Spm. nr. US 121

Det, vi skal snakke om, er de sociale klausuler og det papir, som vi lige har fået fra ministeriet. Det er jo et tema, vi har diskuteret mange gange. Jeg må sige, at det har været lang tid at vente for at få det her papir, og imens vi ventede voksede køen af praktikpladssøgende jo. Så kom papiret, det fik vi i går, og jeg er lidt i tvivl om, hvad vi skal kalde det, og det kan jeg så spørge ministeren om: Opfatter ministeren det her, som vi har ventet på, som en vejledning, er det en beskrivelse, eller er det en fristil?

Efter at have læst papiret synes jeg i hvert fald, at konklusionen må være, at der er nogle besværligheder og nogle udfordringer i det. Men som jeg læser det, er der jo ikke nogen egentlige forhindringer for at gå i gang med at lave sociale klausuler, der pålægger de firmaer, der ønsker at arbejde sammen med det offentlige, at de påtager sig en del af uddannelsesforpligtelserne ved at tage lærlinge ind. Så vil ministeren være med til at prøve de grænser af, som ligger i det her papir?

Ministeren.

Det er jo et tilsagn, der er givet af min forgænger, om, at der skulle laves et papir – jeg tror, man kan kalde det en oplysning om, hvordan reglerne er for sociale klausuler – og det har jeg så oversendt til Folketinget. Jeg har ikke nogen tanker om at gå ind i en stor diskussion om sociale klausuler. Nu har jeg oplyst, hvordan regelgrundlaget er, og så kan man forholde sig til det. Det er sådan set meget simpelt.

Hr. Karsten Hønge.

Var det meget simpelt? Var det virkelig det, ministeren sagde: Det var meget simpelt? Er ministeren slet ikke klar over, at ministeren også er minister for de over 8.000 unge mennesker, der hver dag leder efter en praktikplads? Hvad er det for en magtarrogance at lægge for dagen, at det bare er et papir, man kan læse og så nærmest tage til efterretning?

Nu må jeg spørge igen: Vil ministeren være med til at gøre noget på det her område for at skaffe praktikpladser til de tusindvis af unge, som løber panden mod lukkede døre i stedet for at få et uddannelsestilbud? Vil ministeren være med til at løse den her opgave sammen med virksomhederne? Sagen er jo, at det er under halvdelen eller omkring halvdelen af de godkendte virksomheder, som i dag har en lærling eller en elev. Så der er jo et enormt potentiale, og man kan lokke med præmier, man kan lokke med kampagner. Men nu har ministeren jo oversendt et stykke papir til os, hvori der ligger nogle muligheder. Vil ministeren ikke give tilsagn om, at de her grænser skal prøves af?

Så er det ministeren.

Jeg vil meget gerne have mig frabedt at blive beskyldt for at være magtarrogant. Det, jeg svarede, var sådan set meget simpelt, vil jeg sige til hr. Karsten Hønge. Jeg svarede, at papiret nu er oversendt, og så kan Folketingets partier forholde sig til det. Det havde intet at gøre med magtarrogance i forhold til de, der ikke har en praktikplads. Det vil jeg meget gerne have mig frabedt at blive beskyldt for.

Regeringen tager det meget seriøst at skaffe praktikpladser. Det ved hr. Karsten Hønge ganske udmærket godt. Hr. Karsten Hønge ved også godt, at det går den rigtige vej, hvis man ser på praktikpladstallene. Det går jeg ud fra at hr. Karsten Hønge i hvert fald er klar over – ellers vil jeg da meget gerne oversende til hr. Karsten Hønge, at det går den rigtige vej. Der er stadig væk udfordringer, ingen tvivl om det. En af årsagerne til, at der er udfordringer, er jo på grund af den økonomiske situation og den krise, vi har været igennem.

Med hensyn til at have en lang diskussion om sociale klausuler og brugen af dem, var der givet et tilsagn fra min forgænger om at oplyse om regelsættet. Det er lige præcis det, der er oversendt til Folketinget. Men jeg kan godt afsløre, at jeg ikke har tænkt mig at indlede en stor diskussion om at indføre sociale klausuler. Det synes jeg er den forkerte vej at gå, og papiret viser jo også, hvor vanskeligt det er.

Hr. Karsten Hønge.

Hvordan kan det være den forkerte vej at gå? Nu er det et tema, vi har diskuteret i lang tid: Hvordan kan vi udnytte potentialet bedre i de virksomheder, som er godkendte, så de tager lærlinge?

Nu er det jo ikke en artikel i metroXpress, som ministeren kan sige, han ikke har haft tid til at læse, hvilket ville være helt o.k. Her taler vi dog om et papir, som vi har fået oversendt fra ministeriet. Kender ministeren overhovedet papiret? Det lyder, som om ministeren nu prøver at glide af på det, fordi ministeren måske simpelt hen ikke kender papiret. Man siger, at man ikke vil indgå i en diskussion om det, men hvorfor er det lige, at ministeren ikke vil indgå i en diskussion om det? Det kan jeg tolke sådan, at det er, fordi man ikke tager det, at der er 8.000 unge, der står i praktikpladskøen, tilstrækkelig alvorligt til, at man vil indgå i en diskussion om, hvordan vi kommer problemet til livs.

Det er jo interessant, når ministeren siger, at det går den rigtige vej, for det kommer an på, hvilken vej man vil. Hvis man vil den vej, hønsene skraber, går det den rigtige vej, for tallet for februar viste, at 7.436 unge står i praktikpladskøen, og tallet for marts viste, at der var 8.002. Hvordan kan det være den rigtige vej, at man synes, det er godt, at der er mange, der leder efter praktikplads?

Ministeren.

Ja altså, først og fremmest kan man se på tallene fra 2009 og 2010. Der kan man se, om der er tale om en stigning eller et fald i antallet af praktikpladser. Det er jo sådan set meget simpelt. Der er tale om en stigning, heldigvis er der det, og det er jo på grund af de mange initiativer, regeringen har taget. Så sent som i går præsenterede regeringen en ungepakke, som også har fokus på, at vi skal hjælpe flere unge ud i dansk erhvervsliv og være med til at sikre, at de gør en særlig indsats, der kan være med til at sikre fremtidens velfærd.

Det er selvfølgelig meget spændende, at hr. Karsten Hønge vil stå og polemisere – men det er fair nok, det er jo en åben debat – om, hvorvidt jeg har læst papiret eller ej. Jeg kan love hr. Karsten Hønge, at jeg har læst papiret. Jeg kan også sige helt klart her i Folketingssalen, at jeg ikke mener, at det er den rigtige vej at begynde at indføre flere sociale klausuler. Hvis hr. Karsten Hønge har læst papiret, kan han jo også se i det, hvor vanskeligt det er, og hvor mange, om man så må sige, udfordringer der er i forhold til de sociale klausuler. Det kan man se, og det synes jeg sådan set er afbildet meget fint. Alene diskussionen om muligheden for at lave udbud gør jo, når det er et EU-land, at vi har en lang række udfordringer der. Det er sådan meget udførligt beskrevet.

Tak til hr. Karsten Hønge, og tak til undervisningsministeren. Hermed sluttede spørgerækken til undervisningsministeren.

De næste spørgsmål er så til transportministeren, og den første, der får ordet, er hr. Magnus Heunicke, værsgo.