Spm. nr. S 460

19) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af:

Alex Ahrendtsen (DF):

Hvad agter ministeren at foretage sig over for Lejerbo, efter det i pressen er blevet afsløret, at boligselskabets formand for boligbestyrelsen i Mjølnerparken, Muhammad Aslam, systematisk og med til tider tvivlsomme metoder modarbejder integrationen og ligestillingen?

Hr. Alex Ahrendtsen bedes oplæse spørgsmålet.

Hvad agter ministeren at foretage sig over for Lejerbo, efter det i pressen er blevet afsløret, at boligselskabets formand for boligbestyrelsen i Mjølnerparken, Muhammad Aslam, systematisk og med til tider tvivlsomme metoder modarbejder integrationen og ligestillingen?

Ministeren for by, boliger og landdistrikter.

Tak for spørgsmålet. Det giver mig lejlighed til at sige nogle grundlæggende ting om beboerdemokratiet i vores almene boligorganisationer. Det er nemlig en hjørnesten i hele den almene boligsektor i Danmark, og det giver beboerne ansvar for og ejerskab til deres boliger og deres boligområder. Det synes jeg vi kan være stolte af. Derfor mener jeg også, at der skal værnes om beboerdemokratiet i de almene boliger. De beboere, som bruger energi og tid på at få deres afdelinger og deres boligområder til at fungere, skal efter min opfattelse bakkes op.

Jeg mener også, at en forudsætning for den opbakning som minimum er, at der er meget klare og velafprøvede regler, og det er de regler, der gælder for beboerdemokratiet i dag. Beboerne har flertal på alle niveauer, og afdelingsmødet kan f.eks. afsætte en afdelingsbestyrelse, som de er utilfredse med. Afdelingsmødet, hvor alle beboere har mulighed for at deltage, har nemlig den egentlige beslutningskraft i en afdeling. Boligorganisationen skal naturligvis tage sig af uregelmæssigheder i en afdeling. Hvis det ikke sker, kan sagen indbringes for en kommunalbestyrelse, der har tilsyn med boligorganisationen.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Jeg tænkte nok, at svaret ville blive noget i den retning. Nu er Muhammad Aslam socialdemokrat ligesom ministeren, og Muhammad Aslam er støttet og anbefalet af undervisningsministeren og Københavns overborgmester, som begge er socialdemokrater. Jeg havde forventet, at ministeren ville have taget en snak med Muhammad Aslam, og jeg kan godt fortælle hvorfor. Altså, Socialdemokratiet har stolte traditioner i den almennyttige boligsektor, og de kender udmærket godt til alle de mange integrationsproblemer, der er. Men det, der er min og manges bekymring, er, at socialdemokrater ofte er lidt godtroende. De mener det jo tit af et godt hjerte, men der er altså nogle mennesker, der siger det rigtige, når de er sammen med socialdemokrater, men noget andet, når de er sammen med deres egne. Min bekymring er, at et af de mennesker er Muhammad Aslam. Han siger et, når han er sammen med socialdemokrater, for at tækkes dem, men når han så er sammen med sine egne, som han er valgt af, så modarbejder han det gode arbejde for integrationen, som Socialdemokraterne står for.

Så mit spørgsmål er igen: Mener ministeren virkelig, at han ikke kan gøre mere? Og mener ministeren ikke, at socialdemokrater ofte er lidt naive over for tvetunget tale?

Ministeren.

Jeg vil godt sige, at jeg ikke mener, at socialdemokrater er naive. Jeg mener – og det vil jeg give hr. Alex Ahrendtsen ret i – at vi kan være stolte af den form for beboerdemokrati, vi har bygget op i de almene boligorganisationer. Jeg ved, at de endda kommer fra vores nabolande for at se, hvordan man bor i den almene sektor, hvordan vi har indrettet den, og hvad det er for et beboerdemokrati, vi har indrettet. Så det mener jeg at vi med god grund kan være stolte af som socialdemokrater.

Men hvis man har en mistanke om, at beboerdemokratiet er udfordret i et boligområde, er det min opfattelse, at så skal man ikke knægte beboerdemokratiet – tværtimod. Så mener jeg, at det er et eksempel på, at det giver beboerne direkte indflydelse på deres egne forhold vedrørende deres egen hverdag og økonomi. For de mange danskere, der bor i et alment boligområde, er det også er en rigtig god indføring i det danske demokrati. Det tror jeg at hr. Alex Ahrendtsen er enig med mig i. Så det er en styreform, jeg på alle måder vil bakke op om. Som reglerne er i dag, sikrer de faktisk et bæredygtigt demokrati i den almene sektor, og jeg mener ikke, at man skal gå så langt, at man på den måde skal sætte demokratiet ud af kraft, men at man skal bruge det.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Jeg anfægter på ingen måde beboerdemokratiet. Det er jo fint, at mennesker stiller op til den slags bestyrelser og den slags hverv. Men vi ved jo også, at der er nogle mennesker, der benytter sig af netop beboerdemokratiet til at forfølge andre mål end dem, som Socialdemokraterne og danske partier i det hele taget kan være tilfredse med. De har nemlig en udemokratisk dagsorden. Sagen om Muhammad Aslam mener jeg er et symptom og et tegn på, at Socialdemokratiet ikke er helt årvågent, og jeg vil endnu en gang gerne opfordre ministeren til at tage fat på det problem, der er i disse boligområder.

Nu bor jeg selv i et område, hvor der er mange indvandrere, og hvor der er mange almennyttige boliger. Vi har også der et lille mindretal, som har en helt anden dagsorden end ministeren, og den dagsorden er ikke demokratisk. Derfor vil jeg endnu en gang opfordre ministeren til at gøre noget ved det her, tage det op i partiet og tage en snak om, om man måske skulle være lidt mere pågående og knap så naiv.

Ministeren.

Jeg vil godt sige, at det faktisk er sådan, at hvis man er utilfreds med den afgørelse, der bliver truffet vedrørende en boligorganisation, eller man er utilfreds med det beboerdemokrati, der er, så er det kommunen, der fører opsyn. Og er man utilfreds med det, er der statsforvaltningen, der har tilsyn med kommunerne. Jeg mener egentlig, at reglerne her er gode nok.

Jeg kan så også forstå, at hr. Alex Ahrendtsen lægger op til, at vi drøfter det i Socialdemokratiet. Jeg kan sige, at vi løbende drøfter udviklingen i vores almene boligområder. Jeg vil også godt sige, så det står helt klart, at social kontrol, der undertrykker mennesker, afskærer dem fra muligheder og udvikling, for mig og også for mit parti at se er totalt uacceptabelt, og at det er fuldstændig uforeneligt med de demokratiske spilleregler, jeg har omtalt her i dag. Derfor skal der ikke herske tvivl om, at regeringen vil sikre, at der hersker både frihed og lighed for alle borgere. Det bedste værn imod negativ social kontrol mener jeg jo er at styrke borgerne, både mænd og kvinder, så de kan gå imod de her undertrykkende kræfter. Derfor vil regeringen, sammen med beboere, kommuner, boligorganisationer og politi iværksætte og styrke indsatser, der sikrer integrationen og de positive fællesskaber, som jeg mener der er i den almene sektor. Jeg siger det bare for også at få lejlighed til at slå det fast.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Det, ministeren siger, glæder mig meget, men det forudsætter jo så også, at Socialdemokratiet ikke nærer en slange ved sit bryst, og det fornemmer jeg at man ofte har gjort igennem årene netop på grund af den her naivitet. Jeg har med glæde lyttet til både boligministeren og socialministeren i deres udfald mod ekstremisme, men jeg tror ikke, man er klar over, hvordan det egentlig foregår. Altså, det foregår jo ved hjælp af tvetunget tale. Man siger et, når man er sammen med de mennesker, man vil tækkes, og noget andet, når man er sammen med de mennesker, der har en anden dagsorden.

Der mener jeg at ministeren har ansvaret for, at det ikke sker. Det her drejer sig ikke om love og beboerdemokrati. Det drejer sig om en politisk stillingtagen som minister og som politiker, og der mener jeg at man er for naiv. Jeg vil se noget mere handling på det område. Vi har et fælles ansvar for det, og jeg hjælper gerne ministeren.

Ministeren.

Jamen jeg er enig med hr. Alex Ahrendtsen i, at vi har et fælles ansvar. De politiske partier skal også fungere som rollemodeller. Vi har et fælles ansvar for at styrke vores demokrati. Det skal ske i boligforeningerne, det skal ske i de almindelige foreninger, det skal ske på det politiske niveau, det skal ske i vores kommunalbestyrelser, ja, alle steder.

Nu gik spørgsmålet jo på, hvad jeg ville foretage mig i forhold til det, som hr. Alex Ahrendtsen insinuerer der skulle være foregået i Mjølnerparken. Til det vil jeg bare sige, at der er et sæt meget klare spilleregler. Jeg kan ikke gribe ind i nogen sager her, og det skal jeg heller ikke, men når det er sagt, har jeg ansvaret for at lave reglerne, og jeg mener faktisk, at reglerne for beboerdemokratiet i vores almene boligorganisationer er rigtig gode og rigtig stærke. Men det ændrer jo ikke på, at vi selvfølgelig alle sammen har et ansvar for at tale demokratiet op. Derfor har jeg også sammen med integrations- og socialministeren været ude at tage klart afstand fra salafister, og hvad man ellers måtte have på den front. Og det glæder mig, at hr. Alex Ahrendtsen deler mine synspunkter på det område.

Spørgsmålet er sluttet. Tak til hr. Alex Ahrendtsen, og tak til ministeren for by, boliger og landdistrikter.

Det næste spørgsmål er stillet til beskæftigelsesministeren af hr. Joachim B. Olsen.