Spm. nr. S 1434

6) Til undervisningsministeren af:

Bjarne Laustsen (S):

Vil ministeren genoverveje beslutningen om at forhøje buspriserne med op til 70 pct. for elever, der er nødt til at benytte kollektiv trafik i forbindelse med deres uddannelse, da det virker som en skat på at bosætte sig i Udkantsdanmark?

Hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Vil ministeren genoverveje beslutningen om at forhøje buspriserne med op til 70 pct. for elever, der er nødt til at benytte kollektiv trafik i forbindelse med deres uddannelse, da det virker som en skat på at bosætte sig i Udkantsdanmark?

Ministeren.

Harmonisering af satserne for befordringsrabat er jo en del af regeringens genopretningsaftale med Dansk Folkeparti. Rabatordningen for ungdomsuddannelserne var meget fordelagtig, både absolut og set i forhold til ordningen for de videregående uddannelser. Der er så lavet en harmonisering, som især har betydet bedre vilkår for de studerende på videregående uddannelser i Udkantsdanmark.

Derudover er det nok også hr. Bjarne Laustsen bekendt, at transportministeren er kommet med et udspil til, hvordan man så med en forsøgsordning kan lave et nyt ungdomskort – det såkaldte HyperCard – som nu diskuteres blandt de politiske partier. Der har jeg forstået, at det også er noget, som Socialdemokratiet er interesseret i, og det er jo i hvert fald noget, som så vil stille de studerende på en helt anderledes måde, fordi det giver langt flere muligheder end det, som vi kender fra tidligere.

Hr. Bjarne Laustsen.

Den her sag er lidt af det samme. Dengang vi havde den tidligere undervisningsminister – dem har der været nogle stykker af – og diskuterede det her, blev der jo sagt, at vi simpelt hen havde så stort et underskud, at vi var nødt til at lave en genopretning. Det viste sig så, at finansministeren skød 41 mia. kr. forkert, og derfor kan man jo kun med god ret spørge – jeg er godt klar over, at man i regeringen kalder en besparelse for en harmonisering, det har jeg forstået – hvorfor det ikke desto mindre kun er nogle bestemte folk, der skal betale de penge her, og at det sjovt nok er dem, der bor i yderområderne.

Det koster 70 pct. ekstra for en elev fra Skagen, der skal til skolen i Frederikshavn, og man har ikke andre muligheder der. Sådan vil det være mange andre steder i landet. Jeg tror, det var 340 kr., som det steg om måneden. Det kan godt være, at ministeren ikke synes, at det er særlig meget, men det er jo trods alt 70 pct.

Det er jo ikke noget, regeringen har været ude at sige før sidste valg: Jo, vi bliver søreme nødt til lige at hæve brugerbetalingen på uddannelse og på transporten for at komme til uddannelsesstedet. Det hørte vi ingenting om. Så det er jo bare hykleri, når ministeren står og siger noget om, hvad Socialdemokratiet og SF vil i fremtiden.

Her har vi et klart løftebrud. Der er ikke en eneste, der har mælet et ord om det. Det er jo en sag, som regeringen har taget fra de daværende amter, hvor man havde sine egne kørselsordninger. Dem har man statsliggjort, og da man statsliggjorde dem, begyndte man med det samme at skrue på brugerbetalingen.

Når udgangspunktet var forkert, må det også være rimeligt at spørge, om ministeren vil genoverveje det at lægge en afgift på at bosætte sig i et yderområde, for jeg går ud fra, at ministeren er enig i, at det er fornuftigt at have folk boende både i Skagen og i andre yderområder af vores land.

Ministeren.

Nu synes jeg, at man fra Socialdemokratiets side skulle glæde sig over, at der faktisk i sidste uge kom tal frem, der viste, at underskuddet blev knap så stort, som det var forudset. Det får Socialdemokratiet til nærmest at blive kede af det, og det forstår vi jo ikke helt. Jeg må sige til hr. Bjarne Laustsen, at der stadig væk er underskud i Danmark. Jeg kunne forstå, at et par socialdemokratiske medlemmer – jeg tror endda, at det var fru Anne Vang her i København – mente, at nu skulle man så gå ud og bruge penge. Til det må jeg sige, at det er lidt farligt, for der er stadig væk et underskud. Der er stadig væk et tocifret milliardbeløb i underskud. At der så er ting i 2010, der har vist sig at give flere penge end forudset, er kun dejligt, for det har været med til at gøre, at underskuddet blev knap så stort.

Derfor undrer det mig lidt, at hr. Bjarne Laustsen ikke er mere økonomisk ansvarlig end det, som hr. Bjarne Laustsen giver udtryk for. Jeg nægter at tro, at det er så slemt som det, hr. Bjarne Laustsen giver udtryk for her i salen. Jeg er trods alt af den opfattelse, at hr. Bjarne Laustsen også er i stand til at gennemskue den økonomiske situation på en lidt anderledes måde end det, som han kom til at give udtryk for i det spørgsmål, han stillede.

Når det så er sagt, er det jo ikke sådan, at en engangsindtægt, i forhold til at man har fået et større provenu ind ved aktieomsætning, kan bruges fremadrettet. For hvis man ser på prognosen for 2011, kan man jo se, at det er et helt andet tal, der bliver lagt til grund. Jeg tror også, jeg kan se på hr. Bjarne Laustsen, at det er hr. Bjarne Laustsen udmærket klar over. Så det er ikke sådan, at man kan aflyse genopretningspakken, selv om det jo i bund og grund er det, S og SF har gjort for lang tid siden, før de her tal blev kendt, fordi man slet ikke vil anerkende, at man har et økonomisk problem. Man har sådan set bare slået et kæmpe hul i kassen.

Hr. Bjarne Laustsen.

Nu vil det sikkert være ministeren bekendt, at jeg er nordjyde, og vi har ry for at være »fjedtede«, måske endda også nærrige. Vi kunne aldrig nogen sinde finde på at være så dumme at give ufinansierede skattelettelser og så lade dem i yderområderne betale regningen. For det er nøjagtig det, man har gjort her. Man har gået rundt og fortalt, at man skulle gøre sådan og sådan, og så var der i øvrigt et hul i kassen, og derfor var man nødt til at lave den her genopretningspakke og komme med noget af det. For den ene minister efter den anden har sagt: Det er ikke noget, vi bryder os om, men vi er bare nødt til at gøre det, fordi underskuddet er stort.

Når det så viser sig, at det ikke er så stort, er det jo meget naturligt at spørge, om man vil genoverveje det i forhold til de her meget kraftige stigninger. Det kan være en enlig mor, som har to børn, der skal af sted. Det er en kæmpemæssig udfordring, og vi har set det over hele landet, altså at man skal ud at skrabe penge sammen, for at ungerne kan komme i skole. Og hvis vi skal nå vores målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en uddannelse, og at 50 pct. af dem skal have en videregående uddannelse, så er det da fuldstændig tåbeligt at opføre sig sådan, at vi lægger afgifter på det, vi skal leve af i fremtiden, og så samtidig, når regeringen siger, at den vil gøre noget i yderområderne, lige nøjagtig lægger den største stigning på dem, der har valgt at bosætte sig der.

Ministeren.

Nu kom hr. Bjarne Laustsen til at bevæge sig ind på et område, som jo ikke nødvendigvis er hr. Bjarne Laustsens spidskompetence, nemlig skattepolitik, men det kan vise sig, at jeg tager fejl. Der er ikke lavet ufinansierede skattelettelser, vil jeg sige til hr. Bjarne Laustsen. Og uanset hvor meget jeg kan se hr. Bjarne Laustsen nikke, kan jeg bare konstatere, at der ikke er lavet ufinansierede skattelettelser, på ingen måde. Der er lavet fuldt finansierede skattereformer, som har været med til at bidrage til dansk økonomi. Det er jo godt, for det er med til at sikre, at nogle af de interesser, hr. Bjarne Laustsen normalt forfægter, nemlig at vi skal sikre, at der er produktion i Danmark, stadig væk kan finde sted.

Skulle man basere sig på det udspil, S og SF er kommet med, så ved vi, at det koster tusindvis af arbejdspladser, tusindvis af ufaglærte arbejdspladser, der eksporteres ud af Danmark. Hr. Bjarne Laustsen har jo selv et stalinorgel af skatter og afgifter i det udspil, som S og SF har fremlagt i forbindelse med finanslovforslaget i 2010. Det er jo det, der vil gøre, at vi sender den ene arbejdsplads efter den anden ud af Danmark. Jeg må bare sige, at der er vi så ikke enige. Jeg er mere optaget af at skabe arbejdspladser og bibeholde arbejdspladser end af nogen af de forslag, hr. Bjarne Laustsen kører frem med. Hvis man bare tager et konkret område, kan man jo sige, at den landbrugspolitik, hr. Bjarne Laustsen normalt forfægter, med de planer, som Socialdemokratiet og SF har for, hvordan afgiftsbelastningen skal være af landbrugserhvervet, vil føre til, at flere tusinde arbejdspladser forsvinder ud af Danmark. Så det er sådan set bare en tilståelsessag fra hr. Bjarne Laustsens side. Det er sådan set meget simpelt.

Jeg tillader mig at svare på det med de ufinansierede skattelettelser, fordi det ikke er korrekt. Og hvis der måtte være nogen, der var i tvivl, er det vigtigt at få slået den myte ned.

Jeg ved, at ministeren har stor erfaring på skatteområdet og stor interesse for det. Men spørgsmålet omhandler nu ikke skattepolitik, så bare lige vi kommer tilbage til, hvad spørgsmålet handler om.

Så er det hr. Bjarne Laustsen.

Tak, hr. formand. Det var meget venligt, for ministeren bruger jo tiden på at svare udenom.

Er vi ikke enige om, at de 70 pct. i stigning, der bliver lagt på, at der er elever, der skal fra Skagen til Frederikshavn – det er bare et eksempel – er en ren stigning, og at det er 340 kr. eller sådan noget om måneden for hvert barn, man har? Det skal man betale hele året rundt. Det er en kæmpemæssig stigning i forhold til, hvordan det var, da regionerne havde ansvaret for det her. Der er staten altså blevet brugt under dække af, at der var et kæmpestort underskud. Det viste sig at være på godt og vel halvdelen, men man har brugt det som begrundelse.

Både den ene og den anden og den tredje undervisningsminister har sagt, at man er meget, meget kede af det her – og man har i øvrigt heller ikke meddelt det før et valg. Og så går man ud og gør det alligevel. Nu har vi fået en ny minister på området, og så spørger jeg, om det også stadig væk er regeringens politik, at der skal lægges afgift på at bosætte sig i et område og afgift på at dygtiggøre sig.

Ministeren.

Med fare for igen at måtte blive sat på plads af formanden tillader jeg mig alligevel at svare på noget af det, der bliver sagt, og som ikke er korrekt, altså det med, at underskuddet er halveret. Det er jo ikke korrekt, vil jeg sige til hr. Bjarne Laustsen. Det er, fordi hr. Bjarne Laustsen tager afsæt i nogle meget gamle tal. Hvis hr. Bjarne Laustsen havde set på de økonomiprognoser, der blev fremlagt i slutningen af 2010, ville han have forstået, at underskuddet var på et helt andet niveau.

Når det så er sagt, vil jeg også sige, at det, som regeringen har spillet ud med for at styrke unges mulighed for tilgængelighed, jo er det her HyperCard. Det har Transportministeriet spillet ud med, og jeg er varm tilhænger af det, for jeg synes, at det er godt. Det er med til at sikre en langt større mobilitet, og jeg kan se, at der tegner sig et bredt politisk flertal for det. Det gør netop, at man så får endnu bedre vilkår end dem, der er i dag. Man får langt bedre vilkår, hvilket så også gør, at man kan pendle på en helt anden måde, end man har kunnet tidligere. Det tror jeg sådan set er til gavn for alle, og derfor støtter jeg også varmt det HyperCard.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er også stillet til undervisningsministeren. Det er stillet af fru Pernille Frahm.