Fremsat den 9. november 2011 af
erhvervs- og vækstminister Ole Sohn
Forslag
til
Lov om ændring af patentloven og
forskellige andre love
(Gebyrer for Patent- og
Varemærkestyrelsens sagsbehandling m.v.)
§ 1
I patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
91 af 28. januar 2009, som ændret ved § 20 i lov nr. 579
af 1. juni 2010, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 3, stk. 3, nr. 3, udgår
»eller«.
2. I
§ 3, stk. 3, nr. 4,
indsættes efter »lande,«:
»eller«.
3. I
§ 3 b, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »patenter« til: »avlsdyr og
animalske reproduktionsmaterialer«.
4. I
§ 7, stk. 2, 1. pkt., ændres
»lov om mønstre« til: »designloven«,
og i 2. pkt., ændres
»mønstre« til: »design«.
5. I
§ 7, stk. 2, 3. pkt. ,
ændres »Højskole« til:
»Universitet«.
6. I
§ 24, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 19, stk. 3« til: »§ 19,
stk. 4«.
7. I
§ 33, stk. 3, indsættes
efter »på dansk«: »eller
engelsk«.
8. §
68 affattes således:
»§ 68. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler om betaling for
særlige ekspeditioner, publikationer, udskrifter, kurser
m.v.«
9.
I§ 88, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »til dansk«: »eller
engelsk«.
10. § 91,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. For
behandlingen af sager vedrørende supplerende
beskyttelsescertifikat betales et gebyr.«
11.
Efter § 97 indsættes:
»Kapitel 10 D
Gebyrer
§ 98.
For ansøgning om dansk patent betales et gebyr på
3.000 kr., jf. § 8, stk. 5. Der betales endvidere et
tillægsgebyr på 300 kr. for hvert patentkrav, der
overstiger de første 10 krav.
Stk. 2. For konvertering
af en europæisk patentansøgning til en dansk
patentansøgning betales et gebyr på 3.000 kr., jf.
§ 88, stk. 1, nr. 3. Der betales endvidere et
tillægsgebyr på 300 kr. for hvert patentkrav, der
overstiger de første 10 krav.
Stk. 3. For
ansøgning om videreførelse af en international
patentansøgning for Danmark betales et gebyr på 3.000
kr., jf. § 31, stk. 1, og § 38, stk. 2. Der betales
endvidere et tillægsgebyr på 300 kr. for hvert
patentkrav, der overstiger de første 10 krav. For senere
indlevering af en oversættelse af eller genpart af den
internationale patentansøgning betales et tillægsgebyr
på 1.100 kr., jf. § 31, stk. 2.
Stk. 4. For Patent- og
Varemærkestyrelsens behandling i henhold til §§
36-37 om internationale patentansøgninger betales 3.800
kr.
Stk. 5. For Patent- og
Varemærkestyrelsens ekspedition i forbindelse med
nyhedsundersøgelse hos en international
nyhedsundersøgende myndighed betales 500 kr., jf. §
9.
Stk. 6. For publicering
af patentskrift betales et gebyr på 2.850 kr., jf. § 19,
stk. 1. Der betales endvidere et tillægsgebyr på 80 kr.
for publicering af hver påbegyndt side, hvormed beskrivelsen
med tilhørende patentkrav, tegninger, fotografier og
sammendrag overstiger 35 sider. Der betales maksimalt
tillægsgebyr for 400 sider.
Stk. 7. For publicering
af europæisk patentskrift i henhold til § 77, stk.2,
betales et gebyr på 1.050 kr. Der betales endvidere et
tillægsgebyr på 80 kr. for publicering af hver
påbegyndt side, hvormed beskrivelsen med tilhørende
patentkrav, tegninger, fotografier og sammendrag overstiger 35
sider. Der betales maksimalt tillægsgebyr for 400 sider.
§ 99.
For patentansøgning, patent og europæisk patent
betales et årsgebyr, jf. § 8, stk. 5, § 40 og
§ 81, stk. 1, med følgende beløb pr.
år:
1) 1.
gebyrår: 500 kr.
2) 2.
gebyrår: 500 kr.
3) 3.
gebyrår: 500 kr.
4) 4.
gebyrår: 1.100 kr.
5) 5.
gebyrår: 1.250 kr.
6) 6.
gebyrår: 1.400 kr.
7) 7.
gebyrår: 1.600 kr.
8) 8.
gebyrår: 1.800 kr.
9) 9.
gebyrår: 2.050 kr.
10) 10.
gebyrår: 2.300 kr.
11) 11.
gebyrår: 2.550 kr.
12) 12.
gebyrår: 2.800 kr.
13) 13.
gebyrår: 3.050 kr.
14) 14.
gebyrår: 3.300 kr.
15) 15.
gebyrår: 3.600 kr.
16) 16.
gebyrår: 3.900 kr.
17) 17.
gebyrår: 4.200 kr.
18) 18.
gebyrår: 4.500 kr.
19) 19.
gebyrår: 4.800 kr.
20) 20.
gebyrår: 5.100 kr.
Stk. 2.
Årsgebyrer, der betales efter forfaldsdagen og indtil 6
måneder derefter, forhøjes med 20 pct.
§ 100. For fremsættelse
af indsigelse mod et meddelt patent betales 2.500 kr., jf. §
21, stk. 1.
Stk. 2. For
begæring om administrativ omprøvning betales 7.000
kr., jf. § 53 b, stk. 6.
Stk. 3. For publicering
af ændret patentskrift i henhold til § 23, stk. 3,
§ 53 d, stk. 3, og § 53 e, stk. 2, betales et gebyr
på 2.850 kr. Der betales endvidere et tillægsgebyr
på 80 kr. for publicering af hver påbegyndt side,
hvormed beskrivelsen med tilhørende patentkrav, tegninger,
fotografier og sammendrag overstiger 35 sider. Der betales
maksimalt tillægsgebyr for 400 sider.
Stk. 4. For publicering
af ændret patentskrift i henhold til § 86, stk. 1,
betales et gebyr på 1.050 kr. Der betales endvidere et
tillægsgebyr på 80 kr. for hver påbegyndt side,
hvormed beskrivelsen med tilhørende patentkrav, tegninger og
fotografier overstiger 35 sider. Der betales maksimalt
tillægsgebyr for 400 sider.
§ 101. For anmodning om
genoptagelse af en patentansøgning betales 700 kr., jf.
§ 15, stk. 3, og § 19, stk. 4.
Stk. 2. For anmodning om
genoprettelse af en patentansøgning eller et meddelt patent
betales 3.000 kr., jf. § 72.
§ 102. For Patent- og
Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende
indlevering af international patentansøgning betales 1.500
kr., jf. § 28.
§ 103. For ansøgning om
supplerende beskyttelsescertifikat betales 3.000 kr., jf. §
91, stk. 2. For ansøgning om forlængelse af
supplerende beskyttelsescertifikat betales 2.500 kr.
Stk. 2. For supplerende
beskyttelsescertifikat betales et årsgebyr på 5.100 kr.
pr. påbegyndt gebyrår, jf. § 91, stk. 2.
Årsgebyrer, der betales efter forfaldsdagen og indtil 6
måneder derefter, forhøjes med 20 pct.
Stk. 3. For anmodning om
genoptagelse af en ansøgning om supplerende
beskyttelsescertifikat betales 600 kr., jf. § 91, stk. 2.
Stk. 4. For anmodning om
genoprettelse af en ansøgning om supplerende
beskyttelsescertifikat eller udstedte rettigheder betales 3.000
kr., jf. § 91, stk. 2.
Stk. 5. For
begæring om administrativ omprøvning betales 1.500
kr., jf. § 91, stk. 2.
§ 104. Gebyrer indbetalt i
henhold til §§ 98-103 tilbagebetales ikke, når
betalingen er foretaget rettidigt.
Stk. 2. Gebyrer, der
ikke er betalt i rette tid, eller som ved fristens udløb er
betalt med utilstrækkeligt beløb med den følge,
at betalingen ikke kan godkendes, tilbagebetales.
Stk. 3. Afviser Patent-
og Varemærkestyrelsen den behandling, der er betalt for, vil
der ske tilbagebetaling af gebyrer indbetalt i forbindelse med
behandlingen.
§ 105. Gebyrerne anført
i §§ 98-103 er angivet i 2011-niveau.
Stk. 2. Patent- og
Varemærkestyrelsen kan regulere beløbene anført
i §§ 98-103 i overensstemmelse med den generelle pris- og
lønudvikling, der anvendes på finansloven. Patent- og
Varemærkestyrelsen offentliggør de gældende
gebyrer i en prisliste.«
§ 2
I varemærkeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 90 af 28. januar 2009, som
ændret ved § 18 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 23, stk. 1, 3. pkt., udgår
», hvis størrelse fastsættes af økonomi-
og erhvervsministeren«.
2. I
§ 30, stk. 1, 2. pkt., udgår
», hvis størrelse fastsættes af økonomi-
og erhvervsministeren«.
3. § 48,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Erhvervs-
og vækstministeren kan fastsætte regler om betaling for
særlige ekspeditioner, udskrifter, publikationer, kurser
m.v.«
4. I
§ 48, stk. 4, udgår
»samt om gebyrer herfor«.
5. I
§ 48 indsættes efter stk. 4
som nyt stykke:
»Stk. 5. For
deling af ansøgninger og registreringer samt for
underretning betales et gebyr. For behandling af sager
vedrørende EF-varemærke betales et gebyr.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
6. § 60,
3. pkt., ophæves.
7. I
§ 60 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. For
behandling af sager vedrørende international
varemærkeregistrering betales et gebyr.«
8.
Efter § 60 indsættes:
»Kapitel 8 A
Gebyrer
§ 60
a. For ansøgning om registrering af varemærke
betales et gebyr på 2.350 kr., jf. § 12, stk. 2. Der
betales endvidere et tillægsgebyr på 600 kr. for hver
klasse i henhold til Nice-Arrangementet af 1957 vedrørende
international klassificering af varer og tjenesteydelser
(Nice-Klassifikationen), der overstiger de første tre
klasser.
Stk. 2. For en
EF-varemærkeansøgnings eller -registrerings overgang
til national ansøgning, jf. § 48, stk. 5, betales
gebyrer som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. For
ansøgning om dansk varemærkeregistrering på
grundlag af en udslettet international varemærkeregistrering,
jf. § 53, stk. 2, nr. 3, betales 1.500 kr.
Stk. 4. Gebyr for
designering af Danmark i en international
varemærkeregistrering i henhold til artikel 7, stk. 1, i
Protokollen af 27. juni 1989 til Madrid-Arrangementet om den
internationale registrering af varemærker
(Madrid-Protokollen), opgøres som nævnt i stk. 1.
§ 60
b. For fornyelse af en varemærkeregistrering betales
et gebyr på 2.350 kr., jf. § 27, stk. 1. Der betales
endvidere et tillægsgebyr på 600 kr. for hver klasse i
henhold til Nice-Klassifikationen, der overstiger de første
tre klasser.
Stk. 2. Gebyrer i
henhold til stk. 1, der betales efter registreringsperiodens
udløb og indtil 6 måneder derefter, forhøjes
med 20 pct.
Stk. 3. Gebyr i henhold
til Madrid-Protokollens artikel 8, stk. 7, for fornyelse af
designering af Danmark i en international
varemærkeregistrering fastsættes som nævnt i stk.
1.
§ 60
c. For fremsættelse af indsigelse mod en dansk eller
international varemærkeregistrerings gyldighed betales 2.500
kr., jf. § 23, stk. 1, og § 60.
Stk. 2. For
begæring om administrativ ophævelse af en dansk eller
international varemærkeregistrering betales 2.500 kr., jf.
§ 30, stk. 1, og § 60.
Stk. 3. For indsigelse,
jf. stk. 1, eller begæring om administrativ ophævelse,
jf. stk. 2, der udelukkende er fremsat under henvisning til, at
registreringen er sket i strid med § 14, nr. 1 eller nr. 3,
betales ikke gebyr.
§ 60
d. For anmodning om deling af en
varemærkeansøgning eller -registrering betales for
hver ansøgning eller registrering, der ønskes
udskilt, 2.000 kr., jf. § 48, stk. 5.
Stk. 2. For underretning
af indehaveren af en dansk varemærkerettighed eller af en
international varemærkerettighed med gyldighed i Danmark
betales et gebyr på 1.000 kr. pr. år, jf. § 48,
stk. 5.
§ 60
e. For Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i
sager vedrørende ansøgning om EF-varemærke
betales 200 kr., jf. § 48, stk. 5.
Stk. 2. For Patent- og
Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende
ansøgning om international varemærkeregistrering
betales 500 kr., jf. § 60, stk. 2.
Stk. 3. For Patent- og
Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende
efterfølgende designering i internationale
varemærkeregistreringer betales 300 kr., jf. § 60, stk.
2.
§ 60
f. Gebyrer indbetalt i henhold til §§ 60 a-60 e
tilbagebetales ikke, når betalingen er foretaget
rettidigt.
Stk. 2. Gebyrer, der
ikke er betalt i rette tid, eller som ved fristens udløb er
betalt med utilstrækkeligt beløb med den følge,
at betalingen ikke kan godkendes, tilbagebetales.
Stk.3. Afviser Patent-
og Varemærkestyrelsen den behandling, der er betalt for, vil
der ske tilbagebetaling af gebyrer indbetalt i forbindelse med
behandlingen.
Stk. 4. Gebyrer
indbetalt i forbindelse med fremsættelse af en indsigelse mod
eller begæring om ophævelse af en
varemærkeregistrering, tilbagebetales med halvdelen af det
indbetalte beløb i de tilfælde, hvor behandlingen af
begæringen om indsigelse eller ophævelse bliver
suspenderet, og varemærkeregistreringen bliver
ophævet.
§ 60
g. Gebyrerne anført i §§ 60 a-60 e er
angivet i 2011-niveau.
Stk. 2. Patent- og
Varemærkestyrelsen kan regulere beløbene anført
i §§ 60 a-60 e i overensstemmelse med den generelle pris-
og lønudvikling, der anvendes på finansloven. Patent-
og Varemærkestyrelsen offentliggør de gældende
gebyrer i en prisliste.«
§ 3
I designloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
89 af 28. januar 2009, som ændret ved § 19 i lov nr. 579
af 1. juni 2010, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 17, stk. 3, udgår:
»samt gebyret for undersøgelsen«.
2.
§ 30, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Den til hvem ansøgningen
eller registreringen overføres, skal betale
ansøgningsgebyr.«
3.
I§ 49 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3. For
behandlingen af sager vedrørende EF-design betales et
gebyr.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
4. § 49,
stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Erhvervs-
og vækstministeren kan fastsætte regler om betaling for
særlige ekspeditioner, publikationer, udskrifter, kurser
m.v.«
5. § 51,
stk. 2, 2. pkt., ophæves.
6. § 59,
3. pkt., ophæves.
7. I
§ 59 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2 . For
behandlingen af sager vedrørende international
designregistrering betales et gebyr.«
8.
Efter § 59 indsættes:
»Kapitel 10 A
Gebyrer
§ 59
a. For ansøgning om registrering af design betales et
gebyr på 1.200 kr., jf. § 13, stk. 5. Ved
ansøgning, som omfatter flere design, jf. § 15, betales
endvidere et tillægsgebyr på 700 kr. for hvert design
ud over det første. For offentliggørelse af design
betales et tillægsgebyr på 400 kr. for hver afbildning
ud over den første.
Stk. 2. For
undersøgelse i henhold til § 17, stk. 2, betales et
gebyr på 1.500 kr. Ved ansøgning, som i henhold til
§ 15 omfatter flere design, betales et tillægsgebyr
på 900 kr. for hvert design ud over det første.
Stk. 3. Gebyr for
designering af Danmark i en international designregistrering
fastsættes i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i
Genève-Aftalen af 2. juli 1999 under Haag-Arrangementet om
international registrering af industrielle design
(Genève-Aftalen).
§ 59
b. For fornyelse af designregistrering, jf. § 24, stk.
1, betales et gebyr på 2.200 kr. for hver periode, jf. §
23. Ved registrering, som i henhold til § 15 omfatter flere
design, betales endvidere et tillægsgebyr på 1.100 kr.
for hvert design ud over det første.
Stk. 2. Bestemmelsen i
stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på fornyelse af
registreringer i medfør af § 25, stk. 1, i den hidtil
gældende mønsterlov.
Stk. 3. Gebyrer i
henhold til stk. 1-2, der betales efter registreringsperiodens
udløb og indtil 6 måneder derefter, forhøjes
med 20 pct.
Stk. 4. Gebyr for
fornyelse af designering af Danmark i en international
designregistrering fastsættes i overensstemmelse med
Genève-Aftalens artikel 17, stk. 2, jf. artikel 7, stk.
1.
§ 59
c. For anmodning om administrativ prøvning, herunder
af design indeholdt i en registrering, som omfatter flere design,
jf. § 25, stk. 4, og § 15, betales for hvert design 3.000
kr.
Stk. 2. For
offentliggørelse af en registrering i ændret form
betales et grundgebyr på 400 kr., jf. § 33, stk. 2. Der
betales endvidere et tillægsgebyr på 400 kr. for hver
afbildning ud over den første.
§ 59
d. For anmodning om genoptagelse af en ansøgning om
design betales 400 kr., jf. § 19, stk. 3.
Stk. 2. For anmodning om
genoprettelse af en designansøgning eller -registrering
betales 3.000 kr., jf. § 48.
§ 59
e. For Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i
sager vedrørende ansøgning om EF-design betales 200
kr., jf. § 49, stk. 3.
Stk. 2. For Patent- og
Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende
ansøgning om international registrering af design betales
200 kr., jf. § 59, stk. 2.
§ 59
f. Gebyrer indbetalt i henhold til §§ 59 a-59 e
tilbagebetales ikke, når betalingen er foretaget
rettidigt.
Stk. 2. Gebyrer, der
ikke er betalt i rette tid, eller som ved fristens udløb er
betalt med utilstrækkeligt beløb med den følge,
at betalingen ikke kan godkendes, tilbagebetales.
Stk. 3. Afviser Patent-
og Varemærkestyrelsen den behandling, der er betalt for, vil
der ske tilbagebetaling af gebyrer indbetalt i forbindelse med
behandlingen.
§ 59
g. Gebyrerne anført i §§ 59 a-59 e er
angivet i 2011-niveau.
Stk. 2. Patent- og
Varemærkestyrelsen kan regulere beløbene anført
i §§ 59 a-59 e i overensstemmelse med den generelle pris-
og lønudvikling, der anvendes på finansloven. Patent-
og Varemærkestyrelsen offentliggør de gældende
gebyrer i en prisliste.«
§ 4
I lov om brugsmodeller, jf.
lovbekendtgørelse nr. 88 af 28. januar 2009, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 8, stk. 2, 2. pkt., ændres
»brugsmodelregistreringer« til: »avlsdyr og
animalske reproduktionsmaterialer«.
2. I
§ 57, 1. pkt., udgår
»om bøde og hæfte«.
3. §
69 affattes således:
»§ 69. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler om betaling for
særlige ekspeditioner, publikationer, udskrifter, kurser
m.v.«
4.
Efter § 73 indsættes:
»Kapitel 11 A
Gebyrer
§ 73
a. For ansøgning om registrering af dansk brugsmodel
betales 2.000 kr., jf. § 14, stk. 1.
Stk. 2. For konvertering
af en europæisk patentansøgning til en dansk
ansøgning om brugsmodel betales 2.000 kr., jf. § 36,
stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. For
ansøgning om videreførelse af en international
brugsmodelansøgning for Danmark betales et gebyr på
2.000 kr., jf. § 29, stk. 1. For senere indlevering af en
oversættelse af eller genpart af den internationale
brugsmodelansøgning betales et tillægsgebyr på
1.100 kr., jf. § 29, stk. 2.
Stk. 4. For anmodning om
prøvning af en ansøgning om brugsmodel i henhold til
§ 19, stk. 2, betales 4.000 kr.
Stk. 5. For Patent- og
Varemærkestyrelsens behandling i henhold til §§
33-34 om internationale brugsmodelansøgninger betales 2.400
kr.
§ 73
b. For fornyelse af brugsmodelregistrering betales et gebyr
på 2.000 kr. for første periode og et gebyr på
3.000 kr. for anden periode, jf. § 38.
Stk. 2. Gebyrer i
henhold til stk. 1, der betales efter registreringsperiodens
udløb og indtil 6 måneder derefter, forhøjes
med 20 pct.
§ 73
c. For anmodning om prøvning af en registreret
brugsmodel i henhold til § 50, stk. 1, betales 4.000 kr.
Stk. 2. For publicering
af ændret brugsmodelskrift betales 1.100 kr., jf. § 52,
stk. 2.
§ 73
d. For anmodning om genoptagelse af en
brugsmodelansøgning betales 400 kr., jf. § 20, stk.
3.
Stk. 2. For anmodning om
genoprettelse af en brugsmodelansøgning eller -registrering
betales 3.000 kr., jf. § 66, stk. 1.
§ 73
e. For Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i
sager vedrørende internationale ansøgninger betales
1.500 kr., jf. § 26.
§ 73
f. Gebyrer indbetalt i henhold til §§ 73 a-73 e
tilbagebetales ikke, når betalingen er foretaget
rettidigt.
Stk. 2. Gebyrer, der
ikke er betalt i rette tid, eller som ved fristens udløb er
betalt med utilstrækkeligt beløb med den følge,
at betalingen ikke kan godkendes, tilbagebetales.
Stk. 3. Afviser Patent-
og Varemærkestyrelsen den behandling, der er betalt for, vil
der ske tilbagebetaling af gebyrer indbetalt i forbindelse med
behandlingen.
§ 73
g. Gebyrerne anført i §§ 73 a-73 e er
angivet i 2011-niveau.
Stk. 2. Patent- og
Varemærkestyrelsen kan regulere beløbene anført
i §§ 73 a-73 e i overensstemmelse med den generelle pris-
og lønudvikling, der anvendes på finansloven. Patent-
og Varemærkestyrelsen offentliggør de gældende
gebyrer i en prisliste.«
§ 5
I fællesmærkelov, lov nr. 342 af 6.
juni 1991, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 2 indsættes efter
»regler«: », herunder regler om
gebyrer,«.
2. I
§ 4, stk. 3, ændres
»gebyrerne for indlevering og behandling af
ansøgninger, for ekspeditioner, udskrifter m.v.« til:
»betaling for særlige ekspeditioner, publikationer,
udskrifter, kurser m.v.«
§ 6
I lov nr. 778 af 9. december 1987 om beskyttelse
af halvlederprodukters udformning (topografi), som ændret ved
§ 4 i lov nr. 1430 af 21. december 2005, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 9 udgår »og mod
betaling af et gebyr«.
2. § 12,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Erhvervs-
og vækstministeren kan fastsætte regler om betaling for
særlige ekspeditioner, publikationer, udskrifter, kurser
m.v.«
3.
Efter § 12 indsættes:
»Kapitel 2 A
Gebyrer
§ 12
a. For ansøgning om registrering af en topografi til
et halvlederprodukt betales 1.500 kr., jf. § 8.
Stk. 2. For behandling
af anmodning om overførelse af ansøgning betales
1.000 kr., jf. § 11.
Stk. 3. Gebyrer
indbetalt i henhold til stk. 1-2 tilbagebetales ikke, når
betalingen er foretaget rettidigt.
Stk. 4. Gebyrer, der
ikke er betalt i rette tid, eller som ved fristens udløb er
betalt med utilstrækkeligt beløb med den følge,
at betalingen ikke kan godkendes, tilbagebetales.
Stk. 5. Afviser Patent-
og Varemærkestyrelsen den behandling, der er betalt for, vil
der ske tilbagebetaling af gebyrer indbetalt i forbindelse med
behandlingen.
§ 12
b. Gebyrerne anført i § 12 a er angivet i
2011-niveau.
Stk. 2. Patent- og
Varemærkestyrelsen kan regulere beløbene anført
i § 12 a i overensstemmelse med den generelle pris- og
lønudvikling, der anvendes på finansloven. Patent- og
Varemærkestyrelsen offentliggør de gældende
gebyrer i en prisliste.«
4. I
§ 16, stk. 3, ændres
»hæfte« til: »fængsel indtil 4
måneder«.
§ 7
I lov om hemmelige patenter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 732 af 27. november 1989, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 11, stk. 1, udgår »,
hæfte«.
§ 8
I lov om arbejdstageres opfindelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 131 af 18. marts 1986, som
ændret ved § 51 i lov nr. 130 af 26. februar 1992 og
§ 44 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 12, stk. 2, ændres
»hæfte« til: »fængsel indtil 4
måneder«.
§ 9
Loven træder i kraft den 1. februar 2012.
§ 10
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Stk. 2. Lovens
§§ 1-5 samt §§ 7-8 kan ved kongelig anordning
helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne
eller Grønland med de ændringer, som de
færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål
1.2. Lovforslagets baggrund og
hovedindhold
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ændring af reglerne om
gebyrer
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslagets indhold
2.2. Ændring af reglerne om
hæftestraf m.v.
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslagets indhold
2.3. Øvrige ændringer
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslagets indhold
3. Økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, regioner og kommuner
4. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet
5. Økonomiske og administrative
konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige
konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder, organisationer
m.v.
9. Samlet vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
1. Indledning
1.1. Lovforslagets
formål
Formålet med lovforslaget er, at Patent- og
Varemærkestyrelsens gebyrer bliver fastsat direkte i de love,
som styrelsen administrerer, i overensstemmelse med styrelsens
nuværende gebyrstruktur.
Lovforslaget har ligeledes til formål at
korrigere enkelte uhensigtsmæssigheder i disse love. Det
drejer sig bl.a. om konsekvensrettelser samt fjernelse af
sanktionen hæfte fra enkelte love.
1.2. Lovforslagets baggrund og
hovedindhold
Patent- og Varemærkestyrelsen behandler
bl.a. ansøgninger om patenter, varemærker, design,
brugsmodeller og halvlederprodukters udformning (topografi).
Endvidere foretager styrelsen sagsbehandling i forbindelse med
udstedte rettigheder. Patent- og Varemærkestyrelsen er en
fuldt brugerfinansieret statsvirksomhed. Det indebærer, at
styrelsens brugere betaler gebyrer for de ydelser, som styrelsen
leverer. Disse gebyrer bliver overordnet fastsat på grundlag
af styrelsens omkostninger og følger såvel
europæiske som internationale strukturer. På grund af
effektiviseringer er styrelsens gebyrer ikke blevet hævet de
seneste 10 år.
Baggrunden for lovforslaget er, at Rigsrevisionen
har anbefalet, at gebyrerne for styrelsens sagsbehandling bliver
fastsat direkte i de enkelte love. Herved bliver der skabt et
sikkert hjemmelsgrundlag for, at styrelsens nuværende
gebyrstruktur kan videreføres uændret.
Forslaget om at lade sanktionen hæfte
udgå af relevante love skyldes, at denne sanktionsform er
blevet ophævet. Det foreslås endvidere, at sprogkravene
i patentloven i forbindelse med konvertering af europæiske
patentansøgninger til nationale ansøgninger lempes
som konsekvens af øvrige lempelser af sprogkrav i
patentloven.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ændring af reglerne
om gebyrer
2.1.1. Gældende ret
Gebyrerne for Patent- og
Varemærkestyrelsens sagsbehandling bliver fastsat
således, at gebyrerne samlet skal balancere inden for et
område, f.eks. varemærkeområdet. Gebyrerne
afspejler de forskellige sagsskridt inden for et område, men
ikke nødvendigvis de omkostninger, der snævert set er
forbundet med det enkelte sagsskridt. Eksempelvis omfatter
varemærkeområdet bl.a. ansøgningsgebyr,
fornyelsesgebyr og indsigelsesgebyr.
Inden for hvert enkelt område bliver
gebyrerne fastsat på basis af et globalt anvendt princip om,
at det skal være forholdsvis billigt at indlevere en
ansøgning for at opnå rettighedsbeskyttelse. På
eksempelvis patentområdet bliver det herefter løbende
dyrere for hvert år, man ønsker at opretholde
rettigheden.
Hjemlen for styrelsens gebyrer består af
bemyndigelsesbestemmelser i de enkelte love. Med hjemmel heri har
Patent- og Varemærkestyrelsen udstedt bekendtgørelse
nr. 160 af 27. februar 2009 om Patent- og Varemærkestyrelsens
gebyrer, idet ministerens beføjelser ved
bekendtgørelse er henlagt til Patent- og
Varemærkestyrelsen.
2.1.2. Lovforslagets
indhold
Med lovforslaget bliver gebyrerne for de enkelte
sagsskridt i styrelsens sagsbehandling fastsat på
uændret niveau direkte i de enkelte love. Herved
videreføres styrelsens nuværende gebyrstruktur.
Samtidig indsættes en bestemmelse om, at
Patent- og Varemærkestyrelsen kan regulere gebyrerne i
overensstemmelse med pris- og lønudviklingen. Det bliver
hermed præciseret, at gebyrerne kan justeres administrativt i
overensstemmelse med den almindelige pris- og lønudvikling.
Denne regulering er også mulig med den gældende
gebyrhjemmel, idet gebyrerne for styrelsens sagsbehandling
fastsættes i overensstemmelse med principperne for
gebyrfastsættelse i staten.
Forslaget om at regulere gebyrerne direkte i de
relevante love indebærer, at erhvervs- og
vækstministerens hjemmel til at fastsætte gebyrer for
Patent- og Varemærkestyrelsens ydelser begrænses til at
omfatte fastsættelse af vederlag for særlige
ekspeditioner, udskrifter m.v.
2.2. Ændring af reglerne
om hæftestraf
2.2.1. Gældende ret
Sanktionen hæfte blev afskaffet ved lov nr.
432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov nr. 433 af
samme dato om ændring af forskellige bestemmelser i
forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. Hæftestraf indgår fortsat i lov om
beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi), lov om
hemmelige patenter og lov om arbejdstageres opfindelser.
2.2.2. Lovforslagets
indhold
Med lovforslaget vil sanktionen hæfte
udgå af lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning
(topografi), lov om hemmelige patenter og lov om arbejdstageres
opfindelser.
I disse love bliver sanktionen hæfte
erstattet med fængsel indtil 4 måneder i de
tilfælde, hvor hæftestraf udgør eneste sanktion
om frihedsberøvelse. I tilfælde, hvor hæftestraf
optræder i sammenhæng med fængselsstraf,
udgår hæftestraffen blot. Dette er i overensstemmelse
med punkt. 2.2.5.1 og 2.2.5.2 i de almindelige bemærkninger
til forslaget vedrørende lov nr. 433 af 31. maj 2000 om
ændring af forskellige bestemmelser i forbindelse med
gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
2.3. Øvrige
ændringer
2.3.1. Gældende ret
Lovforslagets øvrige ændringer
skyldes blandt andet behovet for mindre korrektioner og opdatering
af betegnelser. Endvidere er sprogkravene i forbindelse med
nationale og internationale patentansøgninger samt
validerede europæiske patenter blevet lempet i forbindelse
med tidligere ændringer af patentloven og
patentbekendtgørelsen, således at engelsksproget
materiale kan benyttes som grundlag for Patent- og
Varemærkestyrelsens sagsbehandling. I forbindelse med
konvertering af en europæisk patentansøgning til en
dansk ansøgning er det fortsat et krav, at der skal
indleveres en oversættelse af den europæiske
ansøgning til dansk.
2.3.2. Lovforslagets
indhold
Med lovforslaget vil sprogkravene blive lempet
for så vidt angår konvertering af en europæisk
patentansøgning til en dansk patentansøgning,
således at konvertering kan ske på grundlag af
engelsksproget materiale. Lovforslaget indeholder endvidere en
række korrektioner, herunder opdatering af betegnelser.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Forslaget har ikke økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ikke økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Erhvervs- og Vækstministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at
lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget
bør derfor ikke forelægges Erhvervs- og
Vækstministeriets virksomhedspanel.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ikke økonomiske og
administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.
8. Hørte myndigheder,
organisationer
Forslaget har forud for fremsættelsen
været i høring hos følgende myndigheder,
organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Awapatent, Bech-Bruun
Advokatfirma, Budde Schou A/S, Chas. Hude A/S, Copenhagen Business
School (CBS), Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet,
Dansk Erhverv, Dansk Forening for Industriens Patent- og
Varemærkespecialister (DIP), Dansk Forening til
Bekæmpelse af Produktpirateri, Dansk Industri, Dansk
Opfinderforening, Danske Advokater, Erhvervs- og Byggestyrelsen,
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Ferring Lægemidler A/S,
Ferrosan A/S, Finanstilsynet, FLSmidth, Foreningen Industriel
Retsbeskyttelse, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, GN Store Nord
A/S, Gorrissen Federspiel Kierkegaard, H. Lundbeck A/S, Haldor
Topsøe A/S, Handelshøjskolen - Århus
Universitet, Hans Harding ApS, Horten Advokataktieselskab,
Høiberg A/S, Ingeniørforeningen i Danmark, Inspicos
A/S, Johan Schlüter Advokatfirma, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Kromann Reumert, København Universitet -
Det Juridiske Fakultet, Larsen & Birkeholm A/S, LEO Pharma
Nordic, Lett Advokatfirma, Lind Cadovius Advokataktieselskab,
Lægemiddelindustriforeningen (LIF),
Lægemiddelstyrelsen, MAQS Law Firm, Novo Nordisk A/S,
Novozymes A/S, Opfinderforeningen.dk, Patentagentforeningen,
Patentgruppen, Plesner, Plougmann & Vingtoft A/S,
Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Sandel, Løje & Wallberg,
Sikkerhedsstyrelsen, Syddansk Universitet, Sø- og
Handelsretten, Søfartsstyrelsen, Teknologisk Institut,
Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde, Vestre
Landsret, Zacco Danmark, Østre Landsret, Ålborg
Universitet, Århus Universitet.
9. Samlet vurdering af
konsekvenser af lovforslaget
| Positive konsekvenser/mindre udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, regioner og kommuner | Ingen | Ingen | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen | Økonomiske og administrative
konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Ingen | Ingen |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede ændring, hvorved ordet
"eller" udgår af § 3, stk. 3, nr. 3, retter op på
en teknisk fejl i forbindelse med en opremsning i den
gældende bestemmelse. Ændringen skal ses i
sammenhæng med ændringen omtalt under
bemærkninger til nr. 2 nedenfor.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring, hvorved ordet
"eller" tilføjes § 3, stk. 3, nr. 4, retter op på
en teknisk fejl i forbindelse med en opremsning i den
gældende bestemmelse. Ændringen skal ses i
sammenhæng med ændringen omtalt under
bemærkninger til nr. 1 ovenfor.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring retter op
på en teknisk fejl i forbindelse med henvisningen til
bestemmelsens første punktum. Ifølge bestemmelsens
første punktum indebærer salg eller anden form for
markedsføring af avlsdyr eller andet animalsk
reproduktionsmateriale, som foretages af patenthaveren eller med
dennes samtykke, til en landbruger, at landbrugeren har tilladelse
til at anvende dyret eller andet animalsk reproduktionsmateriale
til egne landbrugsformål, men ikke til kommercielle
formål (såkaldt "farmers privilege").Bestemmelsens
andet punktum giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte
bestemmelser om omfanget af og vilkårene for landbrugerens
benyttelse. Bestemmelsens nuværende ordlyd indikerer, at
ministeren kan fastsætte regler for landbrugerens benyttelse
af de patenter, som omfatter dyr og animalsk
reproduktionsmateriale.
Til nr. 4
De foreslåede ændringer er en
konsekvens af, at mønsterloven blev ophævet ved
designloven, lov nr. 1259 af 20. december 2000.
Til nr. 5
Den foreslåede ændring er en
konsekvens af, at Danmarks Tekniske Højskole har
ændret navn til Danmarks Tekniske Universitet.
Til nr. 6
Forslaget retter op på en teknisk fejl i
forbindelse med en henvisning. Den gældende bestemmelse
indeholder en henvisning til § 19, stk. 3, vedrørende
genoptagelse. Ved en lovændring i 2008 blev den hidtidige
bestemmelse i § 19, stk. 3, indeholdt i et nyt stk. 4.
Forslaget omfatter derfor en henvisning til § 19, stk. 4.
Til nr. 7
Den foreslåede ændring af § 33,
stk. 3, er en konsekvens af, at en international
patentansøgning i henhold til § 31 kan
videreføres for Danmark på grundlag af en dansk- eller
engelsksproget oversættelse.
Til nr. 8
Med den foreslåede ændring
begrænses hjemlen for erhvervs- og vækstministeren til
at fastsætte gebyrer, således at bestemmelsen alene
omfatter betaling for særlige ekspeditioner, udskrifter m.v.
Dette er en konsekvens af forslaget om, at gebyrerne for styrelsens
sagsbehandling bliver fastsat direkte i loven. Den foreslåede
bestemmelse vil bl.a. omfatte betaling for bekræftede
udskrifter af Patent- og Varemærkestyrelsens
rettighedsregistre, betaling for benyttelse af Patent- og
Varemærkestyrelsens kontoordning samt betaling for deltagelse
i kurser, som styrelsen arrangerer. Betalingen fastsættes i
overensstemmelse med principperne for gebyrfastsættelse i
staten henholdsvis principperne for indtægtsdækket
virksomhed i staten.
Til nr. 9
Med den foreslåede ændring
harmoniseres de krav, der skal opfyldes, for at en europæisk
patentansøgning kan konverteres til en national
patentansøgning, med de krav som er gældende for andre
ansøgninger i patentloven. Med forslaget bliver det valgfrit
for ansøgeren, om denne ønsker at indlevere en dansk
oversættelse af den ansøgning, der ønskes
konverteret, eller en engelsk udgave af ansøgningen.
Til nr. 10
Den foreslåede ændring
indebærer, at hjemlen for erhvervs- og vækstministeren
til at fastsætte gebyrer for behandlingen af sager om
supplerende beskyttelsescertifikater udgår. Dette er en
konsekvens af forslaget om, at gebyrerne for styrelsens
sagsbehandling bliver fastsat direkte i loven. Samtidig bliver det
præciseret, at der skal betales gebyrer for Patent- og
Varemærkestyrelsens behandling af disse sager, herunder
årsgebyrer.
Til nr. 11
De foreslåede bestemmelser i §§
98-105 er nye og omfatter gebyrerne for Patent- og
Varemærkestyrelsens sagsbehandling og ekspeditioner i
forbindelse med patentansøgninger og -registreringer. Hermed
bliver de enkelte gebyrer for styrelsens sagsbehandling fastsat
direkte i loven.
Den nuværende hjemmel for disse gebyrer
består af bemyndigelsesbestemmelser i § 68 og § 91,
stk. 2, samt bekendtgørelse nr. 160 af 27. februar 2009 om
Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrer.
Gebyrernes størrelse bliver ikke
ændret i forbindelse med, at disse fastsættes i loven.
Der bliver dog fastsat en øvre grænse for gebyret for
publicering af patentskrifter, således at der maksimalt skal
betales tillægsgebyr for publicering af 400 sider.
§ 98 omfatter gebyrer for sager
vedrørende ansøgning om patent. I stk. 1-2
fastsættes gebyret for ansøgning om et dansk patent og
for konvertering af en europæisk patentansøgning til
en ansøgning om dansk patent. I stk. 3 bliver gebyret for
videreførelse af en international patentansøgning for
Danmark fastsat. I stk. 4 fastsættes gebyrer for Patent- og
Varemærkestyrelsens behandling af internationale
patentansøgninger i henhold til §§ 36-37, og i
stk. 5 fastsættes gebyret for Patent- og
Varemærkestyrelsens ekspedition af anmodning om
nyhedsundersøgelse hos en international
nyhedsundersøgende myndighed. I stk. 6 fastsættes
gebyrer for publicering af patentskrifter vedrørende danske
ansøgninger samt internationale ansøgninger, som
videreføres for Danmark, jf. § 19 og § 33, stk. 1.
I stk. 7 fastsættes gebyrer for publicering i forbindelse med
validering af europæiske patenter i Danmark.
§ 99 omfatter årsgebyrer. For
patentansøgninger skal der betales årsgebyr for hvert
gebyrår, der påbegyndes, inden ansøgningen
endeligt afgøres, jf. § 8, stk. 5. For meddelte
patenter skal der betales årsgebyr for hvert gebyrår,
som påbegyndes, efter at patentet er meddelt, jf. § 40.
§ 81, stk. 1, omfatter årsgebyrer for et europæisk
patent. Det fremgår af stk. 2 i den foreslåede
bestemmelse, at årsgebyrer, der bliver betalt efter
forfaldsdagen og indtil 6 måneder derefter, forhøjes
med 20 pct. Forfaldsdagen for betaling af årsgebyrer
fremgår af §§ 41 og 81. Bliver årsgebyrer
ikke betalt i overensstemmelse med reglerne herom, bortfalder
patentet, jf. § 51 og § 81, stk. 2.
§ 100, stk. 1-2, omfatter gebyrer for
fremsættelse af indsigelse mod et meddelt patents gyldighed
samt for begæring om administrativ omprøvning af et
meddelt patent. I stk. 3 fastsættes gebyrer for publicering
af et patentskrift, som er blevet ændret som følge af
en indsigelse eller administrativ omprøvning. I stk. 4
fastsættes gebyrer for publicering af en rettelse af en
oversættelse af et europæisk patent.
§ 101, stk. 1, omfatter gebyret for
genoptagelse af behandlingen af en patentansøgning, der er
blevet henlagt i medfør af § 15, stk. 2 eller §
19, stk. 4. Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 omfatter
gebyret for begæring om genoprettelse af en rettighed i
henhold til § 72.
I § 102 fastsættes gebyret for
patentmyndighedens ekspedition som modtagende myndighed af
internationale patentansøgninger.
§ 103 omfatter gebyrer for
patentmyndighedens behandling af sager om supplerende
beskyttelsescertifikater. Bestemmelsen omfatter
ansøgningsgebyrer, årsgebyrer, gebyr for administrativ
omprøvning samt gebyrer for genoptagelse og
genoprettelse.
I § 104 fastsættes regler for
tilbagebetaling af indbetalte gebyrer. Det fremgår af
bestemmelsens stk. 1 sammenholdt med stk. 2, at gebyrer, der er
indbetalt rettidigt med korrekt beløb, ikke bliver
tilbagebetalt. Forfaldsdagen for betaling af de enkelte gebyrer til
Patent- og Varemærkestyrelsen er fastsat i loven samt
administrative forskrifter og procedurer.
Med den foreslåede bestemmelse i § 105
bliver det præciseret, at gebyrerne kan reguleres
administrativt i overensstemmelse med pris- og
lønudviklingen. Grundlaget herfor er den pris- og
lønregulering, som Finansministeriet udmelder til brug for
finansloven.
Der henvises til punkt 2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af, at gebyret for
fremsættelse af indsigelse mod en registrerings gyldighed
foreslås fastsat i lovens § 60 c, stk. 1. Et tilsvarende
gebyr fremgår i gældende ret af § 10, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 160 af 27. februar 2009 om Patent- og
Varemærkestyrelsens gebyrer.
Til nr. 2
Forslaget er en konsekvens af, at gebyret for
begæring om administrativ ophævelse af en
varemærkeregistrering foreslås fastsat i lovens §
60 c, stk. 2. Et tilsvarende gebyr fremgår i gældende
ret af § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 160 af 27.
februar 2009 om Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrer.
Til nr. 3
Med den foreslåede ændring
begrænses omfanget af bemyndigelsen for erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte gebyrer, således
at bemyndigelsen alene omfatter betaling for særlige
ekspeditioner, udskrifter m.v. Dette er en konsekvens af forslaget
om, at gebyrerne for styrelsens sagsbehandling bliver fastsat
direkte i loven. Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. omfatte
betaling for bekræftede udskrifter af Patent- og
Varemærkestyrelsens rettighedsregistre, betaling for
benyttelse af Patent- og Varemærkestyrelsens kontoordning
samt betaling for deltagelse i kurser, som styrelsen arrangerer.
Betalingen fastsættes i overensstemmelse med principperne for
gebyrfastsættelse i staten henholdsvis principperne for
indtægtsdækket virksomhed i staten.
Til nr. 4
Med den foreslåede ændring
udgår hjemlen for ministeren til at fastsætte gebyrer
for behandlingen af sager om EF-varemærker. Dette er en
konsekvens af forslaget om, at gebyrerne for styrelsens
sagsbehandling bliver fastsat direkte i loven.
Til nr. 5
Det bliver med den foreslåede ændring
præciseret, at der skal betales gebyr for deling af
ansøgninger og registreringer samt for underretninger.
Underretning omfatter de tilfælde, hvor indehaveren af en
varemærkerettighed har anmodet Patent- og
Varemærkestyrelsen om underretning, når rettigheden
bliver nævnt i en søgningsrapport, som styrelsen har
udarbejdet i forbindelse med styrelsens behandling af en
varemærkeansøgning.
Det bliver ligeledes præciseret, at der
skal betales gebyrer for Patent- og Varemærkestyrelsens
behandling af sager om EF-varemærker. Denne ændring
skal ses i sammenhæng med ændringen omtalt under
bemærkninger til nr. 4 ovenfor.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring
indebærer, at hjemlen for ministeren til at fastsætte
regler om gebyrer for behandlingen af sager om internationale
varemærker udgår. Dette er en konsekvens af forslaget
om, at gebyrerne for styrelsens sagsbehandling bliver fastsat
direkte i loven.
Til nr. 7
Med den foreslåede ændring bliver det
præciseret, at der skal betales gebyr for Patent- og
Varemærkestyrelsens behandling af sager om internationale
varemærker. Denne ændring skal ses i sammenhæng
med ændringen omtalt under bemærkninger til nr. 6
ovenfor.
Til nr. 8
De foreslåede bestemmelser i §§
60 a-60 g er nye og omfatter gebyrerne for Patent- og
Varemærkestyrelsens sagsbehandling og ekspeditioner i
forbindelse med varemærkeansøgninger og
-registreringer. Hermed bliver de enkelte gebyrer for styrelsens
sagsbehandling fastsat direkte i loven. Gebyrernes størrelse
bliver ikke ændret i forbindelse med, at disse
fastsættes i loven.
Den nuværende hjemmel for disse gebyrer
består af bemyndigelsesbestemmelser i § 23, stk. 1,
§ 30, § 48, stk. 3-4, og § 60 samt
bekendtgørelse nr. 160 af 27. februar 2009 om Patent- og
Varemærkestyrelsens gebyrer.
Den foreslåede bestemmelse i § 60 a
omfatter gebyrer for ansøgning om
varemærkeregistrering. I stk. 1 fastsættes
ansøgningsgebyret for en dansk
varemærkeansøgning. I stk. 2 fastsættes gebyret
for konvertering af en EF- varemærkeansøgning eller
-registrering til en dansk ansøgning. Stk. 3 omfatter
ansøgningsgebyr i de tilfælde, hvor en international
varemærkeregistrering bliver udslettet, jf. § 53, stk.
2, og indehaveren indgiver en tilsvarende dansk
varemærkeansøgning. Stk. 4 omfatter gebyr for
designering af Danmark i en international
varemærkeregistrering.
Den foreslåede bestemmelse i § 60 b
omfatter gebyrer for fornyelse. I stk. 1 fastsættes gebyrer
for fornyelse af en dansk varemærkeregistrering.
Ifølge stk. 2 i den foreslåede bestemmelse bliver
gebyrer, som betales efter registreringsperiodens udløb og
indtil 6 måneder derefter, forhøjet med 20 procent.
Hvis fornyelsesgebyrer ikke bliver betalt i overensstemmelse med
reglerne herom, bliver registreringen udslettet, jf. § 33, nr.
1. Stk. 3 omfatter gebyr for fornyelse af designering af Danmark i
en international varemærkeregistrering.
Gebyrer i henhold til Protokollen af 27. juni
1989 til Madrid-Arrangementet om den internationale registrering af
varemærker (Madrid-Protokollen) for designering af Danmark i
en international varemærkeregistrering og for fornyelse af en
sådan designering, jf. de foreslåede bestemmelser i
§ 60 a, stk. 4, og § 60 b, stk. 3, betales af
rettighedshaver direkte til Det Internationale Bureau, som er den
afdeling af World Intellectual Property Organization (WIPO), der
administrerer Madrid-Protokollen.
§ 60 c omfatter gebyrer for anfægtelse
af en varemærkeregistrerings gyldighed gennem
fremsættelse af indsigelse eller begæring om
administrativ ophævelse.
I § 60 d, stk. 1, fastsættes gebyr for
anmodning om deling af en ansøgning eller registrering. I
stk. 2 fastsættes gebyret for Patent- og
Varemærkestyrelsens underretning til indehaveren af en
ansøgt eller registreret varemærkerettighed om, at
dennes rettighed er nævnt i en søgningsrapport, som
styrelsen har udarbejdet i forbindelse med styrelsens behandling af
ansøgninger.
I § 60 e fastsættes gebyrerne for
Patent- og Varemærkestyrelsens ekspeditioner som modtagende
myndighed af ansøgninger om EF-varemærke og
ansøgninger om international
varemærkeregistrering.
I § 60 f fastsættes regler for
tilbagebetaling af indbetalte gebyrer. Det fremgår af
bestemmelsens stk. 1 sammenholdt med stk. 2, at gebyrer, der er
indbetalt rettidigt med korrekt beløb, ikke bliver
tilbagebetalt. Forfaldsdagen for betaling af de enkelte gebyrer til
Patent- og Varemærkestyrelsen er fastsat i loven samt
administrative forskrifter og procedurer. Bestemmelsens stk. 4
omfatter de tilfælde, hvor der i forhold til en
varemærkeregistrering er nedlagt flere indsigelser eller
fremsat flere begæringer om administrativ ophævelse, og
behandlingen af en eller flere af disse bliver suspenderet.
Med den foreslåede bestemmelse i § 60
g bliver det præciseret, at gebyrerne kan reguleres
administrativt i overensstemmelse med pris- og
lønudviklingen. Grundlaget herfor er den pris- og
lønregulering, som Finansministeriet udmelder til brug for
finansloven.
Der henvises til punkt 2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Forslaget indebærer, at hjemlen for
ministeren til at fastsætte gebyr for Patent- og
Varemærkestyrelsens supplerende undersøgelse i henhold
til lovens § 17, stk. 2, om forhold, som kan have betydning
for designretten, udgår. Dette er en konsekvens af forslaget
om, at gebyrerne for styrelsens sagsbehandling bliver fastsat
direkte i loven.
Til nr. 2
Med forslaget bliver det præciseret, at
den, der får overdraget en designansøgning eller
designregistrering i henhold til § 30, skal betale et
ansøgningsgebyr.
Til nr. 3
Det præciseres med forslaget, at der skal
betales gebyr for Patent- og Varemærkestyrelsens
ekspeditioner i sager vedrørende EF-design. Forslaget skal
ses i sammenhæng med forslaget omtalt under
bemærkninger til nr. 4 nedenfor, hvorefter hjemlen for
ministeren til at fastsætte gebyrer begrænses som
konsekvens af forslaget om, at gebyrerne for styrelsens
sagsbehandling bliver fastsat direkte i loven.
Til nr. 4
Med den foreslåede ændring
begrænses hjemlen for erhvervs- og vækstministeren til
at fastsætte gebyrer, således at bestemmelsen alene
omfatter betaling for særlige ekspeditioner, udskrifter m.v.
Dette er en konsekvens af forslaget om, at gebyrerne for styrelsens
sagsbehandling bliver fastsat direkte i loven. Den foreslåede
bestemmelse vil bl.a. omfatte betaling for bekræftede
udskrifter af Patent- og Varemærkestyrelsens
rettighedsregistre, betaling for benyttelse af Patent- og
Varemærkestyrelsens kontoordning samt betaling for deltagelse
i kurser, som styrelsen arrangerer. Betalingen fastsættes i
overensstemmelse med principperne for gebyrfastsættelse i
staten henholdsvis principperne for indtægtsdækket
virksomhed i staten.
Til nr. 5
Med forslaget udgår hjemlen for
opkrævning af gebyr for notering af oplysninger i Patent- og
Varemærkestyrelsens designregister. Det skyldes, at Patent-
og Varemærkestyrelsen ikke opkræver gebyr for notering
af oplysninger i styrelsens register over ansøgte og
registrerede rettigheder.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring
indebærer, at hjemlen for ministeren til at fastsætte
gebyrer for behandlingen af sager om internationale design
udgår. Dette er en konsekvens af forslaget om, at gebyrerne
for styrelsens sagsbehandling bliver fastsat direkte i loven.
Til nr. 7
Med forslaget bliver det præciseret, at der
skal betales gebyrer for Patent- og Varemærkestyrelsens
behandling af sager om internationale design. Forslaget skal ses i
sammenhæng med forslaget omtalt under bemærkninger til
nr. 5 ovenfor, hvorefter hjemlen for ministeren til at
fastsætte gebyrer for behandlingen af disse sager udgår
som konsekvens af forslaget om, at gebyrerne for styrelsens
sagsbehandling bliver fastsat direkte i loven.
Til nr. 8
De foreslåede bestemmelser i §§
59 a-59 g er nye og omfatter gebyrerne for Patent- og
Varemærkestyrelsens sagsbehandling og ekspeditioner i
forbindelse med designansøgninger og -registreringer. Hermed
bliver de enkelte gebyrer for styrelsens sagsbehandling fastsat
direkte i loven. Gebyrernes størrelse bliver ikke
ændret i forbindelse med, at disse fastsættes i
loven.
Den nuværende hjemmel for disse gebyrer
består af bemyndigelsesbestemmelser i § 17, stk. 3,
§ 49, stk. 3, og § 59 samt bekendtgørelse nr. 160
af 27. februar 2009 om Patent- og Varemærkestyrelsens
gebyrer.
Den foreslåede bestemmelse i § 59 a
omfatter gebyrer i forbindelse med ansøgning om registrering
af design. I stk.1 fastsættes ansøgningsgebyrer for
nationale ansøgninger. I stk. 2 fastsættes gebyret for
den supplerende undersøgelse, som Patent- og
Varemærkestyrelsen kan foretage på begæring fra
ansøger, jf. § 17, stk. 2. Bestemmelsens stk. 3
omfatter gebyr for designering af Danmark i en international
designregistrering i henhold til Genève-Aftalen af 2. juli
1999 under Haag-Arrangementet om international registrering af
industrielle design (Genève-Aftalen).
Den foreslåede bestemmelse i § 59 b
omfatter gebyrer for fornyelse af nationale og internationale
designregistreringer. En registreringsperiodes varighed samt en
registrerings maksimale gyldighedsperiode fremgår af §
23. Ifølge stk. 3 i den foreslåede bestemmelse bliver
gebyrer, som betales efter registreringsperiodens udløb og
indtil 6 måneder derefter, forhøjet med 20 procent.
Hvis fornyelsesgebyr ikke er betalt senest 6 måneder efter
registreringsperiodens udløb, bliver registreringen
udslettet, jf. § 24, stk. 3.
Gebyrer i henhold til Genève-Aftalen for
designering af Danmark i en international registrering og for
fornyelse af en sådan designering, jf. de foreslåede
bestemmelser i § 59 a, stk. 3 og § 59 b, stk. 4, betales
af rettighedshaver direkte til Det Internationale Bureau, som er
den afdeling af World Intellectual Property Organization (WIPO),
der administrerer Genève-Aftalen.
Den foreslåede bestemmelse i § 59 c
omfatter gebyr for administrativ prøvning af et design. I
medfør af § 25 kan enhver over for Patent- og
Varemærkestyrelsen fremsætte begæring om hel
eller delvis udslettelse af en designregistrering. Den
prøvning, som styrelsen foretager i den forbindelse,
betegnes administrativ prøvning. Såfremt en
sådan prøvning resulterer i, at designregistreringen
kan opretholdes i ændret form, skal den ændrede
designregistrering offentliggøres. Gebyret herfor
fastsættes i stk. 2 i den forslåede bestemmelse.
§ 59 d omfatter gebyret for genoptagelse af
behandlingen af en designansøgning, der er henlagt, jf.
§ 19, stk. 2-3. Stk. 2 i den foreslåede bestemmelse
omfatter gebyret for begæring om genoprettelse af en
rettighed i henhold til § 48.
I § 59 e fastsættes gebyrerne for
Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition som modtagende
myndighed af ansøgninger om EF-design og ansøgninger
om international designregistrering.
I § 59 f fastsættes regler for
tilbagebetaling af indbetalte gebyrer. Det fremgår af
bestemmelsens stk. 1 sammenholdt med stk. 2, at gebyrer, der er
indbetalt rettidigt med korrekt beløb, ikke bliver
tilbagebetalt. Forfaldsdagen for betaling af de enkelte gebyrer til
Patent- og Varemærkestyrelsen er fastsat i loven samt
administrative forskrifter og procedurer.
Med den foreslåede bestemmelse i § 59
g bliver det præciseret, at gebyrerne kan reguleres
administrativt i overensstemmelse med pris- og
lønudviklingen. Grundlaget herfor er den pris- og
lønregulering, som Finansministeriet udmelder til brug for
finansloven.
Der henvises til punkt 2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Den foreslåede ændring retter op
på en teknisk fejl i forbindelse med henvisningen til
bestemmelsens første punktum. Ifølge bestemmelsens
første punktum indebærer salg eller anden form for
markedsføring af avlsdyr eller andet animalsk
reproduktionsmateriale, som foretages af brugsmodelhaveren eller
med dennes samtykke, til en landbruger, at landbrugeren har
tilladelse til at anvende dyret eller andet animalsk
reproduktionsmateriale til egne landbrugsformål, men ikke til
kommercielle formål (såkaldt "farmers privilege").
Bestemmelsens andet punktum giver ministeren bemyndigelse til at
fastsætte bestemmelser om omfanget af og vilkårene for
landbrugerens benyttelse. Bestemmelsens nuværende ordlyd
indikerer, at ministeren kan fastsætte regler for en
landbrugers benyttelse af de brugsmodelregistreringer, som omfatter
dyr og animalsk reproduktionsmateriale. Forslaget skal ses i
sammenhæng med et tilsvarende forslag om ændring af
patentloven, jf. § 1, nr. 3 ovenfor.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring retter op
på en teknisk fejl i henvisningen til § 54. I den
gældende bestemmelse henvises til § 54 om bøde og
hæfte. § 54 omfatter sanktionerne bøde og
fængsel. Med forslaget udgår præciseringen om
sanktion, således at bestemmelsens ordlyd bringes i
overensstemmelse med patentlovens § 60. Det fremgår af
forarbejderne til bestemmelsen, at bestemmelsen svarer til
patentlovens § 60 og skal fortolkes i overensstemmelse med
denne.
Til nr. 3
Med den foreslåede ændring
begrænses hjemlen for erhvervs- og vækstministeren til
at fastsætte gebyrer, således at bestemmelsen alene
omfatter betaling for særlige ekspeditioner, udskrifter m.v.
Dette er en konsekvens af forslaget om, at gebyrerne for Patent- og
Varemærkestyrelsens sagsbehandling bliver fastsat direkte i
loven. Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. omfatte betaling
for bekræftede udskrifter af Patent- og
Varemærkestyrelsens rettighedsregistre, betaling for
benyttelse af styrelsens kontoordning samt betaling for deltagelse
i kurser, som styrelsen arrangerer. Betalingen fastsættes i
overensstemmelse med principperne for gebyrfastsættelse i
staten henholdsvis principperne for indtægtsdækket
virksomhed i staten.
Til nr. 4
De foreslåede bestemmelser i §§
73 a-73 g er nye og omfatter gebyrerne for Patent- og
Varemærkestyrelsens sagsbehandling og ekspeditioner i
forbindelse med brugsmodelansøgninger og -registreringer.
Hermed bliver de enkelte gebyrer for styrelsens sagsbehandling
fastsat direkte i loven. Gebyrernes størrelse bliver ikke
ændret i forbindelse med, at disse fastsættes i
loven.
Den nuværende hjemmel for disse gebyrer
består af en bemyndigelsesbestemmelse i § 69 samt
bekendtgørelse nr. 160 af 27. februar 2009 om Patent- og
Varemærkestyrelsens gebyrer.
Den foreslåede bestemmelse i § 73 a
omfatter gebyrer i forbindelse med ansøgning om registrering
af brugsmodel. I stk. 1-2 fastsættes gebyret for
ansøgning om dansk brugsmodel og for konvertering af en
europæisk patentansøgning til en ansøgning om
dansk brugsmodel. I stk. 3 fastsættes gebyret for
videreførelse af en international brugsmodelansøgning
for Danmark. I stk. 4 fastsættes gebyret for Patent- og
Varemærkestyrelsens prøvning i henhold til § 19,
stk. 2, og i stk. 5 fastsættes gebyrer for Patent- og
Varemærkestyrelsens behandling af internationale
brugsmodelansøgninger i henhold til §§ 33-34.
Den foreslåede bestemmelse i § 73 b
omfatter gebyrer for fornyelse af brugsmodelregistreringer. En
registreringsperiodes varighed samt en registrerings maksimale
gyldighedsperiode fremgår af § 38. Ifølge stk. 2
i den foreslåede bestemmelse bliver gebyrer, som betales
efter forfaldsdagen og indtil 6 måneder derefter,
forhøjet med 20 procent. Tidspunktet for forfaldsdagen
fremgår af § 39. Hvis fornyelsesgebyr ikke bliver betalt
i overensstemmelse med reglerne herom, bortfalder
registreringen.
§ 73 c omfatter gebyr for administrativ
prøvning af en registreret brugsmodel. I medfør af
§ 50 kan enhver over for Patent- og Varemærkestyrelsen
fremsætte begæring om prøvning af
registreringen. Såfremt en sådan prøvning
resulterer i, at brugsmodelregistreringen kan opretholdes i
ændret form, skal den ændrede brugsmodelregistrering
offentliggøres, jf. § 52, stk. 2. Gebyret herfor
fastsættes i stk. 2 i den foreslåede bestemmelse.
§ 73 d omfatter gebyret for anmodning om
genoptagelse af behandlingen af en brugsmodelansøgning, der
er blevet henlagt, jf. § 20, stk. 2-3. Stk. 2 i den
foreslåede bestemmelse omfatter gebyret for begæring om
genoprettelse af en rettighed i henhold til § 66.
I § 73 e fastsættes gebyret for
Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition af internationale
ansøgninger som modtagende myndighed, jf. § 26.
I § 73 f fastsættes regler for
tilbagebetaling af indbetalte gebyrer. Det fremgår af
bestemmelsens stk. 1 sammenholdt med stk. 2, at gebyrer, der er
indbetalt rettidigt med korrekt beløb, ikke bliver
tilbagebetalt. Forfaldsdagen for betaling af de enkelte gebyrer til
Patent- og Varemærkestyrelsen er fastsat i loven samt
administrative forskrifter og procedurer.
Med den foreslåede bestemmelse i § 73
g bliver det præciseret, at gebyrerne kan reguleres
administrativt i overensstemmelse med pris- og
lønudviklingen. Grundlaget herfor er den pris- og
lønregulering, som Finansministeriet udmelder til brug for
finansloven.
Der henvises til punkt 2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Ifølge fællesmærkelovens
§ 2 gælder varemærkelovens regler for
fællesmærker i det omfang, de efter deres beskaffenhed
kan finde anvendelse, medmindre andet følger af
bestemmelserne i fællesmærkeloven. Med den
foreslåede ændring bliver det præciseret, at
dette også omfatter de foreslåede bestemmelser i
varemærkeloven, hvori gebyrerne for Patent- og
Varemærkestyrelsens sagsbehandling bliver fastsat.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring
indebærer, at hjemlen for erhvervs- og vækstministeren
til at fastsætte gebyrer begrænses, således at
bestemmelsen alene omfatter betaling for særlige
ekspeditioner, udskrifter m.v. Dette er en konsekvens af forslaget
om, at gebyrerne for Patent- og Varemærkestyrelsens
sagsbehandling bliver fastsat direkte i loven. Den foreslåede
bestemmelse vil bl.a. omfatte betaling for bekræftede
udskrifter af Patent- og Varemærkestyrelsens
rettighedsregistre, betaling for benyttelse af styrelsens
kontoordning samt betaling for deltagelse i kurser, som styrelsen
arrangerer. Betalingen fastsættes i overensstemmelse med
principperne for gebyrfastsættelse i staten henholdsvis
principperne for indtægtsdækket virksomhed i
staten.
Til § 6
Til nr. 1
Med forslaget udgår hjemlen for
opkrævning af gebyr for notering af oplysninger i Patent- og
Varemærkestyrelsens register. Det skyldes, at Patent- og
Varemærkestyrelsen ikke opkræver gebyr for notering af
oplysninger i styrelsens register over ansøgte og
registrerede rettigheder.
Til nr. 2
Med den foreslåede ændring
begrænses hjemlen for erhvervs- og vækstministeren til
at fastsætte gebyrer, således at bestemmelsen alene
omfatter betaling for særlige ekspeditioner, udskrifter m.v.
Dette er en konsekvens af forslaget om, at gebyrerne for Patent- og
Varemærkestyrelsens sagsbehandling bliver fastsat direkte i
loven. Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. omfatte betaling
for bekræftede udskrifter af Patent- og
Varemærkestyrelsens rettighedsregistre, betaling for
benyttelse af styrelsens kontoordning samt betaling for deltagelse
i kurser, som styrelsen arrangerer. Betalingen fastsættes i
overensstemmelse med principperne for gebyrfastsættelse i
staten henholdsvis for indtægtsdækket virksomhed i
staten.
Til nr. 3
De foreslåede bestemmelser i §§
12 a-12 b er nye og omfatter gebyrerne for Patent- og
Varemærkestyrelsens sagsbehandling og ekspeditioner i
forbindelse med ansøgninger om registrering af en topografi
til et halvlederprodukt. Hermed bliver gebyrerne for styrelsens
sagsbehandling fastsat direkte i loven. Gebyrernes størrelse
bliver ikke ændret i forbindelse med, at disse
fastsættes i loven.
Den nuværende hjemmel for disse gebyrer er
en bemyndigelsesbestemmelse i § 12, stk. 2, samt
bekendtgørelse nr. 160 af 27. februar 2009 om Patent- og
Varemærkestyrelsens gebyrer.
I § 12 a, stk. 1, fastsættes gebyret
for ansøgning om registrering af en topografi til et
halvlederprodukt. I stk. 2 fastsættes gebyret for anmodning
om overførelse af en ansøgning. I stk. 3-5
fastsættes regler for tilbagebetaling af indbetalte gebyrer.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 3 sammenholdt med stk. 4,
at gebyrer, der er indbetalt rettidigt med korrekt beløb,
ikke bliver tilbagebetalt.
Med den foreslåede bestemmelse i § 12
b bliver det præciseret, at gebyrerne kan reguleres
administrativt i overensstemmelse med pris- og
lønudviklingen. Grundlaget herfor er den pris- og
lønregulering, som Finansministeriet udmelder til brug for
finansloven.
Der henvises til punkt 2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring er en
konsekvens af, at hæftestraffen blev ophævet ved lov
nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov nr.
433 af samme dato om ændring af forskellige bestemmelser i
forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af
straf m.v.
Med den foreslåede ændring bliver
hæftestraffen konverteret til fængsel indtil 4
måneder i overensstemmelse med pkt. 2.2.5.2 i de almindelige
bemærkninger til forslaget vedrørende lov nr. 433 af
31. maj 2000.
Til § 7
Til nr. 1
Hæftestraffen blev ophævet ved lov
nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov nr.
433 af samme dato om ændring af forskellige bestemmelser i
forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. Den foreslåede ændring er en konsekvens
heraf.
Da hæftestraf optræder i
sammenhæng med fængselsstraf i den nuværende
bestemmelse, indebærer forslaget, at hæftestraffen blot
udgår. Dette er i overensstemmelse med punkt 2.2.5.1 i de
almindelige bemærkninger til forslaget vedrørende lov
nr. 433 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige
bestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om
fuldbyrdelse af straf m.v.
Til § 8
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en
konsekvens af, at hæftestraffen blev ophævet ved lov
nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov nr.
433 af samme dato om ændring af forskellige bestemmelser i
forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af
straf m.v.
Med forslaget bliver hæftestraffen
konverteret til fængsel indtil 4 måneder i
overensstemmelse med pkt. 2.2.5.2 i de almindelige
bemærkninger til forslaget vedrørende lov nr. 433 af
31. maj 2000 om ændring af forskellige bestemmelser i
forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af
straf m.v.
Til § 9
Bestemmelsen fastsætter lovens
ikrafttrædelsesdato. Det foreslås, at loven
træder i kraft den 1. februar 2012. Samtidig bliver
bekendtgørelse nr. 160 af 27. februar 2009 om Patent- og
Varemærkestyrelsens gebyrer ophævet ved
bekendtgørelse.
Til § 10
Forslaget indebærer, at loven som
udgangspunkt ikke gælder for Færøerne og
Grønland. Lovens §§ 1-5 om ændring af
patentloven, varemærkeloven, designloven, lov om
brugsmodeller og fællesmærkeloven samt §§ 7-8
om ændring af lov om hemmelige patenter og lov om
arbejdstageres opfindelser kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvist i kraft for Færøerne og
Grønland.
Det fremgår af lov om halvlederprodukters
udformning (topografi), som er omfattet af § 6 i dette
lovforslag, at denne lov ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslag sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | § 1 I patentloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 91 af 28. januar 2009, som
ændret ved § 20 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, foretages
følgende ændringer: | | | | § 3.
(…) Stk. 3. Eneretten
omfatter ikke 1) handlinger, der udføres i
ikke-erhvervsmæssigt øjemed, 2) handlinger angående produkter, som af
patenthaveren eller med dennes samtykke er bragt i omsætning
her i landet eller i et andet land indenfor Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), 3) handlinger, som udføres i
forsøgsøjemed i forbindelse med genstanden for den
patenterede opfindelse, eller 4) handlinger, der er afgrænset til
genstanden for den patenterede opfindelse, som er nødvendige
for at kunne opnå en markedsføringstilladelse for et
lægemiddel til mennesker eller dyr i EU, i en EU-medlemsstat
eller i andre lande, 5) tilberedning i et apotek af et
lægemiddel efter lægerecept i individuelle
tilfælde eller handlinger, der vedrører det
således fremstillede lægemiddel. | | 1. I § 3, stk. 3, nr. 3, udgår
»eller«. | | | 2. I § 3, stk. 3, nr. 4, indsættes
efter »lande,«: »eller«. | | | | § 3 b.
(…) Stk. 2. Uanset
bestemmelserne i § 3 a, stk. 1-3, indebærer salg eller
anden form for markedsføring af avlsdyr eller andet animalsk
reproduktionsmateriale, som foretages af patenthaveren eller med
dennes samtykke, til en landbruger, at landbrugeren har tilladelse
til at anvende dyret eller andet animalsk reproduktionsmateriale
til egne landbrugsformål, men ikke til at sælge det i
forbindelse med eller med henblik på reproduktion i
kommercielt øjemed. Økonomi- og erhvervsministeren
fastsætter bestemmelser for omfanget af og vilkårene
for landbrugerens anvendelse af sådanne patenter til egne
landbrugsformål. | | 3. I § 3 b, stk. 2, 2. pkt., ændres
»patenter« til: »avlsdyr og animalske
reproduktionsmaterialer«. | | | | § 7.
(…) Stk. 2.Ankenævnet for Patenter og
Varemærker nedsættes af økonomi- og
erhvervsministeren til behandling af klager over styrelsens
afgørelser, jf. §§ 25 og 67, samt klager over
afgørelser efter lov om mønstre, varemærkeloven
m.v. Patentankenævnet består af indtil 18 medlemmer,
der udnævnes for 5 år ad gangen. 2 af medlemmerne,
heraf formanden, skal opfylde de almindelige betingelser for at
kunne beskikkes til landsdommer, mens nævnet i øvrigt
skal sammensættes således, at medlemmerne tilsammen
besidder den bedst mulige sagkundskab vedrørende patenter,
mønstre, varemærker samt på områder, der i
henhold til lovgivningen i øvrigt er henlagt under
ankenævnets kompetence. De skal have afgangseksamen fra
Danmarks Tekniske Højskole, anden højere
læreanstalt eller på anden vis have erhvervet den
fornødne sagkundskab. | | 4. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres
»lov om mønstre« til: »designloven«,
og i 2. pkt.,
ændres»mønstre« til:
»design«. | | | 5. I § 7, stk. 2, 3. pkt., ændres
»Højskole« til: »Universitet«. | | | | § 24. (…) Stk. 2.Afgørelser, hvorved en
begæring om genoptagelse i henhold til § 15,
stk. 3, eller § 19, stk. 3, er afslået,
eller hvorved begæring om overførelse i henhold til
§ 18 er imødekommet, kan påklages af
ansøgeren. Afgørelser, hvorved en begæring om
overførelse af ansøgningen er afslået, kan
påklages af den, der har fremsat begæringen. | | 6. I § 24, stk. 2, 1. pkt., ændres
»§ 19, stk. 3« til: »§ 19, stk.
4«. | | | | § 33. (...) Stk.
3.Bestemmelserne i § 22, stk. 2 og 3, finder
anvendelse, allerede inden ansøgningen er videreført,
når ansøgeren har opfyldt sin forpligtelse i henhold
til § 31 til at indlevere en oversættelse af
ansøgningen, eller hvis ansøgningen er affattet
på dansk, når ansøgeren har indleveret en
genpart af den til patentmyndigheden. | | 7. I § 33, stk. 3, indsættes efter
»på dansk«: »eller engelsk«. | | | | § 68. Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter størrelsen m.v. af de i
loven omhandlede gebyrer samt gebyrer for ekspedition m.v. Stk. 2.
For så vidt angår årsgebyrer kan økonomi-
og erhvervsministeren bestemme, at et eller flere af de
første gebyrår skal være gebyrfrie. | | 8.§ 68 affattes således: »§ 68. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler om betaling for
særlige ekspeditioner, publikationer, udskrifter, kurser
m.v.« | | | | §
88.Anses en europæisk patentansøgning, som er
indleveret til en national patentmyndighed, som tilbagetaget som
følge af, at ansøgningen ikke er fremsendt til Den
Europæiske Patentmyndighed inden for den fastsatte frist,
skal patentmyndigheden på ansøgerens begæring
anse den for konverteret til en ansøgning om patent her i
landet, såfremt 1) begæringen fremsættes over for
den nationale myndighed, som modtog ansøgningen, inden 3
måneder efter, at der er givet ansøgeren underretning
om, at ansøgningen anses for tilbagetaget, 2) begæringen indleveres til
patentmyndigheden her i landet inden 20 måneder regnet fra
ansøgningens indleveringsdag eller, hvis prioritet er
begæret, fra prioritetsdagen og 3) ansøgeren inden for en af
økonomi- og erhvervsministeren fastsat frist betaler det
fastsatte ansøgningsgebyr og indleverer en
oversættelse af ansøgningen til dansk. | | 9. I§ 88, stk. 1, nr. 3, indsættes
efter »til dansk«: »eller engelsk«. | | | | § 91. (…) Stk. 2.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
størrelsen m.v. af gebyrer for indlevering af
ansøgning om certifikat, for indlevering af ansøgning
om forlængelse af certifikat, for genoptagelse af
behandlingen af en ansøgning, for genoprettelse af
rettigheder, for administrativ omprøvning, for indbringelse
af klager for Ankenævnet for Patenter og Varemærker
samt for de enkelte gebyrår. | | 10.§ 91, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2. For
behandlingen af sager vedrørende supplerende
beskyttelsescertifikat betales et gebyr.« | | | 11. Efter
§ 97 indsættes: »Kapitel 10 D Gebyrer § 98. For ansøgning om dansk
patent betales et gebyr på 3.000 kr., jf. § 8, stk. 5.
Der betales endvidere et tillægsgebyr på 300 kr. for
hvert patentkrav, der overstiger de første 10 krav. Stk. 2. For
konvertering af en europæisk patentansøgning til en
dansk patentansøgning betales et gebyr på 3.000 kr.,
jf. § 88, stk. 1, nr. 3. Der betales endvidere et
tillægsgebyr på 300 kr. for hvert patentkrav, der
overstiger de første 10 krav. Stk. 3. For
ansøgning om videreførelse af en international
patentansøgning for Danmark betales et gebyr på 3.000
kr., jf. § 31, stk. 1, og § 38, stk. 2. Der betales
endvidere et tillægsgebyr på 300 kr. for hvert
patentkrav, der overstiger de første 10 krav. For senere
indlevering af en oversættelse af eller genpart af den
internationale patentansøgning betales et tillægsgebyr
på 1.100 kr., jf. § 31, stk. 2. Stk. 4. For Patent- og
Varemærkestyrelsens behandling i henhold til §§
36-37 om internationale patentansøgninger betales 3.800
kr. Stk. 5. For Patent- og
Varemærkestyrelsens ekspedition i forbindelse med
nyhedsundersøgelse hos en international
nyhedsundersøgende myndighed betales 500 kr., jf. §
9. Stk. 6. For
publicering af patentskrift betales et gebyr på 2.850 kr.,
jf. § 19, stk. 1. Der betales endvidere et tillægsgebyr
på 80 kr. for publicering af hver påbegyndt side,
hvormed beskrivelsen med tilhørende patentkrav, tegninger,
fotografier og sammendrag overstiger 35 sider. Der betales
maksimalt tillægsgebyr for 400 sider. Stk. 7. For
publicering af europæisk patentskrift i henhold til §
77, stk.2, betales et gebyr på 1.050 kr. Der betales
endvidere et tillægsgebyr på 80 kr. for publicering af
hver påbegyndt side, hvormed beskrivelsen med
tilhørende patentkrav, tegninger, fotografier og sammendrag
overstiger 35 sider. Der betales maksimalt tillægsgebyr for
400 sider. § 99. For patentansøgning,
patent og europæisk patent betales et årsgebyr, jf.
§ 8, stk. 5, § 40 og § 81, stk. 1, med
følgende beløb pr. år: 1) 1. gebyrår: 500 kr. 2) 2. gebyrår: 500 kr. 3) 3. gebyrår: 500 kr. 4) 4. gebyrår: 1.100 kr. 5) 5. gebyrår: 1.250 kr. 6) 6. gebyrår: 1.400 kr. 7) 7. gebyrår: 1.600 kr. 8) 8. gebyrår: 1.800 kr. 9) 9. gebyrår: 2.050 kr. 10) 10. gebyrår: 2.300 kr. 11) 11. gebyrår: 2.550 kr. 12) 12. gebyrår: 2.800 kr. 13) 13. gebyrår: 3.050 kr. 14) 14. gebyrår: 3.300 kr. 15) 15. gebyrår: 3.600 kr. 16) 16. gebyrår: 3.900 kr. 17) 17. gebyrår: 4.200 kr. 18) 18. gebyrår: 4.500 kr. 19) 19. gebyrår: 4.800 kr. 20) 20. gebyrår: 5.100 kr. Stk. 2.
Årsgebyrer, der betales efter forfaldsdagen og indtil 6
måneder derefter, forhøjes med 20 pct. § 100. For fremsættelse af
indsigelse mod et meddelt patent betales 2.500 kr., jf. § 21,
stk. 1. Stk. 2. For
begæring om administrativ omprøvning betales 7.000
kr., jf. § 53 b, stk. 6. Stk. 3. For
publicering af ændret patentskrift i henhold til § 23,
stk. 3, § 53 d, stk. 3, og § 53 e, stk. 2, betales et
gebyr på 2.850 kr. Der betales endvidere et
tillægsgebyr på 80 kr. for publicering af hver
påbegyndt side, hvormed beskrivelsen med tilhørende
patentkrav, tegninger, fotografier og sammendrag overstiger 35
sider. Der betales maksimalt tillægsgebyr for 400
sider. Stk. 4. For
publicering af ændret patentskrift i henhold til § 86,
stk. 1, betales et gebyr på 1.050 kr. Der betales endvidere
et tillægsgebyr på 80 kr. for hver påbegyndt
side, hvormed beskrivelsen med tilhørende patentkrav,
tegninger og fotografier overstiger 35 sider. Der betales maksimalt
tillægsgebyr for 400 sider. § 101. For anmodning om genoptagelse
af en patentansøgning betales 700 kr., jf. § 15, stk.
3, og § 19, stk. 4. Stk. 2. For anmodning
om genoprettelse af en patentansøgning eller et meddelt
patent betales 3.000 kr., jf. § 72. § 102. For Patent- og
Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende
indlevering af international patentansøgning betales 1.500
kr., jf. § 28. § 103. For ansøgning om
supplerende beskyttelsescertifikat betales 3.000 kr., jf. §
91, stk. 2. For ansøgning om forlængelse af
supplerende beskyttelsescertifikat betales 2.500 kr. Stk. 2. For
supplerende beskyttelsescertifikat betales et årsgebyr
på 5.100 kr. pr. påbegyndt gebyrår, jf. §
91, stk. 2. Årsgebyrer, der betales efter forfaldsdagen og
indtil 6 måneder derefter, forhøjes med 20 pct. Stk. 3. For anmodning
om genoptagelse af en ansøgning om supplerende
beskyttelsescertifikat betales 600 kr., jf. § 91, stk.
2. Stk. 4. For anmodning
om genoprettelse af en ansøgning om supplerende
beskyttelsescertifikat eller udstedte rettigheder betales 3.000
kr., jf. § 91, stk. 2. Stk. 5. For
begæring om administrativ omprøvning betales 1.500
kr., jf. § 91, stk. 2. § 104.Gebyrer indbetalt i henhold til
§§ 98-103 tilbagebetales ikke, når betalingen er
foretaget rettidigt. Stk. 2. Gebyrer, der
ikke er betalt i rette tid, eller som ved fristens udløb er
betalt med utilstrækkeligt beløb med den følge,
at betalingen ikke kan godkendes, tilbagebetales. Stk. 3.Afviser Patent-
og Varemærkestyrelsen den behandling, der er betalt for, vil
der ske tilbagebetaling af gebyrer indbetalt i forbindelse med
behandlingen. § 105. Gebyrerne anført i
§§ 98-103 er angivet i 2011-niveau. Stk. 2. Patent- og
Varemærkestyrelsen kan regulere beløbene anført
i §§ 98-103 i overensstemmelse med den generelle pris- og
lønudvikling, der anvendes på finansloven. Patent- og
Varemærkestyrelsen offentliggør de gældende
gebyrer i en prisliste.« | | | § 2 I varemærkeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 90 af 28. januar 2009, som
ændret ved § 18 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, foretages
følgende ændringer: | | | | §
23.Når registreringen er offentliggjort, er der adgang
til at fremsætte indsigelse mod registreringens gyldighed.
Indsigelsen, der skal være begrundet, skal fremsættes
til Patent- og Varemærkestyrelsen inden 2 måneder fra
offentliggørelsesdatoen. Med indsigelsen skal følge
et gebyr, hvis størrelse fastsættes af økonomi-
og erhvervsministeren. | | 1. I § 23, stk. 1, 3. pkt., udgår
», hvis størrelse fastsættes af økonomi-
og erhvervsministeren«. | | | | § 30.
Efter registreringsprocedurens afslutning kan enhver over for
Patent- og Varemærkestyrelsen begære en
varemærkeregistrering ophævet, hvis betingelserne for
ophævelse i § 28 er opfyldt. Med begæringen skal
følge et gebyr, hvis størrelse fastsættes af
økonomi- og erhvervsministeren. | | 2. I § 30, stk. 1, 2. pkt., udgår
», hvis størrelse fastsættes af økonomi-
og erhvervsministeren«. | | | | § 48.
(…) Stk. 3.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte gebyrer
for deling af ansøgninger og registreringer, for
ekspeditioner, underretninger, udskrifter m.v. Økonomi- og
erhvervsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om
tilbagebetaling m.v. af de omhandlede gebyrer. Stk. 4.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter de
bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af
Forordningen om EF-varemærker, herunder bestemmelser om
EF-varemærkeansøgningers og -registreringers overgang
til nationale ansøgninger, om ekspeditioner, underretninger
m.v. samt om gebyrer herfor. Stk. 5.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler til bestemmelse af, hvilke dage, der betragtes
som lukkedage for Patent- og Varemærkestyrelsen. | | 3.§ 48, stk. 3, affattes
således: »Stk. 3.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om
betaling for særlige ekspeditioner, udskrifter,
publikationer, kurser m.v.« | | | 4. I § 48, stk. 4, udgår »samt om
gebyrer herfor«. | | | | | | 5. I § 48 indsættes efter stk. 4 som
nyt stykke: »Stk. 5. For
deling af ansøgninger og registreringer samt for
underretning betales et gebyr. For behandling af sager
vedrørende EF-varemærke betales et gebyr.« Stk. 5 bliver herefter stk. 6. | | | | § 60.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler til gennemførelse af bestemmelserne i
dette kapitel. Der kan herunder fastsættes særlige
regler om offentliggørelse af de internationalt registrerede
varemærker, jf. § 51, og om fremsættelse af
indsigelser herimod, jf. § 52. Økonomi- og
erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om gebyrer
for behandling af sager i forbindelse hermed. | | 6.§ 60, 3. pkt., ophæves. | | | 7. I § 60 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. For
behandling af sager vedrørende international
varemærkeregistrering betales et gebyr.« | | | | | | 8. Efter
§ 60 indsættes: »Kapitel 8 A Gebyrer § 60
a. For ansøgning om registrering af varemærke
betales et gebyr på 2.350 kr., jf. § 12, stk. 2. Der
betales endvidere et tillægsgebyr på 600 kr. for hver
klasse i henhold til Nice-Arrangementet af 1957 vedrørende
international klassificering af varer og tjenesteydelser
(Nice-Klassifikationen), der overstiger de første tre
klasser. Stk. 2. For en
EF-varemærkeansøgnings eller -registrerings overgang
til national ansøgning, jf. § 48, stk. 5, betales
gebyrer som nævnt i stk. 1. Stk. 3. For
ansøgning om dansk varemærkeregistrering på
grundlag af en udslettet international varemærkeregistrering,
jf. § 53, stk. 2, nr. 3, betales 1.500 kr. Stk. 4.Gebyr for
designering af Danmark i en international
varemærkeregistrering i henhold til artikel 7, stk. 1, i
Protokollen af 27. juni 1989 til Madrid-Arrangementet om den
internationale registrering af varemærker
(Madrid-Protokollen), opgøres som nævnt i stk.
1. § 60
b.For fornyelse af en varemærkeregistrering betales et
gebyr på 2.350 kr., jf. § 27, stk. 1. Der betales
endvidere et tillægsgebyr på 600 kr. for hver klasse i
henhold til Nice-Klassifikationen, der overstiger de første
tre klasser. Stk. 2.Gebyrer i
henhold til stk. 1, der betales efter registreringsperiodens
udløb og indtil 6 måneder derefter, forhøjes
med 20 pct. Stk. 3.Gebyr i henhold
til Madrid-Protokollens artikel 8, stk. 7, for fornyelse af
designering af Danmark i en international
varemærkeregistrering fastsættes som nævnt i stk.
1. § 60
c. For fremsættelse af indsigelse mod en dansk eller
international varemærkeregistrerings gyldighed betales 2.500
kr., jf. § 23, stk. 1, og § 60. Stk. 2.For
begæring om administrativ ophævelse af en dansk eller
international varemærkeregistrering betales 2.500 kr., jf.
§ 30, stk. 1, og § 60. Stk. 3.For indsigelse,
jf. stk. 1, eller begæring om administrativ ophævelse,
jf. stk. 2, der udelukkende er fremsat under henvisning til, at
registreringen er sket i strid med § 14, nr. 1 eller nr. 3,
betales ikke gebyr. § 60
d. For anmodning om deling af en
varemærkeansøgning eller -registrering betales for
hver ansøgning eller registrering, der ønskes
udskilt, 2.000 kr., jf. § 48, stk. 5. Stk. 2. For
underretning af indehaveren af en dansk varemærkerettighed
eller af en international varemærkerettighed med gyldighed i
Danmark betales et gebyr på 1.000 kr. pr. år, jf.
§ 48, stk. 5. § 60
e. For Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i
sager vedrørende ansøgning om EF-design betales 200
kr., jf. § 48, stk. 5. Stk. 2. For Patent- og
Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende
ansøgning om international varemærkeregistrering
betales 500 kr., jf. § 60, stk. 2. Stk. 3. For Patent- og
Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende
efterfølgende designering i internationale
varemærkeregistreringer betales 300 kr., jf. § 60, stk.
2. § 60
f.Gebyrer indbetalt i henhold til §§ 60 a-60 e
tilbagebetales ikke, når betalingen er foretaget
rettidigt. Stk. 2.Gebyrer, der
ikke er betalt i rette tid, eller som ved fristens udløb er
betalt med utilstrækkeligt beløb med den følge,
at betalingen ikke kan godkendes, tilbagebetales. Stk.3.Afviser Patent-
og Varemærkestyrelsen den behandling, der er betalt for, vil
der ske tilbagebetaling af gebyrer indbetalt i forbindelse med
behandlingen. Stk. 4.Gebyrer
indbetalt i forbindelse med fremsættelse af en indsigelse mod
eller begæring om ophævelse af en
varemærkeregistrering, tilbagebetales med halvdelen af det
indbetalte beløb i de tilfælde, hvor behandlingen af
begæringen om indsigelse eller ophævelse bliver
suspenderet, og varemærkeregistreringen bliver
ophævet. § 60
g. Gebyrerne anført i §§ 60 a-60 e er
angivet i 2011-niveau. Stk. 2.Patent- og
Varemærkestyrelsen kan regulere beløbene anført
i §§ 60 a-60 e i overensstemmelse med den generelle pris-
og lønudvikling, der anvendes på finansloven. Patent-
og Varemærkestyrelsen offentliggør de gældende
gebyrer i en prisliste.« | | | § 3 I designloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 89 af 28. januar 2009, som
ændret ved § 19 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, foretages
følgende ændringer: | | | | § 17.
(…) Stk. 3.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter de
nærmere regler om undersøgelsen og dens omfang samt
gebyret for undersøgelsen. | | 1. I § 17, stk. 3, udgår: »samt
gebyret for undersøgelsen«. | | | | § 30. Godtgør nogen over for
Patent- og Varemærkestyrelsen, at den pågældende
og ikke ansøgeren eller designindehaveren er berettiget til
et design, der er omfattet af et ansøgt eller registreret
design, skal Patent- og Varemærkestyrelsen overføre
ansøgningen eller registreringen til den
pågældende, hvis denne anmoder om det. Den, til hvem
ansøgningen eller registreringen overføres, skal
betale det fastsatte gebyr. | | 2.§ 30, stk. 1, 2. pkt., affattes
således:»Den til hvem ansøgningen eller
registreringen overføres, skal betale
ansøgningsgebyr.« | | | | § 49.
(…) Stk. 2.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter de
bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af
forordningen om EF-design. Stk. 3.
Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte
gebyrer for behandling af sager vedrørende ansøgning
om registrering af design og om fornyelse af designregistrering.
Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte
gebyrer for behandling af EF-design. | | 3. I§ 49 indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke: »Stk. 3. For
behandlingen af sager vedrørende EF-design betales et
gebyr.« Stk. 3 bliver herefter stk. 4. | | | 4.§ 49, stk. 3, der bliver stk. 4,
affattes således: »Stk.
4. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
regler om betaling for særlige ekspeditioner, publikationer,
udskrifter, kurser m.v.« | | | | § 51.
(...) Stk. 2. Med
anmodningen om indførelse, ændring eller sletning af
oplysninger i designregistret i henhold til stk. 1 skal der
foreligge den fornødne dokumentation. For anmodningen skal
der tillige betales det fastsatte gebyr. | | 5.§ 51, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves. | | | | § 59.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler til gennemførelse af bestemmelserne i
dette kapitel. Der kan herunder fastsættes særlige
regler om offentliggørelse af de internationalt registrerede
design. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere
fastsætte gebyrer for behandling af sager i forbindelse
hermed. | | 6.§ 59, 3. pkt., ophæves. | | | 7. I § 59 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. For
behandlingen af sager vedrørende international
designregistrering betales et gebyr.« | | | | | | 8. Efter
§ 59 indsættes: »Kapitel
10 A Gebyrer § 59
a. For ansøgning om registrering af design betales et
gebyr på 1.200 kr., jf. § 13, stk. 5. Ved
ansøgning, som omfatter flere design, jf. § 15, betales
endvidere et tillægsgebyr på 700 kr. for hvert design
ud over det første. For offentliggørelse af design
betales et tillægsgebyr på 400 kr. for hver afbildning
ud over den første. Stk. 2. For
undersøgelse i henhold til § 17, stk. 2, betales et
gebyr på 1.500 kr. Ved ansøgning, som i henhold til
§ 15 omfatter flere design, betales et tillægsgebyr
på 900 kr. for hvert design ud over det første. Stk. 3. Gebyr for
designering af Danmark i en international designregistrering
fastsættes i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i
Genève-Aftalen af 2. juli 1999 under Haag-Arrangementet om
international registrering af industrielle design
(Genève-Aftalen). § 59
b. For fornyelse af designregistrering, jf. § 24, stk.
1, betales et gebyr på 2.200 kr. for hver periode, jf. §
23. Ved registrering, som i henhold til § 15 omfatter flere
design, betales endvidere et tillægsgebyr på 1.100 kr.
for hvert design ud over det første. Stk. 2. Bestemmelsen i
stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på fornyelse af
registreringer i medfør af § 25, stk. 1, i den hidtil
gældende mønsterlov. Stk. 3. Gebyrer i
henhold til stk. 1-2, der betales efter registreringsperiodens
udløb og indtil 6 måneder derefter, forhøjes
med 20 pct. Stk. 4. Gebyr for
fornyelse af designering af Danmark i en international
designregistrering fastsættes i overensstemmelse med
Genève-Aftalens artikel 17, stk. 2, jf. artikel 7, stk.
1. § 59
c. For anmodning om administrativ prøvning, herunder
af design indeholdt i en registrering, som omfatter flere design,
jf. § 25, stk. 4, og § 15, betales for hvert design 3.000
kr. Stk. 2.For
offentliggørelse af en registrering i ændret form
betales et grundgebyr på 400 kr., jf. § 33, stk. 2. Der
betales endvidere et tillægsgebyr på 400 kr. for hver
afbildning ud over den første. § 59
d. For anmodning om genoptagelse af en ansøgning om
design betales 400 kr., jf. § 19, stk. 3. Stk. 2. For anmodning
om genoprettelse af en designansøgning eller -registrering
betales 3.000 kr., jf. § 48. § 59
e. For Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i
sager vedrørende ansøgning om EF-design betales 200
kr., jf. § 49, stk. 3. Stk. 2. For Patent- og
Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende
ansøgning om international registrering af design betales
200 kr., jf. § 59, stk. 2. § 59
f. Gebyrer indbetalt i henhold til §§ 59 a-59 e
tilbagebetales ikke, når betalingen er foretaget
rettidigt. Stk. 2. Gebyrer, der
ikke er betalt i rette tid, eller som ved fristens udløb er
betalt med utilstrækkeligt beløb med den følge,
at betalingen ikke kan godkendes, tilbagebetales. Stk. 3.Afviser Patent-
og Varemærkestyrelsen den behandling, der er betalt for, vil
der ske tilbagebetaling af gebyrer indbetalt i forbindelse med
behandlingen. § 59
g. Gebyrerne anført i §§ 59 a-59 e er
angivet i 2011-niveau. Stk. 2. Patent- og
Varemærkestyrelsen kan regulere beløbene anført
i §§ 59 a-59 e i overensstemmelse med den generelle pris-
og lønudvikling, der anvendes på finansloven. Patent-
og Varemærkestyrelsen offentliggør de gældende
gebyrer i en prisliste.« | | | § 4 I lov om brugsmodeller, jf.
lovbekendtgørelse nr. 88 af 28. januar 2009, foretages
følgende ændringer: | | | | § 8.
(…) Stk. 2. Uanset
§ 7, stk. 1 og 2, indebærer salg eller anden form for
markedsføring af avlsdyr eller andet animalsk
reproduktionsmateriale, som foretages af brugsmodelhaveren eller
med dennes samtykke, til en landbruger, at landbrugeren har
tilladelse til at anvende dyret eller andet animalsk
reproduktionsmateriale til egne landbrugsformål men ikke til
at sælge det i forbindelse med eller med henblik på
reproduktion i kommercielt øjemed. Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter bestemmelser for omfanget af og
vilkårene for landbrugerens anvendelse af sådanne
brugsmodelregistreringer til egne landbrugsformål | | 1. I § 8, stk. 2, 2. pkt., ændres
»brugsmodelregistreringer« til: »avlsdyr og
animalske reproduktionsmaterialer«. | | | | § 57.
Udnytter nogen uden tilladelse erhvervsmæssigt en
frembringelse efter, at akterne i ansøgningen er gjort
tilgængelige for enhver, og fører ansøgningen
til brugsmodelregistrering, finder bestemmelserne om
brugsmodelindgreb, bortset fra § 54 om bøde og
hæfte, tilsvarende anvendelse. I tiden indtil der er sket
registrering, omfatter brugsmodelbeskyttelsen kun det, som
fremgår såvel af brugsmodelkravene, som de
forelå, da ansøgningen blev almindeligt
tilgængelig, som af brugsmodelregistreringen, som det er
registreret eller er opretholdt i ændret form efter §
52, stk. 2. | | 2. I § 57, 1. pkt., udgår »om
bøde og hæfte«. | | | | § 69.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
størrelsen m.v. af de gebyrer, der er nævnt i
loven. | | 3.§ 69 affattes således: »§ 69. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler om betaling for
særlige ekspeditioner, publikationer, udskrifter, kurser
m.v.« | | | | | | 4. Efter
§ 73 indsættes: »Kapitel 11 A Gebyrer § 73
a. For ansøgning om registrering af dansk brugsmodel
betales 2.000 kr., jf. § 14, stk. 1. Stk. 2. For
konvertering af en europæisk patentansøgning til en
dansk ansøgning om brugsmodel betales 2.000 kr., jf. §
36, stk. 1, nr. 3. Stk. 3. For
ansøgning om videreførelse af en international
brugsmodelansøgning for Danmark betales et gebyr på
2.000 kr., jf. § 29, stk. 1. For senere indlevering af en
oversættelse af eller genpart af den internationale
brugsmodelansøgning betales et tillægsgebyr på
1.100 kr., jf. § 29, stk. 2. Stk. 4. For anmodning
om prøvning af en ansøgning om brugsmodel i henhold
til § 19, stk. 2, betales 4.000 kr. Stk. 5. For Patent- og
Varemærkestyrelsens behandling i henhold til §§
33-34 om internationale brugsmodelansøgninger betales 2.400
kr. § 73
b. For fornyelse af brugsmodelregistrering betales et gebyr
på 2.000 kr. for første periode og et gebyr på
3.000 kr. for anden periode, jf. § 38. Stk. 2.Gebyrer i
henhold til stk. 1, der betales efter registreringsperiodens
udløb og indtil 6 måneder derefter, forhøjes
med 20 pct. § 73
c. For anmodning om prøvning af en registreret
brugsmodel i henhold til § 50, stk. 1, betales 4.000 kr. Stk. 2. For
publicering af ændret brugsmodelskrift betales 1.100 kr., jf.
§ 52, stk. 2. § 73
d. For anmodning om genoptagelse af en
brugsmodelansøgning betales 400 kr., jf. § 20, stk.
3. Stk. 2. For anmodning
om genoprettelse af en brugsmodelansøgning eller
-registrering betales 3.000 kr., jf. § 66, stk. 1. § 73
e. For Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i
sager vedrørende internationale ansøgninger betales
1.500 kr., jf. § 26. § 73
f.Gebyrer indbetalt i henhold til §§ 73 a-73 e
tilbagebetales ikke, når betalingen er foretaget
rettidigt. Stk. 2.Gebyrer, der
ikke er betalt i rette tid, eller som ved fristens udløb er
betalt med utilstrækkeligt beløb med den følge,
at betalingen ikke kan godkendes, tilbagebetales. Stk. 3.Afviser Patent-
og Varemærkestyrelsen den behandling, der er betalt for, vil
der ske tilbagebetaling af gebyrer indbetalt i forbindelse med
behandlingen. § 73
g. Gebyrerne anført i §§ 73 a-73 e er
angivet i 2011-niveau. Stk. 2.Patent- og
Varemærkestyrelsen kan regulere beløbene anført
i §§ 73 a-73 e i overensstemmelse med den generelle pris-
og lønudvikling, der anvendes på finansloven. Patent-
og Varemærkestyrelsen offentliggør de gældende
gebyrer i en prisliste.« | | | § 5 I fællesmærkelov, lov nr.
342 af 6. juni 1991, foretages følgende
ændringer: | | | | § 2.
Varemærkelovens regler gælder for
fællesmærker i det omfang, de efter deres beskaffenhed
kan finde anvendelse, medmindre andet følger af
bestemmelserne nedenfor. | | 1. I § 2 indsættes efter
»regler«: », herunder regler om
gebyrer,«. | | | | § 4.
(…) Stk. 3.
Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser om
ansøgning, om påberåbelse af
fortrinsrettigheder, jf. varemærkelovens §§ 18 og
19, om registrering og udslettelse af fællesmærker, om
registrets indretning og førelse, om offentliggørelse
af registreringer m.v. og om gebyrerne for indlevering og
behandling af ansøgninger, for ekspeditioner, udskrifter
m.v. | | 2. I § 4, stk. 3, ændres
»gebyrerne for indlevering og behandling af
ansøgninger, for ekspeditioner, udskrifter m.v.« til:
»betaling for særlige ekspeditioner, publikationer,
udskrifter, kurser m.v.« | | | § 6 I lov nr. 778 af 9. december 1987 om
beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi), som
ændret ved 4 i lov nr. 1430 af 21. december 2005, foretages
følgende ændringer: | | | | § 9.Hvis
retten til en registreret topografi overgår til en anden,
eller hvis nogen opnår licens, herunder tvangslicens,
indføres dette efter anmodning og mod betaling af et gebyr i
registeret. | | 1. I § 9 udgår »og mod betaling
af et gebyr«. | | | | § 12.
(…) Stk. 2.
Industriministeren fastsætter størrelsen af de
gebyrer, som er nævnt i §§ 8, 9 og 11, stk.
1. | | 2.§ 12, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om
betaling for særlige ekspeditioner, publikationer,
udskrifter, kurser m.v.« | | | | | | 3. Efter
§ 12 indsættes: »Kapitel 2 A Gebyrer § 12
a. For ansøgning om registrering af en topografi til
et halvlederprodukt betales 1.500 kr., jf. § 8. Stk. 2. For behandling
af anmodning om overførelse af ansøgning betales
1.000 kr., jf. § 11. Stk. 3.Gebyrer
indbetalt i henhold til stk. 1-2 tilbagebetales ikke, når
betalingen er foretaget rettidigt. Stk. 4.Gebyrer, der
ikke er betalt i rette tid, eller som ved fristens udløb er
betalt med utilstrækkeligt beløb med den følge,
at betalingen ikke kan godkendes, tilbagebetales. Stk. 5.Afviser Patent-
og Varemærkestyrelsen den behandling, der er betalt for, vil
der ske tilbagebetaling af gebyrer indbetalt i forbindelse med
behandlingen. § 12
b. Gebyrerne anført i § 12 a er angivet i
2011-niveau. Stk. 2. Patent- og
Varemærkestyrelsen kan regulere beløbene anført
i § 12 a i overensstemmelse med den generelle pris- og
lønudvikling, der anvendes på finansloven. Patent- og
Varemærkestyrelsen offentliggør de gældende
gebyrer i en prisliste.« | | | | § 16.
(…) Stk. 3.
Straffen kan under skærpende omstændigheder stige til
hæfte. | | 4. I § 16, stk. 3, ændres
»hæfte« til: »fængsel indtil 4
måneder«. | | | § 7 I lov om hemmelige patenter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 732 af 27. november 1989, foretages
følgende ændring: | | | | § 11.
Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 2a, 3 og 7
straffes, såfremt ikke højere straf er forskyldt efter
andre lovbestemmelser, med bøder, hæfte eller
fængsel indtil 1 år. | | 1. I § 11, stk. 1, udgår »,
hæfte«. | | | § 8 I lov om arbejdstageres opfindelser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 131 af 18. marts 1986, som
ændret ved § 51 i lov nr. 130 af 26. februar 1992 og
§ 44 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, foretages følgende
ændring: | | | | § 12.
(…) Stk. 2.
Forsætlig overtrædelse af denne bestemmelse eller af
bestemmelsen i § 7, stk. 2, straffes med bøder eller
hæfte. Bøder tilfalder statskassen. | | 1. I § 12, stk. 2, ændres
»hæfte« til: »fængsel indtil 4
måneder«. | | | § 9 Loven træder i kraft den 1.
februar 2012. | | | § 10 Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland. Stk. 2. Lovens
§§ 1-5 samt §§ 7-8 kan ved kongelig anordning
helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne
eller Grønland med de ændringer, som de
færøske og grønlandske forhold tilsiger. |
|