Spm. nr. S 970

15) Til videnskabsministeren af:

Benny Engelbrecht (S):

Synes ministeren, at opsparing af midler over flere år generelt skal fremmes inden for den danske forskningsverden, sådan som det har været tilfældet med Copenhagen Consensus Center under ledelse af Bjørn Lomborg?

Hr. Benny Engelbrecht for oplæsning af spørgsmålet.

Synes ministeren, at opsparing af midler over flere år generelt skal fremmes inden for den danske forskningsverden, sådan som det har været tilfældet med Copenhagen Consensus Center under ledelse af Bjørn Lomborg?

Videnskabsministeren.

Copenhagen Consensus Center er et center ved CBS, Handelshøjskolen i København, og Videnskabsministeriet giver ikke en særskilt bevilling til Copenhagen Consensus Center. Videnskabsministeriet giver derimod basismidler og uddannelsesbevillinger til CBS.

Det fremgår af universitetslovens § 21, at universiteterne disponerer frit over deres midler inden for deres formål, og det er derfor CBS’ egen prioritering, hvordan basisbevillingen fra Videnskabsministeriet anvendes, herunder også i hvilket omfang universitetet i givet fald vælger at anvende basismidler til Copenhagen Consensus Center. Derimod giver Miljøministeriet en særskilt bevilling til Copenhagen Consensus Center, og derfor er det også miljøministerens og ikke min opgave at vurdere anvendelsen af denne bevilling.

Jeg skal lige sige til kollegaerne, at hvis de vil snakke sammen, er der en udmærket kaffestue derude med kaffe og bløde lænestole, hvor de kan tage debatten i stedet for herinde, da det er ret generende for dem, der står heroppe.

Jeg vil undskylde forstyrrelsen over for ministeren, men det var nødvendigt, for at hr. Benny Engelbrecht kunne høre svaret. Ministeren kan fortsætte med sit svar.

Alt tilgivet. Jeg kan oplyse, at universiteterne generelt har adgang til at opspare tilskud fra det ene år til det næste til anvendelse til universiteternes formål. Det fremgår af universitetslovens § 21, stk. 2. Det er efter min opfattelse ganske hensigtsmæssigt, da det giver universiteterne bedre mulighed for økonomistyring af deres aktiviteter. F.eks. kan det være svært hundrede procent at tidsfastsætte, hvornår en given udgift i et mangeårigt forskningsprojekt helt præcis falder.

Hr. Benny Engelbrecht.

Det er naturligvis yderst relevant at have mulighed for at lave økonomistyring. Det ved jeg også er et argument, som man eksempelvis bruger i ministerierne, hvor der er denne mulighed for at kunne overføre opsparede midler fra et år til et andet år. På den måde er det naturligvis ganske ligetil og også et princip, som vi deler, da det er ganske hensigtsmæssigt. Men det er dog ret usædvanligt, at man et år kan have et overskud på 30 pct. af sin samlede bevilling, og at man ikke bare kan overføre det til året efter, men kan pulje det sammen gennem en længere årrække.

I det her konkrete tilfælde taler vi om et overskud i 2007 på 30 pct., et overskud i 2008 på 30 pct. og et overskud i 2009 på 10 pct., som for hvert af årene ikke bare er blevet overført til de efterfølgende år, men er puljet sammen i en større sum. Det er sådan set det, der efter min mening og mit partis mening er en noget usædvanlig praksis, og det er sådan set også derfor, at det er relevant at spørge, om det lige præcis på ministerens område er en almindelig praksis, og om det er en praksis, som regeringen ligefrem finder er hensigtsmæssig og formålstjenlig at gøre brug af fremadrettet.

Det er ikke mindst, fordi Copenhagen Consensus Center jo er en meget usædvanlig konstruktion, fordi de ikke søger deres midler via eksempelvis Det Strategiske Forskningsråd, men tværtimod får deres midler direkte via finansloven. I sidste uge, da der var samråd om denne sag, kunne vi forstå, at det ligefrem er sådan, at der er en direkte afsender af midlerne. Som ministeren vil huske, gjorde Dansk Folkepartis ordfører meget ud af, at det netop er Dansk Folkeparti, der har sikret, at midlerne er afsat direkte på finansloven.

Så mit enkle spørgsmål er: Er det ikke en meget usædvanlig konstruktion?

Ministeren.

Spørgsmålet til mig fokuserer på opsparingen af midler over flere år, og om jeg synes, at det er noget, der generelt skal fremmes inden for den danske forskningsverden. Og spørgeren har lige konkluderet, at vi sådan set er enige om, at det generelt kan være en god idé, så vi er åbenbart meget enige.

Hr. Benny Engelbrecht.

Mit spørgsmål går ikke på det usædvanlige i, at man kan overføre penge fra et år til et andet. Mit spørgsmål går på, at man kan have 30 pct. fra for 4 år tilbage, som man altså i princippet kan bruge i år.

Det gør jo, at den overordnede styring af statens midler bliver noget vanskeligere. Jeg kan sagtens forstå, at der kan være en hensigtsmæssighed i, at man netop overfører fra et år til et andet, men når man ligefrem står i en situation, hvor forskningsinstitutioner på denne måde puljer pengene over flere år, så er det ene spørgsmål: Er det ikke forholdsvis usædvanligt – ikke det, at man overfører fra et år til et andet, men at man overfører over flere år? Det andet spørgsmål er: Altså, er det et princip, som ministeren mener skal nyde fremme?

Ministeren.

Som nævnt kan jeg svare generelt, og det kan jeg, fordi Videnskabsministeriet ikke har en særskilt bevilling til det nævnte center. Generelt synes jeg, som jeg sagde i mit svar, at det er meget, meget logisk, at universiteterne har muligheden for at kunne overføre midler.

Der kan være større begivenheder i et forskningsprojekt, større forsøg, involvering af andre forskere, internationale konferencer. Der kan være mange ting. Det kan være svært, når man sidder og planlægger mange år i et forskningsforløb, lige bestemt at tidssætte, hvornår det kommer til at foregå. Så det at have muligheden er ualmindelig fornuftigt, og jeg tror, at vi vil kunne forudse sådan meget rigide forskningsprojekter, hvis ikke det var muligt.

Hr. Benny Engelbrecht.

Det vigtige i denne sammenhæng er selvfølgelig, at der er styr på pengene, og at der er en overskuelighed. Derfor kan jeg da også i det konkrete tilfælde være en lille smule bekymret over, at vi har ministerens ord for, at Copenhagen Consensus Center ikke har afleveret sine regnskaber rettidigt i nogen af de regnskabsår, det handler om.

Derfor kan man jo ikke andet end at stå tilbage med en fornemmelse af, at der kan være nogle ting, som man kan være en lille smule bekymret over. Nuvel, ministeren har ingen bekymringer i forhold til den del af det, og derfor skal mit afsluttende spørgsmål igen også blot være af den mere principielle karakter, nemlig om ministeren vil finde det hensigtsmæssigt, at stadig flere forskningsinstitutioner i Danmark benytter sig af sådan en opsparingsteknik, hvor man altså sparer op til store projekter over flerårige perioder.

Jeg skal lige bede beskæftigelsesministeren og hr. Leif Lahn Jensen om, hvis kollegaerne vil snakke med hinanden, at gå et andet sted hen, for det er lidt generende for ministeren, at man er så snakkende så tæt på. Videnskabsministeren.

Jeg synes, det er dejligt, at der er debat og demokrati her, så vi kan diskutere tingene, men jeg har fuld respekt for, at der skal være ro i salen.

Jeg vil gerne svare, at jeg jo hører spørgeren udtrykke en betydelig mistillid til universiteternes forvaltning af midler. Jeg synes, at det ligger gemt i kommentarerne. Den mistillid deler jeg ingenlunde. Jeg har tillid til universiteterne. Det er faktisk også et bærende princip i den revision af universitetsloven, som regeringen sidder og forhandler og er meget enig med Socialdemokratiet om, så jeg vil sige, at jeg håber, at spørgeren måske lige internt i Socialdemokratiet får drøftet, om man mener at kunne opretholde den tillid til landets universiteter.

Tak for det, så blev spørgsmålet afsluttet.

Det næste spørgsmål er også stillet til videnskabsministeren af hr. Benny Engelbrecht.