Spm. nr. S 1641

2) Til undervisningsministeren af:

Christine Antorini (S):

Hvilke overvejelser gør ministeren sig om en ændret institutionsstruktur for ungdomsuddannelserne, herunder bedre muligheder for at etablere campusmiljøer?

Værsgo med spørgsmålet.

Tak. Hvilke overvejelser gør ministeren sig om en ændret institutionsstruktur for ungdomsuddannelserne, herunder bedre muligheder for at etablere campusmiljøer?

Så er det ministeren.

Jeg ved jo, at den tidligere minister den 18. juni sendte et brev til uddannelsesordførerne fra stort set alle partier i Folketinget om, hvordan man måske kunne begynde at arbejde med nogle af de udfordringer, som institutionslovgivningen giver. Det var jo meningen, at det skulle have været omsat i et nyt forslag i den her folketingssamling. Det har så ikke været muligt at gøre det, og jeg har sådan set ikke tænkt mig at gøre mere ved den her sag inden næste folketingssamling, men jeg har tænkt mig at følge op på de drøftelser, der har været, og også på det papir, der har været sendt ud. Og det er jo noget, der fandt sted for cirka et års tid siden.

Fru Christine Antorini.

Nu henviste ministeren til et papir, der er sendt til uddannelsesordførerne den 18. juni, hvis jeg forstod det korrekt, og det vil sige, at det næsten er et år siden. Siden hen har der ikke været taget et eneste initiativ for at tage en drøftelse med uddannelsesordførere, forligspartier eller andre. Til gengæld ved vi, at der har været drøftelser rundtomkring i institutionsverdenen, og de har ganske svært ved at finde ud af, hvad det egentlig er, ministeriet har i tankerne. Vi har som sagt heller ikke modtaget en invitation endnu – der er næsten gået et år, siden det brev kom ud, og der vil først blive indkaldt til drøftelser i efteråret.

Det betyder jo, at der sker noget i Undervisningsministeriet. Og grunden til, at jeg spørger ministeren i samrådet, er at få en orientering om: Hvad er det, der har været af drøftelser det sidste år, og hvad er det, man kan forvente sig? Kan ministeren bare give nogle retningspile i forhold til de tanker, der måtte være om at etablere nogle stærkere uddannelsescampusmiljøer? Jeg vil bede ministeren om bare at indikere, i hvilken retning diskussionerne går, for som sagt har der ikke været nogen drøftelse med det politiske niveau siden den 18. juni – og det var ikke en drøftelse, det var bare en orientering via et brev.

Så er det ministeren.

Det kan jeg bekræfte, men for god ordens skyld kan jeg sige til dem, der sidder her i dag, at jeg har været minister i 2 måneder – jeg har ikke været minister i et år. Det var den tidligere minister, der sendte det her ud. Jeg skal sådan set også gerne her beklage, at der ikke har været nogen opfølgning på det brev, der blev sendt ud, for det synes jeg heller ikke er tilfredsstillende.

Jeg har så bedt om, at vi diskuterer sagen i Undervisningsministeriet inden sommerferien, og det kan så godt føre til, at vi måske inden sommerferien kan nå at indkalde til en politisk drøftelse. Men jeg er ikke i stand til helt konkret at redegøre for, hvilke arbejder der har været leveret. Jeg har bedt om at få en redegørelse for sagen, og den har jeg ikke modtaget endnu. Men det er klart, at når jeg har den redegørelse, er jeg også bedre klædt på til at tage en drøftelse. Det, der var tilfældet, var, at meningen sidste år var at fremsætte et lovforslag, og det har så af gode grunde ikke kunnet lade sig gøre; og det er der mange forskellige årsager til. Jeg valgte jo så også, da jeg blev minister, at pille det her lovforslag af lovprogrammet, fordi jeg ikke så mig i stand til at få en forklaring på, hvorfor behovet var til stede for det, der blev foreslået. Og det er så lige præcis det, der kommer en politisk drøftelse om, og den vil jeg selvfølgelig også indbyde til – det skylder man som opfølgning på det langvarige forløb, der har været.

Fru Christine Antorini.

Nu går vi jo selvfølgelig ud fra, at selv om der har været skiftende ministre på undervisningsministerposten, så repræsenterer den politik, som de skiftende ministre udøver, nogle visioner, som regeringen har på uddannelsesområdet. Derfor vil jeg spørge undervisningsministeren, hvad det er for nogle overvejelser, ministeren selv gør sig om campusmiljøer. Nu henviste ministeren f.eks. selv til CPH West i Ishøj, og det er jo et godt eksempel på et campusmiljø. Der har man lagt det almene gymnasium og de erhvervsgymnasiale uddannelser sammen; der ligger Ungdommens Uddannelsesvejledning, der ligger 10.-klasse-centre – noget, som vi hos Socialdemokraterne synes er en rigtig god idé og et eksempel på et meget attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø, hvor de forskellige typer af uddannelsesveje spiller sammen i et område i øvrigt, hvor man er god til elever, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem.

Så jeg vil bare spørge undervisningsministeren, hvad det er for nogle visioner, ministeren kan se for sig ved at etablere eller give bedre rammer for at etablere campusmiljøer på tværs af ungdomsuddannelsesmiljøer?

Ministeren.

Jeg tror, der er flere elementer. Man kan jo bl.a. se på en ny fælles og forenklet institutionslovgivning, man kan se på en helhedsorienteret formålsbestemmelse, man kan se på en ny institutionstype, på uddannelsescentre og bestyrelsessammensætning, og man kan også se på campusbegrebet som et bredere og mere attraktivt uddannelsesmiljø. Det er jo nogle af de ting, som vi skal diskutere, og det er også nogle af de ting, man har arbejdet med, men som der ikke har været en politisk drøftelse af. Af samme grund har jeg så også valgt ikke at fremsætte et lovforslag – fordi vi ikke har været i stand til at levere det forberedende arbejde, der kunne danne baggrund for et lovforslag. Så der er sådan set ikke noget mærkeligt i det. Jeg er udmærket klar over, at der har været en diskussion. Jeg siger så også helt åbent her, at jeg ikke har været i stand til eller ville være i stand til at fremsætte et lovforslag, fordi jeg syntes, der var behov for en bedre politisk drøftelse med de partier, som nu er orienteret.

Fru Christine Antorini.

Når vi i Socialdemokratiet synes, det er en rigtig god idé, er det ikke på grund af strukturer og forenklet lovgivning, og her kommer jeg. Det er, fordi vi tror, at ved at give positiv motivation – det kan være i form af en økonomisk gulerod, så man kan bevare sit grundtilskud, selv om man slår sig sammen med andre ungdomsuddannelser – så kan der skabes et langt mere attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø, der giver prestige til alle ungdomsuddannelserne, og som gør, at lærerne på tværs, f.eks. mellem de erhvervsgymnasiale og de erhvervsfaglige uddannelser, kan samarbejde; man kan trække på fælles idrætsfaciliteter, man kan have det ungdomsmiljø, som også er med til at fastholde, at man har mulighed for forskellige kulturelle ting, fester og ting og sager – alt det, der gør, at eleverne, ud over at de får deres gode uddannelse, rent faktisk også oplever, at her er der et rigtig godt tilbud til unge mennesker imellem 17 og 20, 21, 22 år. Det er nogle af de uddannelsespolitiske overvejelser, vi gør os. Jeg vil høre, om undervisningsministeren selv gør sig nogle uddannelsespolitiske overvejelser, når vi så ikke her kan få løfte sløret for nogle af de strukturting, som måtte ligge i pipelinen.

Ministeren.

Men jeg synes, det er en mærkelig form for diskussion. Jeg har ikke lyst til at indgå en stor diskussion om, hvorvidt der er noget, jeg ikke vil løfte sløret for. Jeg siger bare, at der ikke er et ordentligt oplæg til mig som minister til at gå videre, og det skylder man jo at være ærlig om. Det er lige præcis det, at når man har været minister i 2 måneder, skal man jo også passe på, at man ikke bare kaster sig over alt og siger: Uha, nu kan jeg løse alle problemer. Nu har jeg faktisk valgt at gå i dybden og prøve at få analyseret nogle af de her ting og også bedt om at få en sag, som vi kan diskutere politisk. Det synes jeg man skulle kvittere for. Men det er jo fair nok, at man ikke vil kvittere for det.

Så kan jeg så sige, at jeg da deler nogle af de samme bekymringer, men også nogle af de samme glæder ved det, som f.eks. campusmiljøer kan give. Jeg havde et besøg i fredags, som jeg siger. Det var meget lærerigt for mig. Der var mange ting der, som jeg synes man udmærket kunne tænke videre over og måske også se på i forbindelse med andre lignende konstruktioner. Der er nogle ting, der måske kræver lovgivningsmæssige ændringer, men også nogle ting, der kræver, at vi politisk bliver enige om, hvad det så er, vi vil. Nogle ting kan lade sig gøre fra den ene dag til den anden, andet kræver måske en mere langvarig proces gennem et lovforslag. Jeg synes sådan set, at vi kunne være enige om, at det skal vi arbejde for og det vil vi arbejde med. Det håber jeg vi kan.

Tak. Hermed sluttede spørgsmål 2. Tak til fru Christine Antorini, og tak til undervisningsministeren.

Næste spørgsmål er til indenrigs- og sundhedsministeren, og det er stillet af hr. Thomas Jensen.