Skriftlig fremsættelse (7. oktober
2010)
Miljøministeren (Karen Ellemann)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Gennemførelse af EU-regler om
fremme af renere og mere energieffektive køretøjer
til vejtransport m.v.)
(Lovforslag nr. L 11)
Direktiv 2009/33/EF om fremme af renere og mere
energieffektive køretøjer til vejtransport har til
formål at stimulere markedet for renere og mere
energieffektive køretøjer. Direktivet gør det
obligatorisk for offentlige myndigheder, semi-offentlige
myndigheder og private virksomheder at stille miljø- og
energikrav i forbindelse med indkøb af
køretøjer til vejtransport. Kommissionens tanke er,
at dette vil skabe en tilstrækkelig stor efterspørgsel
efter rene og energieffektive køretøjer, som vil
motivere fabrikanter og industri til at investere i og
videreudvikle køretøjer med lavt energiforbrug og
lave emissioner af forurenende stoffer.
Direktivet kan ses som et led i Kommissionens handlingsplan
for bæredygtigt forbrug og produktion fra 2008. Denne
handlingsplan indeholder en målsætning om, at 50 % af
offentlige indkøb på udvalgte produktområder er
grønne. Transport er et af de udvalgte produktområder,
og direktivet vil bidrage til at sikre, at målsætningen
nås indenfor dette område. Regeringen støtter
målsætningen om 50 % grønne indkøb, og
gennemførelse af direktivet i dansk ret er godt i tråd
med regeringens øvrige initiativer til fremme af offentlige
grønne indkøb.
Direktivet indeholder bestemmelser, der er rettet mod private
virksomheder og operatører omfattet af EU's
udbudsdirektiver. Det drejer sig om virksomheder, der varetager
offentlige transportopgaver, herunder havne og lufthavne, samt
forsyningsvirksomheder indenfor gas el, varme, vand og post
mv.
Miljøbeskyttelsesloven indeholder allerede hjemmel til
at kunne udstede regler om anvendelsen af varer hos offentlige
myndigheder og i offentligt ejede eller kontrollerede virksomheder.
Men da direktivet også omfatter indkøb af
køretøjer i visse private virksomheder, er det
nødvendigt at udvide hjemlen, så det også bliver
muligt at udstede regler om anvendelsen af varer hos private
virksomheder. Hjemlen er dog afgrænset, så dette kun
vil være muligt i det omfang, at det viser sig
nødvendigt i forhold til EU-retlige forpligtelser.
Hjemlen er dermed også fremtidssikret således, at
lovændringer i forbindelse med implementering af fremtidige
EU-retlige forpligtelser på området for grønne
indkøb kan undgås. På nuværende tidspunkt
benyttes hjemlen alene til at gennemføre direktiv 2009/33/EF
i en bekendtgørelse, der ikke går videre end, hvad der
er fastsat i direktivet.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.