Tillægsbetænkning afgivet af
Uddannelsesudvalget den 14. december 2010
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2010 og var til 1.
behandling den 12. november 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget. Udvalget
afgav betænkning den 7. december 2010. Lovforslaget var til
2. behandling den 9. december 2010, hvorefter det blev henvist til
fornyet behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
stillet 3 spørgsmål til undervisningsministeren til
skriftlig besvarelse. Undervisningsministeren har besvaret
spørgsmål 19. Spørgsmål 20 og 21
forventes besvaret inden 3. behandling. Udvalgets
spørgsmål 4 og 19 og undervisningsministerens svar
herpå er optrykt som bilag 2 til
tillægsbetænkningen.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF
og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det
foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV
og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
Per Bisgaard (V) Britta Schall
Holberg (V) Ulla Tørnæs (V) Anne-Mette Winther
Christiansen (V) Troels Christensen (V) Marlene Harpsøe (DF)
nfmd. Hans Kristian Skibby (DF)
Charlotte Dyremose (KF) fmd.
Villum Christensen (LA) Christine Antorini (S) Thomas Jensen (S)
Kim Mortensen (S) Hüseyin Arac (S) Pernille Vigsø Bagge
(SF) Peter Westermann (SF) Marianne Jelved (RV) Johanne
Schmidt-Nielsen (EL)
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde
ikke medlemmer i udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 45 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
| Radikale Venstre (RV) | 9 |
| Enhedslisten (EL) | 4 |
| Liberal Alliance (LA) | 3 |
| Kristendemokraterne (KD) | 1 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 56 omdelt efter
afgivelse af betænkning
Bilagsnr. | Titel |
9 | Betænkning afgivet 7/12-10 |
10 | 1. udkast til
tillægsbetænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 56 stillet efter afgivelse af betænkning
Spm.nr. | Titel |
19 | Spm. om, hvorfor ministeren ikke vil
udskyde lovens ikrafttræden til nyt skoleårs start, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
20 | Spm. om, hvilke økonomiske
konsekvenser lovforslaget vil få for unge, der bor i Ribe,
Vejen, Bramming og Tønder, der tager
grundforløb/hovedforløb på EUC Vest i Esbjerg
eller handelsuddannelsen på Esbjerg Handelsskole, til
undervisningsministeren |
21 | Spm. om økonomiske konsekvenser for
unge på Fyn på ungdomsuddannelser, til
undervisningsministeren |
Bilag 2
2 af udvalgets spørgsmål til
undervisningsministeren og ministerens svar herpå
Udvalgets spørgsmål 4 og 19 og
undervisningsministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra S, SF og RV.
Spørgsmål 4:
Regeringen har også varslet at fjerne SU for
hjemmeboende unge, der går på en ungdomsuddannelse.
Hvad bliver den årlige merudgift for unge på
ungdomsuddannelser, der rammes af merudgiften på 1.513 kr.
suppleret med det manglende beløb, hvis SU'en fjernes?
Ministeren bedes opgøre merudgiften for
transportforøgelse og fjernelse af SU'en i forhold til unge,
der får laveste SU for hjemmeboende og højeste SU for
hjemmeboende.
Svar:
Den forudsatte årlige merudgift på 1.513 kr., jf.
mit svar på spørgsmål 3 til L 56, er baseret
på, at eleverne har mulighed for at tilpasse deres køb
af abonnementskort med rabat, så kortet svarer til befordring
i 200 dage om året (et fuldtidsstudie er på 200 dage om
året), jf. svar på spørgsmål 3 til L 56.
På baggrund af trafikselskabernes kortudstedelsespraksis og
elevernes adfærd kan stigningen i egenbetaling blive på
op til 2.497 kr., svarende til befordring i 330 dage.
De stipendiemodtagere, som i dag får den laveste
hjemmeboendesats på 14.304 kr. pr. år og samtidig
rammes af den ovenfor nævnte merudgift på 2.497 kr. pr.
år som følge af lang transportvej, vil få
rådighedsbeløbet (før skat) reduceret med
16.801 kr. pr. år.
De stipendiemodtagere, som i dag får den højeste
hjemmeboendesats på 32.124 kr. pr. år og samtidig
rammes af en merudgift på 2.497 kr. pr. år som
følge af lang transportvej, vil få
rådighedsbeløbet (før skat) reduceret med
34.621 kr. pr. år.
De ovenfor anførte beløb er i
2010-prisniveau.
Regeringen foreslår, at der i forbindelse med
SU-reformen afsættes en pulje på 150 mio. kr. til
støtte til unge, der kommer fra hjem, som har det
økonomisk svært. Den konkrete udmøntning af de
150 mio. kr. skal forhandles i SU-forligskredsen, hvor regeringen
peger på, at støtten skal tildeles de unge ud fra en
vurdering af forældrenes samlede situation.
Regeringen foreslår i sit SU-udspil yderligere at
afsætte 25 mio. kr. til supplerende støtte
målrettet de unge, der har lang transport til nærmeste
ungdomsuddannelse.
Spørgsmål 19:
Ministeren bedes uddybende redegøre for, hvorfor
ministeren ikke vil udskyde lovens ikrafttræden til nyt
skoleårs start?
Svar:
Lovforslaget udmønter et element af »Aftale om
genopretning af dansk økonomi« mellem regeringen og
Dansk Folkeparti fra maj 2010. Heraf fremgår: »Elever
på ungdomsuddannelser modtager i dag et højere tilskud
til befordring end studerende på videregående
uddannelser. På videregående uddannelser er der blandt
andet et loft for den maksimale støtte. Der
gennemføres fra 2011 en tilpasning og en målretning af
de to ordninger til studerende med de højeste
befordringsudgifter. Den konkrete udmøntning skal
drøftes nærmere. Der tilvejebringes et provenu
på 75 mio. kr. årligt i 2011-2013.«
Hvis de nye satser først skal gælde fra den 1.
juli 2011 vil det forventede provenu på 78 mio. kr. i 2011
blive reduceret til 37,5 mio. kr.
Efter lovforslaget har været i høring, har
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte været i
kontakt med trafikselskaberne og DSB og har løst de
væsentligste administrative problemer i forbindelse med
overgangen til nye satser pr. 1. januar 2010.
I forhold til høringsudkastet er detaljer i
lovforslagets ikrafttræden ændret, så
trafikselskaberne kan sælge abonnementskort med de
nuværende satser indtil udgangen af 2010, uanset om kortet
gælder ind i 2011. Uddannelsessøgende ved
videregående uddannelser, der stilles bedre med de nye
satser, er i forbindelse med udsendelsen af rabatmeddelelser for
første halvår af 2011 blevet vejledt om, at det bedst
kan betale sig for dem at vente med at købe abonnementskort
med rabat til efter nytår. Forslaget påvirker ikke
provenuet, da alle kort, der er solgt i 2010, efter gældende
praksis udgiftsføres i 2010. Endvidere afhjælper
ændringsforslag nr. 12, der blev vedtaget i forbindelse med
2. behandlingen den 9. december 2010, også problemer i
forbindelse med overgangen til de nye satser. Med ændringen
vil reguleringen af egenbetalingssatserne, der i lovforslaget er
angivet i 2010-niveau, ske den 1. januar 2011 og ikke den 2.
søndag i januar 2011. Herved undgås det, at der
gælder to forskellige egenbetalingssatser i januar
2011.
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har desuden
overfor for mig oplyst, at de har holdt møde med
trafikselskaberne om overgangen til nye satser m.v., og at
trafikselskaberne har udtrykt tilfredshed med, at deres bekymringer
i tilknytning til, at de efter ordningen for videregående
uddannelser i 1. halvår af 2011 pålægges kun at
sælge abonnementskort med rabat, der gælder for
strækningen mellem den uddannelsessøgendes bopæl
og uddannelsessted i det væsentligste er imødekommet
med de ovenfornævnte ændringer i lovforslaget.
Det skal dog bemærkes, at den største
administrative udfordring ved lovforslaget er at integrere
ordningen for uddannelsessøgende ved videregående
uddannelser i det elektroniske selvbetjeningssystem
»mitUddannelseskort«, der i 2007 blev etableret for at
understøtte ordningen for uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser. De regler, der vedrører denne
integration, foreslås med de fremsatte lovforslag derfor
først at træde i kraft den 1. juli 2011.
Trafikselskaberne har i høringssvar af 29. september
2010 anført følgende: »Som nævnt i
indledningen ser vi meget positivt på den del af forslaget,
som indeholder en harmonisering af reglerne for ungdomsuddannelser
og videregående uddannelser. En fælles (teknisk)
løsning forventes at kunne tage afsæt i den
nuværende løsning for ungdomsuddannelserne
(mituddannelseskort.dk). Eventuelle tilretninger i system og
procedurer kan først afklares, når det endelige set-up
er på plads, herunder starttidspunktet 1. juli 2011. En start
medio næste år forventes dog at være
mulig.«
Jeg ser derfor ingen grund til at ændre lovforslagets
ikrafttrædelsestidspunkter.