Spm. nr. S 971

16) Til videnskabsministeren af:

Benny Engelbrecht (S):

Finder ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at universitetscentres ledere ikke får vurderet deres produktion af publikationer gennem videnskabelig peer review, sådan som det tilsyneladende er tilfældet med direktøren for Copenhagen Consensus Center, Bjørn Lomborg?

Hr. Benny Engelbrecht.

Finder ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at universitetscentres ledere ikke får vurderet deres produktion af publikationer gennem videnskabelig peer review, sådan som det tilsyneladende er tilfældet med direktøren for Copenhagen Consensus Center, Bjørn Lomborg?

Videnskabsministeren.

Universiteterne er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, og det er derfor universitetsledelsernes ansvar at vurdere og sikre, at de ansatte ved universiteterne lever op til de stillede krav.

Konkret er Copenhagen Consensus Center en del af CBS, og det er derfor CBS' ledelse, der har ansvaret for at vurdere, om centerets ansatte lever op til de stillede krav. Det er således ikke min opgave som minister at vurdere enkelte universitetsansattes arbejde, og heldigvis for det. Det modsatte ville indebære en omfattende detailstyring af universiteterne, som er i klar modstrid med selvstyringsprincipperne og den udvikling, der generelt har været på universitetsområdet de seneste år.

Lad mig altså lige slå fast: Universitetsledelserne har et økonomisk incitament til at fremme universitetsansattes videnskabelige publicering. Universiteternes basismidler fordeles netop bl.a. efter universiteternes forskningspublicering som mål på den bibliometriske forskningsindikator.

Hr. Benny Engelbrecht.

Først og fremmest vil jeg godt lige slå fast af hensyn til det, ministeren rundede af med i sit foregående svar, at vi ikke har nogen mistillid til universiteterne. Der, hvor mistilliden opstår, er naturligvis, når man går uden om det naturlige armslængdeprincip, som er og bør være inden for universitetssektoren, og giver direkte statslige tilskud til forskningsinstitutioner, og det er jo netop det, der er tilfældet med Copenhagen Consensus Center. Man kan endda have tvivl om, om Copenhagen Consensus Center rent faktisk overhovedet kan få prædikatet forskningscenter, al den stund vi jo har kunnet læse, at den internationale hæder, der gives Copenhagen Consensus Center, gives, fordi man anser det for at være en tænketank, altså en tænketank, som man kunne sammenligne med en slags klimaets CEPOS.

Men det, som jeg egentlig godt vil ind på, og som også går på ministerens besvarelse her, er jo, at ganske rigtigt har universiteterne normalt et økonomisk incitament til at sikre sig, at deres forskere efterlever gode forskningsmæssige principper, men hvor er det lige, at videnskabsministeren kan pege på, at de økonomiske incitamenter er på CBS i forhold til Copenhagen Consensus Center? Det er jo faktisk sådan, at driften finansieres via finansloven direkte, og dermed går man jo altså ikke igennem den normale proces, der vil være, hvis man søger midler, og dermed er der altså heller ikke den samme form for økonomiske incitamenter til at sikre, at centeret rent faktisk efterlever almindelige, gode forskningsmæssige traditioner.

Så er det faktisk ikke sådan, at det, der afgør, om Copenhagen Consensus Center får eller ikke får midler, derimod er en rent politisk aftale, sådan som det også er blevet indikeret af Dansk Folkepartis ordfører?

Ministeren.

Jeg må lige slå fast, at universiteternes ledelser har ansvaret for forskningskvaliteten og forvaltningen af de økonomiske midler, bidrag, der gives til universitetet. Det er altså universiteternes ledelser, der har det. Jeg synes simpelt hen ikke, at vi som politikere kan tillade os at så tvivl om det eller ikke have tillid til dem. Så jeg synes, at det er et sådan lidt selvmodsigende spørgsmål, jeg møder. Det er på den ene side en bekræftelse af, at man har tillid til universiteterne, men på den anden side stiller man spørgsmål ved, hvordan midlerne bliver forvaltet, og om der bliver leveret tilfredsstillende resultater.

Hr. Benny Engelbrecht.

Det kan jo i virkeligheden stilles meget enkelt op. Den, der betaler, skal også sørge for, at kvaliteten er i orden. Når den, der betaler, ikke er universitetet og det ikke er dem, der står med pengepungen i hånden, men det derimod er de partier, som sammensætter finansloven, så er det vel i grunden meget enkelt, at det også er den vej igennem, at man skal sikre kvaliteten, og at vi altså netop i den her situation har en slags forbigåelse af de normale principper, som netop er i universitetsverdenen, og som vi hylder som værende gode, fordi de sikrer den uafhængighed og det armslængdeprincip, der skal være. Men lige præcis her har vi en bypass på det.

Jeg kan sådan set godt forstå, at ministeren bliver nødt til at forsvare de beslutninger af politisk karakter, som også bliver truffet i forbindelse med finansloven, men kan jeg i det mindste ikke få ministeren til at anerkende, at det faktisk er sådan, at de bevillinger, der gives til Copenhagen Consensus Center, er politisk bestemt?

Ministeren.

Spørgeren siger, at den, der betaler, skal sørge for, at kvaliteten er i orden. Vi har sådan et system, hvor staten giver midler til universiteterne, og så er det universitetsledelserne, apropos vores diskussion også på samrådet omkring armslængdeprincippet, der sikrer kvaliteten, og det er de altså kvalificerede og kompetente til.

Så er det hr. Benny Engelbrecht.

Så et afsluttende spørgsmål da. Ville det være muligt for CBS at nedlægge Copenhagen Consensus Center i den nuværende konstruktion, altså denne konstruktion, hvor man giver et direkte tilskud via finansloven? Og kan vi ikke også samtidig få ministeren til at bekræfte, at pengene, som bliver givet til Copenhagen Consensus Center, er en del af finanslovaftalen? Så med andre ord: Er det overhovedet muligt for CBS at gribe ind, hvis det er sådan, at den forskningsmæssige kvalitet ikke er i orden? De har jo ikke den mulighed at skære i pengene, al den stund bloktilskuddet sker direkte.

Tak. Så er det videnskabsministeren.

Jeg kan blot gentage, at Videnskabsministeriet ikke har en særskilt bevilling til Copenhagen Consensus Center. Derimod vil jeg gerne understrege regeringens betydelige tillid til, at landets universiteter kan forvalte midlerne, og at de kan sikre den faglige kvalitet. Der er noget, der efter de her spørgsmål tyder på, at regeringen er de eneste, der har den tillid.

Tak til hr. Benny Engelbrecht, tak til videnskabsministeren. Hermed er spørgsmål 16 sluttet.

Det næste spørgsmål, spørgsmål 17, er til beskæftigelsesministeren af Frank Aaen.