Spm. nr. S 884

9) Til klima- og energiministeren af:

Per Husted (S):

Mener ministeren, at det er en hensigtsmæssig sammenligning, når ministeren i sin besvarelse af EPU, alm. del, spørgsmål nr. 40 og 41, sammenligner varmeprisen for fjernvarmeforbrugere med forældede oliefyr, der har en udnyttelsesgrad på 72 pct., når moderne oliefyr har en udnyttelsesprocent på minimum 95?

Spm. nr. S 884

9) Til klima- og energiministeren af:

Per Husted (S):

Mener ministeren, at det er en hensigtsmæssig sammenligning, når ministeren i sin besvarelse af EPU, alm. del, spørgsmål nr. 40 og 41, sammenligner varmeprisen for fjernvarmeforbrugere med forældede oliefyr, der har en udnyttelsesgrad på 72 pct., når moderne oliefyr har en udnyttelsesprocent på minimum 95?

Hr. Per Husted.

Tak. Spørgsmålet lyder:

Mener ministeren, at det er en hensigtsmæssig sammenligning, når ministeren i sin besvarelse af EPU, alm. del, spørgsmål nr. 40 og 41, sammenligner varmeprisen for fjernvarmeforbrugere med forældede oliefyr, der har en udnyttelsesgrad 72 pct., når moderne oliefyr har en udnyttelsesprocent på minimum 95?

Klima- og energiministeren.

Tak for spørgsmålet.

Da de fleste barmarksværker og andre decentrale kraft-varme-værker blev bygget, havde oliefyrene en virkningsgrad på 72 pct., og det var med den forudsætning, at værkernes varmepriser blev fundet attraktive og projekterne blev godkendt. Om et værks varmepris så helt konkret bliver højere eller lavere end den forventede varmepris, afhænger jo ofte af værkernes egne beslutninger. Omlæggelse af lån kan medføre lavere priser. Det samme kan jo så opnåelse af gunstige markedspriser på naturgas. Etablering af drift- og administrationsfællesskaber har også medført lavere varmepriser på mange barmarksværker. Det kan spare betydelige udgifter til administration og teknisk vedligehold. Mange værker har også valgt at forlade de faste treledstariffer for at drage fordel af markedspriserne på el.

Så der er således mange muligheder for at opnå varmepriser, der er betydelig lavere end den varmepris, som lå til grund for beslutningen om at bygge værket.

Det er korrekt, at der nu er mere moderne oliefyr med bedre virkningsgrader, og de oliefyr bruger med andre ord mindre olie for at producere den samme mængde varme, og det er selvfølgelig en økonomisk fordel, men den økonomiske fordel kræver altså en investering på måske 30.000-40.000 kr. i et nyt oliefyr. Har hr. Per Husted taget den investering i hver eneste husstand med i sit regnestykke? Ja, det kan vi jo så spørge om, for har han det, vil sammenligningen nemlig se temmelig anderledes ud.

Hr. Per Husted.

Tak til ministeren. Jeg vil egentlig indlede med at takke for det besøg, hun aflagde på et af de her værker, Veddum Skelund Visborg Kraftvarmeværk. Det satte de meget stor pris på der, så det vil jeg meget gerne takke for.

Men når det så er sagt, sagde ministeren: egne beslutninger. Det, der har ødelagt økonomien på de her værker, er jo gasprisen, og når vi taler om gasprisen, drejer det sig om afgifter. Vi bliver altså nødt til at forholde os til virkeligheden, og virkeligheden er, at de steder, hvor man har de her værker, kan man enten vælge at være på værket eller melde fra, og så foretage den investering, som ministeren taler om, og som hun i øvrigt ikke har villet forholde sig til i nogle spørgsmål, jeg har stillet skriftligt. Men alternativet for de her forbrugere er enten at få fjernvarme med naturgas eller eksempelvis investere i et oliefyr.

Det vil sige, at det er den situation, de står i, og det må så være de to ting, der skal sammenlignes. Når nu udviklingen positivt har været, at oliefyr er mere effektive i dag, må det da alt andet lige være det alternativ, som er i dag, som må være relevant, frem for noget, der var der for 20 år siden. Det må vel være det, vi skal forholde os til, og det er mit spørgsmål til det. Jeg beder egentlig ministeren om at forholde sig til virkeligheden og til, hvilke alternativer der er for den enkelte forbruger derude, frem for til historik.

Ministeren.

Jeg synes også, at det er vigtigt at forholde sig til virkeligheden, og derfor vil jeg da også sige, at jeg synes, at det var et meget interessant besøg, vi havde i fællesskab.

Virkeligheden er jo altså også den, som vi var inde på, og det må man forholde sig til, at skal man investere i et nyt oliefyr i dag, vil det jo altså koste 30.000-40.000 kr. Så må man også sige, at der jo altså findes værker, der netop har formået at få en god økonomi. Der er jo løbet meget vand igennem åen, så at sige, siden det blev besluttet at opføre værkerne, og der er jo altså også blevet foretaget meget fra Folketingets side. Der blev gennemført adskillige pakker for at hjælpe barmarksværkerne, så på den måde har der jo været mange forskellige initiativer, som netop har forsøgt at tage hånd om de her forskellige problemer, vi har været inde på, og jeg er sikker på, at vi jo så også kan blive enige om, at der altså også ligger et klart udspil fra regeringens side angående det frie brændselsvalg, som også kunne give de her værker en håndsrækning, men der venter jeg stadig på svar, om det er noget, som oppositionen ønsker at deltage i.

Hr. Per Husted.

Det sidste, ministeren nævner med regeringens udspil, synes jeg vi skal gemme til det næste spørgsmål, for det er faktisk det, det omhandler.

Men realiteten med hensyn til oliereferencen er den, at med en udnyttelsesgrad på 72 pct. vil et standardhus koste 24.000-25.000 kr. at opvarme. Regner vi med et moderne oliefyr, hvor udnyttelsesgraden er på 95 pct. og for de bedste oliefyr faktisk på 99,9 pct., vil varmeprisen for et tilsvarende hus ifølge mine beregninger – og det kunne jeg også godt tænke mig også at få bekræftet af nogle beregninger fra ministeriet – være på omkring 18.000 kr.

Man kan så sige, at en investering på 30.000 kr., som er det, ministeren selv nævner, for et moderne oliefyr, altså er afskrevet over 5 år. Men realiteten er jo, at det er det, folk sammenligner med. Når man tænker på, at det for de hårdest ramte ligger på omkring 35.000 kr. for et almindeligt hus, og det koster 18.000 kr. i varmepris for et hus – alternativet er 35.000 kr. – så skal man ikke være den store økonom for hurtigt at skifte dér. Jeg ved ikke, om ministeren vil kommentere det.

Ministeren.

Jeg synes også, det er vigtigt at sige her, at den her oliereferencepris jo ikke er en pris, der er faldet ned fra himlen, eller for den sags skyld en pris, som bare jeg benytter mig af. Det er altså en pris, der er blevet kanoniseret af både Rigsrevisionen og Dansk Fjernvarme, der benytter sig af den. Og igen vil jeg sige, at der jo altså er muligheder for, hvordan et værk så kan få en bedre økonomi, og der er denne regering jo altså kommet med adskillige initiativer. Her tænker jeg på øget anvendelse af biogas som værende et, jeg tænker på etablering af solvarmeanlæg som værende et andet, og så er der selvfølgelig også det, at den midlertidige elpatronordning for nylig er blevet gjort permanent. Så der er mange forskellige måder, hvorpå man kan sikre sig en lavere varmepris.

Hr. Per Husted.

Jeg er helt enig med ministeren i, at der er nogle meget positive ting i de tiltag, som jeg faktisk ikke tror vi er uenige om. Jeg taler en lille gruppe værkers sag her, og der er det fint nok med solceller og alt muligt andet, men disse værker er simpelt hen for små til at kunne bære de investeringer, og det viser beregninger fra de enkelte værker, så de der generelle løsninger duer simpelt hen ikke her. Vi er nødt til at behandle de her små værker for sig selv, hvad ministeren i øvrigt lovede i et svar før sommerferien 2010 at vi skulle prøve at kigge på.

Men med hensyn til den her oliereference, som spørgsmålet jo primært går på, betyder den faktisk reelt ifølge de beregninger, jeg kan lave, at der, hvor vi i dag siger, at det er 15 værker, som ligger over oliereferencen, så er det reelt i stedet 70 ud af de ca. 80 værker, der ligger over oliereferencen, og det må da gøre indtryk på ministeren og få ministeren til at gøre noget for det her.

Ministeren.

Nu kan det jo så være lidt vanskeligt ikke at blande spørgsmålene sammen, når det, som jeg egentlig godt vil gøre ved det her, nemlig så at se på et friere brændselsvalg, er et instrument, som jeg forstår vi skal gemme til næste runde. Men det kan jo gøre det lidt vanskeligt at svare på spørgsmålet, når det sådan set er det, der for mig at se er det centrale i den her debat. Og så må vi jo altså også have det med, at når man bygger de her værker, gør man det selvfølgelig på det tidspunkt, hvor man så må forholde sig til, hvad oliereferenceprisen er på det tidspunkt. Det nytter jo ikke noget, at vi nu bare spoler hen til et andet tidspunkt og siger: Hov, nu har vi så en fundamental ny situation – for det var på det tidspunkt, de byggede værket, man skulle forholde sig til den samlede økonomi.

Dermed er spørgsmålet sluttet.

Det næste spørgsmål, spørgsmål 10, er ligeledes stillet til klima- og energiministeren ligeledes af hr. Per Husted.