Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed)

Forslag

til

Lov om ændring af våbenloven og lov om krigsmateriel m.v.1)

(Forenkling af fremgangsmåden for meddelelse af udførselstilladelse m.v.)

§ 1

I våbenloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 22. juni 2009, som ændret ved § 1 i lov nr. 538 af 26. maj 2010, foretages følgende ændringer:

1. Som fodnote til lovens titel indsættes:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet, EU-Tidende 2009, nr. L 146, side 1.«

2. § 3, stk. 3, nr. 3, affattes således:

»3) Krudtoplag hos personer og foreninger, der har tilladelse til at erhverve og besidde sortkrudt, fænghætter m.v.«

3. I § 3, stk. 3, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) Krudtoplag, arbejdslokaler og udstyr hos personer, der har tilladelse til genopladning af ammunition.«

Nr. 4 bliver herefter nr. 5.

4. I § 6 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan udstede en generel, global eller individuel tilladelse til udførsel til EU-lande af genstande, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om vilkår og betingelser for udstedelse og anvendelse af generelle, globale og individuelle tilladelser efter stk. 5 samt om indberetningskrav, dokumentationskrav og pligt til at føre registre over udførsel af genstande omfattet af stk. 1.

Stk. 7. Genstande omfattet af stk. 1, nr. 3-5, 8 og 9 samt dele specielt konstrueret eller modificeret til de i stk. 1, nr. 3-5 nævnte genstande, der indføres fra et EU-land for straks at skulle udføres til et andet EU-land (transit), undtages fra kravet om tilladelse efter stk. 1. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om dokumentationskrav for transittilladelser samt om, at andre genstande omfattet af stk. 1 på samme måde kan undtages fra kravet om transittilladelse.

Stk. 8. Justitsministeren kan bestemme, at dolke og knive, hvis klinge overstiger 12 cm, uden tilladelse kan udføres, hvis de er udformet til erhverv, husholdningsbrug, jagt, lystfiskeri eller sportsdykning.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 9.

§ 2

I lov om krigsmateriel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af 7. juli 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 538 af 26. maj 2010 foretages følgende ændringer:

1. Efter § 9 indsættes:

»§ 9 a. Justitsministeren kan certificere modtagere af krigsmateriel, der indføres fra EU-lande.

Stk. 2. Virksomheder, der har en tilladelse til at fremstille krigsmateriel efter § 2, 1. pkt., kan ansøge om certificering. Certificeringen er frivillig og giver mulighed for at modtage genstande omfattet af en generel tilladelse til udførsel udstedt af myndighederne i et EU-land.

Stk. 3. For certificering efter stk. 1 betales et gebyr på 6.000 kr. Gebyret reguleres årligt i henhold til den af Danmarks Statistik beregnede ændring i den gennemsnitlige samlede årsløn for statsansatte for det foregående år.

Stk. 4. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om vilkår og betingelser for certificeringen, herunder om form, indhold af og gyldighedsperiode for certifikater.

Stk. 5. Justitsministeren kan suspendere eller tilbagekalde et certifikat, hvis virksomheden ikke længere lever op til betingelserne eller vilkårene for certificeringen. Justitsministeren underretter Kommissionen og de øvrige medlemslande i EU om suspension eller tilbagekaldelse af et certifikat.

Stk. 6. Justitsministeren offentliggør og ajourfører regelmæssigt en liste over certificerede virksomheder og underretter Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og de øvrige medlemslande i EU herom.«

2. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Som led i tilsynet efter stk. 1 kan Statens Våbenkontrol kontrollere, at ind- og udførsel af krigsmateriel sker i overensstemmelse med våbenlovens bestemmelser eller regler fastsat i medfør heraf.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

3. § 11, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, skal efter anmodning give Statens Våbenkontrol enhver oplysning om virksomheden, dens produktion, indførsel og udførsel af krigsmateriel, herunder om virksomhedens økonomiske og regnskabsmæssige forhold.«

4. § 15, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) tilsidesætter vilkår eller betingelser for en tilladelse eller en certificering, eller«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. juni 2012, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2 og 3, våbenlovens § 6, stk. 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 samt lovens § 2, nr. 2 og 3, træder i kraft den 1. juli 2011.

Stk. 3. Loven finder anvendelse på tilladelser, der udstedes efter lovens ikrafttræden.

§ 4

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Lovens § 2 kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvist for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget har primært til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (Forsvarsdirektivet).

Lovforslaget indebærer en udvidelse af våbenlovens regler for udførsel af våben og forsvarsmateriel, så der - udover den eksisterende tilladelsesordning - etableres adgang til at udstede globale og generelle udførselstilladelser.

Endvidere foreslås en tilføjelse i krigsmaterielloven, så der skabes en frivillig certificeringsordning for virksomheder, der vil indføre visse forsvarsrelaterede produkter omfattet af forsvarsdirektivet.

Lovforslaget indeholder nogle centrale hjemmelsbestemmelser, som er nødvendige for at sikre en gennemførelse af forsvarsdirektivet i dansk ret. De øvrige ændringer af de gældende regler om udførsel af forsvarsmateriel, som forsvarsdirektivet nødvendiggør, vil blive gennemført administrativt ved en ændring af bekendtgørelse om våben og ammunition m.v., ved udstedelse af en ny bekendtgørelse om udførsel af forsvarsmateriel samt ved udstedelse af en bekendtgørelse om certificering af virksomheder, der vil indføre visse forsvarsrelaterede produkter.

Der foreslås samtidig indført enkelte præciseringer og tilføjelser i eksisterende hjemmelsbestemmelser i henholdsvis våbenloven og krigsmaterielloven.

Forsvarsdirektivet er optrykt som bilag 2 til lovforslaget.

1.1. Forsvarsdirektivet

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 6. maj 2009 direktiv 2009/43/EF om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet.

Baggrunden for direktivet er, at eksport af forsvarsmateriel inden for EU i alle medlemsstater er underlagt nationale tilladelsesordninger. Alle medlemsstater har således deres egen lovgivning til regulering af indførsel, udførsel og transit af forsvarsmateriel inden for det indre marked. Selvom en række medlemsstater har forsøgt at koordinere deres regler på området, er det europæiske marked for forsvarsmateriel af denne grund inddelt i 27 nationale tilladelsesordninger, der adskiller sig meget fra hinanden med hensyn til anvendelsesområde, kompetente myndigheder, procedurer og tidsfrister.

Direktivet har til formål at reducere hindringer for handel med forsvarsmateriel inden for det indre marked ved at forenkle og tilnærme både betingelser og procedurer for at opnå tilladelse til udførsel.

Det følger af direktivets artikel 2 sammenholdt med artikel 3, nr. 1, at direktivet skal finde anvendelse på de forsvarsrelaterede produkter, som er anført i bilaget til direktivet. Bilaget skal ifølge direktivets artikel 13 svare til EU's fælles liste over militært udstyr. EU's fælles liste over militært udstyr bliver løbende opdateret og er senest ændret ved Rådets vedtagelse af 23. februar 2010 (2009/C 65/01). Bilaget til forsvarsdirektivet er derfor ændret ved Kommissionens direktiv 2010/80/EU af 22. november 2010 om ændring af bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF.

I det følgende anvendes direktivets begreb »forsvarsrelaterede produkter« ved beskrivelsen af direktivets bestemmelser. I dansk sammenhæng anvendes sædvanligvis begreberne »forsvarsmateriel«, »militært udstyr« eller »krigsmateriel«. De nævnte begreber har ikke i dette lovforslag forskellig indholdsmæssig betydning og anses for at dække genstande af enhver art omfattet af EU's fælles liste over militært udstyr.

Forsvarsdirektivet anvender udtrykket »overførselslicens«, der i forsvarsdirektivets artikel 3, nr. 5, er defineret som en tilladelse udstedt af en national myndighed i en medlemsstat til leverandører med henblik på overførsel af forsvarsmateriel til en modtager i en anden medlemsstat. Der skelnes således i direktivet mellem »overførsel« og »eksport«, hvor overførsel handler om udførsel til EU-lande og eksport handler om udførsel til lande uden for EU.

I våbenloven anvendes begrebet »tilladelse« og »udførsel«. Det er Justitsministeriets hensigt fortsat at benytte den kendte terminologi fra våbenloven, uanset om der er tale om udførsel af forsvarsmateriel til en anden medlemsstat i EU.

Direktivets artikel 4 indeholder generelle bestemmelser om medlemsstaternes udstedelse af tilladelser til udførsel af forsvarsrelaterede produkter til andre EU-medlemsstater. I direktivets artikel 4, stk. 1, 1. pkt., fastslås det, at overførsel af forsvarsrelaterede produkter mellem medlemsstater er underlagt forudgående tilladelse, og i direktivets artikel 4, stk. 4, fastslås det, at medlemsstaterne sikrer, at leverandører, der ønsker at udføre produkter fra deres område kan anvende generelle udførselstilladelser eller ansøge om globale eller individuelle udførselstilladelser. Det fremgår af artikel 4, stk. 6, at medlemsstaternes valg af typen af tilladelse og fastsættelsen af vilkår og betingelser for tilladelsen (herunder særligt enhver begrænsning i udførsel af forsvarsmateriel til modtagere i lande uden for EU) bl.a. skal ske under hensyntagen til eventuelle risici for beskyttelsen af menneskerettighederne, freden, sikkerheden og stabiliteten som følge af udførslen samt ud fra en vurdering af eventuelle kritiske forhold i forbindelse med udførslen.

Medlemsstaterne kan efter direktivets artikel 4, stk. 9, til enhver tid og bl.a. under henvisning til beskyttelsen af deres væsentlige sikkerhedsinteresser eller den offentlige orden tilbagekalde eller begrænse anvendelsen af udførselstilladelser, de har udstedt.

Medlemsstaterne gennemfører i henhold til artikel 5 generelle udførselstilladelser, som giver leverandører, der er etableret på deres respektive områder, og som opfylder de vilkår og betingelser, der er knyttet til tilladelsen, mulighed for at udføre forsvarsmateriel til en kategori eller flere kategorier af modtagere, der er etableret i en anden medlemsstat. Medlemsstaterne kan som udgangspunkt vælge, i hvilke situationer der skal udstedes en generel tilladelse, men efter direktivets artikel 5, stk. 2, skal de generelle tilladelser bruges i visse tilfælde, jf. nærmere herom nedenfor i afsnit 2.2.1.

Efter direktivets artikel 6 udsteder medlemsstaterne globale udførselstilladelser til en individuel leverandør på dennes anmodning. Disse udførselstilladelser giver mulighed for at udføre forsvarsmateriel til modtagere i en eller flere andre medlemsstater. Medlemsstaterne fastsætter i hver global tilladelse de forsvarsrelaterede produkter eller kategorier af forsvarsrelaterede produkter, der er omfattet af tilladelsen, samt de godkendte modtagere eller kategorier af modtagere. En global tilladelse er gyldig i tre år med mulighed for forlængelse.

Efter direktivets artikel 7 udsteder medlemsstaterne individuelle udførselstilladelser til en individuel leverandør på dennes anmodning. Disse tilladelser giver mulighed for at udføre et bestemt antal nærmere specificerede forsvarsrelaterede produkter til en enkelt modtager i et andet medlemsland, dog således at udførslen kan omfatte indtil flere leveringer til samme aftager. De individuelle tilladelser skal efter direktivet blandt andet anvendes i de tilfælde, hvor anmodningen om tilladelse er begrænset til en enkelt udførsel, eller hvor det er nødvendigt for at beskytte landets væsentlige sikkerhedsinteresser eller for at overholde medlemsstaternes internationale forpligtelser.

Direktivets artikel 8 handler om leverandørens oplysningspligt, indberetningskrav samt en forpligtelse for leverandører til at føre registre over deres udførsel af forsvarsmateriel.

Efter direktivets artikel 9 udpeger medlemsstaterne kompetente myndigheder til at udføre certificering af modtagere, der er etableret på deres respektive områder. Certificeringen er efter bestemmelsen især en konstatering af, at modtageren er i stand til at overholde begrænsninger for udførsel til lande uden for EU af forsvarsmateriel, der i henhold til en udførselstilladelse modtages fra en anden medlemsstat. Efter bestemmelsen skal der ved certificeringen bl.a. lægges vægt på modtagerens dokumenterede erfaring og omdømme inden for forsvarsaktiviteter, særlig i kraft af tidligere efterlevelse af begrænsninger, en tilladelse til produktion eller markedsføring af forsvarsmateriel samt beskæftigelse af kvalificeret overordnet personale.

Direktivets artikel 9 indeholder desuden regler om det nærmere indhold af et certifikat, certifikatets gyldighedsperiode (der under ingen omstændigheder må overstige 5 år), kontrol med de certificerede virksomheder, gensidig anerkendelse af certifikater udstedt i en anden medlemsstat samt regler om tilbagekaldelse af udstedte certifikater.

Direktivets artikel 10 handler om udførsel til lande uden for EU af forsvarsmateriel, der er modtaget fra et andet EU-land. Efter direktivets artikel 10, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, at modtagere af forsvarsmateriel i forbindelse med ansøgning om en udførselstilladelse til et land uden for EU underretter de nationale myndigheder om eventuelle begrænsninger i en meddelt udførselstilladelse fra en anden medlemsstat.

Medlemsstaterne er efter artikel 15 om beskyttelsesforanstaltninger forpligtet til at underrette en anden medlemsstat og anmode om en undersøgelse af situationen, hvis den skønner, at der er en alvorlig risiko for, at en certificeret modtager i den anden medlemsstat ikke vil overholde en betingelse, der er knyttet til en generel udførselstilladelse, eller hvis medlemsstaten i øvrigt finder det nødvendigt under hensyn til beskyttelsen af væsentlige sikkerhedsinteresser eller ud fra hensynet til den offentlige orden.

Hvis medlemsstaten uagtet nævnte henvendelse skønner, at der er alvorlig risiko for overtrædelse af betingelser efter en generel udførselstilladelse, kan medlemsstaten midlertidigt suspendere den generelle udførselstilladelse for sådanne virksomheder. Medlemsstaten skal i givet fald underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om årsagerne til denne beskyttelsesforanstaltning.

Efter direktivets artikel 16 skal medlemsstaterne fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af direktivets bestemmelser, navnlig ved afgivelse af falske eller ufuldstændige oplysninger i forbindelse med ansøgning om tilladelse til udførsel til lande uden for EU. Sanktionerne skal være effektive, proportionale og have afskrækkende virkning.

1.2. Kommissionens henstilling af 11. januar 2011 om certificering af virksomheder i henhold til artikel 9 i forsvarsdirektivet

Kommissionen har i en henstilling af 11. januar 2011 forholdt sig til de kriterier, virksomhederne skal opfylde for at blive certificerede, jf. direktivets artikel 9, stk. 2, og uddybet disse kriterier.

Herudover har Kommissionen i henstillingen berørt nogle praktiske aspekter ved selve certificeringen, i hvilken forbindelse det blandt andet anbefales at benytte en fælles standardskabelon til certifikater.

Henstillingen omfatter også kontrol med virksomheder, der er certificerede og de beføjelser, de kompetente nationale myndigheder ifølge henstillingen bør have. Endelig indeholder henstillingen retningslinjer for korrigerende foranstaltninger, suspension og tilbagekaldelse af certifikater i tilfælde af, at en certificeret virksomhed ikke længere opfylder et eller flere af kriterierne i direktivets artikel 9, stk. 2, eller de betingelser, der knytter sig til certifikatet.

Henstillingen, der er gengivet i bilag 3, behandles nærmere i afsnit 5 om certificeringsordningen.

2. Ekstern kontrol af våben og forsvarsmateriel

2.1. Gældende ret

De gældende danske regler om udførsel og indførsel af våben, ammunition og forsvarsmateriel m.v. findes i våbenloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 22. juni 2009 om våben og eksplosivstoffer, som ændret ved lov nr. 538 af 26. maj 2010.

Våbenloven indeholder en generel kontrolordning ved­rørende udførsel af våben og forsvarsmateriel fra Danmark til både lande inden for og uden for EU. Kontrolordningen baserer sig på forudgående tilladelse i hvert enkelt tilfælde af udførsel af våben og forsvarsmateriel.

2.1.1. Våbenlovens eksterne kontrolordning

2.1.1.1. Generel kontrol af udførsel fra dansk territorium

Efter våbenlovens § 6, stk. 1, er det forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, at udføre våben m.v. Bestemmelsen omfatter 9 kategorier af våben, ammunition og forsvarsmateriel. Det fremgår af forarbejderne til våbenlovens § 6, stk. 1, at bestemmelsen skal fortolkes således, at alle produkter på EU's eksisterende fælles liste over militært udstyr falder inden for bestemmelsen. Bestemmelsen omfatter imidlertid også våben, ammunition og forsvarsmateriel uden for EU's fælles militære liste.

Udførselsforbuddet gælder en meget bred kategori af produkter, herunder også dele til produkter, der i færdig fremstillet stand omfattes af bestemmelsen.

Våbenlovens § 6, stk. 1, kræver som udgangspunkt tilladelse i hvert enkelt tilfælde, idet bestemmelsen dog fortolkes og administreres sådan, at der ikke kræves særskilt tilladelse til hver enkelt udførsel, men snarere således at enhver udførsel skal være dækket af en tilladelse, som afhængigt af de nærmere omstændigheder kan være mere eller mindre omfattende. Der er imidlertid ikke almindelig adgang til at udstede generelle udførselstilladelser, hvorefter der kan udføres et ikke nærmere angivet antal skydevåben eller forsvarsmateriel.

Kravet om udførselstilladelse omfatter både fysisk flytning af genstande ud fra dansk område og ikke-fysisk overførsel til udlandet ved hjælp af fax, telefon eller andet elektronisk medie. Mundtlig overførsel af teknologi er også omfattet, hvis teknologien er indeholdt i et dokument, hvoraf den relevante del oplæses eller på lignende måde beskrives. Endvidere er våben og forsvarsrelaterede produkter m.v., der alene er i transit i Danmark, omfattet af våbenlovens § 6. Der henvises til afsnit 4 herom.

Våbenlovens § 6 gælder som udgangspunkt også for statsmyndigheder. Kravet om tilladelse gælder imidlertid ikke for militære styrker og militært personel som led i den militære tjenesteudøvelse, eller militære myndigheders midlertidige udførsel af udrustning og materiel med henblik på reparation eller vedligeholdelse, jf. våbenlovens § 8, stk. 2. Det følger endvidere af våbenlovens § 9, stk. 1, at politiets udførsel af våben m.v. som led i tjenesten ikke kræver udførselstilladelse.

Våbenloven indeholder endvidere i § 5 nogle særlige regler om kontrol med kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare våben og fremføringsmidler, der er specielt udformet eller modificeret til sådanne våben. Efter våbenlovens § 5, stk. 1 og 4, er også udførsel af de pågældende våben forbudt. Det er ikke muligt at få tilladelse til at udføre de nævnte våben, men justitsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet, jf. våbenlovens § 5, stk. 5.

Overtrædelse af forbuddet mod udførsel straffes efter våbenlovens § 10, stk. 1, med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år. Er der tale om en forsætlig overtrædelse af forbuddet mod udførsel af skydevåben under særlig skærpende omstændigheder, fastsættes straffen efter straffelovens § 192 a, stk. 1, med fængsel fra 1 år indtil 6 år. Det samme gælder forsætlige overtrædelser under særlig skærpende omstændigheder af forbuddet mod udførsel af andre våben og eksplosivstoffer, når våbnet eller eksplosivstofferne på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade. Anden overtrædelse af våbenloven under særlig skærpende omstændigheder straffes efter lovens § 192 a, stk. 2, med fængsel indtil 6 år. Sker overtrædelsen af § 192 a med forsæt til terrorisme, er strafferammen fængsel indtil livstid i medfør af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 6.

2.1.1.2. Fremgangsmåden ved behandling af ansøgninger om udførsel af skydevåben, forsvarsmateriel m.v.

Ansøgning om tilladelse til udførsel af våben og forsvarsmateriel indgives som udgangspunkt til Justitsministeriet, som tager endelig stilling til, hvorvidt en ansøgning skal imødekommes eller afslås. Politiet meddeler dog tilladelse til udførsel til Færøerne og Grønland, de nordiske lande og EU-medlemslandene af blankvåben, paint- og hardballvåben, signalvåben, våben til jagt, fiskeri og konkurrenceskydning og dele og ammunition hertil samt visse antikke skydevåben.

Justitsministeriet indhenter en udtalelse fra Forsvarsministeriet (Forsvarets Materieltjeneste), hvis der er tvivl om, hvorvidt det pågældende produkt er omfattet af våbenlovens § 6.

Ansøgninger om udførselstilladelse, der behandles af Justitsministeriet, forelægges i de fleste tilfælde Udenrigsministeriet, som vurderer ansøgningerne i lyset af den danske politik vedrørende våbeneksport samt påser overholdelsen af EU's fælles holdning 2008/944/FUSP om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr. Udenrigsministeriet vurderer desuden ansøgninger om udførsel under hensyn til de øvrige forpligtelser, Danmark har påtaget sig i det internationale samarbejde.

Ansøgninger om udførselstilladelse skal ledsages af forskellige former for dokumentation, der varierer med udførslens karakter. Det fremgår ikke af våbenloven, hvilke betingelser en ansøger skal opfylde for at få tilladelse til udførsel. Der har imidlertid - bl.a. i lyset af de internationale aftaler, som Danmark har tiltrådt på området - udviklet sig en fast administrativ praksis med hensyn til de procedurer, der følges ved ansøgninger om udførselstilladelse, herunder hvilken dokumentation der kræves.

2.1.2. Dokumentationskrav

Dokumentationskravene er beskrevet i Udenrigsministeriets rapport om udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark 2009 side 21 ff. Dokumentationskravene varierer med udførslens karakter, idet kravene dog kan inddeles i følgende fem hovedgrupper.

2.1.2.1. Udførsel af mindre partier håndskydevåben og ammunition

Det følger af Justitsministeriets praksis, at der ved udførsel af mindre partier håndskydevåben og ammunition (indtil 100 stk. almindelige håndskydevåben, 5. stk. maskinpistoler eller 10.000 stk. patroner) til modtagere, der ikke er statsinstitutioner, skal fremlægges et internationalt importcertifikat, konkret eller generel indførselstilladelse eller en erklæring fra den kompetente myndighed i modtagerlandet om, at man ikke har nogen indvendinger mod, at Justitsministeriet udsteder udførselstilladelse. Herudover skal ansøgeren underskrive en erklæring (»lille erklæring«) om, at det pågældende parti kun vil blive afsendt til den pågældende køber i det anførte land eller til en anden af køberen skriftligt angivet adresse, og at ansøgeren er bekendt med strafansvaret efter straffelovens § 163. Endelig skal det dokumenteres, at eventuelle transitlande er indforstået med transitten.

2.1.2.2. Udførsel af større partier håndskydevåben og ammunition

Ved udførsel af større partier håndskydevåben og ammunition (mere end 100 stk. almindelige håndskydevåben, 5 stk. maskinpistoler eller 10.000 stk. patroner) samt forsvarsmateriel af enhver art til modtagere, der ikke er statsinstitutioner, sondres der mellem udførsel til lande, der udsteder internationalt importcertifikat og ankomstbevis, og udførsel til lande, der ikke har tilsluttet sig denne eksportkontrolordning. Efter det for Justitsministeriet oplyste, anvender flertallet af medlemslande i EU importcertifikat og ankomstbevis.

Et internationalt importcertifikat er importlandets attestation på, at importøren har forpligtet sig til at indføre det pågældende vareparti til importlandet. Ved udførsel til lande, der bruger internationalt importcertifikat og ankomstbevis, skal ansøgeren fremlægge internationalt importcertifikat fra modtagerlandet samt en erklæring (»stor erklæring«) om:

- at det pågældende vareparti kun vil blive afsendt til den i certifikatet anførte køber og adresse eller til en anden af køber skriftligt angivet adresse,

- at ansøgeren ved varens afsendelse vil afkræve køberen et af myndighederne i importlandet udstedt ankomstbevis (Delivery Verification Certificate), hvorved det attesteres, at varepartiet er ankommet til importlandet,

- at ansøgeren efter modtagelsen af ankomstbeviset vil sende dette til Justitsministeriet, og

- at ansøgeren er bekendt med strafansvaret i straffelovens § 163.

Endelig skal det dokumenteres for så vidt angår skydevåben og ammunition hertil, at eventuelle transitlande er indforstået med transitten, og efter omstændighederne kræves endvidere en slutbrugererklæring, dvs. en erklæring fra modtageren/slutbrugeren om, at reeksport ikke vil finde sted, eller kun vil finde sted, hvis eksportlandet (Danmark) har givet samtykke hertil.

2.1.2.3. Udførsel til lande, der ikke bruger internationalt importcertifikat

Ved udførsel til lande, der ikke bruger internationalt importcertifikat og ankomstbevis kræves som udgangspunkt, at ansøger fremlægger konkret indførselstilladelse fra modtagerlandet, og en underskrevet erklæring om, at det pågældende parti kun vil blive sendt til den anførte køber i det anførte land eller til en anden af køberen skriftligt angivet adresse, og at ansøger er bekendt med strafansvaret i straffelovens § 163. Endvidere kræves efter omstændighederne en slutbrugererklæring.

2.1.2.4. Udførsel til statsinstitutioner og midlertidige udførsler

Ved udførsel til statsinstitutioner og ved midlertidige udførsler er der særligt lempelige dokumentationskrav. De lempelige dokumentationskrav gælder dog ikke for midlertidig udførsel af skydevåben og ammunition hertil.

I det omfang Justitsministeriet udsteder tilladelser til udførsel af skydevåben eller ammunition, sender ministeriet kopi af tilladelsen til Rigspolitiet, Interpol, med henblik på underretning af modtagerlandets myndigheder.

2.1.2.5. Politiets kompetence til at udstede tilladelse til udførsel

I de tilfælde, hvor kompetencen til at udstede tilladelse til udførsel af håndskydevåben og ammunition er delegeret til politiet, jf. våbenbekendtgørelsens § 28, har Justitsministeriet i våbencirkulæret fastsat nærmere bestemmelser om politiets behandling af disse sager. Efter våbencirkulærets § 28, stk. 1, kan udførselstilladelse således alene gives, hvis ansøgeren foreviser modtagerens indførselstilladelse eller en erklæring fra modtagerlandets kompetente myndigheder om, at man ikke har indvendinger imod, at de danske myndigheder udsteder udførselstilladelse. Efter cirkulærets § 28, stk. 2, skal tilladelsen indeholde en angivelse af det, der skal udføres, og af modtageren.

I henhold til våbencirkulærets § 28, stk. 3, skal der ved ansøgning om udførsel af mere end 100 rifler eller 10.000 stk. riffelammunition til lande, der er nævnt i våbenbekendtgørelsens § 28, stk. 2, afleveres et internationalt importcertifikat samt en behørigt udfyldt »stor erklæring«. Ansøgeren skal endvidere indsende et modtagelsesbevis, når varerne er modtaget i det pågældende land. I tilfælde, hvor der skal afleveres et internationalt importcertifikat, skal der ikke tillige forevises en indførselstilladelse eller en erklæring efter cirkulærets § 28, stk. 1.

Som det tilsvarende gør sig gældende ved Justitsministeriets meddelelse af udførselstilladelse, sender politiet i medfør af våbencirkulærets § 28, stk. 4, straks en genpart af tilladelsen til Rigspolitiet, Interpol, med henblik på underretning af modtagerlandets myndigheder.

2.2. Forsvarsdirektivet

Som indledningsvist anført forpligtes medlemsstaterne ved forsvarsdirektivets artikel 4 til at udstede henholdsvis generelle udførselstilladelser, globale udførselstilladelser og individuelle udførselstilladelser ved udførsel af forsvarsmateriel til andre EU-lande. De tre tilladelsestyper er nærmere beskrevet i direktivets artikel 5, 6 og 7.

2.2.1. Generelle udførselstilladelser

De generelle udførselstilladelser er beskrevet i direktivets artikel 5. Denne type udførselstilladelse er ikke rettet mod en specifik leverandør, men mod nuværende eller fremtidige leverandører generelt, som er etableret i den medlemsstat, hvorfra forsvarsmateriellet skal udføres. Hvis leverandøren opfylder de vilkår og betingelser, der er knyttet til tilladelsen kan leverandøren udføre forsvarsmateriellet til en kategori eller flere kategorier af modtagere, der er etableret i en anden medlemsstat.

De generelle udførselstilladelser skal ifølge direktivet i det mindste anvendes når:

a) modtageren er del af en medlemsstats væbnede styrker eller en ordregivende myndighed på forsvarsområdet, der foretager indkøb, som udelukkende er til brug for en medlemsstats væbnede styrker,

b) modtageren er en virksomhed, der er certificeret i overensstemmelse med forsvarsdirektivets artikel 9,

c) formålet med overførslen er demonstration, vurdering eller udstilling,

d) formålet med overførslen er vedligeholdelse eller reparation, og modtageren er den oprindelige leverandør af de forsvarsrelaterede produkter.

De generelle tilladelser er således en forenkling af håndteringen af tilladelser til udførsel af forsvarsmateriel til andre EU-lande. Det forhold, at der kan udføres forsvarsmateriel i henhold til en generel tilladelse modsvares til dels af indførelsen af en certificeringsordning for de virksomheder, der kan modtage forsvarsmateriel i medfør af de generelle tilladelser, jf. artikel 9, stk. 1. Der henvises endvidere til afsnit 5.

2.2.2. Globale udførselstilladelser

Efter direktivets artikel 6 udsteder medlemsstaterne globale udførselstilladelser til en individuel leverandør på dennes anmodning. Disse tilladelser giver adgang til at udføre forsvarsmateriel til modtagere i en anden medlemsstat. Medlemsstaterne fastsætter i hver global tilladelse de forsvarsrelaterede produkter eller kategorier af forsvarsrelaterede produkter, der er omfattet af tilladelsen, samt de godkendte modtagere eller kategorier af modtagere. En global tilladelse er gyldig i tre år med mulighed for forlængelse.

2.2.3. Individuelle udførselstilladelser

De individuelle udførselstilladelser udstedes til en individuel leverandør på dennes anmodning, jf. direktivets artikel 7. Disse tilladelser giver adgang til en enkelt overførsel af et bestemt antal nærmere specificerede forsvarsrelaterede produkter til en enkelt modtager, dog således at overførslen kan omfatte indtil flere leveringer til samme aftager. De individuelle tilladelser bør efter forsvarsdirektivet navnlig anvendes i de tilfælde, hvor anmodningen om tilladelse er begrænset til en enkelt overførsel, eller hvor det er nødvendigt for at beskytte landets væsentlige sikkerhedsinteresser eller for at overholde medlemsstaternes internationale forpligtelser.

2.2.4. Indberetningskrav, registre og kontrol

Forsvarsdirektivets artikel 8 omhandler leverandørernes oplysningspligt i forbindelse med udførsel af forsvarsmateriel. Leverandørerne skal herefter blandt andet oplyse modtagerne om de gældende vilkår og betingelser i udførselstilladelsen, herunder begrænsninger i forbindelse med slutbrug eller videreoverførsel af de forsvarsrelaterede produkter.

Det følger endvidere af direktivets artikel 8, stk. 3, at leverandører af forsvarsrelaterede produkter har visse underretningspligter og skal føre detaljerede og fuldstændige registre over deres udførsler.

Registrene omfatter handelsdokumenter, der skal indeholde oplysning om det forsvarsrelaterede produkt og dets reference efter bilaget, mængden og værdien af forsvarsmateriellet, datoen for udførsel, leverandørens og modtagerens navn og adresse, forsvarsmateriellets slutbrug og slutbruger, når dette kendes, og dokumentation for, at oplysningerne vedrørende eksportbegrænsning, der er knyttet til udførselstilladelsen, er givet til modtageren af de pågældende forsvarsrelaterede produkter.

Registrene skal føres i en periode på minimum tre år regnet fra afslutningen af det kalenderår, hvor udførslen fandt sted. De skal forevises på myndighedernes forlangende, og medlemsstaterne skal regelmæssigt kontrollere, at leverandørerne fører de nævnte registre.

Forsvarsdirektivets artikel 10 bestemmer, at en modtager af forsvarsmateriel, som ønsker at videreudføre materiellet til lande uden for EU i forbindelse med ansøgning om udførselstilladelse, skal erklære over for de kompetente myndigheder at have overholdt eventuelle begrænsninger, som i forbindelse med modtagelsen af forsvarsmateriellet var knyttet til en udførselstilladelse fra en anden medlemsstat.

2.3. Lovforslagets indhold

2.3.1. Hvilke produkter skal være omfattet af et nyt tilladelsessystem

Det følger af forsvarsdirektivets artikel 2 sammenholdt med artikel 3, nr. 1, at direktivet skal finde anvendelse på de forsvarsrelaterede produkter, som er anført i bilaget til direktivet. Bilaget skal ifølge direktivets artikel 13 svare til EU's fælles liste over militært udstyr. EU's fælles liste over militært udstyr bliver løbende opdateret og er senest ændret ved Rådets vedtagelse af 23. februar 2010 (2009/C 65/01).

Den fælles liste over militært udstyr omfatter blandt andet skydevåben (dog er våben til jagt og sport undtaget), ammunition hertil, bomber, raketter, torpedoer og andre eksplosivstoffer, køretøjer, kampvogne, kemiske kampmidler, krigsskibe samt udstyr hertil, kampfly m.v.

Våbenlovens eksterne kontrolordning i § 6 omfatter følgende produkter;

1) våben af enhver art med undtagelse af jagtvåben, samt genstande, der fremtræder som skydevåben og som følge af konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges hertil,

2) ammunition med undtagelse af ammunition til jagt­våben,

3) materiel til krigsførelse,

4) militært simulations- og træningsudstyr,

5) maskiner, instrumenter, apparater og andre produktionsmidler, der er specielt konstrueret eller modificeret til fremstilling eller vedligeholdelse af de under nr. 1-4 nævnte genstande,

6) dele specielt konstrueret eller modificeret til de under nr. 1-5 nævnte genstande,

7) eksplosivstoffer, der er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 1

8) software specielt konstrueret eller modificeret til udvikling, fremstilling eller anvendelse af de under nr. 1-7 nævnte genstande, og

9) teknologi til udvikling, fremstilling, eller anvendelse af de under nr. 1-8 nævnte genstande.

Forbuddet vedrørende teknologi gælder ikke i visse tilfælde beskrevet i våbenlovens § 6, stk. 3, hvis der f.eks. er tale om teknologi, der er frit tilgængeligt for offentligheden eller teknologi, der vedrører grundforskning.

Som nævnt i afsnit 2.1.1.1. er våbenlovens § 6, stk. 1, dækkende for men ikke begrænset til EU's fælles liste over militært udstyr. Der kan derfor være genstande, der er omfattet af våbenlovens § 6, men ikke omfattet af EU's fælles liste over militært udstyr og derfor ikke omfattet af forsvarsdirektivet.

Justitsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at den foreslåede tilladelsesordning kommer til at gælde for alle genstande, stoffer m.v. omfattet af våbenlovens § 6, stk. 1, og altså også for genstande - omend få - der ikke er omfattet af forsvarsdirektivet. Herved sikres en samlet tilladelsesordning for alle genstande omfattet af våbenlovens § 6, der ønskes udført til EU-lande. Det undgås derved, at virksomhederne skal indhente særlige tilladelser til genstande m.v., der ikke er omfattet af EU's fælles liste over militært udstyr.

De genstande, som falder inden for våbenlovens eksterne kontrolordning, men uden for forsvarsdirektivet, vil være omfattet af EUF-Traktatens artikel 35, som forbyder kvantitative udførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning inden for EU.

Efter EUF-Traktatens artikel 36 er artikel 35 imidlertid ikke til hinder for sådanne forbud eller restriktioner ved­rørende indførsel, udførsel eller transit, som er begrundet i hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi eller beskyttelse af industriel eller kommerciel ejendomsret. Disse forbud eller restriktioner må dog hverken udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

National lovgivning, der indebærer en restriktion for den frie udveksling af varer, vil således kunne være forenelig med EU-retten, hvis lovgivningen kan begrundes i et af de hensyn, der er opregnet i artikel 36, herunder hensynet til den offentlige sikkerhed, når der ikke er tale om et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen inden for EU.

Justitsministeriet finder det på den baggrund i overensstemmelse med EU-retten, at den foreslåede tilladelsesordning kommer til at gælde for alle genstande omfattet af våbenlovens § 6, stk. 1.

Kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare våben og fremføringsmidler, der er specielt udformet eller modificeret til sådanne våben er underlagt en strengere kontrolordning efter våbenlovens § 5.

Lovforslaget har ikke til hensigt at ændre våbenlovens § 5, og der vil derfor efter direktivets gennemførelse fortsat være en strengere regulering af de nævnte kemiske våben m.v. Justitsministeriet vurderer, at det er i overensstemmelse med direktivet at opretholde en strengere regulering på dette område. Der henvises blandt andet til direktivets artikel 1, stk. 2, hvorefter direktivet ikke berører medlemsstaternes beføjelser vedrørende politik på området for udførsel af forsvarsmateriel. Der henvises endvidere til præambelbetragtning 28, hvor det angives, at beslutningen om at nægte en eksport er og bør forblive underlagt hver medlemsstats kompetence.

2.3.2. Ændring af proceduren for udførselstilladelser

Som anført under punkt 2.1.1 kræves tilladelse til udførsel af bl.a. våben, ammunition og forsvarsmateriel. Bestemmelsen fortolkes og administreres dog som nævnt ikke sådan, at der kræves særskilt tilladelse til hver enkelt udførsel, men snarere således at enhver udførsel skal være dækket af en tilladelse, som afhængigt af de nærmere omstændigheder kan være mere eller mindre omfattende.

Efter forsvarsdirektivet skal medlemsstaterne indføre en ordning, hvorefter udførsel til EU medlemsstater af forsvarsrelaterede produkter, der er omfattet af bilaget til forsvarsdirektivet, kan ske efter forudgående tilladelse gennem generelle, globale eller individuelle udførselstilladelser, der udstedes eller offentliggøres af den medlemsstat, fra hvis område leverandøren ønsker at udføre forsvarsrelaterede produkter.

For at gennemføre direktivet i dansk ret kræves en hjemmelsbestemmelse. Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stk. 5 i våbenlovens § 6, hvorefter Justitsministeren kan give tilladelse til udførsel til EU-lande af genstande omfattet af stk. 1 ved enten en generel, global eller individuel tilladelse.

Det foreslås endvidere at indsætte en bemyndigelse for justitsministeren til administrativt at fastsætte regler om vilkår og betingelser for udstedelse og anvendelse af generelle, globale og individuelle tilladelser efter stk. 5, samt om indberetningskrav, dokumentationskrav og pligt til at føre registre over udførsel af produkter omfattet af stk. 1.

2.3.2.1. Generelle tilladelser

Bemyndigelsen påtænkes anvendt således, at de generelle tilladelser alene kan udstedes ved udførsel af visse produkter på EU's fælles liste over militært udstyr, der på grund af deres beskaffenhed ikke kræver samme niveau af kontrol, som de produkter der falder inden for kerneområdet af den fælles liste over militært udstyr.

Det påtænkes endvidere at udnytte bemyndigelsen sådan, at generelle tilladelser i hvert fald kan anvendes i de tilfælde, der er nævnt i forsvarsdirektivet artikel 5, stk. 2. Det gælder i tilfælde, hvor

a) modtageren er del af en medlemsstats væbnede styrker eller en ordregivende myndighed på forsvarsområdet, der foretager indkøb, som udelukkende er til brug for en medlemsstats væbnede styrker,

b) modtageren er en virksomhed, der er certificeret i overensstemmelse med reglerne i forsvarsdirektivet,

c) formålet med overførslen er demonstration, vurdering eller udstilling, eller

d) formålet med overførslen er vedligeholdelse, eller reparation, og modtageren er den oprindelige leverandør af de forsvarsrelaterede produkter.

Udover de i forsvarsdirektivet nævnte tilfælde vil det også kunne bestemmes, at de generelle tilladelser vil kunne anvendes, hvis formålet med udførslen er afprøvning af det pågældende produkt eller i andre lignende situationer, hvor udførslen har midlertidig karakter.

I situationer hvor udførslen er af midlertidig karakter, for eksempel hvor formålet med overførslen er demonstration, vurdering eller udstilling, eller hvor formålet med overførslen er vedligeholdelse og reparation, og modtageren er den oprindelige leverandør af de forsvarsrelaterede produkter, vil der blive stillet vilkår om, at de forsvarsrelaterede produkter bliver returneret til Danmark.

Indførelsen af generelle tilladelser vil nødvendiggøre oplysningspligter, registrerings- og indberetningskrav for leverandørerne. Der vil således blandt andet blive stillet krav om, at leverandører, der vil benytte en generel tilladelse for første gang, i rimelig tid forud herfor skal underrette Justitsministeriet. Derved muliggøres en vis fortsat kontrol af udførslen med de pågældende genstande.

De nærmere vilkår og betingelser for anvendelsen af generelle tilladelser påtænkes fastlagt ved en bekendtgørelse, idet de generelle tilladelser ikke har en individuel adressat, men retter sig generelt til leverandører af forsvarsmateriel. Bekendtgørelsesformen vil også leve op til forsvarsdirektivets krav om offentliggørelse af de generelle tilladelser. Det skal ligeledes sikres, at indholdet af de generelle tilladelser er tilgængeligt for aktører i de øvrige EU-lande.

2.3.2.2. Globale tilladelser

For så vidt angår de globale udførselstilladelser påtænkes bemyndigelsen udnyttet i overensstemmelse med artikel 6 i forsvarsdirektivet, hvorefter den globale tilladelse kan udstedes til en individuel leverandør efter anmodning for en treårig periode og for et specifikt forsvarsrelateret produkt eller kategorier af produkter til godkendte modtagere eller kategorier af modtagere i andre EU-lande. En global tilladelse vil således adskille sig fra en individuel tilladelse ved, at den globale tilladelse ikke er begrænset til at vist antal af de pågældende produkter.

Det påtænkes endvidere administrativt at indføre bestemmelser om, at de globale udførselstilladelser skal finde anvendelse, når en leverandør jævnligt udfører forsvarsmateriel til de samme modtagere i et andet EU-land.

Bemyndigelsen påtænkes endvidere blandt andet anvendt sådan, at der fastsættes regler om, at ansøgeren skal fremlægge en erklæring fra modtageren af de forsvarsrelaterede produkter om, at denne har tænkt sig at modtage leverancer af den eller de omhandlede kategorier af forsvarsrelaterede produkter fra eksportøren.

2.3.2.3. Individuelle tilladelser

For så vidt angår de individuelle tilladelser vil ovennævnte bemyndigelse blive anvendt til administrativt at indføre de regler, der i vidt omfang allerede gælder i praksis for dokumentationskrav ved ansøgning om udførselstilladelse, dog således at sagsgangen og dokumentationskravene forenkles i muligt omfang. Der henvises til punkt 2.1.2 ovenfor.

De individuelle tilladelser skal efter direktivet blandt andet anvendes i de tilfælde, hvor anmodningen om tilladelse er begrænset til en enkelt udførsel, eller hvor det er nødvendigt for at beskytte landets væsentlige sikkerhedsinteresser eller for at overholde medlemsstaternes internationale forpligtelser.

2.3.2.4. Indberetningskrav, registre og kontrol

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 6, stk. 6, påtænkes endvidere anvendt til at gennemføre forsvarsdirektivets artikel 8 om oplysningspligt og artikel 10 om begrænsning af udførsel til lande uden for EU.

For at muliggøre en kontrol med leverandørernes registerføring og udførsel af de pågældende produkter påtænkes indført en forpligtelse for leverandører af forsvarsmateriel, til årligt at sende en indberetning til Justitsministeriet, der indeholder de oplysninger, som indgår i registeret. Denne indberetning vil danne grundlaget for Justitsministeriets kontrol med virksomhedens overholdelse af reglerne for udførsel. Endelig påtænkes der fastsat regler om opbevaringspligt.

3. Våbenlovens interne kontrolordning

3.1. Gældende ret

Efter § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, i våbenloven (lovbekendtgørelse nr. 704 af 22. juni 2009 om våben og eksplosivstoffer, som ændret ved lov nr. 538 af 26. maj 2010) er det forbudt uden tilladelse af justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, at indføre, fremstille, herunder samle, ved overdragelse at erhverve, besidde, bære eller anvende en række nærmere angivne genstande og stoffer, herunder skydevåben samt genstande, der fremtræder som skydevåben, visse dele til skydevåben (piber, låsestole, aftagelige magasiner og baskyler) samt ammunition til skydevåben, herunder også patronhylstre, tændskruer, fænghætter, brandrør og projektiler. Der kræves tilsvarende tilladelse til eksplosivstoffer, håndgranater, bomber og lignende våben samt til lyddæmpere, der er konstrueret til montering på skydevåben og optisk elektroniske sigtemidler med lysstråle eller med elektronisk lysforstærknings- eller infrarødt udstyr, hvis de er konstrueret til montering på skydevåben. Efter lovens § 2, stk. 2, er det endvidere forbudt at overdrage eller overlade andre besiddelsen af de anførte genstande og stoffer, medmindre erhververen eller modtageren foreviser den fornødne tilladelse.

Undtaget fra forbuddet er efter våbenlovens § 1, stk. 2, visse luft- og fjederbøsser, kulsyredrevne hardball- og paintballvåben, pyrotekniske artikler, visse indstikningspatroner samt slagteapparater med tilhørende ammunition.

Justitsministeren er i medfør af våbenlovens § 1, stk. 3, bemyndiget til at undtage yderligere våben fra forbuddet. Bemyndigelsen er benyttet ved våbenbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 997 af 19. oktober 2009 om våben og ammunition m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 941 af 23. juli 2010), hvorefter også forladevåben, der er fremstillet før 1870, og bagladevåben, der er fremstillet før 1870, og som ikke kan anvende enhedspatroner, er undtaget fra våbenlovens kontrolordning.

Tilladelse til at fremstille håndskydevåben m.v. meddeles af Justitsministeriet, der også meddeler tilladelse til at indføre, erhverve, besidde, bære og anvende maskinpistoler, fuldautomatiske rifler og maskingeværer samt dele og ammunition hertil, jf. våbenbekendtgørelsens § 2, stk. 2 og 3. I øvrigt meddeles tilladelse til håndskydevåben samt dele og ammunition hertil, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, jf. § 2, stk. 1 og 2, af politiet, jf. våbenbekendtgørelsens § 2, stk. 1. Politiet meddeler også tilladelse til lyddæmpere og optisk elektroniske sigtemidler, jf. våbenbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5 og 6.

Som udgangspunkt gives politiets tilladelser til indførsel ikke med en gyldighed på over henholdsvis 3 og 6 måneder, jf. våbencirkulærets § 26, stk. 1. En våbentilladelse kan til enhver tid tilbagekaldes, jf. våbenlovens § 2 f.

Våbenlovens interne kontrolordning stiller endvidere særlige krav til sikring ved transport og opbevaring, jf. våbenlovens § 3, stk. 2, og våbenbekendtgørelsen §§ 8-11 (transport) og §§ 21 - 25 (opbevaring).

Eksplosivstoffer er omfattet af våbenlovens interne kontrolordning efter våbenlovens § 1 og er endvidere underlagt reglerne i bekendtgørelse nr. 263 af 15. maj 2008 om eksplosivstoffer, der gennemfører direktiv 93/15/EØF af 5. april 1993 om harmonisering af bestemmelserne om markedsføring af og kontrol med eksplosivstoffer til civil brug. Bekendtgørelsen regulerer blandt andet indførsel af eksplosivstoffer.

Kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare våben og fremføringsmidler, der er specielt udformet eller modificeret til sådanne våben, er underlagt en strengere kontrolordning efter våbenlovens § 5.

Forbuddet i våbenlovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1 og 4, mod at indføre, fremstille, herunder samle, erhverve, besidde, bære eller anvende skydevåben, dele til skydevåben og ammunition hertil uden tilladelse gælder ikke for militære myndigheder og politiet, jf. våbenlovens § 8, stk. 1, og § 9, stk. 1.

Indførsel af forsvarsmateriel, der ikke er omfattet af den interne kontrolordning i våbenlovens § 1, kræver ikke en indførselstilladelse efter våbenloven. Det gælder f.eks. køretøjer til militær anvendelse, kampfly eller krigsskibe og dele hertil, militært simulations- og træningsudstyr samt software og teknologi specielt konstrueret eller modificeret til udvikling, fremstilling eller anvendelse af militært udstyr.

Den interne kontrolordning omfatter således alene en delmængde af de produkter, der omfattes af den eksterne kontrolordning efter våbenlovens § 6. Justitsministeriet udsteder dog efter gældende praksis og efter anmodning importcertifikater eller indførselstilladelser i det omfang det efterspørges som led i en sag om udførelse fra et andet land til Danmark.

Overtrædelse af forbuddet mod indførsel straffes efter våbenlovens § 10, stk. 1, med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år. Er der tale om en forsætlig overtrædelse af forbuddet mod indførsel af skydevåben under særlig skærpende omstændigheder, fastsættes straffen efter straffelovens § 192a, stk. 1, med fængsel fra 1 år indtil 6 år. Det samme gælder forsætlige overtrædelser under særlig skærpende omstændigheder af forbuddet mod indførsel af andre våben og eksplosivstoffer, når våbnet eller eksplosivstofferne på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade. Anden overtrædelse af våbenloven under særlig skærpende omstændigheder straffes efter lovens § 192 a, stk. 2, med fængsel indtil 6 år. Sker overtrædelsen af § 192 a med forsæt til terrorisme, er strafferammen fængsel indtil livstid i medfør af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 6.

3.2. Forsvarsdirektivet

Medlemsstaterne forpligtes i henhold til forsvarsdirektivets artikel 4, stk. 1, til som udgangspunkt ikke at kræve tilladelse ved indførsel af forsvarsmateriel fra andre EU medlemsstater, medmindre det er nødvendigt at lade indførslen være omfattet af reglerne om forudgående tilladelse af hensyn til den offentlige sikkerhed eller offentlige orden, herunder transportsikkerheden.

I lyset af forsvarsmateriellets karakter og beskaffenhed er hensynet til den offentlige orden, herunder transportsikkerhed, oplagringssikkerhed, risiko for utilsigtet anvendelse og forebyggelse af kriminalitet af særlig betydning med henblik på direktivet, jf. betragtning 14 i direktivets præambel.

3.3. Lovforslaget

Justitsministeriet vurderer, at den gældende interne kontrolordning, der bl.a. kræver indførselstilladelse til skydevåben, ammunition, håndgranater, eksplosivstoffer m.v. efter våbenlovens § 1 er nødvendig at opretholde af hensyn til den offentlige sikkerhed og orden. De våben m.v., der er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, er af sådan umiddelbar farlighed, at der også fremover må stilles krav om indførselstilladelse, selv når de pågældende våben indføres fra andre EU-lande.

Forsvarsdirektivet indebærer derfor ikke ændringer i den gældende interne kontrolordning med våben, ammunition, m.v. efter våbenlovens § 1.

Gennemførelsen af forsvarsdirektivet berører ikke anvendelsen af direktiv 93/15/EØF af 5. april 1993 om harmonisering af bestemmelserne om markedsføring af og kontrol med eksplosivstoffer til civil brug (eksplosivstofdirektivet), jf. forsvarsdirektivets præambelbetragtning nr. 15. Forsvarsdirektivet vurderes derfor heller ikke at medføre ændringer i ordningen for håndtering af eksplosivstoffer, jf. bekendtgørelse nr. 263 af 15. maj 2008 om eksplosivstoffer, der gennemfører eksplosivstofdirektivet.

Der vil fortsat ikke gælde noget krav om indførselstilladelse for de produkter på EU's fælles liste over militært udstyr, der ikke omfattes af våbenlovens interne kontrolordning. Det vil dog stadig være muligt, i det omfang der anmodes om accept af indførsel, at udstede et importcertifikat eller en indførselstilladelse.

4. Transit

4.1. Gældende ret

Våben og forsvarsmateriel, der er i transit gennem Danmark, anses efter dansk ret for en indførsel efterfulgt af en udførsel. Transit kræver derfor tilladelse i medfør af henholdsvis våbenlovens § 1 og våbenlovens § 6 i samme omfang og fra de samme myndigheder, som hvis der var tale om henholdsvis indførsel og udførsel af våben eller forsvarsmateriel. Der henvises til afsnit 2.1 om de gældende regler for udførsel af våben og forsvarsmateriel m.v. og afsnit 3.1 om indførsel af våben m.v.

I tilfælde, hvor indførslen af den pågældende genstand i Danmark som udgangspunkt kræver tilladelse fra politiet, mens udførslen kræver tilladelse fra Justitsministeriet, kan Justitsministeriet dog meddele en kombineret indførsels- og udførselstilladelse for den pågældende genstand.

Det er en forudsætning for opnåelse af transittilladelse fra Justitsministeriet, at ansøgeren fremlægger dokumentation for, at modtagerlandet er indforstået med overførslen.

4.2. Fremgangsmåden ved behandling af ansøgninger om transit

Ansøgninger om transit af forsvarsmateriel behandles i vidt omfang på samme måde som ansøgninger om tilladelse til udførsel af forsvarsmateriel. Ansøgningerne indgives som udgangspunkt til Justitsministeriet, der tager endelig stilling til, hvorvidt en ansøgning skal imødekommes eller afslås.

Justitsministeriet indhenter en udtalelse fra Forsvarsministeriet (Forsvarets Materieltjeneste), hvis der er tvivl om hvorvidt det pågældende produkt er omfattet af våbenloven. I de fleste tilfælde forelægges sagen endvidere for Udenrigsministeriet, der på samme måde som ved udførsel af våben, forsvarsmateriel m.v. vurderer ansøgningerne set i lyset af den danske politik vedrørende våbeneksport og påser overholdelsen af EU's fælles holdning 2008/944/FUSP om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr. I det omfang et EU-land udsteder transittilladelser, skal de vurderes i forhold til den nævnte fælles holdning på lige fod med ansøgninger om udførsel. Udenrigsministeriet vurderer ligeledes ansøgninger om transit under hensyn til Danmarks øvrige internationale forpligtelser.

Dokumentationskravene for ansøgninger om transit er ikke så omfattende som for ansøgninger om udførsel, idet der oftest alene stilles krav om dokumentation for, at modtagerlandet er indforstået med overførslen, f.eks. i form af en indførselstilladelse, et internationalt importcertifikat eller en slutbrugerklæring udstedt af myndighederne i modtagerlandet.

Der gælder en særlig praksis om transit af eksplosivstoffer, idet der på baggrund af eksplosivstofdirektivet (93/15/EØF) er udarbejdet en fælles EU ansøgningsblanket, hvor en transittilladelse påtegnes. Eksplosivstoffer karakteriseres endvidere som farligt gods i relation til de internationale regler om transport af farligt gods (ADR-konventionen og RID-konventionen), hvorfor der i tilladelser til transit af eksplosivstoffer stilles særlige vilkår om, at transporten gennemføres i overensstemmelse hermed.

4.3. Forsvarsdirektivet

Det fremgår af forsvarsdirektivets artikel 4, stk. 1, at transit som udgangspunkt ikke længere bør kræve en særskilt tilladelse, når der er tale om transit af et forsvarsrelateret produkt, der er omfattet af en udførselstilladelse fra en anden medlemsstat.

Medlemsstaterne kan dog i medfør af samme bestemmelse i forsvarsdirektivet opretholde en tilladelsesordning for transit af forsvarsrelaterede produkter, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed eller offentlige orden, herunder transportsikkerheden.

4.4. Lovforslaget

Den gældende ordning, hvorefter der kræves tilladelse til transit af våben og forsvarsmateriel gennem Danmark tjener flere formål af både sikkerhedsmæssig og kriminalitetsforebyggende og -bekæmpende karakter. Herudover sikrer ordningen, at Danmark ikke medvirker til overførsler af våben m.v., hvis der er en risiko for, at modtagerlandet ikke er indforstået med indførelse af det pågældende våben eller militært udstyr m.v.

Forsvarsdirektivet gør op med det nævnte hensyn til det modtagende EU-land, idet ordningen efter direktivet ikke som udgangspunkt giver mulighed for at stille krav om tilladelse til indførsel i det modtagende EU-land.

Våben og de øvrige genstande og stoffer, der er omfattet af våbenlovens § 1 og dermed af våbenlovens interne kontrolordning, indebærer en sådan farlighed, at der af sikkerhedsmæssige og ordensmæssige grunde fortsat bør være et højt kontrolniveau. Det gælder selvom de genstande, der skal gennem Danmark, udføres fra et EU-land til et andet EU-land baseret på en udførselstilladelse fra det EU-land, hvorfra genstanden skal udføres.

Det foreslås på den baggrund at fastholde kravet om en transittilladelse for de genstande, der er omfattet af våbenlovens § 1. Det gælder bl.a. skydevåben samt genstande, der fremtræder som skydevåben, visse dele til skydevåben (piber, låsestole, aftagelige magasiner og baskyler) samt ammunition til skydevåben, herunder også patronhylstre, tændskruer, fænghætter, brandrør og projektiler. Det gælder også håndgranater, bomber, miner og lignende våben, eksplosivstoffer samt lyddæmpere og optisk elektroniske sigtemidler med lysstråle eller med elektronisk lysforstærknings- eller infrarødt udstyr, hvis de er konstrueret til montering på skydevåben.

For genstande, der falder uden for våbenlovens § 1 om den interne kontrolordning, men er omfattet af udførselsforbuddet i våbenlovens § 6, gælder der på grund af materiellets beskaffenhed ikke de samme umiddelbare sikkerhedsmæssige og ordensmæssige hensyn. Det foreslås derfor at opgive kravet om transittilladelse for disse genstande. Det gælder navnlig materiel til krigsførelse, militært simulations- og træningsudstyr og maskiner, instrumenter og dele, der er specielt konstrueret eller modificeret til de nævnte genstande, jf. våbenlovens § 6, stk. 1, nr. 3-5 og delvist nr. 6. Det gælder endvidere software og teknologi efter § 6, stk. 1, nr. 8 og 9.

Det foreslås derfor at indsætte en bestemmelse, jf. den foreslåede § 6, stk. 7, hvorefter genstande omfattet af våbenlovens § 6, stk. 1, nr. 3-5, 8 og 9, samt dele specielt konstrueret eller modificeret til de i nr. 3-5 nævnte genstande, der indføres fra et EU-land for straks at skulle udføres til et andet EU-land (transit), undtages fra kravet om tilladelse efter stk. 1.

Der foreslås endvidere indsat en bemyndigelsesbestemmelse i stk. 7, hvorefter justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at andre genstande omfattet af stk. 1 på samme måde kan undtages fra kravet om tilladelse. Bemyndigelsesbestemmelsen påtænkes udnyttet sådan, at Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om undtagelse af andre genstande, end dem der er nævnt i stk. 7.

På den måde kan administrationen af transittilladelser ved overførsler af våben og forsvarsmateriel eller dele hertil løbende tilpasses udviklingen på området, sådan at transittilladelser alene kræves, hvor der på grund af genstandens karakter er sikkerhedsmæssige og ordensmæssige hensyn, der begrunder opretholdelsen af et system med forudgående kontrol af Justitsministeriet.

Bemyndigelsen til at fastsætte bestemmelser om dokumentationskrav for transittilladelser forudsættes anvendt til at forenkle kravene med tilsvarende lettelser for virksomhedernes administration af ansøgninger om transittilladelse.

Det bemærkes, at bestemmelserne i våbenbekendtgørelsen om transport af våben gælder, selvom det pågældende våben er undtaget fra kravet om transittilladelse. Det indebærer blandt andet, at den der transporterer våbnene skal indhente en tilladelse efter våbenbekendtgørelsen § 9.

5. Certificering af virksomheder

5.1. Gældende ret

Der foretages i dag en omfattende kontrol med virksomheder, der fremstiller våben og militært udstyr m.v. Efter § 2 i krigsmaterielloven må krigsmateriel kun fremstilles, hvis justitsministeren giver tilladelse dertil. I visse tilfælde kan der gives dispensation, jf. nedenfor.

Efter krigsmateriellovens § 1, stk. 1, forstås ved krigsmateriel:

- Materiel, som er konstrueret til militær anvendelse, og som ikke finder civil anvendelse.

- Skydevåben, samt genstande, der fremtræder som skydevåben og som følge af konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges hertil bortset fra våben, der er specielt konstrueret til jagtbrug, sportsbrug eller lignende.

- Ammunition, som kan anvendes til militære formål.

- Krudt og sprængstoffer.

- Komponenter og dele, som er konstrueret til at anvendes i materiel m.v., som nævnt ovenfor, og som ikke finder civil anvendelse.

Der er næsten overensstemmelse mellem krigsmateriellovens § 1, stk. 1, og våbenlovens § 6. Det kan dog forekomme, at udførsel af et produkt forudsætter tilladelse i henhold til § 6, stk. 1, i våbenloven, hvorimod fremstillingen af produktet ikke forudsætter tilladelse i henhold til krigsmaterielloven. Det gælder for våbenlovens § 6, at den er dækkende for, men ikke begrænset til EU's fælles liste over militært udstyr. Krigsmateriellovens § 1 anses i praksis for at svare til den gældende EU-liste over militært udstyr.

Ansøgning om tilladelse til fremstilling af krigsmateriel indgives til Justitsministeriet. Det er virksomheden selv, der afgør, hvornår i fremstillingsprocessen, der skal søges om tilladelse. Der stilles i krigsmaterielloven alene det krav, at virksomheden skal have en tilladelse, når fremstilling iværksættes.

Justitsministeriet indhenter i fornødent omfang en udtalelse fra Forsvarsministeriet (Forsvarets Materieltjeneste) om, hvorvidt materiellet er omfattet af lovens definition af krigsmateriel.

Justitsministeriet forelægger ansøgninger for Forsvarsministeriet og Rigspolitiet med henblik på en vurdering af de udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige aspekter. Ansøgninger vedrørende krigsmateriellovens § 3 om udenlandsk ejerskab m.v. forelægges endvidere for Udenrigsministeriet.

Justitsministeriet meddeler som altovervejende hovedregel fremstillingstilladelse, hvis de hørte myndigheder ikke har indvendinger herimod. Tilladelse til fremstilling af krigsmateriel meddeles på en række vilkår, herunder bl.a. at virksomheden i de tilfælde, hvor der benyttes danske underleverandører til fremstilling af krigsmateriel, sikrer sig, at den pågældende underleverandør i fornødent omfang er i besiddelse af tilladelse til produktion af krigsmateriel. Dette gælder, selv om en underleverandør udelukkende beskæftiger sig med delprocesser i forbindelse med fremstilling af genstande, der er omfattet af krigsmaterielloven.

Foruden en tilladelse til fremstilling af krigsmateriel kræver det særskilt tilladelse fra justitsministeren, hvis ejer- eller ledelsesforholdene m.v. i en virksomhed, der fremstiller krigsmateriel, indebærer, at

- en personligt drevet virksomhed har eller får en inde­haver, der ikke er dansk statsborger,

- aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber el. lign. har eller får hjemsted uden for Danmark,

- virksomheden har eller får direktører eller tegningsberettigede medarbejdere, som ikke er danske statsborgere,

- andelen af virksomhedens bestyrelsesmedlemmer, som er danske statsborgere, er eller bliver mindre end 80 pct.,

- andelen af dansk ejet selskabskapital er eller bliver mindre end 60 pct.,

- udlændinge gennem ejerskab til selskabskapitalen repræsenterer eller kommer til at repræsentere over 20 pct. af stemmerne eller

- udlændinge i øvrigt gennem besiddelse af kapital eller på anden måde har eller får bestemmende indflydelse på virksomheden.

Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, er i henhold til lovens § 10 underkastet tilsyn af Statens Våbenkontrol. Statens Våbenkontrol består af fem medlemmer, hvoraf justitsministeren udnævner våbenkontrollens formand. Forsvarsministeren og økonomi- og erhvervsministeren udnævner hver to medlemmer.

Det følger af lovens § 11, at virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, efter anmodning skal give Statens Våbenkontrol enhver oplysning om virksomheden og dens produktion, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold. Våbenkontrollen har endvidere adgang til forretningsbøger af enhver art, aktiebøger, regnskabsbilag, kontrakter og andet materiale, som efter våbenkontrollens skøn er nødvendigt for våbenkontrollen. I øvrigt skal virksomhederne uanmodet indsende årsregnskab til våbenkontrollen senest 3 måneder efter regnskabsårets slutning.

Statens Våbenkontrol eller de personer, som våbenkontrollen bemyndiger dertil, har i henhold til lovens § 12, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til virksomheder, der fremstiller krigsmateriel, med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for våbenkontrollens virksomhed.

Virksomheder med tilladelse til fremstilling af krigsmateriel betaler efter lovens § 13 en årlig afgift til dækning af omkostninger ved administrationen af krigsmaterielloven.

I henhold til lovens § 14, stk. 1, kan justitsministeren tillade, at en virksomhed er undtaget fra bestemmelserne i lovens §§ 2-7, hvis virksomheden kun i ringe omfang fremstiller krigsmateriel, hvis virksomheden udelukkende fremstiller sprængstoffer eller krudt, eller hvis virksomheden udelukkende beskæftiger sig med underordnede delprocesser i fremstillingen.

I henhold til § 15 er det strafbart at producere krigsmateriel uden tilladelse fra Justitsministeriet, at tilsidesætte vilkår for en tilladelse og at undlade at efterkomme en anmodning om oplysninger m.v. til Statens Våbenkontrol. Straffen er bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel i indtil 1 år. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

5.2. Forsvarsdirektivet

Som tidligere nævnt vil certificerede virksomheder i en medlemsstat ifølge direktivets artikel 5, stk. 2, litra b, kunne modtage forsvarsrelaterede produkter fra en anden medlemsstat i henhold til en generel udførselstilladelse. Reglerne om certificering findes i direktivets artikel 9.

Det fremgår af bestemmelsen, at medlemsstaterne udpeger kompetente myndigheder til at udføre certificering af modtagere, der er etableret på deres respektive områder, af forsvarsrelaterede produkter i medfør af generelle udførselstilladelser, der er offentliggjort af andre medlemsstater, jf. direktivets artikel 5, stk. 2, litra b).

Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at certificeringen er en konstatering af, at modtagervirksomheden er pålidelig, især for så vidt angår dens evne til at overholde eksportbegrænsningerne vedrørende forsvarsrelaterede produkter, der i henhold til en udførselstilladelse modtages fra en anden medlemsstat. Modtagervirksomhedens pålidelighed skal ifølge artikel 9, stk. 2, vurderes efter følgende kriterier:

a) dokumenteret erfaring inden for forsvarsaktiviteter, under særlig hensyntagen til virksomhedens hidtidige overholdelse af eksportbegrænsninger, eventuelle retsafgørelser herom, tilladelse til produktion eller markedsføring af forsvarsrelaterede produkter og beskæftigelse af kvalificeret overordnet personale,

b) relevant industriel aktivitet vedrørende forsvarsrelaterede produkter i EU,

c) udnævnelse af en ledende medarbejder som personlig ansvarlig for udførsler,

d) en skriftlig erklæring fra virksomheden, underskrevet af den i litra c) omhandlede ledende medarbejder, hvorved virksomheden forpligter sig til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at overholde og håndhæve alle specifikke betingelser for slutbrug og eksport af specifikke komponenter eller produkter, der er modtaget,

e) en skriftlig erklæring fra virksomheden, underskrevet af den i litra c) omhandlede ledende medarbejder, med henblik på rettidigt at give de kompetente myndigheder detaljerede oplysninger som svar på anmodninger og forespørgsler vedrørende slutbrugere eller slutbrugen af alle de eksporterede produkter, som virksomheden udfører eller modtager i henhold til en udførselstilladelse fra en anden medlemsstat,

f) en beskrivelse, der bekræftes af den i litra c) omhandlede ledende medarbejder, af virksomhedens interne program til sikring af overholdelse af de gældende regler eller system til forvaltning af udførsel. Denne beskrivelse skal indeholde detaljerede oplysninger om de organisatoriske, menneskelige og tekniske ressourcer, der er afsat til forvaltningen af udførsler, ansvarskæden i virksomheden, interne kontrolprocedurer, oplysnings- og uddannelsesaktiviteter, fysiske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger, registrering og sporbarhed af udførsler.

Det fremgår af Kommissionens henstilling af 11. januar 2011 om certificering af virksomheder i henhold til artikel 9 i forsvarsdirektivet, at kun modtagervirksomheder, som faktisk fremstiller forsvarsrelaterede produkter eller delvis færdiggjorte forsvarsrelaterede produkter omfattet af forsvarsdirektivet, bør kunne certificeres.

Det fremgår endvidere af henstillingen, at de certificerede modtagervirksomheder bør bruge de forsvarsrelaterede produkter modtaget i henhold til de generelle tilladelser i deres egen produktion og ikke bør reeksportere de forsvarsrelaterede produkter uforandret, undtaget med henblik på vedligeholdelse og reparation.

Af henstillingen fremgår desuden, at den ledende medarbejder nævnt i direktivets artikel 9, stk. 2, litra c) bør have ansvaret for det interne program til sikring af overholdelse af gældende regler eller det system til udførsler, der anvendes i virksomheden, og for det personale, der har ansvaret for udførselskontrol. Den pågældende leder bør desuden være medlem af virksomhedens ledelsesorgan.

Det er fastsat i direktivets artikel 9, stk. 3, at certifikaterne skal indeholde oplysninger om, den kompetente myndighed, der har udstedt certifikatet, modtagerens navn og adresse, en erklæring om, at modtageren opfylder de ovenfor omhandlede kriterier, og certifikatets udstedelsesdato og gyldighedsperiode. Gyldighedsperioden for certifikatet kan ifølge direktivet maksimalt være fem år.

Af direktivets artikel 9, stk. 4, fremgår, at der i certifikaterne kan fastsættes yderligere betingelser om formidling af oplysninger, der kræves med henblik på at kontrollere, at de i stk. 2 omhandlede kriterier er opfyldt samt om tilbagekaldelse eller suspension af certifikatet.

I relation til artikel 9, stk. 4, litra a), bør det ifølge henstillingen i certifikatet kræves, at den certificerede modtagervirksomhed underretter den kompetente myndighed om alle forhold og begivenheder, der indtræffer efter, at certifikatet er udstedt, og som kan påvirke gyldigheden eller indholdet af certifikatet.

Af direktivets artikel 9, stk. 5, fremgår, at de kompetente myndigheder mindst hvert tredje år kontrollerer, at modtageren af certifikatet opfylder de betingelser, der er opregnet i stk. 2 eller andre betingelser, der er knyttet til de i stk. 4 omhandlede kriterier.

I Kommissionens henstilling er det anført, at de myndighedspersoner, der gennemfører kontrolbesøg med henblik på at kontrollere overholdelse af de betingelser, der knytter sig til certifikatet, og af de kriterier, der er angivet i artikel 9, stk. 2, som minimum bør have bemyndigelse til at få adgang til de relevante lokaliteter og undersøge og tage kopier af registre, data, procedureregler og alt andet materiale af betydning for de produkter, der udføres eller modtages i henhold til en udførselstilladelse fra en anden medlemsstat.

Endelig følger det af forsvarsdirektivets artikel 9, stk. 8, at medlemsstaterne offentliggør lister over certificerede virksomheder med henblik på offentliggørelse af et centralt register på Kommissionens hjemmeside.

Medlemsstaterne skal ligeledes efter artikel 9, stk. 7, underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvis en certificering suspenderes eller tilbagekaldes.

5.3. Lovforslaget

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om krigsmateriel om certificering af virksomheder, der ønsker at modtage forsvarsmateriel i medfør af generelle tilladelser udstedt af andre medlemsstater.

Ordningen er frivillig og tilbydes de virksomheder, der i forvejen har en fremstillingstilladelse efter krigsmateriellovens § 2. Certificeringen er en konstatering af, at modtagervirksomheden er pålidelig særligt i forhold til at overholde eventuelle begrænsninger om udførsel til lande uden for EU.

Der foreslås endvidere indsat en bemyndigelsesbestemmelse, der giver justitsministeren mulighed for at gennemføre direktivets bestemmelser om vilkår og betingelser for certificeringen, og om form og indhold og gyldighedsperiode af certifikater.

Der foreslås indsat en udtrykkelig hjemmel for justitsministeren til at suspendere eller tilbagekalde et certifikat, hvis virksomheden ikke længere lever op til vilkår og betingelser for certificeringen.

Der foreslås ligeledes indsat en udtrykkelig hjemmel, hvorefter justitsministeren kan opfylde sin forpligtelse efter direktivets artikel 9, stk. 7, til at underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater i tilfælde, hvor et certifikat suspenderes eller tilbagekaldes.

Statens Våbenkontrol, der allerede fører tilsyn med de virksomheder, der fremstiller krigsmateriel, skal fremover i medfør af krigsmateriellovens § 10 også føre tilsyn med virksomhedernes efterlevelse af kriterierne for certificering, der er beskrevet i direktivets artikel 9, stk. 2.

Det foreslås på den baggrund at indsætte en bestemmelse i krigsmaterielloven § 10, stk. 2, hvorefter Statens Våbenkontrol, som led i sit tilsyn med virksomheder, der fremstiller krigsmateriel, ligeledes fører tilsyn med virksomhedernes efterlevelse af våbenlovens regler om indførsel og udførsel af våben, krigsmateriel m.v. Samtidig sikres det med bestemmelsen, at Statens Våbenkontrol har en udtrykkelig hjemmel til at kontrollere efterlevelse af våbenlovens bestemmelser om indførsel og udførsel hos virksomheder med en tilladelse til fremstilling af krigsmateriel.

Det foreslås ligeledes at præcisere krigsmateriellovens § 11, 1. pkt., sådan at virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, også skal give Statens Våbenkontrol en­hver oplysning om virksomhedens ind- og udførsel af våben og krigsmateriel.

Endelig foreslås det, at udvide straffebestemmelsen i lov om krigsmateriel § 15, således at det tilføjes i stk. 1, nr. 2, at tilsidesættelse af vilkår og betingelser for en certificering kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år.

6. Gebyr for certificering af virksomheder

Virksomheder med tilladelse til fremstilling af krigsmateriel betaler efter krigsmateriellovens § 13 en årlig afgift til dækning af omkostninger ved administrationen af krigsmaterielloven. For regnskabsåret 2009 udgør det samlede beløb 421.922,72 kr. Alle virksomheder, som i løbet af året har haft en gyldig tilladelse, betaler en grundafgift på 500 kr. Det resterende beløb fordeles mellem virksomhederne i forhold til den enkelte virksomheds omsætningsmæssige andel af den samlede krigsmaterielproduktion det pågældende år.

6.1. Forsvarsdirektivet

Forsvarsdirektivet regulerer ikke spørgsmålet om opkrævning af gebyr i forbindelse med certificering af virksomheder, og indførelsen af et omkostningsbaseret gebyr antages at være i overensstemmelse med direktivets bestemmelser.

6.2. Lovforslaget

Certificering af virksomheder efter forsvarsdirektivets artikel 9 er en ny myndighedsopgave. Opgaven ligger tæt op ad de funktioner, som Justitsministeriet og Statens Våbenkontrol varetager i dag i forhold til virksomheder, der fremstiller krigsmateriel.

Da certificeringsordningen er frivillig og begrænset til modtagelse af krigsmateriel fra EU-lande, er det ikke sikkert, at samtlige virksomheder, der har en fremstillingstilladelse, vil benytte sig af ordningen.

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at udgifterne til administration af certificeringsordningen bør falde under den gældende gebyrordning i krigsmaterielloven.

Det foreslås derfor at opkræve et omkostningsbaseret gebyr for certificering efter den foreslåede § 9 a på 6.000 kr. for behandlingen af ansøgning om certificering og tilsynet med de certificerede virksomheder.

Gebyret foreslås reguleret årligt i henhold til den af Danmarks Statistik beregnede ændring i den gennemsnitlige samlede årsløn for statsansatte for det foregående år. Det er den samme prisregulering, der finder anvendelse for den eksisterende gebyrbestemmelse i lov om krigsmateriel § 13.

7. Præcisering af hjemmelsbestemmelser i våbenloven

7.1. Kontrol

7.1.1. Gældende ret

Efter den gældende § 3, stk. 3, nr. 3, i våbenloven (lovbekendtgørelse nr. 704 af 22. juni 2009 om våben og eksplosivstoffer som ændret ved lov nr. 538 af den 26. maj 2010) har justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til kontrol af krudtoplaget hos personer, der har tilladelse til genopladning af ammunition eller til indkøb af sortkrudt, fænghætter m.v.

I medfør af våbenbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 997 af 19. oktober 2009 om våben og ammunition m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 941 af 23. juli 2010) § 25, stk. 1, nr. 2, har politiet, hvis det skønnes nødvendigt til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til kontrol af krudtoplaget hos personer, der har tilladelse til genopladning af ammunition eller til køb af sortkrudt, fænghætter m.v.

7.1.1.1. Kontrol med tilladelser til sortkrudt

Det følger af gældende regler i eksplosivstofbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 362 af 15. maj 2008 om eksplosivstoffer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 270 af 26. marts 2009 og ved bekendtgørelse nr. 518 af 17. maj 2010) § 14, stk. 2, at politidirektøren kan meddele privatpersoner og foreninger tilladelse til at anvende, erhverve, opbevare og overføre sortkrudt og sortkrudtserstatning.

Det gældende våbencirkulæres § 11 (cirkulære nr. 8 af 26. januar 2000 om våben og ammunition m.v. som ændret ved cirkulære nr. 64 af den 15. juli 2004 og ved cirkulære nr. 59 af den 29. oktober 2008) opstiller nærmere betingelser for, hvornår der kan meddeles tilladelse til sortkrudt. Der kan ifølge § 11, stk. 1 og 2, meddeles tilladelse til medlemmer af nærmere bestemte skytteforeninger, til blandt andet forladejægere og til salutering. Det fremgår af § 11, stk. 3, at det skal fastsættes som vilkår i tilladelser efter stk. 1 og 2, at politiet til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til kontrol af krudtoplaget.

Det følger af § 11, stk. 5, at medlemmer af bestyrelsen i skytteforeninger kan meddeles tilladelse til indkøb af sortkrudt med henblik på videresalg til medlemmer i forbindelse med konkurrenceskydning m.v. Det fremgår af § 11, stk. 6, nr. 5, at der også i sådanne tilladelser blandt andet skal fastsættes et vilkår om, at politiet til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til kontrol af krudtoplaget.

7.1.1.2. Kontrol med tilladelser til genopladning af ammunition

Det følger af våbenbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 8, at tilladelse til genopladning af ammunition meddeles af politidirektøren.

Våbencirkulærets § 10 opstiller nærmere betingelser for, hvornår der kan meddeles tilladelse til privat og erhvervsmæssig genopladning af ammunition, herunder at ansøgeren skal have gennemgået et kursus i genopladning, der er godkendt af Justitsministeriet. Det følger blandt andet af § 10, stk. 1, at det skal fremgå af en sådan tilladelse, at den giver adgang til indkøb af røgsvagt krudt, fænghætter og projektiler samt til fremstilling af projektiler.

Der kan endvidere meddeles tilladelse til genopladning af sortkrudtspatroner til medlemmer af sortkrudtskytteforeninger i medfør af våbencirkulærets § 11, stk. 7, hvis medlemmet har gennemgået et kursus i genopladning, der er godkendt af Justitsministeriet, og har tilladelse til indkøb af sortkrudt.

7.1.2. Lovforslagets indhold

7.1.2.1. Kontrol med tilladelser til sortkrudt

Det foreslås, at foreninger tilføjes i § 3, stk. 3, nr. 3, således at det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at der også er adgang til kontrol hos foreninger, der har tilladelse til sortkrudt m.v.

Baggrunden herfor er, at der i medfør af gældende regler også kan meddeles tilladelse til foreninger til at anvende, erhverve, opbevare og overføre sortkrudt. Der forefindes således oplag af krudt i lokaliteter hos f.eks. skytteforeninger, og Justitsministeriet finder det væsentligt, at der er udtrykkelig hjemmel til, at politiet kan føre kontrol med sådanne oplag på samme vilkår som kontrol med oplag hos privatpersoner.

Formålet med den foreslåede ændring er derfor at præcisere bestemmelsen i § 3, stk. 3, nr. 3, således at det fremgår udtrykkeligt, at adgangen til at foretage kontrol af krudtoplag uden retskendelse også gælder i foreninger, der har tilladelse til sortkrudt m.v.

Endvidere foreslås, at køb erstattes af erhvervelse og besiddelse i § 3, stk. 3, nr. 3.

Baggrunden herfor er et ønske om at bringe den anvendte terminologi i overensstemmelse med den terminologi, der anvendes i våbenlovens § 2, stk. 1. Det er Justitsministeriets opfattelse, at et køb begrebsmæssigt vil være omfattet af en tilladelse til erhvervelse og besiddelse, og at det ikke har været tilsigtet med bestemmelsen at skelne mellem tilfælde, hvor der gives tilladelse til henholdsvis køb eller til erhvervelse og besiddelse af sortkrudt m.v.

Formålet med ændringen er således at præcisere, at kontroladgangen består, uanset om tilladelsesindehaveren har en tilladelse til erhvervelse og besiddelse eller til køb af sortkrudt m.v.

7.1.2.2. Kontrol med tilladelser til genopladning af ammunition

Endvidere forslås, at den gældende formulering i § 3, stk. 3, nr. 3, hvorefter der er adgang til kontrol af krudt­oplag hos personer, der har tilladelse til genopladning af ammunition, flyttes til et nyt nr. 4. , hvorved der også gives adgang til kontrol af arbejdslokale og udstyr.

Baggrunden herfor er, at kontrol af arbejdslokale og udstyr i forbindelse med kontrol af krudtoplag efter Justitsministeriets opfattelse er en naturlig og nødvendig del af kontrollen hos personer, der har tilladelse til genopladning af ammunition, idet den rette indretning af arbejdslokalet og anvendelse af det rette genopladningsudstyr ligesom retmæssig opbevaring af krudt m.v. er væsentlige sikkerhedsmæssige forudsætninger for, at der kan meddeles tilladelse til genopladning af ammunition. Disse forhold er således vigtige elementer til forebyggelse af uheld med f.eks. brand eller eksplosion til følge.

Formålet med ændringen af § 3, stk. 3, nr. 3, er således at skabe en udtrykkelig hjemmel til, at politiet i forbindelse med kontrol af krudtoplag hos personer, der har tilladelse til genopladning af ammunition, uden retskendelse også kan kontrollere de arbejdslokaler og det udstyr, der anvendes til genopladningen.

7.2. Udførsel af dolke og knive

7.2.1. Gældende ret

Efter våbenlovens § 6, stk. 1, og våbenbekendtgørelsens § 28, jf. våbenlovens § 6, stk. 5, er det som udgangspunkt forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, i hvert enkelt tilfælde at udføre de i bestemmelsen opremsede våben, heriblandt visse knive og dolke.

Tilladelse udstedes som udgangspunkt af Justitsministeriet. Politiet meddeler dog tilladelse til udførsel til Færøerne og Grønland, de nordiske lande og EU-medlemslandene, af visse våbentyper, herunder våben til jagt, fiskeri og konkurrenceskydning og dele og ammunition hertil, jf. våbenbekendtgørelsens § 28, stk. 2.

Det fremgår af våbenbekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 1, at det er forbudt uden tilladelse fra politidirektøren at erhverve, besidde, bære eller anvende skarpe våben eller spidse våben, hvis klinge overstiger 12 cm.

Ifølge våbenbekendtgørelsens § 15, stk. 3, kan dolke og knive, hvis klinge overstiger 12 cm, uanset § 15, stk. 1, nr. 1, uden tilladelse anvendes i erhverv, til husholdningsbrug eller ved jagt, lystfiskeri eller sportsdykning, hvis de er udformet hertil. Det er ligeledes i bekendtgørelsen bestemt, at de pågældende knive kan udføres, jf. § 28, stk. 3.

7.2.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at våbenlovens § 6 præciseres, så det fremgår udtrykkeligt, at justitsministeren har adgang til administrativt at undtage visse nærmere bestemte dolke og knive fra kravet om tilladelse til udførsel.

Adgangen til at undtage fra kravet om udførselstilladelse gælder alene dolke og knive, hvis klinge overstiger 12 cm, hvis de er udformet til erhverv, til husholdningsbrug eller til jagt, lystfiskeri eller sportsdykning.

8. Straf

8.1. Gældende ret

Overtrædelse af våbenlovens forbud mod at indføre, fremstille, herunder samle, erhverve, besidde, bære, anvende, overdrage, overlade, transportere og formidle skydevåben samt dele og ammunition hertil, jf. våbenlovens §§ 1, 2, 5, 7 a og 7 b, straffes efter lovens § 10, stk. 1, med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år.

Overtrædelse af forbuddet mod udførsel af våben, krigsmateriel m.v. efter våbenlovens § 6, stk. 1, straffes efter våbenlovens § 10, stk. 1, med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år.

Er der tale om forsætlig indførsel, udførsel, transport, erhvervelse, overdragelse, besiddelse, anvendelse eller fremstilling m.v. af skydevåben under særlig skærpende omstændigheder, kan forholdet henføres under straffelovens § 192 a, stk. 1, hvor strafferammen er fængsel fra 1 år indtil 6 år. Det samme gælder forsætlige overtrædelser vedrørende andre våben eller eksplosivstoffer, når våbnet eller eksplosivstofferne på grund af deres farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade. Anden forsætlig overtrædelse af våbenloven under særlig skærpende omstændigheder straffes efter lovens § 192 a, stk. 2, med fængsel i indtil 6 år. Sker overtrædelsen af straffelovens § 192 a med forsæt til terrorisme er strafferammen fængsel indtil livstid i medfør af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 6.

Overtrædelse af våbenbekendtgørelsens regler om indførsel, udførsel, erhvervelse, besiddelse, anvendelse, overdragelse og mærkning m.v. straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år, jf. bekendtgørelsens § 44.

Det følger af våbenlovens § 10, stk. 3, at der i forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan fastsættes straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Fremstilling af krigsmateriel uden den fornødne tilladelse (eller dispensation) kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. krigsmaterielloven § 15. Det følger endvidere af krigsmateriellovens § 15, stk. 3, at der i forskrifter, der udstedes efter loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

8.2. Forsvarsdirektivet

Ved forsvarsdirektivets artikel 16 forpligtes medlemsstaterne til at fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de bestemmelser, der vedtages med henblik på gennemførelse af direktivet, særlig i tilfælde af at de oplysninger, der forelægges i henhold til artikel 8, stk. 1, eller artikel 10, om overholdelse af eksportbegrænsninger, der er knyttet til en udførselstilladelse, er forkerte eller ikke er udtømmende.

Det fremgår endvidere af forsvarsdirektivet, at sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

8.3. Lovforslagets indhold

De foreslåede ændringer i henholdsvis våbenloven og krigsmaterielloven bør ikke føre til ændringer i strafferammerne i henholdsvis våbenlovens § 10, stk. 1 og krigsmateriellovens § 15, stk. 1 og 2.

Krigsmateriellovens § 15, stk. 2, foreslås ændret, så tilsidesættelse af vilkår eller betingelser for en certificering efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a kan straffes i samme omfang som tilsidesættelse af vilkår for øvrige tilladelser efter loven, herunder tilladelser til fremstilling af krigsmateriel.

Gennemførelsen af forsvarsdirektivets krav i artikel 16 om fastsættelse af effektive sanktioner vurderes ikke i øvrigt at give anledning til lovændringer, idet der i forbindelse med den administrative gennemførelse efter våbenloven kan fastsættes straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fæng­sel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne, jf. våbenlovens § 10, stk. 3.

9. Administrative regler om udførsel af forsvarsmateriel

En stor del af indholdet af forsvarsdirektivets bestemmelser kan gennemføres administrativt ved en ændring af våbenbekendtgørelsen og ved udstedelse af en ny bekendtgørelse om udførselstilladelser. Der vil endvidere blive udstedt en bekendtgørelse med hjemmel i krigsmaterielloven om certificering af virksomheder. En stor del af gennemførelsen af forsvarsdirektivet vil således ske gennem administrative regler. På denne måde sikres det, at tilladelsesordningen for udførsel af forsvarsmateriel samt certificeringsordningen kan tilpasses den teknologiske udvikling, nye internationale krav eller krav fra industrien m.v.

I dag er håndteringen af udførselstilladelser efter våbenlovens § 6 ikke nærmere reguleret administrativt, men tilladelsesordningen håndteres på grundlag af praksis.

10. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget ændres den eksisterende tilladelsesordning i våbenloven, således at de produkter, der er omfattet af bilaget til direktiv 2009/43/EF, der i dag er sidestillet med andre tilladelsespligtige våben, i stedet omfattes af en ordning, der vil nedbringe antallet af ansøgninger om tilladelse til udførsel og transit af forsvarsmateriel til andre EU-lande.

I forhold til certificeringsordningen, som indeholder nye myndighedsopgaver, indføres et omkostningsbestemt gebyr på 6.000 kr. (se nærmere afsnit 6.2. ?). Gebyret dækker udgifterne ved behandlingen af ansøgningen om certificering og tilsynet med de certificerede virksomheder.

Samlet skønnes lovforslaget ikke at have økonomiske konsekvenser af betydning for det offentlige.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner og regioner.

11. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det fremgår af Udenrigsministeriets rapport om udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark 2009, at Justitsministeriet i 2009 gav 499 udførselstilladelser vedrørende forsvarsmateriel til en samlet værdi af 1,877 mia. kr. Heraf udgjorde udførsel til EU-lande næsten 1 mia. kr.

Forslaget lægger op til en forenkling af de administrative procedurer for erhvervslivet. Virksomheder, der befatter sig med udførsel af forsvarsmateriel inden for EU, vil på denne baggrund formentlig få reduceret arbejdsbyrden i forbindelse med ansøgninger om tilladelse til udførsel af forsvarsmateriel til andre EU-lande. Til gengæld indebærer forslaget nye krav for så vidt angår virksomheder, som ønsker certificering.

Samlet set skønnes lovforslaget at have visse positive økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

12. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

13. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

14. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet.

Lovforslaget omfatter desuden våben m.v., der ikke er omfattet af det nævnte direktiv. Lovforslagets regulering heraf vurderes at være i overensstemmelse med EUF-Traktatens artikel 35 om kvantitative udførelsesrestriktioner.

15. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Advokatrådet, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Rederiforening, Danske Advokater, Danmarks Vaabenhandlerforening, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Danske Speditører, Danske Våbenhandleres Brancheforening, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Skibsmæglerforening, Dansk Skytte Union, Dansk Transport og Logistik, Datatilsynet, De Danske Skytteforeninger, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, DI Organisationen for erhvervslivet, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Fagligt Fælles Forbund 3F, Foreningen af Offentlige Anklagere, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Mærsk Air, Politidirektørforeningen, Politiforbundet i Danmark, Rederiforeningen af 1895, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Præsidenterne for samtlige byretter, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Scandinavian Airlines, Trafikstyrelsen, Vaabenhistorisk Selskab.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser:

Til § 1

Til nr. 1 (fodnoten til lovens titel)

Der indsættes en fodnote til lovens titel for at angive, at loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet, EU-Tidende 2009, nr. L 146, side 1-10.

Til nr. 2 og 3 (våbenlovens § 3, stk. 3 nr. 3 og 4)

Forslaget lægger op til en præcisering af den gældende § 3, stk. 3, nr. 3, således at det udtrykkeligt fremgår, at politiet til enhver tid mod behørig legitimation, når det skønnes nødvendigt, uden retskendelse kan undersøge krudtoplag hos personer og foreninger, der har tilladelse til sortkrudt, fænghætter m.v., og undersøge krudtoplag, arbejdslokaler og udstyr hos personer, der har tilladelse til genopladning af ammunition.

Ved arbejdslokaler og udstyr skal forstås det lokale, hvori genopladningen foretages, herunder arbejdsplads, arbejdsbord m.v., samt alt det udstyr, der anvendes til genopladningsaktiviteten.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor under pkt. 9.1.

Til nr. 4 (våbenlovens § 6, stk. 5-8)

Bestemmelsen i § 6, stk. 5, indebærer, at den nugældende tilladelsesordning ændres således, at der udover individuelle tilladelser kan gives generelle og globale tilladelser til udførsel til andre EU-lande af forsvarsmateriel omfattet af våbenlovens § 6, stk.1.

Efter forsvarsdirektivet skal medlemsstaterne indføre en ordning, hvorefter udførsel til EU medlemsstater af forsvarsrelaterede produkter, der er omfattet af bilaget til forsvarsdirektivet, kan ske efter forudgående tilladelse gennem generelle, globale eller individuelle udførselstilladelser, der udstedes eller offentliggøres af den medlemsstat, fra hvis område leverandøren ønsker at udføre forsvarsrelaterede produkter.

For at gennemføre direktivet i dansk ret kræves en hjemmelsbestemmelse. Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stk. 5 i våbenlovens § 6, hvorefter Justitsministeren kan give tilladelse til udførsel til EU-lande af genstande omfattet af stk. 1 ved enten en generel, global eller individuel tilladelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor under pkt. 2.2 og 2.3.1.

Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 6, indeholder en bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte nærmere bestemmelser om vilkår og betingelser for udstedelse og anvendelse af generelle, globale og individuelle udførselstilladelser til genstande omfattet af våbenlovens § 6, stk. 1, samt om form og indberetningskrav, dokumentationskrav og pligt til at føre registre over udførsel af genstande omfattet af våbenlovens § 6, stk. 1. Om baggrunden for bestemmelsen samt om bemyndigelsens påtænkte udnyttelse henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor under pkt. 2.3.2.

Det bemærkes, at bemyndigelsen påtænkes udnyttet sådan, at der etableres en indberetningsforpligtelse for alle virksomheder, der udfører forsvarsmateriel til EU-lande. På den måde kan Justitsministeriet som påkrævet i forsvarsdirektivet udføre sine kontrolopgaver, ligesom Danmark som hidtil kan bidrage med årlige indberetninger på internationalt plan. Det bemærkes, at indførelsen af generelle og globale tilladelser og den dermed delvise opgivelse af forudgående kontrol med antallet af udførte genstande modsvares af en mere indgående årlig indberetningspligt for virksomhederne.

Bemyndigelsen påtænkes derfor udnyttet sådan, at virksomhederne blandt andet årligt skal fremsende oplysning om mængde og værdi af indførte og udførte forsvarsrelaterede genstande, herunder med beskrivelse af den forsvarsrelaterede genstand og dets reference efter den fælles militære liste over forsvarsmateriel. Der vil ligeledes blive stillet krav om, at virksomhederne skal indberette dato for udførsel, leverandørens og modtagerens navn og adresse, den forsvarsrelaterede genstands slutbrug og slutbruger, når disse kendes, og dokumentation for at oplysninger vedrørende eventuelle eksportbegrænsninger i udførselstilladelsen er givet til modtageren af de pågældende genstande.

Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 7, indebærer, at der ikke længere skal søges om tilladelse til transit af genstande m.v., der er omfattet af våbenlovens § 6, stk. 1, nr. 3-5, 8 og 9 samt dele specielt konstrueret eller modificeret til de i stk. 1, nr. 3-5 nævnte genstande. For de genstande m.v., der ikke har en sådan farlighed og derfor ikke er omfattet af våbenlovens interne kontrolordning i våbenlovens § 1, vil der fremover heller ikke gælde et krav om transittilladelse.

Der foreslås endvidere en bemyndigelsesbestemmelse, så justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at andre produkter, end dem der er nævnt i bestemmelsen kan undtages, ligesom justitsministeren kan fastsætte dokumentationskrav for transittilladelser.

Denne bemyndigelse påtænkes udnyttet, sådan at administrationen af transittilladelser løbende kan tilpasses udviklingen på området. Bemyndigelsen til at fastsætte bestemmelser om dokumentationskrav forudsættes således ligeledes anvendt til at forenkle kravene med tilsvarende lettelser for virksomhedernes administration af ansøgninger om transittilladelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger ovenfor under pkt. 4.4.

Efter den foreslåede § 6, stk. 8, lægges der op til en præcisering af den gældende § 6, således at det udtrykkeligt fremgår, at justitsministeren har adgang til administrativt at undtage udførsel af dolke og knive, hvis klinge overstiger 12 cm, fra tilladelseskravet hvis disse er udformet til erhverv, husholdningsbrug, jagt, lystfiskeri eller sportsdykning. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor under pkt. 9.2.

Til § 2

Til nr. 1 (krigsmateriellovens § 9 a)

Den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 1, indebærer, at justitsministeren kan certificere modtagere af krigsmateriel, der indføres fra andre EU-lande.

Om bestemmelsens baggrund henvises til bemærkningerne ovenfor under pkt. 6.3.

Med bestemmelsen i § 9 a, stk. 2, præciseres det, at certificeringsordningen er frivillig og tilbydes de virksomheder, der i forvejen har en fremstillingstilladelse efter krigsmateriellovens § 2.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor under pkt. 6.2 og 6.3.

Bestemmelsen i § 9 a, stk. 3, indfører et omkostningsbaseret gebyr for certificering af virksomheder på 6.000 kr. Da certificeringsordningen er frivillig og begrænset til modtagelse af krigsmateriel fra EU-lande, er det ikke nødvendigvis samtlige virksomheder, der har en fremstillingstilladelse, som vil benytte sig af ordningen. Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at udgifterne til administration af certificeringsordningen bør falde under den gældende gebyrordning i krigsmaterielloven (se nærmere om den eksisterende ordning afsnit 5.1. ).

Der er i øjeblikket 38 virksomheder, der har en tilladelse til at fremstille krigsmateriel, og som potentielt kan ansøge om at blive certificeret. Certifikaterne vil have en gyldighed som foreskrevet i direktivet på 5 år. Det vurderes, at behandlingen af en ansøgning om certificering i gennemsnit svarer til en udgift på 2.100 kr.

Indførelse af certificeringsordningen indebærer en udvidelse af Statens Våbenkontrols tilsynspligt, hvilket medfører et øget ressourceforbrug for Statens Våbenkontrol til udførelse af tilsynet med de certificerede virksomheder, svarende til en forventet udgift på ca. 3.200 kr.

Forsvarsdirektivet foreskriver, at medlemsstaterne mindst hvert tredje år skal kontrollere, at certificerede virksomheder lever op til kriterierne for certificeringen. Da der i dag er ca. 6 år mellem virksomhedsbesøgene, vil der skulle foretages en yderligere kontrol af en certificeret virksomhed for at opfylde direktivet. En sådan kontrol forudsættes foretaget på skriftligt grundlag på baggrund af en afrapportering fra de enkelte certificerede virksomheder. Omkostningerne forbundet hermed vurderes at udgøre ca. 1.100 kr.

Samlet set og under hensyntagen til at certificeringsordningen på sigt vil kunne medføre visse omend begrænsede ressourcebesparelser for myndighederne, fastsættes det omkostningsdækkende gebyr til 6.000 kr. Gebyret vil dække omkostningerne ved Justitsministeriets sagsbehandling og Statens Våbenkontrols tilsyn med de certificerede virksomheder.

De fastsatte beløb foreslås prisreguleret årligt sådan som det også sker med administrationsafgiften i lovens § 13, hvorefter gebyret reguleres årligt i henhold til den af Danmarks Statistik beregnede ændring i den gennemsnitlige samlede årsløn for statsansatte for det foregående år.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor under pkt. 7.

Med bestemmelsen i § 9 a, stk. 4, får justitsministeren hjemmel til administrativt at gennemføre direktivets bestemmelser om vilkår og betingelser for certificeringen og om form, indhold og gyldighedsperiode for certificeringen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor under pkt. 6.2 og 6.3.

Bestemmelsen i § 9 a, stk. 5 indebærer, at justitsministeren kan suspendere eller tilbagekalde et certifikat, hvis den certificerede virksomhed ikke længere lever op til vilkår og betingelser for certificeringen. Samtidig indføres der udtrykkelig hjemmel til, at justitsministeren kan opfylde sin forpligtelse efter forsvarsdirektivets artikel 9, stk. 7, til at underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater i tilfælde, hvor et certifikat suspenderes eller tilbagekaldes.

Der henvises til bemærkningerne ovenfor under pkt. 6.3.

Bestemmelsen i § 9 a, stk. 6, giver justitsministeren udtrykkelig hjemmel til at offentliggøre og ajourføre en liste over de certificerede virksomheder samt til at underrette Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og de øvrige medlemslande i EU herom.

Til nr. 2 (krigsmateriellovens § 10, stk. 2)

Med den foreslåede ændring bestemmes det, at Statens Våbenkontrol, der allerede fører tilsyn med de virksomheder, der fremstiller krigsmateriel, fremover også skal føre tilsyn med virksomhedernes fortsatte efterlevelse af kriterierne for certificering. Statens Våbenkontrol skal således også føre tilsyn med virksomhedernes efterlevelse af våbenlovens regler om indførsel og udførsel af forsvarsmateriel.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor under pkt. 6.2 og 6.3.

Til nr. 3 (krigsmateriellovens § 11, 1. pkt.)

Med forslaget præciseres det, at virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, også skal give Statens Våbenkontrol enhver oplysning om virksomhedens ind- og udførsel af krigsmateriel.

Om baggrunden for bestemmelsen henvises til bemærkningerne ovenfor under pkt. 6.2.

Til § 3

Bestemmelsen i stk. 1 fastlægger ikrafttrædelsestidspunktet for de foreslåede bestemmelser. Det foreslås, at loven træder i kraft den 30. juni 2012, hvor Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (forsvarsdirektivet) skal finde anvendelse i dansk ret.

Forsvarsdirektivet foreskriver, at medlemsstaterne senest den 30. juni 2011 vedtager og offentliggør de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre forsvarsdirektivet. Medlemsstaterne skal imidlertid først anvende de nationale gennemførelsesbestemmelser fra den 30. juni 2012. Den sene ikrafttrædelse skyldes, at Kommissionen vil udarbejde en rapport om medlemsstaternes gennemførelse inden den nye ordnings ikrafttræden.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at lovforslagets tekniske ændringer i våbenlovens § 3, stk. 3, nr. 3 og 4, og § 6, stk. 8, samt i lov om krigsmateriel § 10, stk. 2, og § 11, stk. 1, 1. pkt., træder i kraft den 1. juli 2011. De tekniske ændringer hænger ikke direkte sammen med gennemførelsen af direktivforslaget og kan derfor træde i kraft uafhængigt af direktivets gennemførelse.

Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at lovændringen og dermed den nye ordning for udførselstilladelser finder anvendelse på tilladelser, der udstedes efter lovens ikrafttræden. På denne måde undgås det, at virksomheder skal indsende nye ansøgninger, hvis ansøgningen ikke er færdigbehandlet på tidspunktet for lovens ikrafttræden. De verserende sager behandles således efter de nye regler.

Til § 4

Bestemmelsen indeholder regler om lovens territoriale anvendelsesområde. Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at lovens § 2 (forslag til ændringer af krigsmaterielloven) ved kongelig anordning skal kunne sættes i kraft helt eller delvist for Færøerne eller Grønland med de afvigelser, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Bilag 2

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1),

efter proceduren i traktatens artikel 2512), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Traktaten indeholder bestemmelser om oprettelse af et indre marked med fjernelse af hindringerne for den fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser mellem medlemsstaterne samt om gennemførelse af en ordning, der sikrer, at konkurrencen indenfor det indre marked ikke fordrejes.

(2) Traktatens bestemmelser om etablering af det indre marked finder anvendelse på alle varer og tjenesteydelser, der leveres mod vederlag, herunder forsvarsrelaterede produkter, men de forhindrer ikke medlemsstaterne i under visse omstændigheder at træffe andre foranstaltninger i individuelle tilfælde, når de anser det for nødvendigt at beskytte deres væsentlige sikkerhedsinteresser.

(3) Medlemsstaternes love og administrative forskrifter om overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet afviger fra hinanden, hvilket kan forhindre bevægeligheden for sådanne produkter og kan fordreje konkurrencen indenfor det indre marked, hvorved innovation, industrielt samarbejde og forsvarsindustriens konkurrenceevne i Den Europæiske Union hæmmes.

(4) De målsætninger, der generelt søges opnået med medlemsstaternes love og administrative forskrifter, omfatter beskyttelse af menneskerettighederne, freden, sikkerheden og stabiliteten gennem systemer til streng kontrol med og begrænsning af eksport og spredning af forsvarsrelaterede produkter til tredjelande og andre medlemsstater.

(5) Sådanne begrænsninger af bevægeligheden af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet kan ikke afskaffes generelt ved en direkte anvendelse af traktatens principper om fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser, da disse begrænsninger i hvert enkelt tilfælde kan være begrundet i henhold til traktatens artikel 30 eller 296, som fortsat gælder for medlemsstaterne, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt.

(6) De relevante love og administrative forskrifter i medlemsstaterne bør derfor harmoniseres på en måde, der forenkler overførslen af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet og således sikrer, at det indre marked fungerer korrekt. Dette direktiv vedrører udelukkede regler og procedurer i forbindelse med forsvarsrelaterede produkter og berører derfor ikke medlemsstaternes politikker vedrørende overførsel af forsvarsrelaterede produkter.

(7) Harmoniseringen af de relevante love og administrative forskrifter i medlemsstaterne bør ikke berøre medlemsstaternes internationale forpligtelser og tilsagn eller deres skønsbeføjelse angående deres politik vedrørende eksport af forsvarsrelaterede produkter.

(8) Medlemsstaterne bør fortsat have beføjelse til at fortsætte og yderligere udvikle mellemstatsligt samarbejde under overholdelse af bestemmelserne i dette direktiv.

(9) Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på forsvarsrelaterede produkter, der kun passerer gennem Fællesskabets område, dvs. produkter, der ikke tildeles nogen anden toldgodkendt behandling eller anvendelse end proceduren for ekstern forsendelse, eller som blot tilføres til en frizone eller et frilager, og hvor der ikke skal opbevares optegnelser i et godkendt lagerregister.

(10) Dette direktiv bør omfatte alle de forsvarsrelaterede produkter, der svarer til dem, der er fastsat i EU's fælles liste over militært udstyr3), herunder deres komponenter og teknologier.

(11) Dette direktiv bør ikke berøre gennemførelsen af fælles aktion 97/817/FUSP af 28. november 1997 vedtaget af Rådet på grundlag af artikel J. 3 i traktaten om Den Europæiske Union, vedrørende personelminer4) eller medlemsstaternes ratifikation og gennemførelse af konventionen mod klyngebomber, der blev undertegnet i Oslo den 3. december 2008.

(12) Målsætningerne med hensyn til beskyttelse af menneskerettighederne, freden, sikkerheden og stabiliteten, som generelt søges opnået gennem medlemsstaternes love og administrative forskrifter, der begrænser overførslen af forsvarsrelaterede produkter, kræver, at overførslen af disse produkter inden for Fællesskabet fortsat er underlagt tilladelse fra de pågældende oprindelsesmedlemsstater, og at der gives garantier fra modtagelsesmedlemsstaterne.

(13) Det vil på grund af direktivets foranstaltninger til beskyttelse af disse målsætninger ikke længere være nødvendigt for medlemsstaterne at indføre eller opretholde andre begrænsninger af hensyn til samme målsætninger, jf. dog traktatens artikel 30 og 296.

(14) Dette direktiv bør ikke berøre anvendelsen af de bestemmelser, der er nødvendige af hensyn til den offentlige orden eller offentlige sikkerhed. I lyset af forsvarsrelaterede produkters karakter og beskaffenhed er hensynet til den offentlige orden, herunder transportsikkerhed, oplagringssikkerhed, risikoen for utilsigtet anvendelse og forebyggelse af kriminalitet, af særlig betydning med henblik på dette direktiv.

(15) Dette direktiv berører ikke anvendelsen af Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991 om erhvervelse og besiddelse af våben5), navnlig formaliteterne i forbindelse med bevægelse af våben inden for Fællesskabet. Dette direktiv berører heller ikke anvendelsen af Rådets direktiv 93/15/EØF af 5. april 1993 om harmonisering af bestemmelserne om markedsføring af og kontrol med eksplosivstoffer til civil brug6), navnlig bestemmelserne om overførsel af ammunition.

(16) Enhver overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet bør kræve forudgående tilladelse gennem generelle, globale eller individuelle overførselslicenser, der udstedes eller offentliggøres af den medlemsstat, fra hvis område leverandøren ønsker at overføre forsvarsrelaterede produkter. Medlemsstaterne bør kunne fritage overførsler af forsvarsrelaterede produkter for forpligtelsen til forudgående tilladelse i specifikke tilfælde anført i dette direktiv.

(17) Medlemsstaterne bør frit kunne nægte eller give forudgående tilladelse. Tilladelsen bør i overensstemmelse med de principper, der danner grundlag for det indre marked, være gyldig i hele Fællesskabet, og der bør ikke kræves yderligere tilladelser for transit gennem andre medlemsstater eller for adgang til andre medlemsstaters område.

(18) Medlemsstaterne bør fastsætte den type overførselslicens for forsvarsrelaterede produkter eller kategorier af forsvarsrelaterede produkter, der er passende for de forskellige typer overførsel, samt hvilke vilkår og betingelser der bør knyttes til de enkelte overførselslicenser, under hensyntagen til eventuelle kritiske forhold, der gør sig gældende for overførslen.

(19) Medlemsstaterne bør med hensyn til komponenter så vidt muligt undgå at fastsætte eksportbegrænsninger, men i stedet acceptere modtagernes erklæring om anvendelse under hensyntagen til, i hvilket omfang disse komponenter integreres i modtagernes egne produkter.

(20) Medlemsstaterne bør udpege modtagerne af overførselslicenser på ikke-diskriminatorisk vis, medmindre det er nødvendigt for at beskytte deres væsentlige sikkerhedsinteresser.

(21) For at fremme overførslen af forsvarsrelaterede produkter bør generelle overførselslicenser offentliggøres af medlemsstaterne, der giver tilladelse til overførsel af forsvarsrelaterede produkter til enhver virksomhed, der opfylder de vilkår og betingelser, der er defineret i hver generel overførselslicens.

(22) Der bør offentliggøres en generel overførselslicens for overførslen af forsvarsrelaterede produkter til de væbnede styrker for således i videst muligt omfang at øge forsyningssikkerheden for alle medlemsstater, der vælger at foretage indkøb af sådanne produkter i Fællesskabet.

(23) Der bør offentliggøres en generel overførselslicens for overførslen af komponenter til certificerede europæiske forsvarsvirksomheder for at fremme samarbejde og integration mellem disse virksomheder, særlig ved at optimere forsyningskæderne og opnå stordriftsfordele.

(24) Medlemsstater, der deltager i et mellemstatsligt samarbejdsprogram, kan offentliggøre en generel overførselslicens for overførsler af forsvarsrelaterede produkter til modtagere i andre deltagende medlemsstater, når disse overførsler er nødvendige for gennemførelsen af dette samarbejdsprogram. Dette skulle forbedre betingelserne for deltagelse i mellemstatslige samarbejdsprogrammer for de virksomheder, der er etableret i de deltagende medlemsstater.

(25) Medlemsstaterne bør kunne offentliggøre yderligere generelle overførselslicenser i de tilfælde, hvor der i betragtning af arten af de pågældende produkter og modtagere er en meget lille risiko for beskyttelsen af menneskerettighederne, freden, sikkerheden og stabiliteten.

(26) Medlemsstaterne bør i de tilfælde, hvor der ikke kan offentliggøres en generel overførselslicens, efter ansøgning udstede globale overførselslicenser til individuelle virksomheder, undtagen i de i dette direktiv anførte tilfælde. Medlemsstaterne bør kunne udstede globale overførselslicenser, der kan fornyes.

(27) Virksomhederne bør underrette de kompetente myndigheder om anvendelsen af generelle overførselslicenser med henblik på at beskytte menneskerettighederne, freden, sikkerheden og stabiliteten og for at give mulighed for gennemsigtig rapportering om overførsler af forsvarsrelaterede produkter med henblik på demokratisk kontrol.

(28) Medlemsstaternes råderum ved fastsættelsen af de gældende vilkår og betingelser for generelle, globale og individuelle overførselslicenser bør give tilstrækkelig fleksibilitet for det igangværende samarbejde under de eksisterende internationale bestemmelser om eksportkontrol. Da beslutningen om at tillade eller nægte en eksport er og bør forblive underlagt hver medlemsstats kompetence, bør et sådan samarbejde kun bygge på en frivillig koordinering af eksportpolitikker.

(29) For at kompensere for den gradvise erstatning af individuel forudgående kontrol med generel efterfølgende kontrol i de forsvarsrelaterede produkters oprindelsesmedlemsstat bør der skabes betingelser for gensidig tillid i kraft af garantier med hensyn til, at forsvarsrelaterede produkter ikke i strid med eksportbegrænsninger eksporteres til tredjelande. Dette princip bør også følges i tilfælde, hvor forsvarsrelaterede produkter overføres flere gange mellem medlemsstater, før de eksporteres til et tredjeland.

(30) Medlemsstaterne bør samarbejde inden for rammerne af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr7), gennem anvendelse af fælles kriterier samt meddelelse om afslag og konsultationsprocedurer med henblik på at opnå en øget konvergens i deres anvendelse af eksportpolitikker for forsvarsrelaterede produkter til tredjelande. Dette direktiv bør ikke være til hinder for medlemsstaternes mulighed for at fastsætte vilkår og betingelser for overførselslicenser for forsvarsrelaterede produkter, herunder mulige eksportbegrænsninger, navnlig når dette er nødvendigt af hensyn til samarbejdet inden for rammerne af nævnte fælles holdning.

(31) Leverandører bør underrette modtagerne om enhver begrænsning, der er knyttet til overførselslicenser, for således at gøre det muligt at opbygge gensidig tillid med hensyn til, at modtagerne er i stand til at overholde sådanne begrænsninger efter overførslen, særlig i tilfælde af ansøgning om eksport til tredjelande.

(32) Det bør være op til virksomhederne selv at beslutte på grundlag af en vurdering af fordelene ved muligheden for at modtage forsvarsrelaterede produkter i henhold til en generel overførselslicens, hvorvidt de ønsker at ansøge om certificering. Overførsler inden for den samme gruppe af virksomheder bør være omfattet af en generel overførselslicens, når gruppens medlemmer er certificerede i de respektive medlemsstater, de er etablerede i.

(33) Det er nødvendigt med fælles kriterier for certificering for at gøre det muligt at opbygge gensidig tillid, særlig med hensyn til, hvorvidt modtagerne er i stand til at overholde de pågældende eksportbegrænsninger for forsvarsrelaterede produkter, der modtages i henhold til en overførselslicens fra en anden medlemsstat.

(34) For at fremme gensidig tillid bør modtagere af overførte forsvarsrelaterede produkter afholde sig fra at eksportere sådanne produkter, når overførselslicensen indeholder eksportbegrænsninger.

(35) Virksomhederne bør i forbindelse med ansøgningen om eksportlicens til tredjelande oplyse de kompetente myndigheder om, hvorvidt de har overholdt eventuelle eksportbegrænsninger, der er knyttet til overførslen af forsvarsrelaterede produkter af den medlemsstat, der har udstedt overførselslicensen. Der erindres i denne forbindelse om, at den procedure for konsultation mellem medlemsstaterne, som indgår i fælles holdning 2008/944/FUSP, er af særlig relevans.

(36) Virksomhederne bør fremlægge dokumentation for eksportlicensen til de kompetente toldmyndigheder ved Fællesskabets fælles ydre grænse, når der sker eksport til et tredjeland af forsvarsrelaterede produkter, der er modtaget i henhold til en overførselslicens.

(37) Listen over forsvarsrelaterede produkter i bilaget bør regelmæssigt ajourføres i nøje overensstemmelse med EU's fælles liste over militært udstyr.

(38) Det er nødvendigt for den gradvise opbygning af gensidig tillid, at medlemsstaterne fastsætter effektive foranstaltninger, herunder sanktioner, der er tilstrækkelige til at sikre håndhævelse af bestemmelserne i dette direktiv og især bestemmelserne om, at virksomhederne skal overholde fælles kriterier for certificering og begrænsninger for videre anvendelse af forsvarsrelaterede produkter efter en overførsel.

(39) Når en oprindelsesmedlemsstat har en begrundet mistanke om, at en certificeret modtager ikke vil overholde en betingelse, der er knyttet til en generel overførselslicens, eller hvis en licensudstedende medlemsstat skønner, at den offentlige orden eller offentlige sikkerhed eller dens væsentlige sikkerhedsinteresser kunne blive berørt, bør den ikke alene underrette de øvrige medlemsstater og Kommissionen, men den bør også som følge af sit ansvar for at beskytte menneskerettighederne, freden, sikkerheden og stabiliteten have mulighed for midlertidigt at suspendere virkningen af overførselslicenser for så vidt angår den pågældende virksomhed.

(40) For at fremme gensidig tillid bør anvendelsen af love og administrative forskrifter, der vedtages til gennemførelse af dette direktiv, udsættes. Dette vil gøre det muligt, inden disse bestemmelser bringes i anvendelse, at evaluere udviklingen på grundlag af en rapport, som Kommissionen udarbejder på baggrund af medlemsstaternes oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet.

(41) Kommissionen bør regelmæssigt offentliggøre en rapport om gennemførelsen af dette direktiv eventuelt ledsaget af lovgivningsforslag.

(42) Dette direktiv berører ikke eksistensen eller gennemførelsen af regionale unioner mellem Belgien og Luxembourg eller mellem Belgien, Luxembourg og Nederlandene som omtalt i traktatens artikel 306.

(43) Målet med dette direktiv, nemlig forenkling af de regler og procedurer, der gælder for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet, for at sikre, at det indre marked fungerer korrekt, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af de store forskelle mellem de eksisterende licensprocedurer og overførslernes grænseoverskridende karakter og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(44) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen8).

(45) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at tilpasse bilaget. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, skal de vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(46) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning9) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

1. Formålet med dette direktiv er at forenkle de regler og procedurer, der gælder for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet, for at sikre, at det indre marked fungerer korrekt.

2. Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes beføjelser vedrørende politik på området for eksport af forsvarsrelaterede produkter.

3. Anvendelsen af dette direktiv er underlagt traktatens artikel 30 og 296.

4. Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for at fortsætte og yderligere udvikle mellemstatsligt samarbejde, samtidig med at de overholder bestemmelserne i dette direktiv.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Dette direktiv finder anvendelse på forsvarsrelaterede produkter, der er anført i bilaget.

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1) »forsvarsrelateret produkt«: ethvert produkt, der er anført i bilaget

2) »overførsel«: enhver overdragelse eller flytning af et forsvarsrelateret produkt fra en leverandør til en modtager i en anden medlemsstat

3) »leverandør«: en juridisk eller fysisk person, der er etableret i Fællesskabet, og som er juridisk ansvarlig for en overførsel

4) »modtager«: en juridisk eller fysisk person, der er etableret i Fællesskabet, og som er juridisk ansvarlig for modtagelsen af en overførsel

5) »overførselslicens«: en tilladelse udstedt af en national myndighed i en medlemsstat til leverandører med henblik på overførsel af forsvarsrelaterede produkter til en modtager i en anden medlemsstat

6) »eksportlicens«: en tilladelse til at levere forsvarsrelaterede produkter til en juridisk eller fysisk person i et tredjeland

7) »transit«: transport af forsvarsrelaterede produkter gennem en eller flere medlemsstater ud over oprindelsesmedlemsstaten og modtagelsesmedlemsstaten.

KAPITEL II

OVERFØRSELSLICENSER

Artikel 4

Generelle bestemmelser

1. Overførsel af forsvarsrelaterede produkter mellem medlemsstater er underlagt forudgående tilladelse. Der kræves ingen anden tilladelse fra andre medlemsstater for forsvarsrelaterede produkters transit gennem medlemsstater eller adgang til den medlemsstats område, hvor modtageren befinder sig, uden at dette berører anvendelsen af de bestemmelser, der er nødvendige af hensyn til den offentlige sikkerhed eller offentlige orden, herunder transportsikkerheden.

2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fritage overførsler af forsvarsrelaterede produkter for den i dette stykke nævnte forpligtelse til forudgående tilladelse, når:

a) leverandøren eller modtageren er et regeringsorgan eller en del af de væbnede styrker

b) leveringen foretages af Den Europæiske Union, NATO, IAEA eller andre mellemstatslige organisationer med henblik på udførelse af deres opgaver

c) overførslen er nødvendig for gennemførelse af et våbensamarbejdsprogram mellem medlemsstater

d) overførslen er knyttet til humanitær bistand i tilfælde af katastrofer eller som donation i en nødsituation, eller

e) overførslen er nødvendig til eller efter reparation, vedligeholdelse, udstilling eller demonstration.

3. Kommissionen kan efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ ændre stk. 2 for at inddrage tilfælde, når:

a) overførslen finder sted på en sådan måde, at den offentlige orden eller offentlige sikkerhed ikke berøres

b) forpligtelsen til forudgående tilladelse er blevet uforenelig med medlemsstatens internationale forpligtelser efter vedtagelse af dette direktiv, eller

c) det er nødvendigt af hensyn til det mellemstatslige samarbejde som nævnt i artikel 1, stk. 4.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14, stk. 2.

4. Medlemsstaterne sikrer, at leverandører, der ønsker at overføre forsvarsrelaterede produkter fra deres område, kan anvende generelle overførselslicenser eller ansøge om globale eller individuelle overførselslicenser i henhold til artikel 5, 6 og 7.

5. Medlemsstaterne fastsætter typen af overførselslicens for de pågældende forsvarsrelaterede produkter eller de pågældende kategorier af forsvarsrelaterede produkter i overensstemmelse med denne artikel og artikel 5, 6 og 7.

6. Medlemsstaterne fastsætter alle de vilkår og betingelser, der skal gælde for overførselslicenser, herunder enhver begrænsning af eksporten af forsvarsrelaterede produkter til juridiske eller fysiske personer i tredjelande, under hensyntagen til bl.a. risici for beskyttelsen af menneskerettighederne, freden, sikkerheden og stabiliteten som følge af overførslen. Medlemsstaterne kan under overholdelse af fællesskabsretten benytte sig af muligheden for at forlange forsikringer om slutanvendelsen, herunder slutbrugercertifikater.

7. Medlemsstaterne fastsætter de vilkår og betingelser, der skal gælde for overførselslicenser for komponenter på grundlag af en vurdering af eventuelle kritiske forhold i forbindelse med overførslen på grundlag af bl.a. følgende kriterier:

a) arten af de pågældende komponenter i forhold til de produkter, som de skal indgå i, og i forhold til enhver slutbrug af de færdige produkter, der måtte give anledning til bekymring

b) betydningen af de pågældende komponenter i forhold til de produkter, som de skal indgå i.

8. Bortset fra de tilfælde, hvor medlemsstaterne vurderer, at overførslen af komponenter er kritisk, indfører medlemsstaterne ikke eksportbegrænsninger for komponenter, når modtageren fremlægger et anvendelsescertifikat, hvori det erklæres, at de komponenter, der er genstand for overførselslicensen, er integreret eller skal integreres i modtagerens egne produkter og derfor ikke efterfølgende kan genoverføres eller eksporteres som sådanne undtagen til vedligeholdelse eller reparation.

9. Medlemsstaterne kan til enhver tid tilbagetrække, suspendere eller begrænse anvendelsen af overførselslicenser, de har udstedt, under henvisning til beskyttelsen af deres væsentlige sikkerhedsinteresser, af hensyn til den offentlige orden eller offentlige sikkerhed eller på grund af manglende overholdelse af de vilkår og betingelser, der er knyttet til overførselslicensen.

Artikel 5

Generelle overførselslicenser

1. Medlemsstaterne offentliggør generelle overførselslicenser, der giver direkte tilladelse til leverandører, som er etableret på deres respektive områder, og som opfylder de vilkår og betingelser, der er knyttet til overførselslicensen, til at foretage overførsler af forsvarsrelaterede produkter, som specificeres i overførselslicensen, til en kategori eller flere kategorier af modtagere, der er etableret i en anden medlemsstat.

2. Med forbehold af artikel 4, stk. 2, offentliggøres generelle overførselslicenser i det mindste når:

a) modtageren er del af en medlemsstats væbnede styrker eller en ordregivende myndighed på forsvarsområdet, der foretager indkøb, som udelukkende er til brug for en medlemsstats væbnede styrker

b) modtageren er en virksomhed, der er certificeret i overensstemmelse med artikel 9

c) formålet med overførslen er demonstration, vurdering eller udstilling

d) formålet med overførslen er vedligeholdelse eller reparation, og modtageren er den oprindelige leverandør af de forsvarsrelaterede produkter.

3. Medlemsstater, der deltager i et mellemstatslig samarbejdsprogram mellem to eller flere medlemsstater vedrørende udvikling, produktion eller anvendelse af et eller flere forsvarsrelaterede produkter, kan offentliggøre en generel overførselslicens for overførsler, der er nødvendige for gennemførelsen af dette samarbejdsprogram, til andre medlemsstater, der deltager i dette program.

4. Medlemsstaterne kan fastsætte de betingelser, der gælder for registrering forud for den første anvendelse af en generel overførselslicens, uden at dette er til hinder for anvendelsen af andre bestemmelser i dette direktiv.

Artikel 6

Globale overførselslicenser

1. Medlemsstaterne beslutter at udstede globale overførselslicenser til en individuel leverandør på dennes anmodning, og disse giver tilladelse til overførsler af forsvarsrelaterede produkter til modtagere i en eller flere andre medlemsstater.

2. Medlemsstaterne fastsætter i hver global overførselslicens de forsvarsrelaterede produkter eller kategorier af forsvarsrelaterede produkter, der er omfattet af den globale overførselslicens, og de godkendte modtagere eller kategorier af modtagere.

Enhver global tilladelse gives for en periode på tre år, der kan forlænges af medlemsstaterne.

Artikel 7

Individuelle overførselslicenser

Medlemsstaterne beslutter at udstede individuelle overførselslicenser til en individuel leverandør på dennes anmodning, og disse overførselslicenser giver tilladelse til en enkelt overførsel af en specificeret mængde specifikke forsvarsrelaterede produkter, der skal overføres i en eller flere ladninger til en enkelt modtager når:

a) anmodningen om overførselslicens er begrænset til en enkelt overførsel

b) det er nødvendigt for at beskytte landets væsentlige sikkerhedsinteresser eller af hensyn til den offentlige orden

c) det er nødvendigt for at overholde medlemsstatens internationale forpligtelser og tilsagn eller

d) en medlemsstat har god grund til at tro, at leverandøren ikke vil være i stand til at opfylde alle de nødvendige vilkår og betingelser for at opnå en global overførselslicens.

KAPITEL III

OPLYSNINGSPLIGT, CERTIFICERING OG EKSPORT EFTER OVERFØRSEL

Artikel 8

Leverandørers oplysningspligt

1. Medlemsstaterne sikrer, at leverandører af forsvarsrelaterede produkter oplyser modtagerne om de gældende vilkår og betingelser i overførselslicensen, herunder begrænsninger, i forbindelse med slutbrug eller eksport af de forsvarsrelaterede produkter.

2. Medlemsstaterne sikrer, at leverandører inden for et rimeligt tidsrum oplyser de kompetente myndigheder i den medlemsstat, fra hvis område de ønsker at overføre forsvarsrelaterede produkter, om, at de har til hensigt at anvende en generel tilladelse for første gang. Medlemsstaterne kan fastsætte, hvilke yderligere oplysninger der kan kræves om forsvarsrelaterede produkter, der overføres på grundlag af en overførselslicens.

3. Medlemsstaterne sikrer og kontrollerer regelmæssigt, at leverandører fører detaljerede og fuldstændige registre over deres overførsler i overensstemmelse med den gældende lovgivning i de pågældende medlemsstater, og fastsætter, hvilke indberetningskrav der er knyttet til anvendelse af en generel, global eller individuel overførselslicens. Sådanne registre omfatter handelsdokumenter indeholdende følgende oplysninger:

a) en beskrivelse af det forsvarsrelaterede produkt og dets reference efter bilaget

b) mængden og værdien af det forsvarsrelaterede produkt

c) datoen for overførsel

d) leverandørens og modtagerens navn og adresse

e) det forsvarsrelaterede produkts slutbrug og slutbruger, når disse kendes, og

f) dokumentation for, at oplysningerne vedrørende en eksportbegrænsning, der er knyttet til overførselslicensen, er givet til modtageren af de pågældende forsvarsrelaterede produkter.

4. Medlemsstaterne sikrer, at leverandører fører de i stk. 3 omhandlede registre i en periode, der mindst svarer til, hvad der er fastsat i den relevante nationale lovgivning om opbevaringskrav for erhvervsdrivende, som er gældende i den respektive medlemsstat, og under alle omstændigheder i mindst tre år regnet fra afslutningen af det kalenderår, hvor overførslen fandt sted. De skal forevises på de kompetente myndigheders forlangende i den medlemsstat, fra hvis område leverandøren har overført de forsvarsrelaterede produkter.

Artikel 9

Certificering

1. Medlemsstaterne udpeger kompetente myndigheder til at udføre certificering af modtagere, der er etableret på deres respektive områder, af forsvarsrelaterede produkter i medfør af overførselslicenser, der er offentliggjort af andre medlemsstater, jf. artikel 5, stk. 2, litra b).

2. Certificeringen er en konstatering af, at modtagervirksomheden er pålidelig, især for så vidt angår dens evne til at overholde eksportbegrænsningerne vedrørende forsvarsrelaterede produkter, der i henhold til en overførselslicens modtages fra en anden medlemsstat. Modtagervirksomhedens pålidelighed vurderes efter følgende kriterier:

a) dokumenteret erfaring inden for forsvarsaktiviteter, under særlig hensyntagen til virksomhedens hidtidige overholdelse af eksportbegrænsninger, eventuelle retsafgørelser herom, tilladelse til produktion eller markedsføring af forsvarsrelaterede produkter og beskæftigelse af kvalificeret overordnet personale

b) relevant industriel aktivitet vedrørende forsvarsrelaterede produkter i Fællesskabet, særligt kapacitet til system/subsystemintegration

c) udnævnelse af en ledende medarbejder som personlig ansvarlig for overførsler og eksport

d) en skriftlig erklæring fra virksomheden, underskrevet af den i litra c) omhandlede ledende medarbejder, hvorved virksomheden forpligter sig til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at overholde og håndhæve alle specifikke betingelser for slutbrug og eksport af specifikke komponenter eller produkter, der er modtaget

e) en skriftlig erklæring fra virksomheden, underskrevet af den i litra c) omhandlede ledende medarbejder, med henblik på rettidigt at give de kompetente myndigheder detaljerede oplysninger som svar på anmodninger og forespørgsler vedrørende slutbrugere eller slutbrugen af alle de eksporterede produkter, som virksomheden overfører eller modtager i henhold til en overførselslicens fra en anden medlemsstat

f) en beskrivelse, der bekræftes af den i litra c) omhandlede ledende medarbejder, af virksomhedens interne program til sikring af overholdelse af de gældende regler eller system til overførsels- og eksportforvaltning. Denne beskrivelse skal indeholde detaljerede oplysninger om de organisatoriske, menneskelige og tekniske ressourcer, der er afsat til forvaltningen af overførsler og eksport, ansvarskæden i virksomheden, interne kontrolprocedurer, oplysnings- og uddannelsesaktiviteter, fysiske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger, registrering og sporbarhed af overførsler og eksport.

3. Certifikaterne skal indeholde følgende oplysninger:

a) den kompetente myndighed, der har udstedt certifikatet

b) modtagerens navn og adresse

c) er erklæring om, at modtageren opfylder de i stk. 2 omhandlede kriterier, og

d) certifikatets udstedelsesdato og gyldighedsperiode.

Det i litra d) omhandlede certifikats gyldighedsperiode må under ingen omstændigheder overstige fem år.

4. Der kan i certifikater fastsættes yderligere betingelser om følgende:

a) formidling af oplysninger, der kræves med henblik på at kontrollere, at de i stk. 2 omhandlede kriterier er opfyldt

b) tilbagekaldelse eller suspension af certifikatet.

5. De kompetente myndigheder kontrollerer mindst hvert tredje år, at modtageren opfylder de i stk. 2 omhandlede kriterier og alle andre betingelser, der er knyttet til de i stk. 4 omhandlede certifikater.

6. En medlemsstat anerkender certifikater, der er udstedt i overensstemmelse med dette direktiv i en anden medlemsstat.

7. De kompetente myndigheder træffer passende foranstaltninger, hvis de konstaterer, at en certifikat­indehaver, der er etableret på den pågældende medlemsstats område, ikke længere opfylder de i stk. 2 omhandlede kriterier og de i stk. 4 omhandlede betingelser. Sådanne foranstaltninger kan omfatte tilbagekaldelse af certifikatet. Den kompetente myndighed underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om sin beslutning.

8. Medlemsstaterne offentliggør og ajourfører regelmæssigt en liste over certificerede modtagere og underretter Kommissionen, Europa-Parlamentet og de øvrige medlemsstater herom.

Kommissionen gør et centralt register over modtagere, der er certificeret af medlemsstaterne, offentligt tilgængeligt på sit websted.

Artikel 10

Eksportbegrænsninger

Medlemsstaterne sikrer, at modtagere af forsvarsrelaterede produkter i forbindelse med ansøgningen om eksportlicens erklærer over for de kompetente myndigheder at have overholdt eventuelle eksportbegrænsninger, som i forbindelse med modtagelsen af forsvarsrelaterede produkter var knyttet til en overførselslicens fra en anden medlemsstat, herunder eventuelt at de har opnået den krævede tilladelse fra oprindelsesmedlemsstaten.

KAPITEL IV

TOLDPROCEDURER OG ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

Artikel 11

Toldprocedurer

1. Medlemsstaterne sikrer, at eksportøren ved opfyldelsen af formaliteterne vedrørende eksport af forsvarsrelaterede produkter på det toldsted, der er ansvarligt for behandling af eksportangivelsen, fremlægger dokumentation for at have opnået enhver nødvendig eksportlicens.

2. En medlemsstat kan med forbehold af bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks10) desuden i en periode på højst 30 arbejdsdage suspendere eksporten fra sit område af forsvarsrelaterede produkter, som er modtaget fra en anden medlemsstat i henhold til en overførselslicens og inkorporeret i et andet forsvarsrelateret produkt, eller, hvis det er nødvendigt, på anden måde hindre, at sådanne produkter forlader Fællesskabet via dens område, når den vurderer:

a) at der ved eksportlicensens udstedelse ikke blev taget behørigt hensyn til relevante oplysninger, eller

b) omstændighederne har ændret sig væsentligt, siden eksportlicensens udstedelse.

3. Medlemsstaterne kan bestemme, at toldformaliteterne i forbindelse med eksport af forsvarsrelaterede produkter kun kan opfyldes ved bestemte toldsteder.

4. Når medlemsstaterne anvender muligheden i stk. 3, underretter de Kommissionen om, hvilke toldsteder der har fået denne bemyndigelse. Kommissionen offentliggør disse oplysninger i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 12

Informationsudveksling

Medlemsstaterne træffer sammen med Kommissionen alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at etablere et direkte samarbejde og udveksling af oplysninger mellem deres nationale kompetente myndigheder.

KAPITEL V

AJOURFØRING AF LISTEN OVER FORSVARSRELATEREDE PRODUKTER

Artikel 13

Tilpasning af bilaget

1. Kommissionen ajourfører listen over forsvarsrelaterede produkter, der er fastsat i bilaget, således at det er i nøje overensstemmelse med EU's fælles liste over militært udstyr.

2. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14, stk. 2.

Artikel 14

Udvalg

1. Kommissionen bistås af et udvalg.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 15

Beskyttelsesforanstaltninger

1. Hvis en licensudstedende medlemsstat skønner, at der er en alvorlig risiko for, at en modtager, der er certificeret i overensstemmelse med artikel 9 i en anden medlemsstat ikke vil overholde en betingelse, der er knyttet til en generel overførselslicens, eller hvis en licensudstedende medlemsstat skønner, at den offentlige orden eller offentlige sikkerhed eller medlemsstatens væsentlige sikkerhedsinteresser kan blive berørt, underretter den licensudstedende medlemsstat den anden medlemsstat og anmoder om en undersøgelse af situationen.

2. Såfremt den i stk. 1 omtalte tvivl fortsat består, kan den licensudstedende medlemsstat midlertidigt suspendere den generelle overførselslicens, for så vidt angår sådanne modtagere. Den underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om årsagerne til denne beskyttelsesforanstaltning. Medlemsstaten, der har truffet beskyttelsesforanstaltningen, kan beslutte at ophæve foranstaltningen, hvis den vurderer, at den ikke længere er berettiget.

Artikel 16

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de bestemmelser, der vedtages med henblik på gennemførelse af dette direktiv, særlig i tilfælde af, at de oplysninger, der forelægges i henhold til artikel 8, stk. 1, eller artikel 10, om overholdelse af eksportbegrænsninger, der er knyttet til en overførselslicens, er forkerte eller ikke er udtømmende. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at disse regler gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Artikel 17

Revisionsklausul og rapportering

1. Kommissionen aflægger rapport om sådanne foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer med henblik på gennemførelsen af dette direktiv, særlig artikel 9-12 og artikel 15, senest 30. juni 2012.

2. Kommissionen tager gennemførelsen af dette direktiv op til revision og orienterer Europa-Parlamentet og Rådet herom senest 30. juni 2016. Den vurderer navnlig, om og i hvilket omfang målsætningerne for dette direktiv er blevet opfyldt, bl.a. med hensyn til det indre markeds funktion. I sin rapport vurderer Kommissionen anvendelsen af artikel 9-12 og artikel 15 i dette direktiv, og den evaluerer direktivets indvirkning på udviklingen af et europæisk marked for forsvarsprodukter og et fundament for en europæisk forsvarsteknologi og -industri, bl.a. med hensyn til små og mellemstore virksomheders situation. Om nødvendigt ledsages rapporten af et forslag til retsakt.

Artikel 18

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. juni 2011 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser.

Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 30. juni 2012.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 19

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 20

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 6. maj 2009.

På Europa-Parlamentets vegne

H. -G. Pöttering

Formand

På Rådets vegne

J. Kohout

Formand

__________

BILAG

LISTE OVER FORSVARSRELATEREDE PRODUKTER

Bilag 3

Kommissionens henstilling

af 11. januar 2011

om certificering af virksomheder i henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet

(EØS-relevant tekst)

(2011/24/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet1) fastlægger kriterierne for medlemsstaternes certificering af forsvarsvirksomheder etableret på deres respektive områder som modtagere af forsvarsrelaterede produkter overført i medfør af generelle overførselslicenser.

(2) Certificeringen af virksomheder er et nøgleelement i den forenklede licensordning, der blev indført ved direktiv 2009/43/EF.

(3) Medlemsstaternes forskellige fortolkninger af certificeringskriterierne kunne hæmme gennemførelsen af direktiv 2009/43/EC og realiseringen af dets forenklingsformål.

(4) Medlemsstaternes mere ensartede fortolkning og anvendelse af certificeringskriterierne er vigtig for den gensidige anerkendelse af certifikater som anført i artikel 9, stk. 6, i direktiv 2009/43/EF og for en udbredt brug af generelle licenser.

(5) Repræsentanter for medlemsstaterne i det udvalg, der er nedsat ved artikel 14 i direktiv 2009/43/EF, har gjort opmærksom på, at en mere ensartet fortolkning og anvendelse af certificeringskriterierne kunne opnås ved vedtagelsen af en henstilling fra Kommissionen.

(6) Repræsentanter for medlemsstaterne i det udvalg, der er nedsat ved artikel 14 i direktiv 2009/43/EF, etablerede derfor en arbejdsgruppe til at udarbejde retningslinjer for certificering af forsvarsvirksomheder efter artikel 9 i direktiv 2009/43/EF.

(7) Retningslinjerne i denne henstilling er baseret på bedste praksis i visse medlemsstater, der har vist sig for at være effektiv og praktisk anvendelig -

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

1. CERTIFICERINGSKRITERIERNE

1.1. Bedømmelse efter kriterierne i artikel 9, stk. 2, litra a) og b)

Kun modtagervirksomheder, som faktisk fremstiller forsvarsrelaterede produkter eller delvis færdiggjorte forsvarsrelaterede produkter omfattet af direktiv 2009/43/EF, bestående af komponenter og/eller systemer og undersystemer købt af tredjemand, med henblik på at blive markedsført under eget navn eller varemærke, bør kunne certificeres.

Certificerede modtagervirksomheder bør bruge de forsvarsrelaterede produkter modtaget i henhold til de generelle overførselslicenser anført i artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2009/43/EF i deres egen produktion (hvilket omfatter inkorporering af komponenter i andre produkter eller anvendelse som reservedele og lignende) og bør ikke videreoverføre eller eksportere dem uforandret (undtagen med henblik på vedligeholdelse og reparation), hvis der kræves en forudgående tilladelse fra en oprindelsesmedlemsstat.

Kompetente myndigheder bør, hvor det findes hensigtsmæssigt, og før de udsteder et certifikat, kunne afkræve modtagervirksomheder en erklæring om, at de forpligter sig til følgende:

a) at bruge de forsvarsrelaterede produkter, der modtages i medfør af de generelle licenser anført i artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2009/43/EF, i deres egen produktion

b) at afstå fra at videreoverføre eller eksportere de pågældende produkter uforandret, undtagen med henblik på vedligeholdelse og reparation.

1.2. Leverancer til modtagervirksomheder, der foretager indkøb, som udelukkende er til brug for en medlemsstats væbnede styrker, i medfør af generelle overførselslicenser som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra a), i direktiv 2009/43/EF

Modtagervirksomheder, der har status som ordregivende myndigheder efter artikel 1, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF2) og som foretager indkøb, som udelukkende er til brug for en medlemsstats væbnede styrker, bør have adgang til at modtage forsvarsrelaterede produkter i medfør af de generelle licenser, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra a), i direktiv 2009/43/EF, uden at være certificerede.

1.3. Bedømmelse efter kriterierne i artikel 9, stk. 2, litra c) og f)

Den ledende medarbejder anført i artikel 9, stk. 2, litra c), i direktiv 2009/43/EF bør være personlig ansvarlig for det interne program til sikring af overholdelse af gældende regler eller det system til overførsels- og eksport, der anvendes i virksomheden, og for det personale, der har ansvaret for eksport- og overførselskontrol. Den pågældende ledende medarbejder bør være medlem af virksomhedens ledelsesorgan.

Ansøges der om certificering af en eller flere produktionsenheder, bør den beskrivelse af ansvarskæden i modtagervirksomheden, som kræves efter artikel 9, stk. 2, litra f), i direktiv 2009/43/EF, klart vise den ledende medarbejders kontrol med det personale i de pågældende enheder, der har ansvaret for eksport- og overførselskontrol.

Spørgsmål og retningslinjer vedrørende beskrivelsen af interne programmer til sikring af overholdelse af gældende regler og efterfølgende vurdering findes i bilag I. Medlemsstaterne kan stille yderligere spørgsmål. Hvis medlemsstaterne stiller yderligere spørgsmål, bør de have direkte relevans for certificeringsbedømmelsesproceduren.

1.4. Organisationsstruktur, der skal certificeres, og bedømmelse efter kriterierne i artikel 9, stk. 2, litra d) og e)

Tilgangen til certificering afhænger af en modtagervirksomheds organisationsstruktur og af, hvordan den delegerer ansvaret for overførsels- og eksportkontrol. Virksomheden kan blive certificeret som helhed eller pr. virksomhedsenhed. Virksomheder, der har produktionsenheder og dertil knyttede aktiviteter på flere adresser, som har fået delegeret ansvaret for overførsels- og eksportkontrol, bør angive, hvilke af enhederne der skal være omfattet af certifikatet.

2. CERTIFICERINGEN

2.1. Standardskabelon for certifikater

Det anbefales at benytte en standardskabelon som den, der findes i bilag II, til certifikater.

Certifikatet bør udfærdiges på et af de officielle sprog i den medlemsstat, der udsteder certifikatet, og helst på et af de officielle sprog i en anden medlemsstat, som den certificerede modtagervirksomhed anfører. Certifikatets ikrafttrædelsesdato bør anføres på certifikatet.

I relation til artikel 9, stk. 4, litra a), bør det i certifikatet kræves, at den certificerede modtagervirksomhed underretter den kompetente myndighed om alle forhold og begivenheder, der indtræffer efter at certifikatet er udstedt, og som kan påvirke gyldigheden eller indholdet af certifikatet. Den certificerede modtagervirksomhed skal navnlig give underretning om følgende:

a) enhver væsentlig ændring i virksomhedens industrielle aktivitet vedrørende forsvarsrelaterede produkter

b) enhver ændring af adressen, hvor registre vedrørende modtagne forsvarsrelaterede produkter er tilgængelige for den kompetente myndighed.

I relation til litra a) bør i givet fald betydningen af den ændring, der begrunder underretningen, vurderes i lyset af de oplysninger, der allerede er forelagt i forbindelse med registreringen som en forsvarsvirksomhed eller i forbindelse med en eventuel licens til forsvarsaktivitet eller produktionslicens.

2.2. Udveksling af oplysninger om modtagervirksomheder, der søger certificering

Med hensyn til artikel 12 i direktiv 2009/43/EF opfordres de kompetente nationale myndigheder til at udveksle alle relevante oplysninger vedrørende udstedelse af certifikater. Hvis det ved vurderingen af en modtagervirksomhed med henblik på udstedelse af et certifikat er nødvendigt at indhente oplysninger fra andre kompetente myndigheder, bør den udstedende nationale kompetente myndighed etablere kontakt til den anden relevante nationale myndighed inden udstedelsen af certifikatet.

3. OVERVÅGNING AF OVERHOLDELSE

3.1. De kompetente myndigheders beføjelser til at udføre kontrolbesøg

Med henblik på besøg til kontrol af overholdelsen af de betingelser, der knytter sig til certifikatet, og af de kriterier, der er angivet i artikel 9, stk. 2, bør inspektører udpeget af den kompetente myndighed som minimum have bemyndigelse til at:

a) få adgang til relevante lokaliteter

b) undersøge og tage kopier af registrene, data, procedureregler og alt andet materiale af betydning for de produkter, der eksporteres, overføres eller modtages i henhold til en overførselslicens fra en anden medlemsstat.

Kontrolbesøgene bør gennemføres i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor de skal foretages.

3.2. Tilfælde, der kan begrunde en revurdering

Den kompetente myndighed bør gennemføre en revurdering af overholdelsen af de betingelser, der knytter sig til certifikatet, og af de kriterier, der er angivet i artikel 9, stk. 2, i følgende tilfælde:

a) væsentlige ændringer i den certificerede modtagervirksomhed, herunder ændring af virksomhedens interne organisation eller dens aktiviteter

b) oplysninger, der peger i retning af, at den certificerede modtagervirksomhed ikke længere overholder relevante betingelser og kriterier

c) den certificerede modtagervirksomhed er blevet pålagt at træffe korrigerende foranstaltninger

d) suspension af certifikatet skal ophæves.

3.3. Tættere overvågning af nyligt certificerede modtagervirksomheder

Den kompetente myndighed bør være særlig opmærksom på overvågningen af nyligt certificerede modtagervirksomheder. Den kompetente myndighed bør gennemføre en overvågning af overholdelsen, helst i løbet af det første år efter, at et certifikat er udstedt første gang.

4. KORRIGERENDE FORANSTALTNINGER, SUSPENSION OG TILBAGEKALDELSE AF CERTIFIKATER

4.1. Beslutninger om at foreskrive korrigerende foranstaltninger

Opfylder en certificeret modtagervirksomhed ikke længere et eller flere af kriterierne i artikel 9, stk. 2, i direktiv 2009/43/EF eller de betingelser, der knytter sig til certifikatet, og anser den kompetente myndighed den manglende overholdelse for at være af mindre betydning, bør den kompetente myndighed inden for en frist på højst én måned fra det tidspunkt, da den kompetente myndighed først blev opmærksom på den manglende overholdelse, træffe en afgørelse med krav til den pågældende virksomhed om at træffe korrigerende foranstaltninger.

Den kompetente myndighed bør straks give den certificerede modtagervirksomhed skriftlig underretning om denne beslutning. I beslutningen bør der stilles krav til den certificerede modtager om at gennemføre de foreskrevne korrigerende foranstaltninger inden for en frist, der er fastsat i den skriftlige underretning.

Ved udløbet af denne periode bør den kompetente myndighed kontrollere, at de korrigerende foranstaltninger er blevet gennemført. Denne kontrol kunne omfatte et besøg på stedet, et møde med den ledende medarbejder, der er nævnt i artikel 9, stk. 2, litra c), i direktiv 2009/43/EF, eller en overordnet ansat, der udpeges af den ledende medarbejder, og/eller vurdering af skriftlig dokumentation leveret af den pågældende ledende medarbejder.

Inden for en periode på højst tre måneder efter gennemførelsen af kontrollen bør den certificerede modtagervirksomhed have skriftlig underretning om den kompetente myndigheds vurdering af hensigtsmæssigheden af de gennemførte korrigerende foranstaltninger.

4.2. Suspension og tilbagekaldelse af certifikater

Den kompetente myndighed bør suspendere eller tilbagekalde certifikatet i følgende tilfælde:

a) Den certificerede modtagervirksomhed har undladt at træffe de korrigerende foranstaltninger inden for den frist, der er anført i den skriftlige underretning fra den kompetente myndighed, hvori der rejses krav om, at den certificerede modtagervirksomhed træffer korrigerende foranstaltninger.

b) Den certificerede modtagervirksomhed opfylder ikke længere et eller flere af kriterierne i artikel 9, stk. 2, i direktiv 2009/43/EF eller de betingelser, der knytter sig til certifikatet, og den kompetente myndighed anser den manglende overholdelse for at være af væsentlig betydning.

Den kompetente myndighed bør straks give den certificerede modtagervirksomhed og Kommissionen skriftlig underretning om beslutningen om at suspendere eller tilbagekalde certifikatet.

Den kompetente myndighed bør opretholde suspensionen, indtil den certificerede modtagervirksomhed kan bevise, at den overholder kriterierne i artikel 9, stk. 2, i direktiv 2009/43/EF og de betingelser, der knytter sig til certifikatet. Den kompetente myndighed bør, på det tidspunkt, hvor den skriftlige underretning om suspensionen af certifikatet gives eller i efterfølgende skriftlige korrespondance, pålægge en tidsfrist, inden for hvilken den certificerede modtagervirksomhed bør bevise overholdelsen.

4.3. Ophævelse af suspensionen af certifikatet

Efter udløbet af den tidsfrist, der er fastsat i beslutningen om suspension, bør den kompetente myndighed kontrollere, om den certificerede modtagervirksomhed overholder kriterierne i artikel 9, stk. 2, i direktiv 2009/43/EF og de betingelser, der knytter sig til certifikatet.

Denne kontrol kunne omfatte et besøg på stedet, et møde med den ledende medarbejder, der er nævnt i artikel 9, stk. 2, litra c), i direktiv 2009/43/EF eller en overordnet ansat, der udpeges af den ledende medarbejder, og/eller vurdering af skriftlig dokumentation leveret af den pågældende ledende medarbejder.

Inden for en periode på højst en måned efter gennemførelsen af kontrollen bør den certificerede modtagervirksomhed have skriftlig underretning om en ny beslutning fra den kompetente myndighed, hvori ét af følgende fastsættes:

a) at suspensionen af certifikatet ophæves, samt datoen, hvor ophævelsen får virkning

b) at suspensionen opretholdes indtil en bestemt dato, hvorpå en ny kontrol vil blive gennemført

c) at certifikatet tilbagekaldes.

5. UDVEKSLING AF OPLYSNINGER VEDRØRENDE CERTIFICERING

Den kompetente myndighed bør straks give den certificerede modtagervirksomhed og Kommissionen skriftlig underretning, når et certifikat er blevet tildelt, suspenderet eller tilbagekaldt, eller når suspensionen af et certifikat er blevet ophævet.

6. OPFØLGNING

Medlemsstaterne opfordres til at følge denne foranstaltning senest den 30. juni 2012.

Medlemsstaterne opfordres til at orientere Kommissionen om eventuelle foranstaltninger, de har truffet for at følge denne henstilling.

7. ADRESSATER

Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. januar 2011.

På Kommissionens vegne

Antonio Tajani

Næstformand

__________

BILAG I

Spørgsmål og retningslinjer vedrørende beskrivelsen af interne programmer til sikring af overholdelse af gældende regler og efterfølgende vurdering

__________

BILAG II

STANDARDSKABELON FOR CERTIFIKATER

alt="skema til bilag 3 Size: (655 X 770)" border="no" name="skema til bilag 3" src="AA5905_6_0.png" style="margin: 0 0 0 0"

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet, EU-Tidende 2009, nr. L146, side 1.

1) Udtalelse af 23.10.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

2) Europa-Parlamentets udtalelse af 16.12.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 23.4.2009.

3) EUT L 88 af 29.3.2007, s. 58.

4) EFT L 338 af 9.12.1997, s. 1.

5) EFT L 256 af 13.9.1991, s. 51.

6) EFT L 121 af 15.5.1993, s. 20.

7) EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99.

8) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

9) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

10) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

1) EUT L 146 af 10.06.2009, s. 1.

2) EUT L 134 af 30.04.2004, s. 114.