Spm. nr. US 145

Det glæder mig at se, at regeringen på side 94 i sin nye 2020-plan omkring de økonomiske udfordringer frem mod 2020 – i den tekstboks, der er, den såkaldte Boks II.1 – har lagt op til, at man vil fremme de unges vej igennem uddannelserne noget mere, og at man vil sørge for, at det vil ske igennem et gennemsyn af SU-uddannelserne. Når jeg glæder mig over det, er det jo, fordi det er ngoet, der minder så utrolig meget om det forslag og det ordvalg, som var at finde i VK-regeringens egne planer om de reformer, som den gerne ville have gennemført, hvis den var fortsat efter folketingsvalget i september sidste år. Der glæder det mig jo altid, når der er andre partier, der tager godt imod de ideer, som vi har i Venstre. At man så gør dem til sine egne, er ikke noget, der på noget tidspunkt skal skille os ad, men jeg kunne bare godt tænke mig at vide lidt mere præcis, hvad det er for nogle tanker, regeringen allerede nu har gjort sig om, hvordan man skal sørge for, at de unge kommer hurtigere igennem deres uddannelsen, og hvilke virkninger der må være af de tanker. Jeg ved godt, at der står, at der blevet nedsat et tværministerielt udvalg, men jeg går stærkt ud fra, at ministeren kan sige noget mere om, hvad det er for nogle præcise virkemidler, der er, og også hvad det er for nogle præcise virkninger det er man forventer at der kommer ud af det udvalgsarbejde. For hvis man går hen og kigger på den planche, der er blevet udleveret af finansministeren, kan man se, at der kan regnes ind, at regeringen vil få et bidrag på 2 mia. kr., ved at der bliver en hurtigere færdiggørelse af uddannelserne.

Så når det er sådan, at man kan regne ind, at man præcis vil få 2 mia. kr. ud af, at man gennemfører en fremrykkelse af de unges gennemførelse af deres uddannelser, så må man jo også have en vis idé om, hvilke værktøjer det er man vil bruge, og hvad de værktøjer hver for sig vil give af virkning i forhold til de unge. Jeg er helt enig i formålet, men jeg ville bare gerne have, at ministeren her ville fortælle noget mere om, hvad der rent faktisk ligger i de tanker, regeringen gør sig.

Ministeren.

Først vil jeg sige tak for den pæne modtagelse af regeringens 2020-plan og også specifikt de elementer, der handler om uddannelserne. Det er jo rigtigt, at vi mener, at man, ved at man får en lavere færdiggørelsesalder for de danske unge, når de har taget en uddannelse, vil kunne få et bidrag i forhold til arbejdsudbuddet, hvilket igen vil forbedre den grundlæggende samfundsøkonomi. Hvis man skal indhegne de 2 mia. kr., vil man kunne illustrere det med, at de danske unge sådan i gennemsnit har mere end 2 sabatår mellem deres ungdomsuddannelse og deres videregående uddannelse. Hvis vi kunne få dem til at starte et kvartal tidligere, sådan at de altså dermed stadig væk i gennemsnit ville have omtrent 2 sabatår, så ville det give 1 mia. kr. Tilsvarende kan man kigge på de universitetsstuderende. Det er i gennemsnit sådan, at 90 pct. af dem ikke klarer et universitetsstudium på normeret tid, og hvad angår dem, der er forsinket, er det i gennemsnit 1,6 år, de er forsinket. Kunne vi bare skære et kvartal af i forhold til denne forsinkelse – og så kunne vi dermed stadig væk sige, at der i gennemsnit var plads til et års forsinkelse – altså bare skære det ned med et kvartal, ja, så ville det faktisk også kunne forbedre samfundsøkonomien med 1 mia. kr. gennem et øget arbejdsudbud.

Dermed mener jeg også bare, at jeg kan sige, at det ikke er urealistisk, når regeringen har sagt, at vi kan finde 2 mia. kr. ad den her vej, gennem et øget arbejdsudbud ved en lavere dimittendalder, også fordi de danske unge altså er blandt de allerældeste i Europa, når vi kigger på dimittendalderen. Det store spørgsmål er jo selvfølgelig så, hvordan det gøres, og det er netop det, som det her tværministerielle udvalg arbejder med. Men jeg vil gerne sige, at det er en bred palet. Det er ikke som i VK-regeringens tid entydigt et spørgsmål om, at man vil skære ned i SU'en for at spare nogle penge. Det, vi søger, er nogle tiltag, der gennem en bedre tilrettelæggelse af uddannelserne og også ved en anvendelse af SU-systemet og en reform af det vil kunne sørge for, at man får en lavere dimittendalder. Og det gælder altså både i ungdomsuddannelsessystemet, hvor der jo er mange, der tager to ungdomsuddannelser, det gælder uddannelsespausen, altså den pause, der er mellem ungdomsuddannelsen og den videregående uddannelse, og det gælder på universitetsstudierne og på de andre videregående uddannelser, hvor der er en lang række barrierer i forhold til merit og andre ting, og hvor man kunne fremskynde tingene. Men det gælder altså også SU'en. Så der er en bred palet i modsætning til, hvordan det var i forhold til VK-regeringen.

Hr. Kristian Jensen.

Det var jo sådan set en glimrende analyse af problemstillingen, og dermed roser jeg regeringen for at kopiere den analyse, som den tidligere regering havde. Og det kan godt være lidt selvros, men det er jo også en slags ros. Det er jo en glimrende analyse af, hvor problemerne ligger. Det er bare meget, meget svagt og spagt, i forhold til hvad der konkret skal foreslås. For det er rigtigt, at der kan arbejdes med nogle forskellige elementer, både i SU-systemet og uden for SU-systemet.

Men hvis man kan være så præcis, at man indregner 2 mia. kr. i finansieringen, må man også kunne være mere præcis, når man siger, hvad det så er for nogle initiativer, der skal gennemføres. Hvad er det for nogle ideer, som ministeren selv bringer til bordet – hvis ministeren overhovedet har bragt nogle ideer til bordet? Jeg går ud fra, at der er kommet nogle ideer, i forhold til hvad der skal få de unge til at komme hurtigere igennem.

Så det er en glimrende analyse; den er meget lig den, Venstre havde for et år siden. Derfor kan jeg selvfølgelig rolig sige, at den er glimrende. Men ministeren må prøve at være en lille smule mere konkret, med hensyn til hvad det så er, regeringen vil komme med. Når man kan være så præcis, i forhold til at regne ud hvad det skal give økonomisk, kan det simpelt hen ikke passe, at man er så upræcis, i forhold til hvilke initiativer man konkret vil tage.

Ministeren.

Jeg er jo nødt til at sige, at det er en anden tilgang, vi har, end den, VK-regeringen havde, for da var det jo entydigt ét sted, man kiggede hen, nemlig besparelser på SU'en. Det, vi kigger på, er en bred palet, herunder også en reform af SU-systemet, der kan bidrage til formålet om en lavere færdiggørelsesalder.

Derfor vil jeg gerne give nogle eksempler på steder, hvor vi arbejder med at undersøge, om ikke man kan gøre noget – i øvrigt ikke ulig den indsats, vi også gjorde i fællesskab i forbindelse med velfærdsaftalen, hvor man jo også kiggede på nogle andre elementer. Men jeg ved ikke, om Venstre tabte modet, da man kom med sin seneste 2020-plan; i hvert fald var det jo dér kun besparelser på SU, der var inde i billedet.

Men det, vi kigger på, er bl.a., som jeg har været ude at sige i dag, om vi kan få et vinteroptag. Det er jo sådan, at hver femte gymnasieelev for tiden – og det er i sig selv et problem – har behov for at supplere for at leve op til adgangskravene til en videregående uddannelse. Men det siger sig selv, at hvis man bare mangler et enkelt fag, så er det jo lidt ærgerligt, at det koster et års forsinkelse, hvis det kunne nøjes med at være halvt år. Det er ét konkret eksempel. Et andet konkret eksempel på et udspil fra regeringen er jo meritgaranti for udlandsophold, sådan at man ikke oplever, at man først får godkendt at tage til udlandet med SU for derefter at komme hjem og opleve, at man ikke kan få den merit med ind i sin uddannelse. Det er et andet konkret element. Og så er der selvfølgelig SU-systemet, hvor vi skal prøve at finde måder, hvorpå vi eksempelvis kan sørge for, at dem, som indhenter tabt tid, fordi de er blevet forsinket, også har mulighed for at fravælge noget studiejob og dermed øge deres indtægt ad anden vej.

Hr. Kristian Jensen for den sidste replik.

Det er sådan et sjovt lille retorisk fif, ministeren benytter sig af. Når Venstre foreslår en ændring af SU-systemet, kaldes det en besparelse, men når ministeren foreslår en ændring af SU-systemet, kaldes det en reform. Det er jo sådan set det samme, det går ud på, nemlig at få unge mennesker til at blive tilskyndet til at komme hurtigere igennem, sådan at vi samlet set udbetaler mindre i SU, fordi deres gennemførelse er hurtigere. Og vi skal have målrettet det, sådan at vi belønner de unge mennesker, der gennemfører deres uddannelse på nomineret tid, for det er det, vi har brug for i samfundet.

Jeg synes bare, at regeringen har svunget sig op til en lang række ord om et forsigtighedsprincip, altså at man ikke kan regne penge med ind, medmindre man har et klart billede af, hvordan de skal bruges. Og her ser man, at finansministeren vel ikke uden ministerens viden har indregnet 2 mia. kr. i regeringens 2020-plan. Jeg går ud fra, at det er et beløb, som ministeren lægger mærke til. Så må der være noget mere kød på og substans i de forslag, der ligger, end de meget løse overskrifter, man kommer med her.

Så nu er det, som formanden sagde, sidste gang, jeg har en replik, og dermed er det altså også sidste gang, ministeren i dag har en chance for at komme med nogle mere konkrete bud på, hvad der skal til. Hvad vil f.eks. prisen være for at lave det her vinteroptag, som blev nævnt? Jeg kan forstå på Rektorkollegiets formand, at det også vil kræve nogle investeringer at kunne lave det. Så hvad er det reelt, der skal til for at få skaffet det provenu, som jeg er enig i ville være godt at få skaffet, nemlig få 2 mia. kr., hvis vi får unge hurtigere igennem uddannelserne?

Ministeren.

Jeg er glad for, at der den aggressive retorik til trods er en enighed om, at det vil være både fornuftigt og hensigtsmæssigt at nedbringe danske unges dimittendalder, og det bliver jo også genstand for en forhandling i Folketinget, fordi meget af det givetvis vil kræve, at vi ændrer på nogle reguleringer og nogle SU-regler. Derfor ser vi også frem til at få lejlighed til at drøfte det med Venstre, selvfølgelig på baggrund af et konkret udspil fra regeringen, som vi altså aktuelt arbejder på, ligesom vi i øvrigt arbejder på en skattereform og andre elementer. Det er jo ikke unaturligt. Jeg vil huske hr. Kristian Jensen på, at der altså også var en regering, som skrev 1 mia. kr. ind i sin 2020-plan, men jo aldrig rigtig kom frem til Folketinget med forslaget. Derfor må man jo bare sige, at det, der er vigtigt i forhold til det her, er, at vi kigger på en bred palet. Det er altså ikke bare nedskæringer på SU, men et spørgsmål om at tilrettelægge uddannelserne sådan, at de unge ikke havner i blindgyder; at der er en højere grad af fleksibilitet; at man ikke skal stå og trippe for at komme i gang med sin uddannelse, fordi man har taget et enkelt gymnasialt suppleringskursus. Og det er nogle af de ting, som skal være med til at bidrage til, at vi når den her ambitiøse målsætning, som jeg bare stadig væk vil sige kan rummes inden for det uddannelsessystem, vi kender, fordi det i al beskedenhed bare vil betyde, at de danske studerende på universiteterne skal nøjes med i gennemsnit at være 1 år forsinket på deres uddannelse, og at de skal gå i gang 1 kvartal tidligere. Dermed er der stadig plads til 2 sabbatår. Og dermed mener jeg, at det både er realistisk og fornuftigt at gøre det, som regeringen lægger op til.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fra hr. Esben Lunde Larsen.