Spm. nr. US 120

Tak. Nu har ministeren jo haft det her område i en måned, og det må være fantastisk dejligt for undervisningsministeren at have fået ansvaret for et område, hvor man virkelig kan komme til at gøre en forskel. Derfor er vi selvfølgelig også alle sammen rigtig spændte på, hvordan undervisningsministeren vil træde i karakter på sit nye område.

Det er jo vores fælles fremtid, vi snakker om. Det er jo det, vi skal leve af. Det er dem, der skal betale folkepension til mig, når jeg en dag får brug for det, og såmænd også til ministeren, når han en dag får brug for det. Derfor er det her jo simpelt hen kernen af det, vi skal arbejde med i det her hus, nemlig vores alle sammens børn.

Derfor er det meget stærkt bekymrende, at der nu igen kommer en PISA-test, der viser, at vi ikke lever op til vores ansvar i det her land. Vi lever ikke op til det ansvar, vi har med at sikre, at også børn med en anden etnisk baggrund end dansk får en god folkeskolegang, så de senere bliver i stand til at gå ind på en ungdomsuddannelse, gennemføre den og komme videre i uddannelsessystemet.

Mit spørgsmål til ministeren er: Hvordan oplever ministeren den situation, at vi nu tilsyneladende sakker bagud i forhold til Sverige, i forhold til Norge, i forhold til vores egne forventninger om, hvordan det går med integrationen og sikringen af, at også de unge med en anden etnisk baggrund end dansk kan få en rigtig god uddannelse?

Ministeren.

Tak for det. Til dem, der måtte sidde og følge den her debat, vil jeg sige, at jeg sådan set har haft ansvaret for også andre områder, der har berørt folk ret meget, tror jeg. Jeg tror, at alle bliver berørt af f.eks. at betale skat, og det at være miljøminister tror jeg nu også kan føles som noget, der berører de fleste. Så det er jo ikke sådan, at det er mig fremmed at lave politik, der berører den enkelte.

Men når det så er sagt, er det da rigtigt, at børn og unge er dem, der skal trække samfundet videre, heldigvis for det, og det er også derfor, at vi skal give dem de bedste kompetencer overhovedet, for at vi fremadrettet også har mulighed for at opretholde det samme velstandsniveau og udvikle vores velfærdssamfund. Jeg tror sådan set, at de fleste af os er enige om det, nemlig at det er afgørende.

Det er så heller ikke helt, kan man sige, forkert at gribe fat i det, som jeg også selv er bekymret for, nemlig de tosprogede elever og deres færdigheder, når de forlader folkeskolen. Det er jeg sådan set helt enig i.

Men jeg skylder måske at starte med det positive, som er glemt, og det er jo, at man er gået fra 49 pct. tosprogede elever med etnisk baggrund, der ikke har læsekompetencer nok, når de forlader folkeskolen, til nu, hvor vi er på 38 pct. Det er ikke godt nok, ingen tvivl om det. Det er et fald på ca. 22 pct. på 9 år, men det er ikke godt nok. Det er uacceptabelt. Det er også derfor, at jeg jo i sidste uge sagde mange ting, men lad mig nævne tre ting.

Jeg sagde: Vi skal have vores ghettoudspil vedtaget her i Folketingssalen. Der kan vi se, at SF arbejder imod. Det er trist. Det er trist for de børn, som ellers har brug for at få løsninger. Vi har et folkeskoleudspil. Der er SF så ikke en del af folkeskoleforligskredsen, men det kan jo være, at SF, når vi forhåbentlig når frem til et folkeskoleforlig, siger, at det var godt. Jeg er tvivlende, men man kan håbe. Derudover har jeg jo også sagt, at jeg vil præsentere en overbygning på de to udspil, hvilket er en national handlingsplan, der vil blive præsenteret her i slutningen af april måned, og som tager afsæt i at gøre noget i forhold til nogle af de skoler, som har meget store udfordringer. Det er de skoler, hvor man har over 40 pct. tosprogede elever. Vi kan jo se i PISA-undersøgelserne, at når man har skoler, hvor man har over 40 pct. tosprogede elever, så har det meget stor indvirkning på elevernes læsefærdigheder.

Fru Pernille Frahm.

Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at undervisningsministeren hellere ville være skatteminister end undervisningsminister. Man skulle også tro, at undervisningsministeren var gået i gang med at føre valgkamp. Men vi, der ved bedre, ved godt, at undervisningsministeren er opmærksom på, at det her er et supervigtigt område, og børn i den danske folkeskole kan ikke vente 1 måned eller 3 måneder eller 6 måneder på, at ministeren er færdig med at føre valgkamp, for så risikerer vi at have tabt det barn på gulvet. Det er ministeren naturligvis fuldstændig bevidst om. Derfor er det selvfølgelig nu, der bliver handlet.

Jeg vil gerne spørge til den plan, ministeren har, om, at man skal lave en særlig overvågning på skoler med særlig mange med anden etnisk baggrund end dansk. Det viser sig jo, at de her problemer ikke er koncentreret på de skoler. Det er på alle landets skoler, vi har børn med anden etnisk baggrund end dansk, der ikke får det samme ud af folkeskolen, som de burde få. Gør det ikke et vist indtryk på ministeren, og har ministeren ikke nogen andre svar på, hvordan man kan rette op på 10 års synder?

Ministeren.

Først og fremmest er det her ikke 10 års synder. Det her er desværre udtryk for en meget, meget fejlslagen politik under den tidligere regering, hvilket har givet os nogle massive udfordringer i forhold til de unge mennesker, som har en anden etnisk baggrund. Det har vi jo gjort rigtig mange ting for at forbedre. Det er også lykkedes, men der er stadig væk udfordringer, ingen tvivl om det.

Jeg er meget glad for at være undervisningsminister, ellers var der jo heller ikke nogen grund til at sige ja til at blive undervisningsminister. Så hvis man måtte have en eller anden vildfarelse om, at jeg hellere vil være skatteminister, kan jeg sige: Det at være skatteminister er sjovt, men det er sjovere at være undervisningsminister.

Det er det sådan set, fordi man har at gøre med fremtidens råstof i Danmark, og det er jo nogle helt centrale beslutninger, man kan få lov til at påvirke.

Så kan jeg sige, at jeg ikke fører valgkamp. Jeg tror, at der er partier, der fører valgkamp, det vil jeg gerne indrømme. S og SF er i permanent valgkamp, og tillykke og god vind med det. Men når man så ser på, hvad der bliver leveret af de partier her i Folketinget, så er det desværre et rundt nul.

I sidste uge var der jo en vigtig debat, en god debat, som jeg selv har haft mulighed for at læse. Den handlede om, hvad vi kan gøre for at lave en målrettet indsats over for de børn, der ikke går i daginstitution, og som har en tosproget baggrund. Der må man bare sige, at der var SF ikke med. Det er en helt afgørende, unik ting, men SF var ikke med. Jeg beklager det.

Fru Pernille Frahm.

Nu tror jeg nok, at spørgsmålet, jeg stillede, handlede om de her børn, der har været til PISA-test for nylig. Først vil jeg lige understrege, at det er børn, der går i 9. klasse i dag. Det vil sige, at i hele deres skoletid har ministerens parti haft ansvaret for området, så at sige, at det er problemer, der stammer fra en tidligere regering, tror jeg de fleste af os vil mene er lidt … Nå! Det skal jeg ikke karakterisere.

Det andet er, at ministeren taler om daginstitutionsområdet. Jeg taler om folkeskolen. Jeg taler om de elever, der er blevet testet her, nu, som har gået i skole, mens Venstre har haft ansvaret for uddannelsesområdet, og som ikke lever op til de forventninger, vi har, og hvor det viser sig, at de ikke får de tilbud i folkeskolen, de har haft brug for igennem de år, hvor ministerens parti har haft ansvaret for området.

Jeg kan ikke høre, at ministeren virkelig tager det alvorligt. Jeg vil gerne understrege alvoren i det. Det viser sig nemlig, at de unge, der ikke får en uddannelse, formentlig bliver ganske, ganske dyre for vores alle sammens fremtid, dyrere end den såkaldte ældrebyrde. Det kan måske gøre lidt indtryk på en tidligere skatteminister, at det her er penge op af lommen.

Ministeren.

Jeg vil meget gerne have mig frabedt, at jeg ikke tager det her alvorligt. Hvis der er noget, jeg tager alvorligt, så er det det, at der er næsten 40 pct. af unge med anden etnisk baggrund, der er overladt til stort set ingen fremtid, når de forlader folkeskolen. Det er også derfor, jeg har sagt, at der skal præsenteres en national handlingsplan. Det er derfor, jeg har sagt, at jeg synes, at vi i de kommuner, hvor vi kan se, at det i skoler med over 40 pct. går meget stærkt ud over den faglige indlæring – det er jo muligt for fru Pernille Frahm at se det i PISA-undersøgelsen – har en mulighed for at kunne være med til at løfte nogle af de skoler. Derfor har jeg tilbudt et partnerskab med nogle udvalgte kommuner, og der bliver holdt møde om sagen i morgen. Så jeg tager det her meget seriøst.

Når det så er sagt, synes jeg også, at fru Pernille Frahm skulle lytte til nogle af sine kloge kollegaer i SF, der jo også rigtigt siger, at hvis man skal løfte folkeskoleindsatsen, kan man ikke kun se på folkeskolen. Jeg fralægger mig ikke noget ansvar. Jeg siger, at der skal gøres noget. Men det kan jo ikke nytte noget, at de børn, der starter i folkeskolen, slet ikke er parate til at tage imod undervisning. Det er jo lige præcis derfor, at en førskoleindsats er helt afgørende, og det ved fru Pernille Frahm alt om med den baggrund, som fru Pernille Frahm har.

Tak til fru Pernille Frahm.

Så er det hr. Karsten Hønge, hvis han ønsker det, med spørgsmål til undervisningsministeren. Det er en skarp taletid. Værsgo.