Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 26. maj 2011
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. februar 2011 og var
til 1. behandling den 29. marts 2011. Beslutningsforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2
møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
Nogle af udvalgets spørgsmål og justitsministeren
svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget
med undtagelse af DF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Radikale
Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at det er et
alvorligt problem, når børn bliver bortført fra
Danmark. I langt de fleste sager er der tale om konflikter mellem
fraskilte forældre, og vi vil derfor i forbindelse med
forhandlingerne om forældreansvarsloven se på, hvilke
muligheder der er for at forebygge bortførelser og hurtigere
få børnene tilbage, hvis bortførelser alligevel
sker. I dette arbejde er vi også indstillet på at
høre nærmere om erfaringerne fra andre lande med det
alarmsystem, Dansk Folkeparti foreslår anvendt. Men vi kan
ikke stemme for DF's beslutningsforslag, som det ligger nu.
Et mindretal i udvalget (DF)
indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse
uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er i forbindelse med
debatten og udvalgsbehandlingen blevet endnu mere overbevidst om,
at der i Danmark er behov for et advarselssystem i forbindelse med
bortførelsessager om børn. Debatten ved 1. behandling
og de efterfølgende udvalgssvar har efter DF's opfattelse
understreget behovet for en vedtagelse af det foreliggende
beslutningsforslag. Justitsministerens svar i forhold til
Rigspolitiets arbejde hilser DF velkommen, især at der
arbejdes på nye retningslinjer i bortførelsessager,
men svarerne viser også, at der er behov for endnu mere fokus
på problemet. Det er DF's opfattelse, at politiet gør
alt, hvad politiet kan, når der opstår
bortførelsessager, især når der er tale om
børn. DF mener dog, at Folketinget med fordel kunne
iværksætte yderligere initiativer med henblik på
at bakke op om politiets arbejde og med det formål at sikre,
at informationer om bortførte børn og
gerningsmænd så hurtigt som muligt når ud til
offentligheden.
Med henvisning til de optrykte svar på
udvalgsspørgsmålene samt bemærkningerne i
betænkningen og ved 1. behandling ønsker DF fortsat et
nationalt advarselssystem i sager om bortførte
børn.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Kim Andersen (V) Kristian Pihl
Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) fmd. Marlene Harpsøe (DF) Pia
Adelsteen (DF) Tom Behnke (KF) Tage Leegaard (KF) Simon Emil
Ammitzbøll (LA) Karen Hækkerup (S) Maja Panduro (S)
Christian H. Hansen (UFG) Julie Skovsby (S) Anne Baastrup (SF)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) nfmd. Lone Dybkjær (RV) Line
Barfod (EL)
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
Radikale Venstre (RV) | 9 |
Enhedslisten (EL) | 4 |
Liberal Alliance (LA) | 3 |
Kristendemokraterne (KD) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 64
Bilagsnr. | Titel |
1 | 1. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
B 64
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. , om ministeren kan oplyse, hvor
mange bortførte børn der på nuværende
tidspunkt befinder sig i udlandet, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
2 | Spm. , om ministeren kan oplyse, hvilke
retningslinjer Rigspolitiet agter at udvikle med henblik på
at forbedre bl.a. informationstilgangen til befolkningen, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. , om ministeren agter at sikre, at
Rigspolitiet inddrager erfaringer fra andre landes
advarselssystemer, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
4 | Spm. , om ministeren agter at sikre, at
Rigspolitiet inddrager relevante børneorganisationer i
arbejdet samt ministerier, telefonselskaber, repræsentanter
fra lufthavne, havne, trafikselskaber, relevante internetsider, tv,
radio og andre myndigheder m.m. i processen med henblik på at
sikre den nemmeste og hurtigste måde at videreformidle en
advarsel til den brede offentlighed på, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
5 | Spm. om ministeren vil sikre, at
Rigspolitiet overvejer at indarbejde i deres retningslinjer, at
sms- og mms-beskeder bør indgå i den vifte af
redskaber, som myndighederne kan benytte sig af, når det er
påkrævet, at informationer kommer hurtigt ud til
befolkningen, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
Bilag 2
Nogle af udvalget spørgsmål til justitsministeren
og dennes svar herpå
Spørgsmålene og justitsministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 1:
Kan ministeren oplyse, hvor mange bortførte
børn, der på nuværende tidspunkt, befinder sig i
udlandet?
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet udtalelser fra
Udenrigsministeriet og Familiestyrelsen.
Udenrigsministeriet har oplyst følgende:
»Udenrigsministeriet har aktuelt 25
barnebortførelsessager omfattende 54 børn.
Udenrigsministeriets sager angår alle lande, der ikke har
tilsluttet sig Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige
virkninger af internationale børnebortførelser eller
Europarådskonventionen af 1980 om anerkendelse og
fuldbyrdelse af afgørelser om
forældremyndighed.«
Familiestyrelsen har oplyst følgende:
»Familiestyrelsen behandler,
som dansk centralmyndighed, sager om bortførelse af
børn til lande, som har tilsluttet sig Haagerkonventionen af
1980 om de civilretlige virkninger af internationale
børnebortførelser og Europarådskonventionen af
1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om
forældremyndighed.
Styrelsen kan oplyse, at styrelsen for tiden har 12 verserende
konventionssager om børnebortførelse, der omhandler
17 bortførte børn.«
Spørgsmål 2:
Kan ministeren oplyse, hvilke retningslinjer som Rigspolitiet
agter at udvikle med henblik på, at forbedre bl.a.
informationstilgangen til befolkningen?
Svar:
Som jeg tilkendegav under 1. behandlingen den 29. marts 2011
af beslutningsforslag nr. B 64, er det Rigspolitiets opfattelse, at
de redskaber, som myndighederne allerede er i besiddelse af, er
tilstrækkelige i sager om
børnebortførelser.
Rigspolitiet har således oplyst, at politiet bl.a. har
mulighed for, at efterlyse det bortførte barn på
forskellig vis, f.eks. ved rundkastning via politiets radiosystem,
gennem TV og radio, ved en særlig meddelelse til lufthavne og
politikredse med grænsestationer, i
Shengeninformations-systemet (SIS) og via Interpol.
Som jeg også oplyste under 1. behandlingen, er
Rigspolitiet i færd med at udarbejde et sæt
retningslinjer til landets politikredse vedrørende
proceduren for behandling af børnebortførelsessager.
Rigspolitiet har om disse retningslinjer nærmere oplyst, at
de har til formål at formalisere og klargøre den
gældende procedure i
børnebortførelsessager.
Spørgsmål 4:
Agter ministeren at sikre, at Rigspolitiet inddrager relevante
børneorganisationer i arbejdet, ministerier,
telefonselskaber, repræsentanter fra lufthavne, havne,
trafikselskaber, relevante internetsider, tv, radio, andre
myndigheder m.m. i processen med henblik på at sikre den
nemmeste og hurtigste måde at videreformidle en advarsel til
den brede offentlighed på?
Svar:
Der kan henvises til den samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 2 (B 64) fra Folketingets
Retsudvalg.
Som det fremgår heraf, er Rigspolitiet i færd med
at udarbejde retningslinjer på området.
Rigspolitiet har om disse retningslinjer nærmere oplyst,
at de har til formål at præcisere og formalisere den
eksisterende procedure i børnebortførelsessager.
Rigspolitiet har på den baggrund ikke umiddelbart planer om i
forbindelse med udarbejdelsen af disse retningslinjer at inddrage
en bredere kreds af bl.a. eksterne samarbejdsparter, men
vil imidlertid drøfte udkastet til retningslinjerne i
det tværgående kontaktudvalg for
børnebortførelser, hvor bl.a. Familiestyrelsen og
Udenrigsministeriet deltager.
Spørgsmål 5:
Vil ministeren sikre, at Rigspolitiet overvejer at indarbejde
i deres retningslinjer, at SMS/MMS beskeder bør indgå
i den vifte af redskaber, som myndighederne kan benytte sig af,
når det er påkrævet, at informationer kommer
hurtigt ud til befolkningen, f.eks. i et bestemt
område?
Svar:
Der kan henvises til den samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 2 (B 64) fra Folketingets
Retsudvalg.
Rigspolitiet har supplerende oplyst, at Rigspolitiet generelt
er opmærksomt på nye teknologiske muligheder, herunder
anvendelsen af SMS/MMS. I den forbindelse kan der henvises til det
pilotprojekt, der i øjeblikket foregår i
Nordsjællands Politi vedrørende borgervarsling via SMS
(»Tryk Politi«). Projektet har til formål at
undersøge mulighederne for ved brug af nye metoder og nye
rutiner at øge samarbejdet mellem politi og borgere.
Projektet blev iværksat i november 2010 og har i dag omkring
7.500 borgere tilmeldt. Projektet vil blive evalueret i
løbet af sommeren 2011, og resultaterne af evalueringen vil
indgå i overvejelserne omkring muligheden for at inddrage ny
teknologi i kommunikationen med borgerne.