B 117 Forslag til folketingsbeslutning om ændring af loven om Rejsegarantifonden.

Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2012-13
Status: Bortfaldet

Afgivet: 27-06-2013

Afgivet: 27-06-2013

Beretning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 27. juni 2013

20121_b117_beretning.pdf
Html-version

Beretning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 27. juni 2013

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 10. april 2013 og var til 1. behandling den 28. maj 2013. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Danmarks Rejsebureau Forening og Rejsearrangører i Danmark.

Erhvervs- og vækstministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Politiske bemærkninger

Udvalget anerkender, at der er behov for at revidere lovgivningen på rejsegarantiområdet.

Udvalget opfordrer derfor regeringen til at nedsætte et bredt sammensat udvalg, som

- skal forestå et grundigt analysearbejde af rejsegarantiområdet,

- med baggrund i analysearbejdet skal konkretisere udfordringerne på området - herunder i forbindelse med konkurrencemæssig ligestilling og gennemskuelighed for forbrugerne, og

- senest den 1. marts 2014 skal fremlægge anbefalinger til en kommende revision af den eksisterende lovgivning.



Forbrugerrådet og relevante brancheorganisationer inviteres til at deltage i udvalgsarbejdet.

P.u.v.

Karin Gaardsted

formand

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 117

Bilagsnr.

Titel

1
Henvendelse af 6/6-13 fra Rejsearrangører i Danmark
2
1. udkast til beretning
3
Henvendelse af 17/6-13 fra Danmarks Rejsebureau Forening
4
2. udkast til beretning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 117

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 6/6-13 fra Rejsearrangører i Danmark, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelse af 17/6-13 fra Danmarks Rejsebureau Forening, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå