B 90 Forslag til folketingsbeslutning om afgrænsning i forhold til borgere, der er omfattet af serviceloven.

Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2012-13
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 02-04-2013

Fremsat: 02-04-2013

Fremsat den 2. april 2013 af Peter Skaarup (DF), Karina Adsbøl (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Hjermind Dencker (DF), Søren Espersen (DF) og Karin Nødgaard (DF)

20121_b90_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 2. april 2013 af Peter Skaarup (DF), Karina Adsbøl (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Hjermind Dencker (DF), Søren Espersen (DF) og Karin Nødgaard (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om afgrænsning i forhold til borgere der er omfattet af serviceloven

Folketinget pålægger regeringen at ændre servicelovens § 2 således, at udlændinge, der alene opholder sig her i landet som indsat til afsoning eller forvaring i fængsel, arresthus, anstalt eller lignende institution eller alene har tålt ophold her i landet på grund af manglende udvisning, ikke skal være omfattet af servicelovens § 2.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillernes mener, at tilbud efter serviceloven primært skal ydes til danske statsborgere og udlændinge med lovligt ophold her i landet. Derimod er det ikke rimeligt, at udlændinge, der alene opholder sig »lovligt« i Danmark, fordi de afsoner en fængselsstraf, skal være omfattet af serviceloven. I forlængelse heraf er det naturligt, at udlændinge, der er udvist af Danmark og derfor kun har tålt ophold i Danmark, indtil udvisningen kan effektueres, heller ikke skal være omfattet at servicelovens § 2.

Servicelovens § 2 lyder:

»Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov.

Stk. 2. Social- og integrationsministeren fastsætter regler om, hvilke ydelser efter denne lov der kan medtages under midlertidige ophold i udlandet, og om betingelserne herfor.

Stk. 3. Der kan ved aftale med andre stater eller internationale organisationer gives kommunalbestyrelsen mulighed for at yde hjælp til behandling eller pleje m.v. af længere varighed her i landet til personer, som har særlig tilknytning til landet, men som på ansøgningstidspunktet ikke har ophold her i landet. Det samme gælder til herboende personers behandling eller pleje m.v., når de tager ophold i et andet land, hvortil de pågældende har særlig tilknytning.«

I et konkret tilfælde har en russisk født mand, nu belgisk statsborger, der i Danmark er idømt 12 års fængsel for forsøg på at sende en terrorbombe til Morgenavisen Jyllands-Posten, fået en ny benprotese med hjemmel i serviceloven.

Uagtet at kommunen, der har bevilget og i første omgang har betalt for protesen i samarbejde med Social- og Integrationsministeriet, efterfølgende forsøger at få pengene hjem fra den indsattes hjemland, i dette tilfælde fra Belgien, eller fra den indsattes mulige private sygeforsikring, er det forslagsstillernes opfattelse, at de pågældende udlændinge ikke skal være omfattet af servicelovens § 2. De nævnte udlændinge må enten søge deres respektive lande om hjælp eller - i tilfælde af afslag på hjælp fra deres hjemland - tåle det ubehag, der kan være forbundet med deres lidelse, indtil løsladelse kan ske. Ved livstruende sygdom stiller sagen sig selvfølgelig anderledes.

Forslaget ændrer ikke ved indsattes ret til lægebehandling og anden sundhedsmæssig bistand, jf. straffuldbyrdelseslovens § 45, stk. 1, og at indsatte under 18 år endvidere har til forebyggende og behandlende tandpleje efter lov om tandpleje m.v. og regler udstedt efter denne.

Der har været stillet spørgsmål nr. 1005 (alm. del) til justitsministeren gennem Folketingets Retsudvalg den 3. august 2012.

Spørgsmål nr. 1005 (alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

»Vil ministeren oplyse om det er korrekt, at der anvendes betydelige offentlige midler til en protese til en terrordømt indsat hos kriminalforsorgen samt til udgifter i forbindelse med sundhedsfagligt personales tilsyn med vedkommende og til de betjente, der skal sikre at vedkommende ikke flygter eller foretager sig andet til fare for bl.a. det tilsynsførende sundhedspersonale? Kan ministeren i den forbindelse oplyse om andre indsatte, herunder indsatte der ikke er dømt for terroristisk virksomhed, selv skal afholde tilsvarende udgifter til proteser m.v.? Hvad er ministerens holdning til at de danske skatteydere i fald oplysningerne kan bekræftes må holde for rent økonomisk i en sådan sag? «

Svar:

»Direktoratet for Kriminalforsorgen har efter høring af Statsfængslet Østjylland oplyst, at den pågældende strafafsoner ved indsættelsen i statsfængslet havde protese på højre underben. Protesen var imidlertid slidt og sad løst, således at der opstod friktion mod huden på benstumpen.

På lægens foranledning blev en bandagist kontaktet, og Horsens Kommune har efterfølgende i medfør af servicelovens § 112, jf. § 2, bevilget en ny protese.

Kommunen har til statsfængslet oplyst, at prisen andrager ca. 65.000 kr. Protesen er anskaffet i henhold til kommunens almindelige aftale med bandagisten, og prisen følger det almindelige niveau for proteser af den omhandlede art. Kommunen er bekendt med, at indhentelse af refusion fra indsattes hjemland sker gennem Social- og Integrationsministeriet.

Indsatte har ikke været transporteret uden for fængslet i sagens anledning, idet bandagistens arbejde i forhold til måltagning m.v. er foregået i fængslet. Det fremgår i øvrigt af servicelovens § 2, at »Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov««.

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup (DF) m.fl.:

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om afgrænsning i forhold til borgere der er omfattet af serviceloven.

(Beslutningsforslag nr. B 90)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.