Spm. nr. S 1551

2) Til finansministeren af:

Morten Bødskov (S):

Mener ministeren, at de massive fyringer af lærere giver det rigtige grundlag for at sikre en bedre folkeskole og råde bod på regeringens forsømmelser af vores børns uddannelser?

Spm. nr. S 1551

2) Til finansministeren af:

Morten Bødskov (S):

Mener ministeren, at de massive fyringer af lærere giver det rigtige grundlag for at sikre en bedre folkeskole og råde bod på regeringens forsømmelser af vores børns uddannelser?

Værsgo at komme med spørgsmålet.

Det er spørgsmål nr. 2, som lyder: Mener ministeren, at de massive fyringer af lærere giver det rigtige grundlag for at sikre en bedre folkeskole og råde bod på regeringens forsømmelser af vores børns uddannelser?

Finansministeren.

Som jeg sluttede med at sige før, er vi jo nu, med hensyn til de penge, vi bruger på kernevelfærdsområderne, herunder uddannelsesområdet, på det højeste niveau, vi har været. Det betyder jo, at vi kan forbedre undervisningen for eleverne inden for de rammer, der er til rådighed, og fordi vi har den ambition, at vi udover at have verdens dyreste folkeskole også skal have en af verdens bedste folkeskoler, igangsatte vi jo det her 360-graders-eftersyn af folkeskolen. Der er jo kommet et godt og solidt grundlag som følge af det, og derfor har vi fremsat en ændring til folkeskoleloven, så vi kan styrke det faglige, så vi kan få bedre indhold end i dag, tilføre it til folkeskolen osv.

Så vi arbejder stærkt på den målsætning. Vi har jo indbudt til forhandlinger, og vi håber meget, at hr. Morten Bødskovs parti gerne vil med i den forbindelse.

Hr. Morten Bødskov.

Det var en meget lang udenomssnak i forhold til noget, som er meget relevant og nærværende for ganske mange mennesker. Ud over de mere end 10.000 stillinger, der er blevet nedlagt i kommunerne, hvilket vi diskuterede ved det forrige spørgsmål, så er der også her, når det handler om folkeskolelærere, kød og blod på. Danmarks Lærerforening har lavet en undersøgelse, en rundspørge, som viser, at mere end 1.500 lærerstillinger forventes nedlagt, herunder selvfølgelig masser og masser af fyringer af folkeskolelærere. Jeg tror faktisk, at de gerne vil høre regeringen om, hvordan det kan være, at man på den ene side kan tale om, at man gerne vil have verdens bedste folkeskole, og på den anden side foreslå megaklasser, og dertil gennemføre store besparelser i kommunerne, hvilket rammer folkeskolen.

Finansministeren vil temmelig sikkert påstå, at det er, fordi Socialdemokraterne ikke har forstået noget som helst, men jeg tror faktisk, at der er ret mange, der sidder rundt omkring, som har meget svært ved at forstå, hvordan man kan sige sådan noget: Vi vil have verdens bedste folkeskole; vi foreslår derudover, at vi skal have flere børn i klasserne, vi skal have megaklasser; og så tonser vi lige en ekstra gang med en ordentlig omgang milliardbesparelser i kommunerne, hvilket bl.a. betyder, at rigtig mange folkeskolelærere mister jobbet. Det tror jeg der er rigtig mange der simpelt hen ikke forstår.

Derfor vil jeg gerne give finansministeren chancen for at adressere de her fyrede folkeskolelærere. Forklar dem, hvad meningen er med, at man vil have verdens bedste folkeskole, og at man så fører en politik, som betyder, at kommunerne nu må afskedige rigtig mange folkeskolelærere, samtidig med at regeringen har forslag om, at man skal hæve klassekvotienten, at man skal lave megaklasser, hvad enten det sker i forhandlingerne om folkeskolen, eller det sker som en del af det såkaldte frikommuneforsøg.

Jeg tror, at der er rigtig mange folkeskolelærere, som sidder og kigger på den her debat, og som simpelt hen ikke forstår, hvad regeringens politik er.

Finansministeren.

Vi er et af de lande, der bruger mest på folkeskolen, og vi har jo derfor også forventninger om, at vi har en af de bedste folkeskoler. Vi kan jo konstatere, at vi på mange områder halter bagefter. Så jeg vil sige til hr. Morten Bødskov, at jeg ikke tror, at det her er et spørgsmål om at tilføre flere penge; det er et spørgsmål om, at vi nu ændrer indretningen, fokuserer på det faglige, fokuserer på ny teknologi osv. Det er på den måde, vi skal få verdens bedste folkeskole.

Så har vi jo oplevet det demografiske problem, som vi har i disse år, nemlig at vi bliver flere ældre, og at der er færre elever i skolen. Selvfølgelig skal en regering hele tiden tilpasse sig udviklingen i samfundet, og det er vi også nødt til at gøre, og derfor arbejder vi jo nu med en reform af folkeskolen, som jeg håber at Socialdemokratiet vil være med til, for at vi kan styrke folkeskolen på en række områder – det er vi virkelig optaget af.

Hr. Morten Bødskov.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg synes, det er en meget underlig form for værdsættelse af de folkeskolelærere, som vi jo sender danske børn i armene på, at regeringen her med finansministeren i spidsen mere eller mindre står og siger, at det ikke betyder noget, at vi afskediger så mange hundrede folkeskolelærere, som vi gør i øjeblikket. Det er en nødvendig tilpasning. Det må jeg sige er et højst overraskende synspunkt at indtage, altså at det ikke betyder noget, at man afskediger så mange folkeskolelærere i kommunerne, som man gør lige i øjeblikket. Det er en del af en nødvendig tilpasning, må vi forstå.

Vi beder bare regeringen om at stå ved sit ansvar, det er sådan set det eneste. Sig det, som det er, i stedet for at pakke det ind i alle mulige forblommede vendinger, nemlig at man fører en økonomisk politik, som helt specifikt betyder – udover i tusindvis af nedlagte stillinger og fyrede medarbejdere generelt i kommunerne – stillingsnedlæggelser og store afskedigelsesrunder, når det handler om folkeskolelærere. Stå ved det, som det er.

Finansministeren.

Det er jo igennem vores mange debatter gået op for mig, at hr. Morten Bødskov ikke har opdaget, at der er en krise, der ramte verden i 2008, hvor alle lande blev ramt på produktion, på eksport og på en samfundskage, som blev mindre, og at krisen derfor har nogle omkostninger. De omkostninger har i Danmark bl.a. været, at der er 180.000 job i den private sektor, der er forsvundet. Derfor er en af hovedopgaverne nu, at vi kan holde hus med økonomien, og som jeg sagde før, er der ikke sket nogen nedskæringer i kommunerne – tværtimod får kommunerne hvert år reguleret det beløb op, som de får i 2011, 2012 og 2013. Og ifølge den reformplan, vi fremlagde i går, vil der være plads til vækst i årene fra 2014 til 2020.

Så det er simpelt hen ikke rigtigt, hvad hr. Morten Bødskov siger. Men hovedvægten er for os lagt på, at vi skal genskabe produktion og beskæftigelse i den private sektor, for når alt kommer til alt, vil jeg sige til hr. Morten Bødskov, så er det det, vi lever af i det her samfund; det er den værdi, der skabes i den private sektor, som vi herinde i Folketinget kan fordele.

Hr. Morten Bødskov.

Med alle de fine ord kan man jo bare undre sig over, at regeringen fører en politik, som er en chokkur for økonomien, og som betyder, at væksten halter af sted.

Når det nu handler om uddannelse, og at det så skulle være krisens skyld, at der nu skal fyres de her mange folkeskolelærere rundtomkring i kommunerne, så er det jo underligt, at lande, som finansministeren ellers i andre sammenhænge ynder at henvise til, prioriterer uddannelse, på trods af at de retter økonomien op. Selv Spanien, som finansministeren ellers ynder at skræmme med i alle mulige ubegrundede sammenhænge, har som en del af deres konvergensprogram faktisk i nogle tilfælde valgt at fastholde investeringer på uddannelsesområdet. Tyskland opprioriterer, Frankrig skåner også uddannelsesområdet, og vi kan sikkert finde andre lande. Hvorfor? Fordi de lande har regeringer, som tør: 1) at stå ved deres ansvar for at genoprette økonomien, 2) at have et sigte, hvor de ved, at det er vigtigt at fastholde uddannelser.

Det burde jo stå ovre på døren til finansministerens kontor, så det er det, han kigger på, når han går ind om morgenen, nemlig at Danmark lever af uddannelse. Med den konkurrence, vi er udsat for, betyder det noget for fremtiden, om man fører en økonomisk politik, som lige nu betyder, at der afskediges i hundredvis af folkeskolelærere rundtomkring i kommunerne.

Så er det finansministeren.

Uddannelse er et højfokusområde for regeringen. Det gælder både med hensyn til, hvor mange der skal have en ungdomsuddannelse, og hvor mange der skal have en videregående uddannelse. Vores bestræbelser og vores økonomi afspejler også, at det er et område, vi prioriterer.

Men jeg vil gerne sige til de mange, der følger den her debat i Folketinget, at hr. Morten Bødskov bare står og lader forargelsen vælde ud. Han repræsenterer et parti, som har anerkendt, at der er et hul i kassen på 47 mia. kr., som skal fyldes op. Hr. Morten Bødskov har præsteret at komme med et bidrag på 3 mia. kr. ud af de 47 mia. kr., og så længe hr. Morten Bødskovs eneste bidrag til at sikre, at den her samfundsøkonomi er i orden, er at bidrage med sølle 3 mia. kr. til en udfordring, der er 47 mia. kr., så er det jo stærk tobak at stå og høre her, at hr. Morten Bødskov bare vil lade kommunerne overskride alle budgetter.

Vil hr. Morten Bødskov også lade staten overskride, vil han også lade regionerne overskride? Så vil vi jo hurtigt sidde i et fallitbo her.

Hermed sluttede denne uges duel mellem hr. Morten Bødskov og finansministeren. Tak til begge de herrer.

Så er det næste spørgsmål spørgsmål 3, og det er stilet til undervisningsministeren af hr. Lennart Damsbo-Andersen.