Man kan jo ikke beskylde regeringen for at være hurtigarbejdende, men at nå resultaterne mellem to spørgsmål er så måske også i overkanten.
Derfor synes jeg alligevel godt, at der kan spørges lidt uddybende ind til det, fordi en lang række af de beslutninger, der er blevet taget i landets kommuner, og som jo i øvrigt ikke er af nyere dato, indebærer jo netop, at man nedlægger tilbuddene på fritidsklubområdet og på klubområdet i det hele taget og overdrager dem til skolefritidsordningerne.
Det gør man af en af to årsager:
Enten for at spare penge eller for at øge indtjeningen.
Senest har Dragør Kommune taget den beslutning at erstatte otte fritidsklubber med to fritidsordningstilbud og forventer via den øgede forældrebetaling at få en ekstraindtægt på 1 mio.
kr.
Så et eller andet sted spekuleres der jo i det, og det kan man jo kun gøre, hvis tilbuddet bliver dårligere.
Derfor vil der jo være en række udsatte børn og unge, som ikke får den opmærksomhed og de tilbud, som de før har fået.
I dagtilbudsloven er der jo et loft, en maksimumgrænse for og bestemmelser om forældrebetaling.
Sådan et loft er der ikke i skolefritidsordningerne, og derfor er spørgsmålet jo formuleret sådan:
Har regeringen gjort sig nogen overvejelser om også at kigge på det faktum, at der jo er en række børn og unge, der vælger fra, bliver valgt fra eller ikke har mulighed for at benytte sig af skolefritidsordningen alene på grund af forældrebetalingen?