Spm. nr. S 1542 (omtrykt)

4) Til undervisningsministeren af:

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Hvilken samlet effekt tror ministeren det vil have, når der med ungepakken på den ene side afsættes 10 mio. kr. til læse-, skrive- og regnekurser og der på den anden side spares 500 mio. kr. på folkeskolen, 200 mio. kr. på produktionsskolerne og 941 mio. kr. på voksen- og efteruddannelse i 2011?

Spm. nr. S 1542 (omtrykt)

4) Til undervisningsministeren af:

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Hvilken samlet effekt tror ministeren det vil have, når der med ungepakken på den ene side afsættes 10 mio. kr. til læse-, skrive- og regnekurser og der på den anden side spares 500 mio. kr. på folkeskolen, 200 mio. kr. på produktionsskolerne og 941 mio. kr. på voksen- og efteruddannelse i 2011?

Spm. nr. S 1542 (omtrykt)

4) Til undervisningsministeren af:

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Hvilken samlet effekt tror ministeren det vil have, når der med ungepakken på den ene side afsættes 10 mio. kr. til læse-, skrive- og regnekurser og der på den anden side spares 500 mio. kr. på folkeskolen, 200 mio. kr. på produktionsskolerne og 941 mio. kr. på voksen- og efteruddannelse i 2011?

Værsgo at komme med spørgsmålet.

Hvilken samlet effekt tror ministeren det vil have, når der med ungepakken på den ene side afsættes 10 mio. kr. til læse-, skrive- og regnekurser og der på den anden side spares 500 mio. kr. på folkeskolen, 200 mio. kr. på produktionsskolerne og 941 mio. kr. på voksen- og efteruddannelse i 2011?

Ministeren.

Jeg vil gerne starte med at sige – som finansministeren også sagde til det spørgsmål, der blev stillet til ham tidligere – at vi jo har en fælles forpligtelse til og et fælles ansvar for at sikre, at dansk økonomi er sund. Og vi må sige, at der er to veje i det her samfund: Der er den vej, som regeringen vælger at gå, med en reformpakke, som følger op på de udfordringer, der skal løses samfundsøkonomisk, og så har man den anden vej, som S og SF går, og som i bund og grund handler om øget gældsætning og en lang række gyldne løfter.

Derfor har vi så påtaget os den forpligtelse, der handler om at skaffe økonomisk stabilitet, og der lægger vi jo heller ikke skjul på, at når det gælder udgifter til voksen- og efteruddannelsesområdet og produktionsskolerne, har vi med genopretningspakken først og fremmest prioriteret at målrette ressourcerne til de svageste og de kortuddannede. Det synes jeg helt er sund fornuft, og jeg er af den opfattelse, at vi nu bliver nødt til at have styr på udgifter og indtægter. Og der må jeg bare sige, at der er en meget stor forskel på det politiske forslag, som vi har set i brudstykker fra Socialdemokratiet, og det, vi har præsenteret på vegne af regeringen.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Nu kunne vi jo høre på den forrige duel, hvis jeg må kalde den sådan, at når man kigger på, hvordan konvergenskravene bliver mødt rundtomkring i Europa, er der rent faktisk lande, som i hvert fald har været under økonomisk pres, og hvor man i stedet for at spare på uddannelse faktisk bruger penge. Som jeg erindrer, blev Spanien, Tyskland og Frankrig nævnt som eksempler på lande, hvor man investerer i uddannelse, netop for at man på den længere bane er i stand til at sikre, at der er økonomi til at betale for den velfærd, som vi alle sammen gerne vil have.

Men allerførst vil jeg da godt anerkende, at ministeren har fokus på, at der er nogle, der har det svært, og nogle, der måske har haft det svært med deres skolegang. Altså, alene det, at der bliver sat nogle penge af, vil jeg godt anerkende. Så kan man altid diskutere, om det er fornuftigt, at det kun er 10 mio. kr. til at tage fat på at hjælpe dem, der har haft det svært.

Men et eller andet sted er det jo et paradoks, at vi på den ene side siger, at vi mangler uddannede mennesker – det har vi diskuteret for lidt siden – og at vi på den anden side gerne vil give nogle penge, ganske lidt, til dem, der har svært, men alle dem, der har brug for en almindelig uddannelse, som gerne vil videreuddanne sig, sparer man på. Altså, hvis jeg lægger det hele sammen, er det i omegnen af 1,5 mia. kr., men så putter man lige 10 mio. kr. i, for sådan lige at hælde en dråbe på. Kan ministeren ikke se, at der er et paradoks?

Ministeren.

Nej, jeg kan ikke se, at der er noget paradoks. Og hvis vi nu f.eks. ser på folkeskolen, kan vi se, at elevtallet er faldende, og i en almindelig virksomhed, hvor et elevtal er faldende, tror jeg også, det vil have en indflydelse på, hvordan indtægter og udgifter ser ud. Det er helt sund fornuft.

Lad os så bare blive ved folkeskolen et kort øjeblik. Vi kan også konstatere, at Danmark har et af de allerdyreste skolevæsener i hele verden – det tror jeg også hr. Lennart Damsbo-Andersen ved – og vi må desværre sige, at det jo ikke er sådan, at de penge, vi bruger, står mål med det, vi får ud af folkeskolen. Vi har en lang række udfordringer, som vi fælles har en forpligtelse til at finde løsninger på, for hr. Lennart Damsbo-Andersens parti er også med i det folkeskoleforlig, som danner baggrund for den folkeskolepolitik, der bliver ført her i Danmark. Og jeg synes, det er et meget forsimplet budskab at tro, at flere penge alene gør en forskel. Det er omvendt heller ikke sådan, at fagligheden stiger, ved at der ikke er penge til rådighed. Men jeg vil gerne advare imod at tro, at alt knyttes op på penge. Det gør det bestemt ikke.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen må også konstatere eller i hvert fald erkende, at elevtallet er faldende i en lang række kommuner, og at det selvfølgelig også har en betydning for, hvordan kommunerne prioriterer deres økonomiske ressourcer. Det synes jeg er helt fornuftigt at man gør.

Så vil jeg sådan set bare minde hr. Lennart Damsbo-Andersen om, at vi ligger på et historisk højt niveau, i forhold til hvor mange der får en videregående uddannelse; aldrig har det niveau været så højt. Og tilsvarende i forhold til ungdomsuddannelser; aldrig har det niveau været så højt, som det er nu. Det kan vi glæde os over.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Det er rigtigt, at vi skal glæde os over, at der er mange, der får en uddannelse, men vi kan jo også se, at der er rigtig mange, der ikke får nogen uddannelse. Og når man går ind og ser på, hvordan virkeligheden bliver i fremtiden, kan vi jo se, at der bliver rigtig, rigtig mange uden uddannelse, som der ikke bliver brug for, og så får vi også en efterspørgsel på folk med uddannelse, som ikke er der – i hvert fald som tingene ser ud i øjeblikket. Det er derfor, jeg synes, det er underligt, at man går ind og sparer 1,5 mia. kr. på et område, når vi rent faktisk kan se, at vi kan flytte nogle mennesker fra ikke at have uddannelse eller have for lidt uddannelse til at få en uddannelse, som rent faktisk vil blive efterspurgt i fremtiden. Men det er jeg ikke sikker på at hverken ministeren eller resten af regeringen er i stand til at indse. Og hvis man kunne sige, at der var en lov, der bekræftede det her, skulle det jo være sådan, at hvis det virkelig gik så godt med at spare, f.eks. 1,5 mia. kr., og det blev bedre af det, så skulle vi jo bare spare noget mere, for så blev det rigtig godt.

Men for at vende tilbage til det, jeg talte om før, nemlig jobgabet, altså det her med, at der er rigtig mange, der ikke har nogen uddannelse, og at der bliver brug for mange i fremtiden, vil jeg spørge: Kan ministeren ikke se, at det kan være umuligt at nå, hvis man kun bruger 10 mio. kr. ekstra på dem, der har haft det svært i folkeskolen?

Ministeren.

Det er jo en absurd diskussion, og det er jo heller ikke det, der er tilfældet. Vi har præsenteret et fuldt finansieret folkeskoleudspil, som jo netop skal løfte folkeskoleeleverne. Og der kan vi konstatere, at Socialdemokratiet ikke har præsenteret et fuldt finansieret folkeskoleudspil.

Vi lægger op til at lave et læseløfte, som betyder, at eleverne skal kunne læse efter 2. klasse; vi lægger op til en 6-timers-dag i indskolingen, hvor det er sådan, at vi styrker indskolingsindsatsen i de yngste klasser i folkeskolen; vi lægger op til større faglighed; og vi lægger op til større frihed for kommunerne. Og vi har i går startet forhandlinger, hvor Socialdemokratiet også er med ved bordet, om, hvordan vi kan lave et nyt folkeskoleudspil. Det får jo netop betydning for, at folkeskolen bliver bedre rustet til de udfordringer, folkeskolen har.

Så sent som for nogle dage siden bebudede jeg også, at vi skal se på vores erhvervsuddannelser, se på, om erhvervsuddannelserne er godt nok indrettet til den virkelighed, som kendetegner Danmark i dag. Der lægger jeg op til at lave et 360-graders-eftersyn af erhvervsuddannelserne.

Så til hele det der spørgsmål om, om vi gør noget: Ja, vi gør rigtig meget. Og der skal gøres meget, for vi skal blive bedre i Danmark, fordi vi skal leve af vores viden. Der konstaterer jeg bare med stor glæde som undervisningsminister, at aldrig har vi haft så højt et niveau, i forhold til hvem der får en ungdomsuddannelse og hvem der får en videregående uddannelse. Det er jo netop det, der er med til at grundlægge fremtidens velfærd.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg er da sådan set glad for, at ministeren anerkender, at uddannelse er en betingelse for, at vi kan sikre fremtidens velfærd. Det er også derfor, min bekymring netop er der i forhold til alle dem, der ikke har fået en uddannelse, og som gerne vil have det. Som situationen er i dag, har de jo ikke mulighed for det, fordi der er sparet mange penge på voksen- og efteruddannelserne.

Vi har i øjeblikket ca. 170.000 ledige i Danmark, og de bliver sendt ud i mange forskellige aktiviteter. Ville det da ikke være fornuftigt, når folk nu alligevel går der, at de brugte tiden på at uddanne sig? I stedet for at de bliver sat til at finde ud af, hvordan de kan lave deres cv, og hvad de nu ellers kan blive sat til, kunne de rent faktisk blive sat til at uddanne sig til nogle af de job, som der bliver behov for i fremtiden.

Ministeren.

At diskutere konkrete ledighedstal tror jeg måske beskæftigelsesministeren er bedre til, end jeg er, men vi kan jo konstatere, at vi ligger på et historisk lavt niveau, med hensyn til hvor mange der er uden job. Det er selvfølgelig sårbart for dem, der er i en situation, hvor de ikke har et job, men set over de sidste 30 år ligger vi jo på et historisk set meget, meget flot niveau.

Derudover kan vi også se på, hvad det er for en virkelighed, der rammer landene uden for Danmark. Langt de fleste europæiske lande er meget pressede. Danmark har gennemlevet en økonomisk krise, som har ramt hele verden, og som også har ramt Danmark, og vi har faktisk været i stand til at styre Danmark sikkert igennem krisen, hvilket også har betydet, at vi fremadrettet kan prioritere forskning og uddannelse, kan prioritere, at vi stadig væk har mulighed for at udvikle vores velfærdssamfund til gavn for fremtidige generationer. Det er jeg sådan set stolt over, og jeg kan også nu konstatere, at vi ligger meget, meget højt i forhold til de målsætninger, vi har for, hvor mange der skal have en ungdomsuddannelse, og hvor mange der skal have en videregående uddannelse.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er stillet til undervisningsministeren af hr. Kim Mortensen.