For det første vil jeg godt understrege, at jeg anerkender den boligsociale indsats.
Nu har jeg selv været varmemester i en almen boligorganisation i 10 år og kender virkeligheden derude.
Jeg har også fulgt især Vollsmose i Odense ret tæt.
Jeg har været ude at besøge mange steder, og jeg er ikke i tvivl om, at det, at man laver en boligsocial indsats, er det, der virker.
Jeg tror ikke på, at det hjælper at sætte 14-årige i spjældet, som Dansk Folkeparti gik ind for, eller at man kan straffe sig ud af problemerne.
Det er altså den langvarige, hårde indsats, der virker.
Jeg anerkender, at de omkring 400 mio.
kr., man bruger på det om året, som er sat af i det sidste boligforlig, og det, at der er en helhedsplan, virker.
Jeg vil godt understrege, at man har bygget på de erfaringer, som forskellige partier har haft igennem mange år på området.
Det virker.
Det andet, jeg gerne vil understrege om selve indsatsen mod kriminalitet, er, at man ikke skal underkende, at der jo også er miljøer derude, hvor vi skal tage fat.
Vi har lavet et forlig, et bredt forlig i Folketinget, med justitsministeren, hr.
Morten Bødskov, hvor jeg også har været inde over.
Vi går ind og tager fat i de der subkulturer.
Vi tager fat i øget tryghed med flere betjente ude i områderne, så vi har sådan set fulgt op på vores holdninger, også fra før et valg.