Spm. nr. US 119

Jeg skal forsøge at gøre det kort., så vi kan nå hele vejen rundt. Gymnasieoptaget er jo glædeligvis steget i år, det er gået fra, at der er 35.600, der har søgt gymnasiet, til at der faktisk er 41.000, dvs. næsten 5.000 flere. Det er vi jo rigtig glade for, vi vil gerne have flere unge til at tage en uddannelse, og dem skal vi tage rigtig godt imod.

Derfor er det jo også lidt bekymrende, når man i går i metroXpress kunne læse, at 86 pct. af gymnasieeleverne klager over dårlig luft, og 78 pct. klager over, at de får hovedpine af at være i klasselokalerne. I Politiken for en måned siden kunne vi læse, at to ud af tre gymnasieelever siger, at de ofte har svært ved at finde en stol at sidde ned på. Forudsætningen for, at man faktisk kan lære noget af undervisningen, er, at man også sidder godt. Derfor vil gerne høre ministeren: Når nu der er 5.000 flere, der har søgt gymnasiet, hvordan vil ministeren så som ansvarlig for gymnasierne sørge for, at vi ikke får et endnu dårligere undervisningsmiljø på grund af de her flere elever?

Ministeren.

Jeg skylder måske at sige, at jeg ikke har læst artiklen i metroXpress, så den kan jeg ikke kommentere overhovedet, men jeg er da med på, at der hele tiden er en løbende diskussion om, hvordan rammerne for gymnasierne er. Det er jo glædeligt, at så mange unge mennesker søger om at komme på gymnasiet. Det er jo med til at gøre, at vi nærmer os det mål, vi har, om at 95 pct. af en ungdomsårgang skal tage en ungdomsuddannelse.

Men jeg må også sige, at det her jo ikke er et ansvar, som – om man så må sige – skal placeres på ministerens skrivebord. Det mener jeg ikke. Det er et ansvar, som man må løfte på den enkelte institution, og der har man jo rig mulighed for at indrette sig fornuftigt.

Jeg er da enig i, at det kan være en fordel at have en stol – altså, nu er vi jo nede i nogle meget små bagateller, må jeg nok sige, hvis jeg som undervisningsminister skal stå og forholde mig til, om man har en stol eller ej. Jeg har sådan set en meget stor tiltro og tillid til, at man selvfølgelig kan indrette sig, sådan at det kan lade sig gøre, at det meget høje optag, som der potentielt kan være, selvfølgelig også omsættes i, at der gives en god undervisning. Det har jeg slet, slet ikke nogen som helst nervøsitet over for, overhovedet ikke.

Fru Nanna Westerby.

Men når der er 86 pct. af eleverne, der klager over for dårlig luft, 78 pct., der klager over hovedpine, og to ud af tre, der siger, at de ofte har svært ved at finde en stol, er der vel lidt grund til at være nervøs, især når man så lægger det sammen med, at der kommer 5.000 flere i gymnasiet. Ministeren må selvfølgelig rette mig, hvis jeg tager fejl, men ministeren er jo ansvarlig for gymnasiernes kvalitet. Ministeren er jo ansvarlig for at sørge for, at vi har nogle gode gymnasieuddannelser i Danmark. Det er jo i sidste ende ministeren, der har det ansvar.

Derfor vil jeg bare høre: Når nu vi sammenholder det dårlige undervisningsmiljø med det ekstra optag, man må forvente der kommer i år, vil ministeren så konkret gøre noget for at sikre et ordentligt undervisningsmiljø?

I SF har vi to forslag: Vi synes dels, man skal sørge for, at der sidder færre elever i klasserne i gymnasiet, dels har vi foreslået, at man styrker Dansk Center for Undervisningsmiljø og giver dem nogle beføjelser, så de mere aktivt kan tage ud på skolerne og undersøge undervisningsmiljøet. Det kunne være to bud. Har ministeren selv nogle bud på, hvad man vil gøre? Vil man tage kontakt til gymnasierne eller gøre noget for at sikre et ordentligt undervisningsmiljø?

Ministeren.

SF har, det må jeg indrømme, tit nogle forslag. Det gode ved SF's forslag – eller det dårlige, hvis man skal være en smule ansvarlig – er jo, at der slet, slet ikke, overhovedet ikke, er hold i det, SF foreslår, ej heller økonomi.

Det, jeg sagde, var sådan set meget simpelt: Vi har en struktur, hvor gymnasierne har den frihed, at de budgetterer med de penge, de får ind. Det betyder også, at de kan indrette sig på en måde, så de har god mulighed for at tilrettelægge de fysiske rammer, lokalerne, på en hensigtsmæssig måde. Det har jeg nu ikke tænkt mig at gå ned og tage ansvaret for. Jeg kan love fru Nanna Westerby, at den tillid har jeg til de enkelte gymnasier.

Jeg må også sige, at tiden ikke er – synes jeg – til at bruge meget af folkestyrets tid på at kommentere en måling i en artikel i metroXpress, som jeg ikke har læst. Det kan selvfølgelig være min fejl, at jeg ikke når at læse alle aviser, og det skal jeg da beklage over for fru Nanna Westerby. Der er jo også andet end at læse aviser, der fylder i min hverdag. Derfor tror jeg, at hvis man overhovedet skal gå ind på at kommentere en meningsmåling, som kan være behæftet med meget usikkerhed – der kan være mange fejlkilder i sådan en, og det siger jeg med en vis erfaring som gammel politisk ordfører – vil det bedste, hvis fru Nanna Westerby skal have svar på spørgsmålet om den artikel i metroXpress, være, at jeg så giver det på skrift. For jeg står ikke her i dag og forholder mig til en artikel, jeg ikke har læst, og som der kan være en række fejlkilder i. Så simpelt er det.

Fru Nanna Westerby.

Nu har undervisningsmiljøproblemerne på gymnasiet jo været kendt igennem længere tid. Det er ikke mange år siden, at Arbejdsmiljøstyrelsen foretog en undersøgelse på gymnasiet, der uddelte sure smileys i et omfang, så jeg tror, man ville lukke de fleste virksomheder eller de ville ramme forsiden af de fleste aviser, hvis arbejdsmiljøet stod sådan til på de danske virksomheder. Så vidt jeg husker det, var det to ud af tre gymnasier, der fik en sur smiley – det er meget alvorligt.

Så det er nogle problemer, der har været kendt længe, og jeg synes da, det er helt rimeligt at spørge, når der kommer 5.000 flere i gymnasiet, hvordan vi så undgår, at det betyder endnu dårligere undervisningsmiljø. Det må da være den første tanke, der falder en minister ind, når man hører om det øgede optag på gymnasieområdet.

Jeg vil bare gerne høre: Tager jeg fejl, når jeg forstår det sådan, at undervisningsministeren faktisk ikke føler noget ansvar for at gøre noget ved de problemer, som vi kender til med undervisningsmiljøet i gymnasierne, og som man kan frygte bliver endnu større, når der kommer flere elever i klasserne eller flere elever på gymnasierne? Har undervisningsministeren ikke tænkt sig at tage nogen som helst initiativer på den front? Mener man virkelig ikke, man er ansvarlig for at levere den ordentlige kvalitet i undervisningsmiljøet?

Undervisningsministeren.

Jeg kan starte med at bekræfte: Ja, fru Nanna Westerby tager fejl. Det er et helt klart tilsagn, jeg kan give: Helt og aldeles tager fru Nanna Westerby fejl.

Jeg bekender mig selvfølgelig til, at man skal have en stærk og god undervisning i Danmark. Historisk set tilfører vi mange penge. Hvis man ser på, hvor mange penge vi bruger på undervisningen i dag, i forhold til hvor mange penge der blev brugt, da regeringen kom til, kan man se, at vi har løftet området med adskillige milliarder kroner. Så vi har gjort rigtig meget, og vi er jo også heldigvis i en situation, hvor flere og flere unge får en ungdomsuddannelse.

Når det så er sagt, tror jeg også, det er ret vigtigt, at man ikke bare altid i den politiske diskussion tager afsæt i at diskutere meningsmålinger, som er blevet lavet. Fru Nanna Westerby har jo selv turneret rundt med tal fra meningsmålinger, der er lavet, om, hvor mange timer de lærerstuderende får, og hvor mange timer de pædagogstuderende får på professionshøjskolerne. Nu kommer vi til lige om lidt at kunne oversende en oversigt over, hvordan det så ser ud, til Folketinget. Og i sidste uge havde vi jo en stor diskussion om undersøgelser, der sagde noget helt andet end de undersøgelser, fru Nanna Westerby tidligere har – om man så må sige – turneret rundt med i den offentlige verden.

Men det, der står tilbage, er, at fru Nanna Westerby kan være helt tryg ved det, for jeg tror, at gymnasierne sagtens kan klare den her opgave. Jeg fralægger mig ikke noget som helst ansvar, men jeg tror på de enkelte institutioner.

Tak til fru Nanna Westerby. Så er det fru Pernille Frahm med spørgsmål til undervisningsministeren, værsgo.