Spm. nr. S 1400

1) Til undervisningsministeren af:

Christine Antorini (S):

Hvorfor vil ministeren ikke give kommunerne frihed til at etablere helhedsskoler, sådan som både uddannelsesforskere, Socialdemokraterne, DI og Dansk Erhverv peger på, for at løfte fagligheden i folkeskoler, som har lave afgangsprøvekarakterer, bl.a. fordi eleverne kommer fra hjem med et lavt uddannelsesniveau?

Fru Christine Antorini bedes oplæse spørgsmålet.

Tak for ordet. Allerførst vil jeg benytte anledningen til at sige tillykke til den nye undervisningsminister på en rigtig vigtig post. Vi har så vores debut her i den offentlige debat med hinanden.

Det spørgsmål, som jeg har stillet til undervisningsministeren, lyder således:

Hvorfor vil ministeren ikke give kommunerne frihed til at etablere helhedsskoler, sådan som både uddannelsesforskere, Socialdemokraterne, DI og Dansk Erhverv peger på, for at løfte fagligheden i folkeskoler, som har lave afgangsprøvekarakterer, bl.a. fordi eleverne kommer fra hjem med et lavt uddannelsesniveau?

Undervisningsministeren.

Tak for det og tak for velkomsten her som undervisningsminister. Det sætter jeg pris på.

Som det jo er spørgeren bekendt, har regeringen for nylig lanceret et nyt folkeskoleudspil, der hedder »Faglighed og frihed«, som jo tager afsæt i at have 19 konkrete og fuldt finansierede initiativer, som skal være med til at løfte fagligheden og også gøre folkeskolen bedre. Det er jo for at sikre en løsning af de udfordringer, som folkeskolen har i dag, og som vi jo er fælles med Socialdemokratiet om, for vi er jo en del af det samme forlig. Der kommer vi nu med nogle konkrete bud på, hvordan vi så kan gøre fagligheden bedre.

Et af de initiativer, som er nævnt, er jo bl.a. at udvide indskolingen med en 6-timers sammenhængende skoledag, og det er jo bl.a. for at sikre, at nogle af de elever, som har brug for mere faglighed, også får den tidligt i skoleperioden.

Fru Christine Antorini.

Jeg vil godt udfordre undervisningsministeren lidt, for det her er jo en debat, som heldigvis for en gangs skyld ikke handler om tal og ting og sager. Det handler om et skolesyn. Det, der ligger i helhedsskolen, er, at der jo er sket sådan en lidt besynderlig udvikling, som jeg ikke tror er politisk besluttet. Skoledagen er blevet kortere og kortere, fordi der er blevet skåret på timetallet, og dermed er den også blevet mere og mere boglig, så børnene har en kort boglig skoledag, og derefter går de så i fritidshjemmet eller i SFO’en og har en lang fritidshjemsdag. Så summa summarum betyder det, at de er i institution typisk fra kl. 8.00 om morgenen og måske til kl. 3-4 om eftermiddagen, men det, der ligger i helhedsskoletankegangen, er: Fjern det stive skel i den korte boglige skoletid og den lange fritidshjemstid og lav en sammenhængende dag.

Det giver pludselig nogle helt nye muligheder for, at man kan lave leg, læring og undervisning på kryds og tværs igennem dagen. Det betyder, at man kan have nogle praktiske fag, som er gledet helt ud af folkeskolen – især jo for ældre elever forsvinder de fag fuldstændigt. Dem kan man få ind som en løbende del af dagen, for det, som fritidshjemmene har, er, at de f.eks. har værkstedsfaciliteter. De har også nogle pædagoger, som arbejder med de praktiske fag på en anderledes måde.

Det betyder, at man kan lave idræt, motion, bevægelse som en løbende ting i løbet af dagen, ikke opdelt kun i idrætstimer, fordi man også har de muligheder, som der ligger i SFO’en. Det betyder, at man kan lægge lektiecafé ind som en del af dagen. Summa summarum betyder det, at man løfter fagligheden. Det er ikke bare noget, jeg påstår, for de få skoler, der har fået dispensationen til at lave helhedsskole, har rigtig gode faglige resultater.

Derfor vil jeg gerne spørge undervisningsministeren: Hvad er det egentlig, der er grunden til, at regeringen er så skeptisk over for en skoleform, der dokumenteret løfter fagligheden gennem en mere spændende dag, fordi man får flere timer, hvor lærere og pædagoger samarbejder om undervisningen? Hvad er det, der er problemet ved det?

Ministeren.

Hvad er det, der er problemet? Man kan jo sige, at hvis vi havde ment, at vi skulle fremme udbredelsen af helhedsskoler i hele landet, havde vi jo også taget det med i det udspil, som vi er kommet med. Nu har vi så valgt at fokusere nogle andre steder. Vi har bl.a. lavet en meget markant satsning i forhold til indskolingen, som jeg har nævnt. Det er også sammenhængende med et læseløft for at styrke fagligheden.

Når det så er sagt, er der jo allerede i dag rig lejlighed til, at man, som man jo også gør på en lang række skoler og også SFO’er, sammentænker noget af det her, så jeg mener bare ikke i modsætning til det, som spørgeren, nemlig fru Christine Antorini, lægger op til, at det her er en mirakelkur, der løser alle problemer. Det mener jeg ikke er tilfældet. Jeg mener, at det, der skal bruges og også fokuseres på, er de 19 konkrete tiltag, som vi har præsenteret, hvoraf en vifte af dem fokuserer på en øget faglighed. Det er vel at mærke så også noget, der er fuldt finansieret, det skylder man jo også at sige. I modsætning til andre partier, som fremlægger forslag, der ikke er finansieret, så har regeringen jo finansieret sit forslag til en bedre folkeskole.

Fru Christine Antorini.

Nu har jeg lagt mærke til, at en af de gennemgående markeringer, som ligger i regeringens folkeskoleudspil og også er det, som jeg har hørt undervisningsministeren sige, er, at man lægger vægt på frihed. Der skal være flere valgmuligheder ude i skolerne, og det er vi også optaget af, og det er en af grundene til, at vi gerne vil give frihed til, at kommunerne kan lave helhedsskoler, hvis de vil det. I dag skal man jo søge om dispensation for at få lov til at gøre det, og i øjeblikket er det kun 10 skoler, der er det. Vi vil godt give dem den frihed, og derfor er jeg selvfølgelig lidt nysgerrig og vil gerne spørge om, hvorfor undervisningsministeren ikke lige præcis her vil give kommunerne friheden til selv at vælge. Socialdemokraterne vil jo ikke tvinge dem til det, vi vil heller ikke sige, at alle skoler skal laves om til helhedsskoler, men der, hvor man vil slå skoletid og fritidshjemstid sammen til den her helhedsskoledag, skal de have lov til det. Så mit første spørgsmål, som jeg vil bede ministeren forholde sig til, er: Hvorfor dog ikke give den frihed til kommunerne, så de kan etablere skolerne?

Og det andet er om det, man ser, hvis man kigger på de skoler, som der er oprettet, og det er jo et argument, der har lydt, ikke fra Venstre – det medgiver jeg – men fra De Konservative, et regeringsparti, og de har sagt, at det, de er bekymret for, er, at det fjerner muligheden for, at man selv kan vælge, hvad man vil i sin fritid.

Nu kan jeg se, at min tid er udløbet, så det vender jeg lige tilbage til. Så vi nøjes med spørgsmålet om frihed til kommunerne til at etablere helhedsskole.

Taletiden har været udløbet længe, jeg har stået op et stykke tid.

Ministeren.

Tak for det. Det er ret interessant at høre, at Socialdemokratiet nu over en bred kam er tilhænger af frihed, for det er jo generelt noget, som Socialdemokratiet, når vi diskuterer spørgsmålet om at slippe kommunerne fri, er inderligt imod. Så det skylder man jo at sige, at det ikke er ret tit, at man så må høre fra Socialdemokratiet, at de faktisk har tillid til kommunerne og det kommunale selvstyre.

Når jeg har den tilgang til det, som jeg har givet udtryk for her i dag, så er det, fordi jeg ikke mener, at alle folkeskolens problemer løses ved at give kommunerne muligheden for at oprette helhedsskoler. Jeg mener derimod, der er brug for nogle andre håndfaste tiltag, som bygger på en stærkere faglighed, som også er finansieret, som er finansieret krone til krone, og som derudover lægger op til, at eleverne bliver bedre og ressourcemæssigt kan klare sig op gennem hele folkeskoleforløbet. Det er jo derfor, vi har lagt op til, at der gives et læseløft, og det er også derfor, vi lægger op til en forstærket indsats i forhold til indskolingen. Det er sådan set også noget af det, som jeg går ud fra Socialdemokratiet kan tilslutte sig, for det er jo netop noget, der trækker i fuldstændig samme retning. Og det synes jeg er en bedre vej at gå end at give frihed til noget, som jeg i hvert fald ikke tror bringer os derhen, hvor regeringens folkeskoleudspil bringer os.

Fru Christine Antorini.

Strandgårdskolen ligger i Ishøj og er i øvrigt blevet præmieret af den tidligere undervisningsminister, indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder, som sidder ved siden af den nye undervisningsminister, for det fremragende arbejde, som Strandgårdskolen laver med integration af børn med anden etnisk baggrund end dansk, bl.a. fordi de arbejder med dansk som andetsprog på tværs af alle fag, også i matematik osv. Det er en helhedsskole, og det giver dem nogle muligheder for, at de kan lave nogle undervisningsforløb, der fanger den her gruppe elever langt bedre.

Derfor vil jeg godt bede undervisningsministeren om at forholde sig til det, som er regeringens egen dagsorden, nemlig frihed til at gennemføre undervisningsforløb, der virker. Her er der dokumenterede undervisningsforløb, der virker, fagligheden er løftet markant, og for læsning er niveauet hos eleverne på Strandgårdskolen gået fra at ligge langt under middel til at ligge over landsgennemsnittet, fordi de kan arbejde systematisk med læring hele dagen.

Hvorfor er det, at Venstre og undervisningsministeren ikke vil give dem frihed til at etablere helhedsskoler?

Ministeren.

Jeg er optaget af, at folkeskolens niveau løftes og at vi også sikrer, at de elever, der går i folkeskolen, der i dag har nogle udfordringer, bliver bedre stillet. Det er lige præcis også derfor, vi har præsenteret et meget ambitiøst udspil, som handler om ikke kun at modernisere folkeskolen, men også om at give både forældre og elever nogle langt bedre vilkår. Det tager afsæt i en meget klar prioritering, som bl.a. lægger op til at styrke indsatsen i forhold til indskolingen, der, som jeg mener og har sagt et par gange, er et meget, meget vigtigt skridt at tage for at styrke fagligheden, plus at vi jo så lægger op til, at de andre initiativer, som er en del den samlede pakke, skal bære det videre til en sammenhængende folkeskole.

Derfor er jeg sådan set af den meget klare opfattelse, at regeringen nu har præsenteret et fuldt finansieret forslag med det, som den mener bringer os frem til en bedre folkeskole, og det kommer vi så til at diskutere, når vi indleder folkeskoleforhandlingerne, og det gør vi, som fru Christine Antorini ved, om meget kort tid.

Dermed er spørgsmålet sluttet. Tak til fru Christine Antorini, og tak til undervisningsministeren.

Det næste spørgsmål, spørgsmål 2, er stillet til indenrigs- og sundhedsministeren af fru Liselott Blixt.