Spm. nr. S 1687

2) Til undervisningsministeren af:

Christine Antorini (S):

Hvad vil ministeren gøre, for at det bliver lettere for studerende med en professionsbachelor som f.eks. sygeplejerske eller lærer at fortsætte med en master- eller kandidatuddannelse på universitetet uden at skulle tage 1-2 semestre ekstra, oven i købet med brugerbetaling, fordi universiteterne stiller det som krav?

Fru Christine Antorini for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Hvad vil ministeren gøre, for at det bliver lettere for studerende med en professionsbachelor som f.eks. sygeplejerske eller lærer at fortsætte med en master- eller kandidatuddannelse på universitetet uden at skulle tage 1-2 semestre ekstra, oven i købet med brugerbetaling, fordi universiteterne nogle steder stiller det som krav?

Undervisningsministeren.

Igen har vi faktisk at gøre med et område og en ting, som jeg tror vi bør finde et fælles fodslag omkring, vil jeg bare sige her i starten af svaret.

Der er flere ting, der er vigtige her. Først og fremmest støtter regeringen jo den grundlæggende idé om, at uddannelsessystemet skal gøres mest muligt fleksibelt for den enkelte, dvs. at overgangen fra forskellige uddannelsesforløb skal ske så smidigt som muligt, men også på et så fagligt forsvarligt grundlag som overhovedet muligt. Det er jo ligesom den anden side af mønten, at vi ikke må undergrave tilliden til det faglige indhold af vores uddannelser, ved at man kan lave nogle overspringshandlinger, som måske kan gøre, at det får et dyk i fagligheden.

Når det så er sagt, mener jeg, at der er behov for at se på at gøre suppleringen mere klar, end den er i dag. Det her er jo ikke et emne, som ikke har været diskuteret før. Det har været diskuteret i flere år. Men jeg er og vil være i tæt dialog med videnskabsministeren om, hvordan vi kan se på den her problemstilling. Det er mere bare for at sige, at jeg sådan set er interesseret i, at man, hvis man er folkeskolelærer eller sygeplejerske, så får adgang til at kunne komme så smidigt ind på universitetsuddannelsen, som man gerne vil, i forhold til at tage en overbygning, uden at man så skal gennem mange forhindringsforløb undervejs.

Det er jo det, der gør, at man i dag som oftest ikke gør det. Så må vi se på, hvordan vi så også sikrer, at den overgang også fagligt kan forsvares. Der er jeg i en situation, hvor jeg ikke har det endelige bud, men jeg er altså helt enig i, at det her må vi prøve at løfte i fællesskab. Der har vi også nogle forligsbindinger, som vi sammen bliver nødt til at se på.

Fru Christine Antorini.

Det er jo fuldstændig rigtigt, som ministeren siger, at det her har været drøftet i flere år. Det har nemlig været et problem i flere år. Der er et antal dygtige, ambitiøse unge, som har taget deres professionsbacheloruddannelser og gerne vil have en overbygning, og som så har oplevet en bremseklods, ved at det universitet, hvor de skulle tage overbygningsuddannelsen, ikke anerkendte, at det var en bacheloruddannelse, de havde. De fik oven i købet den besked, at hvis de skulle supplere med det, der skulle til – ud over at det tog længere tid – også skulle lægge en klækkelig sum brugerbetaling på bordet for at kunne gøre det.

Det er som sagt noget, vi har diskuteret i flere år. Når vi har valgt her fra Socialdemokraterne at stille ministeren spørgsmålet nu, og det gælder sådan set også det tidligere om gymnasial suppleringskursus, er det, fordi det er nu, de unge overvejer, hvad det er, de skal gøre efter sommerferien med deres uddannelse, enten hvilken videregående uddannelse de skal starte på, eller hvilken overbygning der skal til.

Derfor tror jeg, at det kunne være nyttigt, at vi lige deler den videre diskussion i to. En af de store barrierer for f.eks. lærere og sygeplejersker, som vil tage en overbygning på universitetet, er som sagt, at hvis de har tiden til det, skal de lægge brugerbetaling. I Danmark har vi gratis uddannelser eller skattefinansierede uddannelser; ikke desto mindre skal man ikke have penge op af lommen, men lige præcis for de her suppleringskurser, der bliver opfattet som ekstra tid, som ikke er en del af det, at der er fri og lige adgang til videregående uddannelse, skal man have penge op af lommen. Hvad vil ministeren gøre ved det?

Ministeren.

Jeg havde forestillet mig, at der kom to spørgsmål, for vi skulle dele det i to. Men det er jo fair nok, så måske at dele det i en enighed og en uenighed. Det var måske det, der var pointen.

Lad os så starte ved uenigheden. Jeg har altså ikke lige penge i muleposen til at lave om på de regler, der gælder i dag. Men det er jo klart, at hvis man kan finde ressourcer, kan man altid diskutere, hvordan man skal bruge dem inden for undervisningsområdet.

Der, hvor vi er enige, synes jeg trods alt, at vi måske skal bruge lidt kræfter på så at nå helt i mål. Det er også derfor, at jeg er enig i det, som fru Christine Antorini siger, nemlig at der jo er brug for handling. Det har jo været diskuteret op og ned ad stolper og frem og tilbage, det ved fru Christine Antorini alt for godt og også, hvad barriererne her er. Men jeg regner altså med, at videnskabsministeren og jeg inden sommerferien vil have gjort os overvejelser om, hvordan det her så kan smidiggøres. Jeg vil bare sige, at der er det min fuldstændig klare holdning, at der er barrierer i dag, som er for store. Det er altså også et tilsagn fra min side om, at fru Christine Antorini også kan følge op på det her, for nu er det altså ikke år og dag, det skal tage.

Vi har bevæget os et stykke for nogle, der kan gå direkte ind. Det er der jo et par eksempler på, altså diplomingeniører og også folkeskolelærere, som kan gå direkte til den uddannelse, der hedder cand.pæd., hvis det er. Men der er stadig væk rigtig, rigtig mange udfordringer, og dem skylder vi at løse.

Fru Christine Antorini.

Det er korrekt, at der er nogle få gode eksempler på, at det er muligt at få anerkendt, at man faktisk har en professionsbacheloruddannelse og så kan tage en overbygning. Men vi synes i Socialdemokratiet, at hele pointen er, at når man som voksen går i gang med sin videregående uddannelse, skal man kunne se det perspektiv for sig, at hvis man vælger en professionsuddannelsesvej, kan man få efter- og videreuddannelse inden for faget, men man har også mulighed for at kunne bygge ovenpå eller også at uddanne sig til et andet fag. Derfor er det utrolig vigtigt at få fjernet de barrierer, der er i dag.

Jeg vil så sige til undervisningsministeren, at vi i Socialdemokratiet prioriterer at finde midlerne til at få fjernet den brugerbetaling, der er, fordi den helt grundlæggende bryder med det princip, som vi har, og som regeringen jo også indtil nu har bakket op om, nemlig at der skal være fri og lige adgang til uddannelse, uden at der skal være brugerbetaling, og uden at det skal være ens økonomiske formåen, der afgør, om man kan få en videregående uddannelse. Så vi anser det som meget vigtigt, at den brugerbetaling bliver fjernet.

Men det andet, jeg vil spørge ministeren om, handler om, at det jo også tager længere tid, og at det er op til det enkelte universitet at beslutte, hvad de synes. Mener ministeren, det er rimeligt, og vil ministeren tage det op med videnskabsministeren?

Ministeren.

Nu ved jeg jo også, at fru Christine Antorini ofte er tilhænger af et vist lokalt selvstyre, og det er lige præcis det, der er gældende på universiteterne. Jeg ved ikke, hvor centraliserede vi skal være i forhold til også at respektere de selvstændige institutioner, men det må jo være en af de drøftelser, som jeg skal have med videnskabsministeren, nemlig om man kan lave nogle overordnede kriterier, der gør, at man kan være rimelig sikker på, at man, hvis folk går ind på et universitet, så gør overgangen lettere. Det er klart, at jeg synes, at det er en væsentlig del af problemstillingen, som skal diskuteres. Hvor det så ender, kan jeg jo af gode grunde ikke lægge mig fast på i dag.

Men jeg kan bare sige, at jeg synes, at vi ved fælles hjælp skulle prøve at presse på, for at det her kan lade sig gøre. Der er jeg med på, at jeg har initiativretten, for jeg er undervisningsminister. Det kræver så også, at regeringen sammen med videnskabsministeren kan præsentere løsninger, og det tror jeg sådan set godt kan lade sig gøre.

Fru Christine Antorini.

Nu tillader jeg mig her på falderebet at komme med noget. Jeg medgiver, at det ikke er en del af spørgsmålet, men har med problemstillingen at gøre, og derfor er det helt fair, hvis ministeren siger, at det kan vi tage efterfølgende som et skriftligt svar på spørgsmålet. Men en af de ting, som lå i professionshøjskoleloven, da vi lavede professionsbacheloren for bl.a. lærere og pædagoger, var, at det blev et veldefineret afgangsniveau, sådan at man havde bachelorniveauet, når man blev færdig som lærer eller pædagog, netop for at det talte, hvis man ville bygge ovenpå. Det lå faktisk også i aftalen, at vi skulle åbne op for at se på at lave en egentlig professionsmaster, dvs. en overbygning, hvor det ikke er den forskningsmæssige vej, men hvor det netop mere er den anvendelses- og praksisorienterede vej, man kan have som overbygning med begrebet en professionsmaster.

Men det har været rigtig, rigtig svært at komme videre med det, og det ligger som sagt i den aftale, som er en bred aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, De Radikale og Dansk Folkeparti, at vi skal kigge på mulighederne. Er det noget, som ministeren er positiv over for at vi tager fat på nu, hvor vi alligevel skal kigge på mere smidige overbygningsmuligheder på de videregående uddannelser?

Ministeren.

Jeg synes, at jeg vil runde en god dag i Folketingssalen af med at sige, at det vil jeg gerne se på sammen med forligskredsen.

Dermed er spørgsmålet sluttet. Tak til fru Christine Antorini, og tak til undervisningsministeren.

Det næste spørgsmål, spørgsmål 3, er stilet til indenrigs- og sundhedsministeren af hr. Orla Hav.