Spm. nr. S 562

28) Til videnskabsministeren af:

Christine Antorini (S):

Hvorfor vil ministeren straffe unge på videregående uddannelser, der bliver udsat for en social begivenhed eller sygdom, tager uddannelsespraktik i en virksomhed, dumper til en eksamen m.v., så de ikke kan færdiggøre deres uddannelse ved hjælp af det ekstra SU-år?

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Spørgsmålet lyder: Hvorfor vil ministeren straffe unge på videregående uddannelser, der bliver udsat for en social begivenhed eller sygdom, tager uddannelsespraktik i en virksomhed, dumper til en eksamen m.v., så de ikke kan færdiggøre deres uddannelse ved hjælp af det ekstra SU-år?

Så er det videnskabsministeren.

Jamen det vil ministeren heller ikke, og jeg er rigtig glad for spørgsmålet, for det giver mig jo anledning at præcisere det.

Regeringen ønsker naturligvis ikke at straffe de unge. Tværtimod har vi også efter omlægningen af SU'en, som regeringen jo har foreslået, verdens mest generøse SU-system. Regeringens udspil til reform af SU-systemet skal bl.a. medvirke til, som nævnt, at de studerende færdiggør deres uddannelse tidligere. Derfor foreslår vi, at der fremover gives SU i den tid, uddannelserne er normeret til. Der er jo en grund til, at det hedder normeret tid, og det er den tid, der er enighed om det bør tage at læse et studium. Universiteterne er altså forpligtet til at tilrettelægge studierne, så de kan gennemføres på normeret tid. Jeg synes, det er meget rimeligt, at offentlige ydelser dækker det, de skal, og ikke mere. Derfor er der fornuft i, at man får 5 års SU til 5 års studium.

Studerende, der så måtte rammes af sygdom eller andre særlige forhold, kan fortsat efter konkret ansøgning fuldstændig som i dag få yderligere SU-klip. Det ændres der simpelt hen ikke ved.

Det er heller ikke meningen, at f.eks. studieophold eller virksomhedsophold skal være studietidsforlængende, hverken i dag eller fremover. Jeg vil som bekendt meget gerne arbejde for at gøre det nemmere at integrere udlandsophold og erhvervsrelaterede elementer i uddannelserne. Der, hvor det er fagligt relevant, har jeg som sagt foreslået, at det skal være et helt naturligt element at læse f.eks. et semester i udlandet.

Så er det spørgeren.

Fordelen ved det SU-system, vi har i Danmark, er, at det er utrolig enkelt. Det er så enkelt, at man ved, hvad man får af SU-klip i forhold til den normerede studietid, og så er der en buffer, hvor man kan få op til et års ekstra SU til at kunne gøre sin uddannelse færdig.

Fordelen ved at have det ekstra SU-år, som jeg godt vil understrege at det ikke er alle der bare bruger uden videre, er, at det netop er en buffer til særlige situationer. Det betyder, at vi har den mulighed, at unge kan gøre deres uddannelse helt færdig og ikke risikerer at støde imod en mur, der betyder, at de, når de 5 år er gået og hvis der er sket noget, der har gjort, at de er dumpet til en eksamen, at de har været i en skilsmisse, at der er et eller andet med deres børn, eller andet, som ikke lige er sådan noget, hvor de har en lægeerklæring og kan træde ud af uddannelsessystemet, så igen skal søge – kan jeg så forstå på ministeren – om de kan få noget ekstra SU.

Det er så enkelt, at hvis man ikke kan gå den lige vej, har man muligheden for det ekstra halve eller hele år, og så bliver man færdig. Vi er i Socialdemokratiet optaget af, at vi får flest muligt til at gennemføre deres uddannelse.

Vi er meget bekymrede over, at regeringen konsekvent kalder det et fjumreår, forstået på den måde, at det bare er unge, der slasker igennem uddannelsen og så lige napper det ekstra SU-år med. Det er ikke vores oplevelse af de unge mennesker. Det, vi til gengæld kan se, er, at det ekstra SU-år ud over normeret studietid gør, at man samler en gruppe op, som ellers rent faktisk ikke ville gennemføre deres uddannelse, fordi deres SU ellers ville stoppe dag et, efter at de har overskredet den normerede studietid. Bekymrer det ikke ministeren, at vi kommer til at miste nogle unge, der ikke gennemfører deres videregående uddannelse?

Så er det ministeren.

Jeg kan i hvert fald konstatere, at vi deler ambitionen om et enkelt SU-system. For regeringen betyder det også meget, at vi har et fleksibelt SU-system, et system, der gør det muligt for den enkelte studerende at tilrettelægge sine studier, finde ud af, hvad det er for nogle valgmuligheder, der er. Som fru Christine Antorini ved, ligger det jo også i regeringens SU-reform, at der er forskellige muligheder for startlån, slutlån, forskellige bonusordninger, som vi har været inde på. Jeg synes, det er vigtigt, at vi lader det være op til den enkelte studerende at benytte sig af de forskellige muligheder, der er. Den fleksibilitet, det giver i SU-systemet, hylder vi meget i regeringen.

Så spørger fru Christine Antorini igen til, hvad der sker, hvis man måtte blive udsat for sygdom eller dødsfald i den nærmeste familie, eller hvis der opstår ting, der gør, at man i en periode ikke kan koncentrere sig lige så meget om studierne. Der er altså ingen ændringer i forhold til i dag. Det vil også fremover være muligt at få de yderligere SU-klip fuldstændig ligesom i dag efter en konkret ansøgning.

Så er det spørgeren.

Det, som videnskabsministeren lægger op til, er jo et meget bureaukratisk og indviklet system, hvor man efter ansøgning, uanset hvad der måtte ske, ikke ved, om man kan regne med, at man kan få nogle ekstra SU-klip eller ej. Der er en grund til, at der er det sjette SU-år til unge, der tager en videregående uddannelse, og det er jo netop for at kunne opsamle det, der ikke skal over i en eller anden bureaukratisk ansøgningsproces med, hvad der i øvrigt er af ventetid, og hvad ved jeg. Det er trods alt kun ét år ekstra til at samle op på, at man kan færdiggøre sin uddannelse.

Derfor er jeg noget forundret over, at det netop er en konservativ minister, der lægger op til en utrolig bureaukratisk model i stedet for at holde fast i den enkelhed, der er i systemet, medmindre det vitterlig er videnskabsministerens holdning, at unge bare fjumrer sig igennem et sjette år, fordi det bare er alle tiders lige at få det der ekstra SU-år med. Jeg er sikker på, at unge er optaget af at gøre deres uddannelse færdig og komme ud at få et job, hvad der i øvrigt kan være svært nok, sådan som krisen kradser nu. Men de er faktisk optaget af at komme ud at få et job, så de kan komme i gang med at tjene nogle rigtige penge og i øvrigt komme i gang med at tilbagebetale deres lån, hvis de har taget lån, og kunne leve et liv som voksne mennesker med deres uddannelse.

Så jeg vil godt spørge, om det virkelig er ministerens opfattelse, at de bare fjumrer sig igennem et sjette år for sjovs skyld.

Så er det ministeren.

Det er sådan, at når vi af oppositionen ligesom bliver tillagt forskellige alibier, skal man lige overveje, hvor meget der er lettere iscenesat og lettere manipuleret. Hvis jeg lige må komme tilbage til rødderne i det SU-oplæg, regeringen har præsenteret, vil jeg sige, at det er ambitionen at give den enkelte studerende en yderligere fleksibilitet til selv at kunne sammensætte sit studieforløb og den måde, man ønsker SU i løbet af studieforløbet. Så vi har præsenteret en vifte af muligheder. Det gør vi i stor tillid til, at de studerende meget nemt og fint kan tage ansvar for egen studietid, egne valg og kan vælge, hvordan de ønsker at sammensætte deres SU.

Jeg kan kun gentage, at måtte man komme i nogle meget uheldige omstændigheder grundet sygdom, dødsfald eller andet, er der ingen ændringer i forhold til i dag. Så kan man søge om at få de yderligere SU-klip.

Jeg synes, det er en meget ansvarlig regering, der fremlægger et SU-oplæg, hvor vi på en ansvarlig måde disponerer statens midler. En uddannelse, der tager 5 år, får man 5 års SU til. Det synes jeg er yderst ansvarligt.

Så er det fru Christine Antorini for det sidste spørgsmål.

Jeg medgiver, at de unge, regeringen virkelig giver grovfilen med SU-nedskæringerne, er unge, der går på ungdomsuddannelse, fordi regeringen fuldstændig vil fjerne den uddannelsesstøtte, man får, fra man er 18 år, hvis man er hjemmeboende. Det rammer utrolig socialt skævt og vil helt sikkert betyde, at der er nogle unge, der ikke gennemfører deres ungdomsuddannelse. Men det behøver videnskabsministeren ikke svare på; det hører mere hjemme ovre i undervisningsministerens regi. Det er bare for at sige, at det er noget af den vifte, der også ligger i den pakke.

Jeg kunne godt tænke mig at være lidt konkret i forhold til nogle af de problemer, det giver, hvis man fjerner det sjette SU-år. Det er sådan, at der er et antal unge, som tager nogle kurser på udenlandske studier, uden at de får det fulde pointtal for at være af sted. De har kunnet blive samlet op af at kunne trække på det ekstra SU-år. Det er meget værdifuldt, fordi det betyder, at de får den udlandserfaring og uddannelse, men det er altså noget, der ikke giver fuld kompensation i forhold til deres eget studie.

Noget andet er, at der er en række unge, der bruger den mulighed, og det er jo noget, der bliver opfordret til på universiteterne, at tage en virksomhedspraktik – også her får de ikke fulde pointtal, der dækker et helt semester – og kan bruge det ekstra SU-år på en måde, der gør, at de får noget utrolig værdifuldt. Mener ministeren virkelig, det er hensigtsmæssigt, at de ikke længere har de muligheder for at få enten virksomhedserfaring eller udlandserfaring?

Så er det ministeren.

Det har de unge bestemt også. Er der noget, regeringen gerne vil arbejde for, så er det tættere relationer mellem universiteterne og erhvervslivet – bl.a. for at befordre de unges mulighed for yderligere erhvervspraktik. Vi ser også meget gerne, at vi øger de unges internationale forståelse og dermed meget gerne får dem ud at læse et semester i udlandet. Der er ikke noget i det, der skulle forhindre dem i at afslutte studierne inden for normeret studietid.

Tværtimod er der faktisk analyser, der viser, at mellem 15 og 20 timers ugentligt arbejde nærmest fremmer, at man bliver færdig inden for normeret tid. Så argumenterne om, at de eksempler, som fru Christine Antorini fremdrager her, skulle forlænge studietiden, mener jeg ikke er korrekte. Derimod vil jeg konstatere, at den SU-reform, som regeringen har fremlagt, de justeringer, den giver, og de muligheder for øget fleksibilitet for studerende stadig væk efterlader verdens mest generøse SU-system.

Hermed er spørgsmålet afsluttet.

Vi går til spørgsmål 29, og det er samtidig dagens sidste spørgsmål. Det er stillet til skatteministeren, og det er stillet af fru Malene Søgaard-Andersen.