Hvordan kan det være den forkerte vej at gå?
Nu er det et tema, vi har diskuteret i lang tid:
Hvordan kan vi udnytte potentialet bedre i de virksomheder, som er godkendte, så de tager lærlinge?
Nu er det jo ikke en artikel i metroXpress, som ministeren kan sige, han ikke har haft tid til at læse, hvilket ville være helt o.k.
Her taler vi dog om et papir, som vi har fået oversendt fra ministeriet.
Kender ministeren overhovedet papiret?
Det lyder, som om ministeren nu prøver at glide af på det, fordi ministeren måske simpelt hen ikke kender papiret.
Man siger, at man ikke vil indgå i en diskussion om det, men hvorfor er det lige, at ministeren ikke vil indgå i en diskussion om det?
Det kan jeg tolke sådan, at det er, fordi man ikke tager det, at der er 8.000 unge, der står i praktikpladskøen, tilstrækkelig alvorligt til, at man vil indgå i en diskussion om, hvordan vi kommer problemet til livs.
Det er jo interessant, når ministeren siger, at det går den rigtige vej, for det kommer an på, hvilken vej man vil.
Hvis man vil den vej, hønsene skraber, går det den rigtige vej, for tallet for februar viste, at 7.436 unge står i praktikpladskøen, og tallet for marts viste, at der var 8.002.
Hvordan kan det være den rigtige vej, at man synes, det er godt, at der er mange, der leder efter praktikplads?