigt Folketing vedtog den
24. november 2009. Forslag til vedtagelsen lød:
»Folketinget konstaterer, at der er
behov for en regulering af tatovørerhvervet, der sikrer, at
tatovører er uddannede og kvalificerede til at udføre
tatoveringer, samt at tatoveringsfarver ikke indeholder
sundhedsskadelige stoffer.
Folketinget pålægger derfor
regeringen at tage initiativ til at
- etablere en
autorisationsordning af tatovører, hvor den enkelte
gennemgår et grundkursus i basal viden om hygiejne,
sårpleje og brugen af farvestoffer samt lærer at
tatovere. Kurset kan f.eks. udbydes af erhvervets
brancheorganisation
- denne
autorisation bliver en forudsætning for at arbejde som
tatovør i Danmark, og skal udstedes af Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse
- sikre, at de
brugte tatoveringsfarver følger loven om kemiske produkter,
samt at myndighederne løbende holder opsyn med eller
foretager stikprøvekontrol af farverne
- der stilles krav
om ordentlig hygiejne i tatoveringslokaler og
tatoveringsredskaber.
Folketinget pålægger regeringen
at fremsætte lovforslag herom senest inden udgangen af
2010.«
Ifølge ministeren for sundhed og
forebyggelses svar på spm. 35 har den nuværende
sundhedsminister vurderet anderledes og lever derved ikke op til
forslag til vedtagelse nr. V 18.
Meningen med V 18 var netop, at der ikke
skulle være tale om en frivillig forening, idet borgerne
skulle kunne føle sig sikre, når de besøgte en
tatoveringsklinik. Med dette lovforslag om en frivillig
brancheadministreret registreringsordning for tatovører kan
det for flere tatovører være en større fordel
ikke at være med i ordningen, da de dermed ikke skal betale
for en registrering og ikke kan få behandlet klager af en
forening, som de ikke er medlem af, jf. svar på spm. 38.
Dansk Folkeparti mener endvidere, at tatovører uden for
ordningen ikke føler sig observeret eller tvunget til at
rette ind efter en brancheforening, som selv skal stå for
udformning af kurser.
Dansk Folkeparti finder det ej heller
seriøst, at de forskellige foreninger, som vil lade sig
registrere, hver især selv skal stå for udformning af
kurser, jf. svar på spm. 18, hvilket kan betyde store
forskelle på, hvilke krav der stilles i de forskellige
foreninger.
Det undrer samtidig Dansk Folkeparti, at
ministeren i sit svar på spm. 23 skriver, at målet ikke
er få alle registreret, hvilket netop var formålet med
V 18.
Dansk Folkeparti finder, at ministeren
endvidere har valgt at ignorere de høringssvar, som er
modtaget fra Dansk Dermatologisk Selskab (DDS), Organisationen af
Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og Lægeforeningen,
der alle anbefaler, at lovforslaget tages af bordet.
LVS fremhæver betydningen af at
oprette et centralt dataregister til overvågning af
tatoveringsrisici, og Dansk Folkeparti henviser i øvrigt til
foreningens høringssvar og høringssvar fremsendt af
Tatoveringsklinikken ved Bispebjerg Hospital som tillæg til
DDS' høringssvar. Tatoveringsklinikken er den største
klinik inden for dette område i Europa. En samlet
lægeverden går imod lovforslaget.
Essensen i høringssvarene er, at
loven ikke løser problemerne, ikke skaber øget
sikkerhed for brugerne, og at loven endda kan forringe situationen
og åbne for kriminalisering. Området er meget
kompliceret at regulere både medicinsk og
samfundsmæssigt og i forhold til den internationale
situation.
Dansk Folkeparti mener endvidere, at
ministeren vælger at overhøre problemet med de bander,
som fører kontrol med tatoveringsbranchen, og det
fremgår af flere høringssvar, at branchen ikke kan
kontrollere sig selv, dels på grund af branchens opsplittede
karakter, fragmentering og rivalisering, dels fordi rockerne
indtager en så dominerende rolle, som de gør. Rockerne
vil til enhver tid kunne sikre sig adgang til og kontrol over
registreringer, uden at det er synligt udadtil f.eks. ud fra
referater af foreningsmøder. Registreringer vil endvidere -
under rockerkontrol - kunne blive en direkte handelsvare og et
middel til afpresning. Bureaukratisk kontrol af
foreningsvedtægter er bare papir, der ikke viser
virkeligheden bag.
At man ej heller vil etablere en database
til brug for registreringer af farve med bakterier eller andre
urenheder, jf. svar på spm. 33, gør, at lovforslaget
bliver useriøst og uprofessionelt. Derfor kan Dansk
Folkeparti ikke støtte lovforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 2
Af ministeren for sundhed
og forebyggelse, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og
LA):
1) I
stk.1, nr.
7, indsættes som 4.-6.
pkt.:
»Klageorganet kan tage sager op af
egen drift eller på opfordring. En klage skal være
indgivet til klageorganet inden 2 år efter det tidspunkt,
hvor klageren var eller burde være bekendt med det forhold,
der klages over. Klagen skal dog senest indgives 5 år efter
den dag, hvor klageforholdet har fundet sted.«
[Udvidelse af klageorganets
kompetence og fastsættelse af frist for indgivelse af
klage]
Til § 3
2) I
stk. 2 indsættes som 2. og 3.
pkt.:
»Sundhedsstyrelsen udarbejder til
brug herfor et fælles registreringsbevis, som administreres
af de godkendte brancheforeninger for tatovører, jf. §
2, stk. 1. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om
registreringsbevisets anvendelighed og løbetid.«
[Indførelse af fælles
registreringsbevis udarbejdet af Sundhedsstyrelsen]
Til § 6
3)
Datoen »1. juli 2013« ændres til: »1.
januar 2014«.
[Ændret tidspunkt for
ikræfttrædelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter lovforslagets § 2, stk. 1, nr.
7, skal brancheforeningen for tatovører oprette et
klageorgan, hvor mere end halvdelen af klageorganets medlemmer skal
være forbrugerrepræsentanter. Klageorganet skal kunne
behandle klager fra forbrugere over den behandling, de har
fået af foreningens registrerede tatovører. Endvidere
skal klageorganet kunne behandle klager fra tatovører over
foreningens beslutninger om ikke at tildele titlen registreret
tatovør samt fratagelse af tilladelse til at anvende titlen
registreret tatovør.
Sundhedsstyrelsen er i forbindelse med
arbejdet med at fastsætte nærmere regler om
etableringen af brancheforeningens klageorgan, jf. lovforslagets
§ 2, stk. 2, blevet gjort opmærksom på, at det vil
være hensigtsmæssigt, at klageorganet tillige får
mulighed for at tage sagerne op af egen drift eller på
opfordring.
Det vil være op til klageorganet selv
at vurdere og tage stilling til, om organet vil tage sagen op.
Opfordringen kunne f.eks. komme fra Sundhedsstyrelsen eller andre
end den registrerede tatovør eller forbrugeren selv. Hermed
får klageorganet mulighed for at behandle sager, også
uden at forbrugeren eller tatovøren af den ene eller anden
grund ønsker at indgive en klage til organet.
Herudover findes det hensigtsmæssigt,
at der fastsættes frister for, hvornår en klage kan
indgives til klageorganet af hensyn til, hvor gamle sager
klageorganet skal være forpligtet til at oplyse og tage
stilling til.
Det foreslås derfor, at en klage skal
være indgivet til klageorganet inden 2 år efter det
tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt med det
forhold, der klages over. Klagen skal dog senest indgives 5
år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted. Der
kan ikke dispenseres fra disse klagefrister, som svarer til, hvad
der gælder for indgivelse af klager til Patientombuddet.
Til nr. 2
Efter lovforslagets § 3, stk. 2, kan
der ved indgangspartiet til enhver registreret tatovørs
virksomhed ved synlig skiltning informeres om, at tatovøren
er registreret tatovør. Det anføres i lovforslagets
bemærkninger, at der med indgangspartiet forstås et
sted - dør eller tilstødende vindue - som er synlig
for forbrugerne. Dermed får forbrugerne let tilgængelig
information om, hvorvidt tatovøren er registreret eller
ej.
Der lægges med lovforslaget op til,
at brancheforeningerne for tatovører i fællesskab
udarbejder et standardiseret klistermærke, som kan benyttes
til skiltning hos de registrerede tatovører.
Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med
besvarelse af spørgsmål under udvalgsbehandlingen
oplyst, at det er almindelig praksis, at tatovører foretager
tatoveringer i forskellige tatovørforretninger, og at der
vil kunne arbejde både registrerede og ikkeregistrerede
tatovører i samme forretning. Et klistermærke i
indgangspartiet til en tatovørforretning, som forudsat i
lovforslaget, vil derfor kunne give anledning til
misforståelser med hensyn til registreringsforholdene
på stedet.
På den baggrund foreslås det,
at det i lovforslagets § 3, stk. 2, indsættes, at
Sundhedsstyrelsen udarbejder et fælles registreringsbevis,
som administreres af de godkendte brancheforeninger.
Registreringsbeviset kunne f.eks. udformes
i kreditkortformat, som tatovøren kan tage med sig og
hænge op i en plastiklomme ved indgangen til den
tatovørforretning, hvor vedkommende aktuelt arbejder.
På kortet kunne f.eks. fremgå tatovørens navn,
at vedkommende er registreret tatovør, hvilken
brancheforening der har registreret tatovøren samt
tatovørens underskrift. Herudover vil et registreringsnummer
kunne betrygge tilliden til registreringsbeviset ved at
begrænse en eventuel risiko for uberettiget kopiering af
beviset.
Det vil være en fordel for
forbrugerne, hvis kortet er let genkendeligt, og det foreslås
derfor, at alle registreringsbeviser er ens i design med et let
genkendeligt logo.
Sundhedsstyrelsen vil fastsætte
nærmere regler om, at der ikke må skiltes på en
sådan måde, at det kan give anledning til
misforståelser om, hvem - der i virksomheder med både
registrerede og ikkeregistrerede tatovører - er registreret
tatovør.
Sundhedsstyrelsen vil endvidere
fastsætte regler om, at registreringsbeviset har en
løbetid. Der vil fra starten af kunne fastsættes krav
om en automatisk fornyelse af registreringsbeviset hvert andet
år, medmindre en tatovør er blevet frataget
tilladelsen til at anvende titlen registreret tatovør. Viser
erfaringerne efter f.eks. en 3-årig periode, at
løbetiden uden problemer kan sættes op til 5 år,
kan Sundhedsstyrelsen tilpasse reglerne hertil.
Tilsammen vil disse tiltag indebære,
at tatovører, som er blevet frataget tilladelsen til at
anvende titlen registreret tatovør, ikke længere vil
kunne identificere sig med et gyldigt registreringsbevis. Det vil
samtidig kunne begrænse risikoen for ulovlig kopiering og
brug af registreringsbeviser.
I den forbindelse henvises til
lovforslagets § 5, hvorefter den, der uberettiget betegner sig
som registreret tatovør, straffes med bøde.
Det foreslås, at registreringsbeviset
administreres, herunder udstedes og fornyes, af
brancheforeningerne. Udgifterne hertil afholdes af
brancheforeningerne.
Til nr. 3
Det fremgår af lovforslagets §
2, stk. 1, nr. 4, at en brancheforening for tatovører skal
stille krav om, at tatovører, som ønsker at
opnå ret til at anvende titlen registreret tatovør,
undervises i og følger Miljøministeriets regler om
regulering af indholdet i farvestoffer.
Der foreligger ikke i dag et samlet
regelsæt for regulering af tatoveringsfarver. Det er
reguleret i hhv. særlovgivning og EU-regler. Hertil kommer
Miljøministeriets konstitutive forbud mod 13
tatoveringsfarver.
Sammentænkningen af
registreringsordningen og den kommende bekendtgørelse om
tatoveringsfarver er en af de store gevinster ved lovforslaget.
Det har imidlertid vist sig, at arbejdet
med bekendtgørelsen har været mere tidskrævende
end forudset. Desuden skal bekendtgørelsen sendes til
notificering i EU, hvilket ikke kan ske inden den oprindeligt
foreslåede ikrafttrædelsesdato for lovforslaget.
På den baggrund foreslås det
derfor at udskyde lovforslagets ikrafttrædelsesdato til den
1. januar 2014, idet det er miljøministerens
målsætning, at den kommende bekendtgørelse om
regulering af tatoveringsfarver kan træde endeligt i kraft om
lidt under et år.
En udskydelse af
ikrafttrædelsesdatoen vil herudover give yderligere tid til
at forberede registreringsordningen, herunder vejlede kommende
brancheforeninger om godkendelseskravene.
Annette Lind (S) Flemming
Møller Mortensen (S) Julie Skovsby (S) Karen J. Klint (S)
Sophie Hæstorp Andersen (S) fmd. Daniel Toft Jakobsen (S) Orla Hav
(S) Camilla Hersom (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm Andersen
(RV) Jonas Dahl (SF) Sanne Rubinke (SF) Özlem Sara Cekic (SF)
Stine Brix (EL) Per Clausen (EL) Hans Andersen (V) nfmd. Martin Geertsen (V) Jane Heitmann
(V) Sophie Løhde (V) Hans Christian Schmidt (V) Eyvind
Vesselbo (V) Gitte Lillelund Bech (V) Liselott Blixt (DF) Jens
Henrik Thulesen Dahl (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind
Dencker (DF) Joachim B. Olsen (LA) Thyra Frank (LA) Benedikte
Kiær (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 125
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra ministeren for sundhed og forebyggelse | 2 | Udkast til tidsplan over
lovforslaget | 3 | Tidsplan over lovforslaget | 4 | Henvendelse af 12/3-13 fra
Hudlægerne, Dansk Dermatologisk Selskab DDS | 5 | Ændringsforslag fra ministeren for
sundhed og forebyggelse | 6 | 1. udkast til betænkning | 7 | Henvendelse af 19/3-13 fra
Hudlægerne, Dansk Dermatologisk Selskab DDS | 8 | Bilaget er taget tilbage | 9 | Henvendelse af 3/4-13 fra Jørgen
Serup | 10 | 2. udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende L 125
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om antallet af henholdsvis
kræfttilfælde, allergiske reaktioner og
betændelsestilstande, der er registreret i forbindelse med
brug af tatovørblæk, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå | 2 | Spm. , om der er registreret andre
bivirkninger eller utilsigtede hændelser udover
betændelsestilstande, kræft og allergiske reaktioner i
forbindelse med tatovering eller tatovørblæk, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå | 3 | Spm. om, hvornår det forventes, at
miljøministeren tager initiativ til at udarbejde specifikke
regler for regulering af tatoveringsfarver, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå | 4 | Spm. om, i hvilken størrelsesorden
bøden for overtrædelse af misbrug af titlen
registreret tatovør bør være, til ministeren
for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå | 5 | Spm. , om hygiejneundervisning af kommende
registrerede tatovører bør foretages af uddannet
sundhedspersonale, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå | 6 | Spm. , om ministeren vil udarbejde
retningslinjer for, på hvilket niveau kommende registrerede
tatovører skal oplyse kunder om eventuelle sundhedsrisici
forbundet med tatovering, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå | 7 | Spm. , om der vil være sanktioner,
hvis registrerede eller ikkeregistrerede tatovører anvender
ikkegodkendte farver, til ministeren for sundhed og forebyggelse,
og ministerens svar herpå | 8 | Spm. , om det er gængs praksis, at
klageorganer udpeges af Forbrugerrådet og Sundhedsstyrelsen,
og om samme praksis gør sig gældende i forhold til
zoneterapeuter, homøopater og kinesiologer, til ministeren
for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå | 9 | Spm. , om det er gængs praksis, at
repræsentationen i klageorganer udgøres af mere end 50
pct. forbrugerrepræsentanter, og om samme praksis gør
sig gældende i forhold til zoneterapeuter, homøopater
og kinesiologer, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå | 10 | Spm. om, hvilke eventuelle fagpersoner der
skal være repræsenteret i branchens klageorgan, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå | 11 | Spm. om, hvorfor en oversigt over
kundeklager ikke skal være offentligt tilgængelig, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå | 12 | Spm. om præcisering af betydningen
af, at brancheforeningens vedtægter skal sikre, at
»foreningen er demokratisk i sin opbygning og
funktion«, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå | 13 | Spm. , om ministeren vil uddybe, hvilke
vedtægtsbestemmelser der bør gælde for det i
lovforslaget nævnte klageorgan, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå | 14 | Spm. om, hvorledes den omtalte
evalueringsproces efter 3 år fra lovens ikrafttrædelse
skal forløbe, på hvilke parametre evalueringen vil
blive foretaget, og hvilke succeskriterier ministeren lægger
til grund, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå | 15 | Spm. om, hvornår ministeren
forventer at tage initiativ til at udarbejde specifikke regler for
regulering af tatoveringsfarver, og hvornår dette
regelsæt forventes færdigbehandlet, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå | 16 | Spm. om, hvornår en revideret
kemikalielov i forhold til regulering af tatoveringsfarver sendes i
høring, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå | 17 | Spm. om, hvem der skal udarbejde
kursuskravene og kravet til indretning af tatoveringsklinikker, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå | 18 | Spm. , om kurserne skal være ens i
de forskellige brancheforeninger, og hvem der i givet fald sikrer
dette, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens
svar herpå | 19 | Spm. om, hvor hurtigt efter lovens
ikrafttrædelse ministeren vil se på, hvordan loven
fungerer, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå | 20 | Spm. , om loven bliver lavet om, hvis der
efter et år viser sig en uheldig udvikling, til ministeren
for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå | 21 | Spm. om, hvordan et kommende
klagenævn skal sammensættes, til ministeren for sundhed
og forebyggelse, og ministerens svar herpå | 22 | Spm. om, hvem der skal udstikke
retningslinjerne for skiltning m.v., til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå | 23 | Spm. om, hvordan man vil udstede
registreringen, om det bliver til den enkelte tatovør eller
til ejeren af tatovørklinikken, til ministeren for sundhed
og forebyggelse, og ministerens svar herpå | 24 | Spm. , om alle, der arbejder på
klinikken, skal være registrerede, til ministeren for sundhed
og forebyggelse, og ministerens svar herpå | 25 | Spm. , om man må tatovere i en
registreret klinik uden selv at være godkendt, til ministeren
for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå | 26 | Spm. om, hvem der kan registrere en
international tatovør, og i givet fald, hvordan denne
registreres, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå | 27 | Spm. , om den brancheforening, som i givet
fald har registreret en udenlandsk tatovør, også er
ansvarlig for de komplikationer, den udenlandske tatovør
eventuelt måtte forårsage, til ministeren for sundhed
og forebyggelse, og ministerens svar herpå | 28 | Spm. om at sikre, at skiltningen, der
signalerer registreret tatovør, ikke bliver kopieret, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå | 29 | Spm. om, hvilke tatovører
ministeriet har haft kontakt med under udarbejdelsen af
lovforslaget, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå | 30 | Spm. om at sikre, at denne lov ikke kan
udnyttes af rockergrupper, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå | 31 | Spm. om initiativ til et samlet register
over anmeldte komplikationer, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå | 32 | Spm. om, at farven er
kræftfremkaldende, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå | 33 | Spm. om, at lægerne på
hudklinikken foreslår en database, hvori der registreres
farver med problemer, til ministeren for sundhed og forebyggelse,
og ministerens svar herpå | 34 | Spm. om, at lægefaglige eksperter
på området mener, at lovforslaget burde droppes, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå | 35 | Spm. om grunden til, at ministeren ikke
følger et enigt Folketing med vedtagelsen af V 18, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå | 36 | Spm. , om man kan blive registreret
tatovør uden at være i en brancheforening, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå | 37 | Spm. om, hvem der skal udbyde de kurser,
som sikrer, at tatovøren lever op til loven, til ministeren
for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå | 38 | Spm. om, hvordan en registreret
tatovør uden for en brancheforening sanktioneres, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå | 39 | Spm. om, hvordan ministeren vil sikre en
fair behandling, når ikke-rockerrelaterede tatovører i
givet fald skal sanktionere den nu rockerrelaterede tatovør,
til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå | 40 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
12/3-13 fra Hudlægerne, Dansk Dermatologisk Selskab DDS, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå | 41 | Spm. , om det foreslåede
ændringsforslag til § 2 har været sendt i
høring hos brancheforeningen, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå | 42 | Spm. , om ministeren vil oplyse, om det
foreslåede ændringsforslag til § 3 har været
sendt i høring hos brancheforeningen, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå | 43 | Spm. om, at udarbejde et
ændringsforslag, hvormed der indføres en obligatorisk
statsligt styret registreringsordning eventuelt med en 10-års
overgangsordning, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå | 44 | Spm. om at sikre en øget kontrol
med bakterier i tatoveringsfarve, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå | 45 | Spørgsmål tilbagetaget. | 46 | Spm. , om kommentar til henvendelsen af
19/3-13 fra Jørgen Serup, Hudlægerne, Dansk
Dermatologiski Selskab DDS, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå | 47 | Spm. om, hvornår der
planlægges en ændring af bekendtgørelse og
vejledning om kosmetisk behandling i forhold til at fjerne
tatovering med laser, til ministeren for sundhed og forebyggelse,
og ministerens svar herpå | 48 | Spm. , om ministeren vil oprette et skade-
og bivirkningsregister over produktnavne på tatoveringsfarve
i Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå | 49 | Spm. , om kommentar til henvendelsen af
3/4-13 fra Jørgen Serup, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
|
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål og
ministeren for sundhed og forebyggelses svar herpå
Spørgsmålene og ministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra Dansk Folkeparti.
Spørgsmål 5:
Er ministeren af den opfattelse, at
hygiejneundervisning af kommende registrerede tatovører
bør foretages af uddannet sundhedspersonale? Vil ministeren
i benægtende fald oplyse, hvem ministeren mener, kan
udføre opgaven på tilfredsstillende og forsvarlig
vis?
Svar:
Brancheforeninger for tatovører, som
gerne vil have Sundhedsstyrelsens godkendes til at kunne registrere
tatovører, skal efter lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 3,
fastsætte retningslinjer for uddannelse af tatovører
samt regelsæt for god tatovørpraksis.
Brancheforeningen skal også stille krav om, at
tatovører, som ønsker at anvende titlen registreret
tatovør, skal have gennemført en uddannelse, som
lever op til foreningens retningslinjer herfor og følger
foreningens regelsæt for god tatovørpraksis. Endvidere
skal brancheforeningen stille krav om, de skal undervises i og
følge Miljøministeriets regler om regulering af
indholdet i tatoveringsfarver, jf. § 2, stk. 1, nr. 4.
Sundhedsstyrelsen har til brug for besvarelse
af spørgsmålet oplyst, at det er styrelsens
opfattelse, at foreningens retningslinjer bl.a. vil skulle omfatte
uddannelse i hygiejne, der skal forebygge skader som følge
af anvendelse af urent udstyr eller manglende pleje af
tatoveringen.
Sundhedsstyrelsen fastsætter ikke krav
om, hvem der må undervise. Hygiejneundervisning af
tatovører vil kunne foretages af sundhedspersonale, som har
dokumenterede erfaringer og kvalifikationer med hensyn til
undervisning i hygiejne samt af andre med samme kvalifikationer
på dette område.
Spørgsmål 15:
Vil ministeren oplyse, hvornår
ministeren forventer at tage initiativ til at udarbejde specifikke
regler for regulering af tatoveringsfarver, som det fremgår
af lovforslaget - og hvornår dette regelsæt forventes
færdigbehandlet?
Svar:
Jeg har allerede taget initiativ til at
udarbejde specifikke regler for regulering af tatoveringsfarver.
Dette vil ske gennem udstedelse af en bekendtgørelse.
Miljøstyrelsen er i øjeblikket
ved at færdiggøre udkast til bekendtgørelse om
tatoveringsfarver. Kemikalieområdet er i vidt omfang
totalharmoniseret i EU, og det er derfor nødvendigt med en
række juridiske analyser af gældende EU-lovgivning
inden bekendtgørelsen kan udstedes.
Når udkastet til bekendtgørelsen
er klar, vil den blive sendt i offentlig høring. Efter
høringen er afsluttet, skal bekendtgørelsen
notificeres i EU, hvilket tager mindst 3 måneder.
Det er min målsætning, at et
forbud mod import af produkter, der ikke lever op til reglerne kan
træde endeligt i kraft om lidt under et år.
Spørgsmål 17:
Vil ministeren oplyse, hvem der skal udarbejde
kursuskravene og kravet til indretning af tatoveringsklinikker?
Svar:
Brancheforeningen for tatovører skal
efter § 2, stk. 1, nr. 3, i lovforslaget, fastsætte
retningslinjer for uddannelse af tatovører samt
regelsæt for god tatovørpraksis. Brancheforeningen
skal også stille krav om, at tatovører, som
ønsker at anvende titlen registreret tatovør, skal
have gennemført en uddannelse, som lever op til foreningens
retningslinjer herfor og følger foreningens regelsæt
for god tatovør-praksis. Endvidere skal brancheforeningen
stille krav om, at de skal undervises i og følge
Miljøministeriets regler om regulering af indholdet i
tatoveringsfarver, jf. § 2, stk. 1, nr. 4.
Sundhedsstyrelsen har til brug for besvarelsen
af spørgsmålet oplyst, at styrelsen i forbindelse med
godkendelsen af brancheforeningen vil lade indgå, om
foreningens retningslinjer for uddannelse af tatovører samt
regelsæt for god tatovørpraksis indeholder krav om, at
tatovøren skal være i stand til bl.a. at udføre
tatoveringer under iagttagelse af almindelige hygiejneregler,
sårpleje og anvende farvestoffer i overensstemmelse med
Miljøministeriets regler.
Herudover har Sundhedsstyrelsen oplyst, at det
er op til den enkelte brancheforening, om den i forbindelse med
sine uddannelsesretningslinjer vil stille krav om specifikke
kurser, og i givet fald hvilke kurser, og om foreningen vil
anerkende dokumentation for allerede opnåede kvalifikationer,
som kan sidestilles med uddannelseskravene. Forskellige
brancheforeninger kan derfor udarbejde forskellige krav til
uddannelse, herunder kursuskrav.
Lovforslaget indeholder ikke regler om krav
til indretning af tatoveringsklinikker.
Jeg kan herudover henvise til min besvarelse
af dags dato af SUU (L 125) - spørgsmål 5.
Spørgsmål 18:
Vil ministeren oplyse, om kurserne skal
være ens i de forskellige brancheforeninger og hvem der i
givet fald sikrer dette?
Svar:
Lovforslaget indeholder ikke krav om, at
kurserne for de forskellige brancheforeninger skal være
ens.
Jeg kan herudover henvise til mine besvarelser
af dags dato af SUU (L 125) - spørgsmål 5 og 17.
Spørgsmål 22:
Vil ministeren oplyse, hvem der skal udstikke
retningslinjerne for samt udarbejde den skiltning, en registreret
tatovør har mulighed for at fremvise ved indgangspartiet til
sin virksomhed? Er det op til den enkelt brancheforening eller skal
det ske i samarbejde mellem flere brancheforeninger?
Svar:
Efter lovforslagets § 3, stk. 2, kan der
ved indgangspartiet til enhver registreret tatovørs
virksomhed ved synlig skiltning informeres om, at tatovøren
er registreret tatovør. Det anføres i lovforslagets
bemærkninger, at der med indgangspartiet forstås et
sted - dør eller tilstødende vindue - som er synlig
for forbrugerne. Dermed får forbrugerne let tilgængelig
information om, hvorvidt tatovøren er registreret eller
ej.
Der lægges med lovforslaget op til, at
brancheforeningerne for tatovører i fællesskab
udarbejder et standardiseret klistermærke, som kan benyttes
til skiltning hos de registrerede tatovører.
Sundhedsstyrelsen har til brug for besvarelsen
af spørgsmålet oplyst, at styrelsen er blevet
opmærksom på, at det er almindelig praksis, at
tatovører foretager tatoveringer i forskellige
tatovørforretninger, og at der vil kunne arbejde både
registrerede og ikke registrerede tatovører i samme
forretning. Et klistermærke i indgangspartiet til en
tatovørforretning, som forudsat i lovforslaget, vil derfor
kunne give anledning til misforståelser med hensyn til
registreringsforholdene på stedet.
På den baggrund fremsætter jeg et
ændringsforslag til lovforslagets § 3, stk. 2, hvormed
det fastsættes, at Sundhedsstyrelsen udarbejder et
fælles registreringsbevis, som administreres af de godkendte
brancheforeninger.
Registreringsbeviset kunne fx udformes i
kreditkortformat, som tatovøren kan tage med sig og
hænge op i en plastiklomme ved indgangen til den
tatovørforretning, hvor vedkommende aktuelt arbejder.
På kortet kunne fx fremgå tatovørens navn, at
vedkommende er registreret tatovør, hvilken brancheforening,
der har registreret tatovøren samt tatovørens
underskrift. Herudover vil et registreringsnummer kunne betrygge
tilliden til registreringsbeviset ved at begrænse en eventuel
risiko for uberettiget kopiering af beviset.
Det vil være en fordel for forbrugerne,
hvis kortet er let genkendeligt, og det foreslås derfor, at
alle registreringsbeviser er ens i design med et let genkendeligt
logo.
Sundhedsstyrelsen vil fastsætte
nærmere regler om, at der ikke må skiltes på en
sådan måde, at det kan give anledning til
misforståelser om, hvem - der i virksomheder med både
registrerede og ikke-registrerede tatovører - er registreret
tatovør.
Sundhedsstyrelsen vil endvidere
fastsætte regler om, at registreringsbeviset har en
løbetid. Der vil fra begyndelsen kunne fastsættes krav
om en automatisk fornyelse af registreringsbeviset hvert andet
år, medmindre en tatovør er blevet frataget
tilladelsen til at anvende titlen registreret tatovør. Viser
erfaringerne efter fx en 3-årig periode, at løbetiden
uden problemer kan sættes op til 5 år, kan
Sundhedsstyrelsen tilpasse reglerne hertil.
Tilsammen vil disse tiltag indebære, at
tatovører, som er blevet frataget tilladelsen til at anvende
titlen registreret tatovør, ikke længere vil kunne
identificere sig med et gyldigt registreringsbevis. Det vil
samtidigt kunne begrænse risikoen for ulovlig kopiering og
brug af registreringsbeviser.
I den forbindelse henvises til lovforslagets
§ 5, hvorefter den, der uberettiget betegner sig som
registreret tatovør, straffes med bøde.
Det foreslås, at registreringsbeviset
administreres, herunder udstedes og fornyes, af
brancheforeningerne.
Spørgsmål 23:
Ofte arbejder flere tatovører sammen
på klinikker. Vil ministeren oplyse, hvordan man vil udstede
registreringen - bliver det til den enkelte tatovør eller
til ejeren af tatovørklinikken? Da det endvidere er
frivilligt at lade sig registrere, hvordan vil ministeren så
sikre, at den enkelte tatovør er registreret?
Svar:
Kun tatovører kan blive registreret
efter lovforslaget. Tatovørforretninger kan ikke blive
registreret. Da det jo netop er frivilligt at lade sig registrere,
er det ikke målet med lovforslaget, at alle tatovører
skal være registreret.
Jeg kan desuden henvise til min besvarelse af
dags dato af SUU (L 125) - spørgsmål 22.
Spørgsmål 33:
Hvorfor lytter ministeren ikke, når
lægerne på hudklinikken foreslår en database,
hvor der registreres farver med problemer, eksempelvis bakterier
m.v., der kan være skadelige?
Svar:
Regulering af tatoveringsfarver
henhører under Miljøministeriet, som jeg har anmodet
om en udtalelse til brug for besvarelsen af
spørgsmålet.
Jeg har i den anledning modtaget
følgende udtalelse, hvortil jeg kan henholde mig
»Det er vurderingen, at der ikke er
behov for en database.
Allerede i dag er tatoveringsfarver ulovlige,
hvis de ikke overholder de generelle regler for kemikalier, eller
hvis tatoveringsfarven indeholder en eller flere af de kemiske
stoffer, som Miljøministeren konkret forbød i
2011.
Som angivet i Miljøministerens
besvarelse af SUU (L 125) - spørgsmål 15, er en
bekendtgørelse, der regulerer tatoveringsfarverne under
udarbejdelse. Her påtænkes bl.a. at stille krav til
risikoen fra de kemiske indholdsstoffer, som kan give kræft
samt indhold af bakterier. Hensigten med den kommende
bekendtgørelse er således at tage højde for
tatoveringsfarver, der kan være skadelige.
Er der tale om hudreaktioner, herunder
allergiske, kan Videncenter for Allergi allerede i dag indhente
sådanne informationer.
Som nævnt ovenfor vurderes der derfor
ikke at være behov for yderligere registrering f.eks. i en
database.«
Spørgsmål 34:
Hvorfor lytter ministeren ikke, når
lægefaglige eksperter på området mener, at
lovforslaget burde droppes?
Svar:
Jeg går ud fra, at der med
spørgsmålet henvises til, at bl.a. Dansk Dermatologisk
Selskab i selskabets høringssvar bl.a. har anført, at
branchen efter selskabets opfattelse ikke selv kan varetage opgaven
med at registrere tatovører, at det er en opgave, som
kræver en stærk central myndighed, særlig
Sundhedsstyrelsen, og at selskabet derfor mener, at der bør
arbejdes videre med en obligatorisk registreringsordning.
Der er fordele og ulemper ved de forskellige
ordninger.
Fordelene ved en obligatorisk statslig styret
registreringsordning er bl.a., at enhver, som ønsker at
udføre tatoveringer, skal registrere sig hos
Sundhedsstyrelsen, hvorved der sikres en identifikation af, hvem
der tatoverer. Desuden vil registreringen sikre, at de registrerede
får en lovbestemt eneret til at udføre tatoveringer,
ligesom Sundhedsstyrelsen vil få en lovbestemt adgang og
forpligtelse til at føre tilsyn med de sundhedsfaglige
forhold i tatovørvirksomhederne.
Ulemperne ved en
autorisationsordning/obligatorisk statslig styret
registreringsordning er bl.a., at autorisationsordninger på
sundhedsområdet normalt er forbeholdt veluddannede grupper
med videregående eller mellemlange uddannelser hver med
ansvarsfulde opgaver inden for sundhedsvæsenet - i en del
konkrete situationer med varetagelse af kritiske funktioner i
forhold til alvorligt syge patienter. Som eksempler kan
nævnes læger, tandlæger, sygeplejersker,
jordemødre og social- og sundhedsassistenter. Hvis der
etableres en autorisationsordning for en gruppe
erhvervsudøvere som tatovørerne, hvis faglige
baggrund typisk vil være et kortvarigt kursus, vil de normale
kriterier ved vurderingen af etablering af autorisationsordninger
ikke blive fulgt.
Ved at indføre en obligatorisk statslig
styret ordning sker der en indgriben af stor intensitet i en aktuel
råden af erhvervsudøvelse, hvorfor der vil være
tale om ekspropriation. Dette kan dog undgås, såfremt
der indføres en overgangsordning således, at personer
der aktuelt ernærer sig som tatovører fx får
omkring 10 år til at indrette sig på de nye regler.
Loven vil dog således først kunne få virkning
efter udgangen af en sådan overgangsordning.
Herudover vil en obligatorisk ordning
støde på udfordringer og i nogle tilfælde
være uigennemførlig i forhold til EU-retten
særligt ift. direktivet om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer og EU's Servicedirektiv. Det
gælder fx udenlandske tatovører, der midlertidigt
tatoverer her i landet.
Desuden kan det anføres, at
Sundhedsstyrelsen i dag fører tilsyn med sundhedsfaglig
virksomhed, men at styrelsen ikke har de nødvendige
kompetencer til at vurdere, hvad god tatovørpraksis (som
ikke anses for at være sundhedsfaglig virksomhed)
indebærer. Endelig vil en autorisationsordning / obligatorisk
statslig styret registreringsordning medføre krav om
tilførsel af ikke ubetydelige ekstra økonomiske
ressourcer.
Fordelene ved en frivillig
brancheadministreret registreringsordning er bl.a., at
tatovørbranchen bliver involveret og ansvarliggjort. Det er
ministeriets opfattelse, at tatovørbranchen selv er den mest
kompetente til - og har en egeninteresse i - at vurdere, hvilke
krav der bedst beskytter forbrugerne mod risici ifm. tatoveringer
og til selv at administrere ordningen.
Herudover vil en frivillig
brancheadministreret ordning ikke være uden statslig
involvering. Således skal Sundhedsstyrelsen i fastsætte
de nærmere regler for ordningen, herunder om etablering af et
brancheadministreret klageorgan. Desuden skal styrelsen ud fra
fastsatte regler godkende de brancheforeninger, som ønsker
at kunne registrere tatovører, herunder godkende
brancheforeningernes retningslinjer for uddannelse af
tatovører og for god tatovørpraksis. Desuden vil
forbrugerne få information om, hvilke tatovører der er
registrerede og dermed kunne vælge tatovør - og hermed
også hvilke sundhedsrisici de udsættes for - på
oplyst grundlag. Endelig vil en frivillig brancheadministreret
ordning svare til, hvad der kendes i dag som RAB-ordningen, dvs.
registreringsordningen for alternative behandlere.
Sundhedsstyrelsen har i en undersøgelse
af 9. december 2011 oplyst, at det er Sundhedsstyrelsens
opfattelse, at det - også set i forhold til de mange
tatoveringer der foretages - drejer sig om meget få skader,
og at der mest er tale om banale infektioner, der hurtigt lader sig
behandle og let vil kunne forebygges. Herudover har styrelsen
oplyst, at det hovedsageligt er indholdet i tatoveringsfarverne,
der er skyld i de alvorlige skader med betændelse og
allergiske reaktioner, som man med jævne mellemrum
hører om i medierne. En mere omfattende regulering af
erhvervet vil næppe stå mål med de trods alt
begrænsede sundhedsmæssige risici, der synes at
være ved tatovering, så længe almindelige
hygiejneregler overholdes, og så længe der ikke
anvendes sundhedsskadelige farvestoffer.
Ulemperne ved en frivillig
brancheadministreret registreringsordning er, at ikke alle
tatovører bliver registreret, at det er muligt at tatovere,
selvom man ikke er registreret, og at der ikke indføres et
egentligt statsligt tilsyn fra Sundhedsstyrelsens side.
Alt i alt har jeg vurderet, at fordelene ved
en frivillig brancheadministreret ordning vejer tungest. Hermed
tages første skridt på et område, som indtil nu
har været ureguleret. I forbindelse med evalueringen om tre
år, vil det være muligt at vurdere, om en frivillig
ordning til fulde lever op til formålet.
Spørgsmål 35:
Hvad er grunden til, at ministeren ikke
følger et enigt Folketing med vedtagelsen af V 18?
Svar:
Folketinget pålagde med vedtagelse (V
18) af 24. november 2009 regeringen inden udgangen af 2010 at tage
initiativ til at etablere en autorisationsordning for
tatovører.
Der har siden - både under den tidligere
og den nuværende regering - på tværs af
Folketingets partier været afholdt en del drøftelser
om forskellige modeller og indholdet af en regulering af
tatovørerhvervet. Drøftelserne har primært
gået på, hvilken type ordning, der skulle
indføres - en frivillig, brancheadministreret ordning eller
en obligatorisk, statsstyret ordning.
Drøftelserne er mundet ud i, at jeg har
vurderet, at fordelene ved en frivillig brancheadministreret
ordning vejer tungere end en obligatorisk, statsstyret ordning, jf.
mit svar af dags dato på SUU (L 125) - spørgsmål
34.
Spørgsmål 38:
Det fremgår af lovforslaget, at klager
vedrørende tatoveringer fremover skal varetages af
brancheforeningens klageudvalg. Vil ministeren oplyse, hvordan en
registreret tatovør udenfor brancheforening sanktioneres og
i givet fald af hvem?
Svar:
Det følger af lovforslagets § 2,
stk. 1, nr. 7, et en af Sundhedsstyrelsen godkendt brancheforening
skal oprette et klageorgan, der bl.a. skal kunne behandle klager
fra forbrugere over den behandling, de har fået af
foreningens registrerede tatovører. Efter § 2, stk. 2,
fastsætter Sundhedsstyrelsen nærmere regler om en
frivillig, brancheadministreret registreringsordning, herunder om
etablering af et brancheadministreret klageorgan.
Det følger heraf, at et klageorgan, der
er oprettet af en brancheforening, vil skulle behandle klager over
de tatovører, som denne brancheforening har registreret.
Dette gælder, hvad enten en registreret tatovør er
medlem af brancheforeningen eller ej. Medlemmer og ikke medlemmer
skal behandles på samme måde af klageorganet.
Sundhedsstyrelsen har til brug for besvarelsen
af spørgsmålet oplyst, at styrelsen planlægger
at fastsætte regler, der giver klageorganet beføjelser
til at udtale kritik, fx hvis en tatovør i forbindelse med
en tatovering har udsat forbrugeren for sundhedsmæssige
risici eller har givet mangelfuld information om
sundhedsmæssige risici, herunder ved valg af farver, ved
tatovering. Klageorganet vil også i tilfælde af grove
eller gentagne fejl kunne indstille til brancheforeningen at
fratage den pågældende tatovør tilladelsen til
at anvende titlen registreret tatovør.